Partiernes udviklingspolitik: Fattigdomsorientering i top

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Af Signe Lund Christensen
sekretariatsmedarbejder i NGO Forum

Samarbejdsorganisationen NGO Forum gennemførte i marts en rundspørge til partierne i Folketinget om deres udviklingspolitik.

Rundspørgen faldt som led i en samlet indsats frem mod det kommende folketingsvalg for at sætte fokus på politikken overfor de fattige nationer.

Samtidig har NGO Forum fået gennemført en Epinions-undersøgelse om befolkningens holdning til udviklingspolitik, lige som der holdes et offentligt debatmøde den 5. maj med udviklingspolitiske repræsentanter for 6 politiske partier.

Neden for opsummeres de mest interessante og markante tendenser og besvarelser fra partiernes omfattende svar på rundspørgen. De fulde besvarelser samt resultatet af Epinionsundersøgelsen om befolkningens holdning til udviklingspolitik offentliggøres på www.ngoforum.dk i forbindelse med debatmødet den 5. maj.

Spørgsmålene blev fremsendt til udviklingspolitiske ordførere for de partier, som er repræsenteret i Folketinget. Alle partier har fremsendt en besvarelse undtagen Liberal Alliance, der meddelte, at de som et meget lille parti ikke har mulighed for at gå ind på alle politikområder.

Fattigdomsbekæmpelse og sociale sektorer

Overordnet er det en interessant tendens, at de fleste partier klart peger på fattigdomsbekæmpelse som det vigtigste formål med dansk udviklingsbistand.

Partierne blev bedt om at prioritere 10 målsætninger for udviklings-politikken og 7 udaf 8 partier har prioriteret bekæmpelse af fattigdom øverst. Kun Dansk Folkeparti anser ikke dette som det vigtigste formål med bistanden, men mener, at det vigtigste indsatsområde er bekæmpelse af pirater og terrorister.

Ydermere peger 6 partier på prioriteten ’At sikre at de fattigste får mad’ som den næstvigtigste indsats, fulgt af sektorer som uddannelse og sundhed.

Der er således fortsat en klar tendens til at prioritere de sociale sektorer fra begge sider af den politiske midte.

Sikkerhedspolitik

Rundspørgen spurgte ind til vægtningen og prioriteringen af andre specifikke interesser, som driver udviklingsbistanden.

Det diskuteres heftigt, hvor stor vægt danske sikkerhedsinteresser skal have i forhold til direkte bekæmpelse af fattigdom, og her svarer oppositionen klart, at det primære formål med dansk bistand er fattigdomsbekæmpelse.

Venstre og Konservative mener, at udviklingspolitik og sikkerhedspolitik spiller sammen og understøtter hinanden, mens Dansk Folkeparti mener, at det kun er positivt hvis bistanden også kan medvirke til at dansk sikkerhed forbedres. Flere nævner desuden, at fattigdom på langt sigt kan blive en sikkerhedsrisiko i hele verden.

Den private sektor

Støtte til privatsektor-drevet vækst er et andet område, som diskuteres i forhold til, hvordan man mest effektivt kan afhjælpe fattigdom.

Derfor blev partierne spurgt, om de ønsker at bruge udviklingsbistanden på at styrke væksten i den private sektor i udviklingslandene, eller om de primært vil afhjælpe fattigdom via støtte til sociale sektorer.

Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti støtter alle, at udviklings-bistanden kan anvendes til at støtte privatsektor-drevet vækst i udviklingslandene. V og K finder vækst i den private sektor mest effektiv til at afhjælpe fattigdom, men afviser samtidig ikke, at sociale sektorer også kan støttes.

Oppositionspartierne udelukker omvendt ikke, at der kan skabes vækst gennem erhvervslivet, men peger primært på udvikling af landbrug som et middel til dette. Under alle omstændigheder skal det sikres, at væksten kommer de fattigste til gode, idet fattigdomsbekæmpelse er hovedformålet med dansk bistand.

Civilsamfund og demokrati

Alle partier mener, at folkelige organisationer og foreninger (såkaldte civilsamfundsorganisationer) spiller en stor rolle i udvikling af demokrati og menneskerettigheder og ønsker derfor fortsat at støtte udviklingen af levende civilsamfund i Syd.

Socialdemokraterne, SF og Enhedslisten ønsker eksplicit, at en større andel af den bilaterale bistand anvendes gennem NGOerne. For Socialdemokraternes vedkommende gælder det, at det bør være op til 20 pct. af den bilaterale bistand, som udmøntes gennem NGOer.

1 procent debatten

Endelig blev partierne spurgt, hvor stor en andel af Danmarks bruttonationalindkomst (BNI), der skal anvendes til udviklingsbistand.

Dansk Folkeparti ønsker at reducere bistanden til 0,7 procent af BNI, Venstre mener, at den ikke må falde til under 0,8 pct. og Konservative ønsker at yde minimum 0,8 pct. af BNI og ser gerne, at bistanden øges, hvis der er økonomisk råderum til det.

De øvrige partier vil arbejde for, at udviklingsbistanden (som førhen) udgør 1 pct. af BNI, dog ønsker Enhedslisten på sigt, at den skal stige til 1,5 pct.

Det offentlige debatmøde om udviklingspolitik holdes torsdag den 5. maj kl. 16-18. Tilmelding på www.ngoforum.dk senest tirsdag d. 3. maj.

Se uddybende omtale i u-landsnyts kalender på
http://www.u-landsnyt.dk/kalender-indhold/debatm-de-om-udviklingspolitik-med-partiernes-ordf