Det nye program Afrikanske Stemmer ser sig selv som en pendant til det tilsvarende program Arabiske Stemmer. Konceptet vil være det samme. Programmet vil gennem samtaler formidle nuanceret om livet og hverdagen på det afrikanske kontinent.
Hvorfor netop nu?
Jeg mødes med værten Louise Windfeld-Høeberg i DR-byen. Vi indleder med at tale om det meget åbenlyse, at Afrika netop nu er på dagsordenen. Derfor er jeg meget interesseret i hendes holdning til timing. Inden jeg når at spørge om, hvorfor programmet kommer netop nu, udbryder hun bramfrit.
”Jeg ville meget gerne have lavet det her program for 10 år siden”.
Det er underforstået, at det ikke var muligt dengang. Først nu er DR interesseret. Louise Windfeld-Høeberg fortæller, at hun har forsøgt gentagne gange at få stof om det afrikanske kontinent i medierne, men det har indtil nu været meget vanskeligt. Imidlertid har hun gennem længere tid skrevet klummen ”Meninger og levned” i Weekendavisen, hvor hun har haft mulighed for at snige sine oplevelser og erfaringerne ind.
Personlige fortællinger
Udsendelserne vil bestå af samtaler med fortrinsvis herboende afrikanere, som taler dansk, fordi det er et live-program, hvilket gør oversættelse vanskeligt og tungt, forklarer Louise Windfeld-Høeberg.
Temaerne for samtaler skal være alt det, som ikke bliver behandlet i danske medier i forvejen. Programmets kriterium er relevans og perspektiv frem for nyheder.
Afrika er hot
Afrikanske Stemmer er ikke alene. DR K viser lige nu hele to programserier om Afrika – den svensk producerede Afripedia og Afrika er det nye sort med Chris Pedersen som vært. Jeg finder det derfor nødvendigt at spørge, hvordan Afrikanske Stemmer forstår sig selv.
Selvom Louise Windfeld-Høeberg meget gerne ville have lavet et tilsvarende program for 10 år siden, så mener hun, at der er sket rigtig mange forandringer på det afrikanske kontinent i de sidste 10 år. Det betyder selvsagt, at der kan laves helt andre udsendelser nu end tidligere.
Louise Windfeld-Høeberg og hendes kollega på programmet, Karen Albertsen mener samstemmende, at den generelle opmærksomhed om det afrikanske kontinent er god, og den kan bruges konstruktivt til at få formidlet nogle anderledes historier om Afrika.
Jeg benytter lejligheden til at nævne en tese om baggrunden for den aktuelle opmærksomhed om Afrika: at interessen for Afrika netop nu blandt andet handler om og tager afsæt i en stærkt voksende (selvom den stadig er begrænset i omfang) ung middelklasse, som er meget aktive og synlige på sociale medier.
Louise Windfeld-Høeberg mener, at eksistensen af netop den middelklasse er en væsentligt parameter for formidling af et mere nuanceret billede af Afrika. Middelkassen i Afrika gør det nemmere for os at forholde os til Afrika, fordi den middelklasse vi møder minder om os selv.
Louise Windfeld-Høeberg har boet en længere årrække i blandt andet Zimbabwe. Igennem årene har hun skrevet et par bøger, som har Afrika som setting. Den ene er en thriller som udspiller sig i netop Zimbabwe. Ellers har hun indtil for nylig været ansat på Radio 24syv, og hun skriver som nævnt klummer i Weekendavisen.
Hendes kollega på programmet, Karen Albertsen, har beskæftiget sig meget med nigerianske kvinder i Danmark og har lavet dokumentaren ”En Ebola-sygeplejeskes dagbog”, som netop har vundet prisen for årets bedste radiodokumentar under Radio Days-festivalen.
