Af Ida Zidore
reporter og medlem af U-landsnyts redaktion
Millioner af mennesker verden over rammes hver dag af sygdom og underernæring.
Det skyldes ikke mindst de meget omfattende prisstigninger på fødevarer, som spekulation på markedet fører med sig.
U-landsnyt var med til konferencen ‘Kan EU begrænse spekulation i fødevarepriser?’, der tirsdag blev holdt på Christiansborg.
Nogle af de centrale bremseklodser for menneskelig udvikling i verdens u-lande angives at være klimaforandringer og EU’s landbrugsstøtte.
Det er næppe nogen nyhed, at afrikanske bønder presses økonomisk af de europæiske landmænds fordelagtige markedsvilkår.
Ej heller, at finanssektorens fødevarespekulation fører til store pris-udsving og meldinger om kornlagre, der rådner op, mens folk sulter.
For sådan går det, når priserne ikke kommer ‘højt nok op’ – i spekulanternes optik.
En nyhed kan det til gengæld være, at omfanget af fødevarespekulation er løbet løbsk de senere år. Udbud og efterspørgsel af fødevarer er blevet pris- og indkomstmæssigt urealistik.
At noget må gøres for at bremse den negative udvikling, var der generel enighed om blandt oplægsholderne på konferencen tirsdag, som var arrangeret af Corporate Europe Observatory (CEO), Oplysningsforbundet DEO, Concord Danmark og CARE Danmark.
Fødevarespekulation – helt autentisk
Verdens u-lande kom især på dagsordenen, da CARE Ghana’s Aisha Idrissu Mikey gik på talerstolen.
Her fik spekulationen i fødevarer i den grad autenticitet, da hun berettede om konsekvenserne for den almindelige ghaneser.
Selv om man måske kunne tro, de fleste ghanesere lever af egenproducerede råvarer, er det ikke sandheden. Import – især af ris – udgør en stor del af ghanesernes mad, forklarede Mikey, og tilføjede:
– At de generelle priser på mad stiger så meget globalt set, rammer i høj grad et land som Ghana. Sidste år kunne man for 2,7 dollars købe 5,6 kg majs, hvorimod man til samme pris i år kun kunne købe 3,9 kg.
Det er ikke små problemer for en ghaneser, der i snit bruger 80 procent af sin indkomst på mad i modsætning til en europæer, der i snit bruger godt 16 procent.
Konsekvensen, tilføjede Mikey, er, at mange ghanesiske familier de senere år har været nødsaget til kun at indtage et måltid om dagen. På den måde fører fødevarespekulation til både underernæring og sygdom, hvilket i sidste ende bremser udviklingen, konkluderede hun.
De fiktive bobler
Der er flere forskellige forklaringer på stigninger i fødevarepriser. Men på konferencen var samtlige oplægsholder enige om, at spekulation i hvert fald er en af de helt store syndere.
Ifølge Mike Masters, stifter af Wall Street NGO’en Better Markets, er spekulanter siden 1996 blevet de mest dominerende prissættere på fødevaremarkedet. Og det er farligt:
– Problemet bliver stort, når priserne på fødevarer hovedsageligt fastsættes af ikke-kommercielle aktører som i dette tilfælde er spekulanterne. Det kaldes overdreven spekulation, forklarede han.
At spekulanterne på råvaremarkedet er “ikke-kommercielle” skal forståes på den måde, at de opererer i det, man med egne ord måske kunne kalde fiktion. De spekulerer alene i, hvorvidt og hvornår prisen på f.eks. hvede vil gå op eller ned. Der finder ingen reel pengestrøm sted, som der normalt gør på et kapitalmarked.
Den ikke-kommercielle spekulation vil før eller siden føre til de bobler, der ender med at briste. Et marked uden reel pengestrøm er således ikke egnet til langsigtede investeringer, forklarede amerikaneren.
Mere presserende for den ghanesiske bonde er det jo, at fødevarespekulationen her og nu fører til dramatiske prisudsving, der på ingen måde har rødder i en fødevares reelle værdi.
Derfor koster majsen altså pludselig næsten dobbelt så meget i Ghana, som det gjorde sidste år.
Hvad har EU tænkt sig at gøre?
Det spørgsmål er centralt i debatten. Ikke mindst fordi USA allerede har vedtaget en lov på området, der går under navnet CFTC eller “Dodd-Frank”.
Dodd-Frank har til sigte at sætte grænser for spekulation på fødevaremarkedet og er på den måde et klart signal til omverdenen. Også selv om den ikke er ‘perfekt’, som Masters udtrykte det.
At Europa er længere tilbage end USA, når det gælder regulering af de liberale (markeds)kræfter, er næppe nogen sædvane. Det var da også anledning til en del kritik på konferencen af manglende europæisk gennemslagskraft.
I Europa er der indtil videre kun kommet det noget tynde lovforslag på området, MiFid.
At det er tyndt mener i hvert fald Kenneth Haar, der som Researcher i Corporate Europe Observatory (CEO) følger den europæiske lobbyaktivitet i lovgivningsprocessen af MiFid. Han sammenlignede de to modeller:
– Forskellen er, at Dodd-Frank i meget højere grad vil modvirke prisudsving, som ikke er begrundet i udbud og efterspørgsel. Den vil sikre traditionel hedging.
MiFid, derimod, formulerer kun meget løst et ønske om at gribe ind med effektiv regulering. En række aktører er undtaget fra forslaget, herunder ‘personer, der handler med fødevarer’. Det inkluderer altså, ifølge Kenneth Haar, netop fødevarespekulanterne.
Lad os slippe Ole fri
I den efterfølgende paneldebat kaldte Dansk Folkepartis Hans Kristian Skibby da også forslaget mere intetsigende end et ‘blankt stykke papir’.
Samtlige ordførere fra Folketingets partier istemte desuden, at EU mindst bør leve op til samme standarder som USA. Lige på nær Liberal Alliances Ole Birk Olesen, der var kritisk overfor enhver form for regulering på området.
Enhedslisten Per Clausen så gerne, at der blev sat spørgsmålstegn ved hele det økonomiske system i stedet for det isolerede spørgsmål om spekulation:
– Lad os da slippe Ole (Birk Olesen, red.) og hans folk fri, så kapitalismen kan bryde sammen hurtigst muligt, mente Clausen.
Se også
http://www.u-landsnyt.dk/kalender-indhold/konference-kan-eu-begraense-spekulation-i-fodevare
