Libanons glemte palæstinensere
Hvad kan vi lære af syv årtiers flygtningehjælp i et nærområde? I tre kapitler kigger Globalnyt nærmere på de palæstinenserne, som flygtede til nabolandet Libanon i 1948.
Læs de øvrige kapitler her:
Kapitel 1: Tre generationer i flygtningelejr
Kapitel 2: Sårene fra borgerkrigen
Kapitel 3: En umulig drøm om hjem
Projektet har modtaget støtte fra Udenrigsministeriet i form af et rejsestipendium fra Oplysningspuljen 2019.
Flugt fra Palæstina, modstandskamp mod Israel og borgerkrig i Libanon. Tre generationer i flygtningelejre, unge uden rettigheder og en intens længsel efter et hjemland, som for de fleste kun er et eventyr, et abstrakt begreb.
Historien om de palæstinensiske flygtninge i Libanons lejre er betændt og kompliceret. Men også vigtig og lærerig i en tid, hvor Danmark og resten af EU har sat en tyrkisk stopklods for flygtningestrømmen, og europæiske statsledere slår på tromme for, at mennesker på flugt skal hjælpes i ”nærområderne”. Ingen ved, hvilke langsigtede konsekvenser denne strategi vil have, men Libanons palæstinensiske flygtninge kan måske give os et praj.
I snart 72 år, siden Israels oprettelse i 1948, har hundredetusindevis af palæstinensiske flygtninge befundet sig i nabolandet. Nogle er integreret i samfundet og bor blandt libanesere, men de fleste bor på tredje eller fjerde generation i en af Libanons 12 palæstinensiske flygtningelejre.
Ved libanesisk lov nægtes de retten til at eje grund, arbejde indenfor 39 forskellige professioner og få fuld adgang til skole- og sundhedsvæsen. Bevæbnede palæstinensiske partier, organisationer og militser – såsom Hamas – sætter dagsordenen i flygtningelejrene, hvor de mange falmede plakater af Yassir Arafat vidner om tiden, der gik i stå.
Lejrene er små stater i staten Libanon, der i forvejen er under voldsomt pres af op mod en million syriske flygtninge, økonomisk krise og revolutionslignende demonstrationer. Mere end halvdelen af Libanons 5,9 millioner store befolkning ”har brug for hjælp”, anslår en FN-rapport fra 2019.
Oveni hatten skar USA 300 millioner dollars i nødhjælpen til palæstinenserne forrige år, hvilket efterlader flygtningegruppen sårbar og overset.
Tilbage står også en lang række spørgsmål: Hvordan kunne det gå så galt med integrationen? Hvilke fejl begik Libanon? Kunne de palæstinensiske flygtninge have gjort noget anderledes? Og hvad kan Danmark og resten af verdenssamfundet lære af 72 års flygtningearbejde i et nærområde?
I jagten på svar har journalist Emil Jørgensen og fotojournalist Victoria Mørck Madsen besøgt familier med tre generationer af flygtninge i lejrene Bourj el-Barajneh i Beirut og Ein El Hilweh i Sidon. Talt med libanesiske politikere, forskere og nødhjælpsarbejdere, undersøgt mentale sår fra borgerkrigen og prøvet at forstå hvad drømmen om hjem betyder i palæstinensiske liv og hjerter – og for deres chancer for at opnå rettigheder i andre lande.
Følg med på Globalnyt.dk hvor vi i løbet af de kommende dage vil præsentere den nye serie, De glemte palæstinensere. Du kan læse første artikel i serien her
