Eurovision 2019
Eurovision Song Contest bliver hvert år arrangeret af den europæiske tv-union EBU i samarbejde med årets værtsnation.
I år afholdes det i Israel, som har fået lov til at deltage, selv om dets geografiske placering er i Mellemøsten. Israel er medlem af EBU, hvilket gør, at man principielt kan deltage, hvis man vil. I 2015 deltog Australien også.
Konkurrencen afholdes over tre dage i Tel Aviv. Tirsdag den 14. maj er første semifinale, torsdag den 16. maj er anden semifinale, og lørdag den 18. maj er der finale.
Palæstina Music Vision.
Sådan kaldes et protestarrangement, der torsdag den 16. maj. finder sted på Nørrebro i København – mere end 4000 kilometer fra de palæstinensiske områder og det rigtige Europæiske Melodi Gran Prix i Tel Aviv i Israel.
Mellemfolkeligt Samvirke (MS) og Ung Aktion står bag initiativet, der, med deres egne ord, ”skal være med til at rive masken af regimet i Israel”.
”Når Europa synger med på Eurovision i Tel Aviv, males der et billede af Israel som et åbent, fredeligt og tolerant land. Men i skyggen af musikfesten lever palæstinenserne under apartheidlignende tilstande, og det vil vi gerne minde alle om,” siger Morten Gøbel, Mellemfolkeligt Samvirkes programleder for Mellemøsten.
Til arrangementet på Nørrebro skal palæstinensiske musikkere optræde og fortælle historier, en børnekoncert fra Vestbredden vil blive live streamet og traditionel palæstinensisk mad serveret.
”Vi går ikke ind for at boykotte hverken Israel eller MGP’et i Tel Aviv. Det her skal ses som et supplement eller en protest,” siger Anders Boss, koordinator på foreningens Politiske Folkekøkken.
Stor boykot-debat
Israel som værtsland for Eurovision Song Contest har været et omdiskuteret emne, lige siden sidste år, hvor den israelske sangerinde Netta Barzilai vandt konkurrencen og værtskabet til sit hjemland.
141 europæiske kunstnere – heriblandt den danske dancehall-musiker Raske Penge, skuespilleren Jesper Christensen og den britiske Pink Floyd-legende Roger Waters – udsendte sidste år en opfordring til boykot. Og Islands musikalske bidrag til konkurrencen i år, en technogruppe ved navn Hatari, nåede på et pressemøde i sidste uge kun lige akkurat at ytre sig kritisk omkring Israels bosættelser, før den israelske vært brød ind og sagde, at tiden var gået.
Eurovision Song Contest insisterer på at holde musik og politik adskilt. Indtil videre har ingen lande droppet konkurrencen på grund af Israels værtsskab. I et interview med Weekendavisen forklarer Jan Lagermand Lunde, underholdningschef hos DR og bestyrelsesmedlem hos EBU, selskabet bag Eurovision, det sådan her:
”Det vigtige ved Eurovision er, at det ikke er en politisk begivenhed, men en sangkonkurrence, der forener landene. Det er ikke politiske, men menneskelige værdier om imødekommenhed, der er i fokus,” udtaler han.
Organisationen Creative Community for Peace (CCFP) har også udsendt et åbent brev, der argumenterer imod et boykot. De tror på, ”kunsten er et middel til at opnå større forståelse og fred i regionen”.
MS: Eurovision er politisk
Den køber Mellemfolkeligt Samvirke ikke helt. Eurovision i Israel kan ikke undgå at blive politisk, og kunsten bliver brugt som en form for blød magt.
”Israel får lov til at brande sig selv. Det er i høj grad en del af deres politiske dagsorden”, siger Anders Boss, koordinator på Mellemfolkeligt Samvirkes Folkekøkken.
Han suppleres af foreningens programleder for Mellemøsten, Morten Gøbel:
”I og for sig er der ikke noget i vejen med, at de gør det, for det ville alle andre værtslande også have gjort. Vi beder bare folk om at huske, at der ved siden af den her glamourøse scene foregår undertrykkelser mod palæstinensere”, siger han.
”Skal Mellemfolkeligt Samvirke så også afholde yemenitisk VM i fodbold i 2022?”
”Det er et godt spørgsmål. Men til det vil jeg svare, at når MS mener noget, er det rent faktisk fordi, vi ved meget om det. Holdningerne er forankret i vores arbejde, og Mellemfolkeligt Samvirke arbejder meget i Palæstina,” siger Morten Gøbel.
Han ser palæstinensernes sag blive mere og mere fjern fra den internationale, politiske dagsorden, samtidig med at antallet af bosættelser og overgreb mod aktivister stiger på Vestbredden.
”Præcis det prøver vi at skabe noget opmærksomhed på igennem Palæstina Music Vision.”
Palæstina søgte selv om optagelse i Eurovision tilbage i 2008, men deres ansøgning blev afvist af EBU’s juridiske afdeling, fordi Palæstina ikke er et internationalt anerkendt land.
