Blot et år efter det tragiske skibsforlis ud for den italienske ø Lampedusa, sender krigen i Syrien og konflikten i Libyen et hidtil uset antal mennesker på flugt mod Europa. Flygtningene er stadig mere medtagne, oplever Læger uden Grænsers nødhjælpshold på Sicilien.
Det er afgørende, at Italien og EU fortsat udfører redningsaktioner i Middelhavet for at redde nogle af de tusindvis af mennesker, der ellers risikerer at lide druknedøden på deres vej mod Europa.
Det mener Læger uden Grænser, som i en pressemeddelelse fredag kritiserer, at EU fortsætter med at lukke sine grænser, mens der opstår stadig flere konflikter rundt omkring i verden.
Den eneste tilbageblivende flugtrute for mange går over Middelhavet.
På to af Siciliens største landgangssteder, Augusta og Pozzallo, yder Læger uden Grænser medicinsk- og psykologisk krisehjælp til de tusinde, der flygter fra Syrien, fra forfølgelse i Eritrea eller ekstrem fattigdom i Afrika syd for Sahara.
Læger uden Grænser mener, at Italien og EU viser foruroligende tegn på at ville nedlægge den italienske Mare Nostrum maritime redningsaktion.
Desuden har EU meddelt, at deres ”Frontex Plus” operation fremover vil blive indskrænket til udelukkende at afsøge italiensk farvand.
Flygtninge udsættes for grov vold
“Så længe desperate mennesker er tvunget til at flygte via den farefyldte rute, må og skal Italien og EU tage ansvar for at afhjælpe den humanitære krise, der udfolder sig på deres dørtrin”, udtaler Stefano Di Carlo, leder af Læger uden Grænsers italienske mission.
”Tusinder af liv er i fare hvis de internationale farvande, hvor mange af de tragiske skibsbrud finder sted, ikke længere bliver aktivt patruljeret”.
Den farligste vej at nå Europa går over det centrale Middelhav. Ikke alene på grund af risikoen for at dø på havet, men også fordi flygtningene ofte udsættes for grov vold undervejs.
De patienter, som Læger uden Grænsers hold behandler, er stadigt mere sårbare. Det er ofre for vold og tortur, handicappede, gravide og børn, der flygter fra væbnet konflikt, forfølgelse og ekstrem fattigdom.
“Vi har ikke, i alle de år vi har ydet lægelig nødhjælp til migranter og flygtninge i Italien, set så mange kvinder og børn som nu”, siger Di Carlo.
”De flygter fra én fare og havner direkte i en anden på udslidte både, som de håber kan bringe dem i sikker havn. Mange har oplevet skibsbrud, folk der druknede eller mistet familiemedlemmer”.
Flygter fra volden i Libyen
Det kaos, der har hærget Libyen, har sendt tusinder af mennesker mod Europa. 90 procent af dem, der når frem, er flygtet ad søvejen. De, der arbejder i Libyen eller bruger landets kyst som afsæt til at nå Europa, er ekstra sårbare over for landets ustabile tilstande.
“En 17-årig senegalesisk pige fortalte os, at hun var på vej for at besøge sine forældre i Libyen, hvor de boede og arbejdede. Da hun nåede frem, var de blevet dræbt”, fortæller Di Carlo.
”Der var ingen vej tilbage for hende. Grænserne var i mellemtiden lukket, så hun flygtede fra volden ved at sætte sig på en båd. Men hendes traumatiske oplevelser var ikke overstået: Båden sank og hun er nu bange for havet”.
Fra januar til august har Læger uden Grænsers hold i Pozzallo tilset næsten 19.000 mennesker på 64 forskellige landgangssteder.
Hovedparten af dem er i relativ god helbredsmæssig tilstand. Ikke mindst fordi de blev reddet på et tidligt tidspunkt.
Langt de fleste helbredsmæssige problemer knytter sig til den del af flugten, der ligger forud for havrejsen.
Italiensk frivillig holder en måned gammel dreng, som blev reddet fra havet. Drengen og hans or rejste alene fra Eritrea. Foto: Ikram N’gadi/Læger uden Grænser
Sætter livet på spil endnu en gang
I august oprettede Læger uden Grænser en klinik i havnebyen Augusta. Klinikken havde 582 ambulante patientkonsultationer alene i den første måned.
Af disse havde 71 været udsat for grov vold.
“De sidste ugers skibsbrud med dødelige udfald understreger bare det indlysende behov for redningskationer i Middelhavet. Det er lige så indlysende, at folk sætter deres liv på spil, fordi der ikke er andre sikre og lovlige alternative veje til Europa”, siger Di Carlo.
”Det er forkasteligt, at der overhovedet er behov for maritime redningsaktioner. Mennesker burde ikke udsættes for at skulle risikere deres liv endnu en gang oven i de farer, de allerede er flygtet fra”.
