Oxfam IBIS: Nobelprisen kan hjælpe Colombia videre mod fred

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Laurits Holdt

Fredag blev det offentliggjort at Colombias præsident Juan Manuel Santos er dette års modtager af Nobels fredspris.

Prisen får han får sin indsats for fred i sit land. Gennem fire år har hans regering forhandlet med guerilla-gruppen FARC og i august nåede parterne frem til en fredsaftale efter mere end 50 års krig.

Læs også: Nobels fredspris til Colombias præsident (07.10.2016)

Tildelingen vækker glæde hos Oxfam IBIS:

”Helt overordnet yderst velfortjent. Det er lykkedes præsident Santos gennem de sidste 4-5 år at forhandle en yderst vanskelig fredsaftale igennem for et land som har lidt under borgerkrigslignende tilstande i 50 år, med aktiv inddragelse af en række centrale aktører herunder bønder, indianske folk og kvindeorganisationer,” lyder det fra organisationens seniorrådgiver og programchef for Latinamerika, Misha Wolsgaard-Iversen.

Aftalen blev sendt til folkeafstemning og til stor overraskelse for de fleste endte den med et snævert nej til aftalen. Så nu vil regeringen og FARC genoptage forhandlingerne, hvor også oppositionen skal inddrages. En af de førende oppositionsledere, den forhenværende præsident Alvaro Uribe førte valgkampagne for en afvisning af aftalen.

Læs også: Colombias vælgere forkaster fredsplan (03.10.2016)

”Colombia står overfor ny politisk dynamik, forhåbentligt kan Nobelprisen hjælpe Santos og Colombias befolkning positivt videre mod fred og demokrati. Resultatet af folkeafstemningen var et nej, men det er ikke et nej til fred. Det var et knebent nej blandt de få der stemte – 37 procent, og et nej som er et udtryk for et land som har levet længe med vold, med alvorlige splittelser blandt befolkningsgrupperne, især mellem by og land – i landområderne hvor folk har været mest påvirket af den voldelige konflikt var der et rungende ja – mellem 85 og 95 procent i de mest berørte områder,” siger Misha Wolsgaard-Iversen.