FN’s verdensmål skal finansieres gennem højere skatter. Det var omdrejningspunktet for Move Humanity konferencen, der onsdag og torsdag blev afholdt på Christiansborg Slot.
Ifølge Hannah Brejnholt Tranberg, der er skattepolitisk chef hos Mellemfolkeligt Samvirke, skal pengene findes i udviklingslandene og ikke gennem globale skatter fra verdens rigeste nationer.
”Domestic ressource mobilization er nøglen, der skal sørge for, at udviklingslandene selv skal finansiere deres udvikling ved at inddrive skatter nationalt, men det er ikke kun mængden, men også måden hvorpå skatterne bliver opkrævet, der er afgørende,” siger Hannah Brejnholt Tranberg.
Domestic ressource mobilization betyder, at et land genererer sociale og økonomiske ressourcer internt i landet gennem nationale skattesystemer. På den måde kan et land finansiere sin egen udvikling gennem skatteindtægter.
Ifølge organisationen Tax Inspectors Without Borders er et lands interne ressourcer den største og vigtigste kilde til at finansiere udvikling. Nationale ressourcer er mere stabile end eksterne ressourcer, og derfor bidrager det også til mere økonomisk vækst og mere succesfuld bekæmpelse af fattigdom på den lange bane.
Progressiv beskatning skal løse problemet
Den bedste måde at mobilisere flere interne ressourcer i udviklingslandene er gennem øget beskatning. Ifølge Hannah Brejnholt Tranberg skal beskatningen være progressiv, hvilket kort sagt betyder, at dem med flest penge skal beskattes mest.
Den idé er ifølge seniorforsker i udvikling hos Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) Lars Engberg-Pedersen svær at udføre i praksis.
”Jeg tror slet ikke på, at progressiv beskatning i lavindkomstlande vil kunne tilvejebringe de nødvendige midler til at nå verdensmålene. Der er ikke nær nok rige mennesker til, at man kan beskatte sig frem til betydelige midler,” siger Lars Engberg-Pedersen.
Dernæst er det også politisk usandsynligt, at en sådan progressiv beskatning vil blive indført i mere end et fåtal af lande.
”Man skal være klar over, at de politiske kræfter, man er oppe imod, vil gøre alt, hvad de kan, for at kæmpe imod”, siger Lars Engberg-Pedersen.
Skat skal bekæmpe korruption
At det kan være svært at indføre progressiv beskatning er en udfordring. En anden er, at mange udviklingslande er relativt korrupte. Derfor er det svært at sikre, at skattepengene bliver brugt rigtigt. Men det ser Hannah Brejnholt Tranberg ikke som et problem.
”Skat kan være med til at løse korruption i den forstand, at når man betaler skat, så forventer man at få noget igen,” siger hun.
Pointen er, at når man betaler skat, så har man ret til at få noget igen og samtidig vide, hvad pengene bliver brugt til. Hannah Brejnholt Tranberg mener, at det netop er det, der skal opfordre indbyggerne i udviklingslandene til at holde deres regeringer op på, hvad de bruger pengene til.
Lars Engberg-Pedersen tvivler dog på, at et højere skattetryk vil være et anvendeligt instrument i forhold til at bekæmpe korruption og mobilisere kapital for at nå verdensmålene.
”Jeg tror ikke, at fattige folk pludselig begynder at mobilisere, fordi de betaler lidt mere i skat. For mig at se kræver det, at middelklassen gør noget, og det har vi ikke set mange eksempler på,” siger han.
En succesfuld progressiv beskatning i udviklingslandene vil desuden kræve meget mere gennemsigtighed med, hvor mange penge der går i statskassen, og hvor mange der går ud, før lokalbefolkningen har tillid til regeringen og skattesystemet.
”Det handler om at sikre, at befolkningen beder om gennemsigtighed, fordi der kommer ikke gennemsigtighed medmindre, de beder om det. Vi har et globalt ansvar for at sikre gennemsigtighed og støtte udviklingslande i at få adgang til skatterelevant information,” siger Hannah Brejnholt Tranberg.
Det er blandt andet udviklingsbistand og politiske bevægelser internt i udviklingslandene, der skal være med til at skabe opmærksomhed omkring politisk gennemsigtighed.
