Danske Burma Tømmermænd (del 1)
– En rapport om Danmarks store import af teak fra Burma. Om importørerne, forhandlerne, fejloplyste forbrugere og øjenvidner til skaderne i det land i Sydøstasien, der ødelægges hurtigst af rovdrift
Udgivet af Burma Støttegruppen og Den Danske Burma Komité
Reseach: Burma Støttegruppen. Web-page: www.burmateak.dk
Email [email protected] Kontaktperson i Burma Støttegruppen: Bjarne Ussing Tlf: 2266 3495 eller 3325 1840
Denne rapport er fortrinsvis skabt gennem samtaler med danske importører og forhandlere af teak fra Burma, ved Burma Støttegruppens research blandt Burma NGOer i Chiang Mai (Thailand), træbranchen, bådbranchen og ved research via internettet.
Der er også kontakt med andre kilder, bl.a. Global Witness, London, Burma Centrum Netherland, Holland, Nepenthes, Danmark og Verdensnaturfonden (WWF).
I rapporten bruges udtrykket burmateak. Det dækker over teak, der reelt har groet i Burma, og er ikke en kvalitetsbetegnelse, der bare gælder for teak af høj kvalitet uanset oprindelse.
En del af kilderne i træ- og bådbranchen og en række organisationer er holdt hemmelige, da vi vurderede, at oplysningerne er vigtigere at få frem, end at få deres navne i medierne.
EUs import af burmateak er nu oppe på en halv milliard kroner årligt, og Danmark er det land i EU, der importerer mest teak direkte fra Burma, målt pr. indbygger.
Således importerede en gennemsnitsindbygger i EU ”kun” for 0,16 euro (1,21 kr.) Burmatræ i 2002, mens en dansk indbygger var oppe på over det syvdobbelte, nemlig 1,19 euro (9,01 kr.), ifølge beregnede oplysninger fra Eurostat.
Danmark er også det land, der importerer mest samlet set fra Burma, målt pr. indbygger. Her ligger vi på knap det tredobbelte i forhold til en gennemsnits EU-borger: De importerede for 1,16 euro (8,79 kr.) i 2002, mens en dansker kom op på 3,14 euro (23,79 kr.).
Men skævheden kan være endnu større, end Eurostat-tallene for de enkelte lande viser. Ifølge kilder i træbranchen er Danmarks import af teak fra Burma ikke kun på 47 mio. kr., som Eurostat viser, men helt oppe på 70-75 mio. kr. om året, hvis man medregner den del, der sendes via Thailand og Singapore.
Dertil kommer, at dansk-ejede virksomheder har en stor import af Burmatræ direkte fra Asien til andre EU-lande. Det er kun en del af Dalhoff Larsen og Hornemanns træ fra Burma, der kommer til Danmark, og dermed optræder i de ”danske” Eurostat-tal. Resten går fortrinsvis til andre EU-lande samt Sydafrika.
Danmark har således en betydelig rolle i EUs samlede træimport fra Burma. Importen varetages primært af fem store importører, se del 2.
Forbruget af burmateak har været stigende de senere år. I 1996 blev der importeret for 27,5 mio. kr. træ direkte fra Burma til Danmark, i 2002 var tallet steget til 47 millioner.
Selv da der var et fald i Burma-importen fra 2001 til 2002, har forbruget af burmateak været stabilt eller stigende, ifølge kilder i træbranchen. Det skyldes først og fremmest to årsager:
Den ene årsag er tredjelande: Teaken kommer i højere grad til EU via tredjelande, hvor den før i tiden kom mere direkte til EU-landene.
Teaken bliver i stigende grad forarbejdet i bl.a. Polen, Tjekkiet, Ukraine og Rumænien. Det har dels noget med at ”sløre” hvor træet reelt har groet, for dermed at omgå kravet om mærkning.
Det er sket, fordi kravet om mærkning har været kraftigt stigende blandt forbrugerorganisationer i bl.a. Storbritannien – men ændringen via de østeuropæiske lande har også noget at gøre med billig arbejdskraft til forarbejdning af træet.
Den anden årsag er vekselkurser: Dollarkursen har været faldende de seneste år. Bl.a. teakpriserne er mere knyttet til dollarkursen end eurokursen, og det har relativt set været en fordel for burmateak-forbruget i EU og Danmark.
Derudover er der en meget kraftig stigning i træmøbelimport fra Kina, og en kraftig stigning i træmøbelimport fra Thailand og Singapore. Tallene siger intet om træets type eller oprindelse, men Burma Støttegruppen frygter, at der kan være et stigende antal burmateak møbler i disse grupper.
Hvordan når burmateaken Danmark?
Det meste burmateak til Danmark udskibes direkte i Burmas hovedstad, Rangoon, og kommer pr. skib til Danmark. Den direkte import af burmateak til Danmark i henholdsvis stammer, savet træ og finér var på 47 mio. kr. i 2002, ifølge Eurostat. Dertil kommer en mindre import af møbler og legetøj direkte fra Burma på trekvart million kroner.
En væsentlig del af burmateak til Danmark kommer også via andre asiatiske lande:
Cambodja: En del af Thailands eksporttræ har groet i Cambodja. Burma Støttegruppen er hidtil ikke støt på meldinger om, at teaktræ i Danmark reelt kommer fra Cambodja.
Indien: Der er stort set ingen import af tropisk træ i stammer, planker eller finér fra Indien til Danmark, men skindet kan bedrage: Importen af træmøbler fra Indien til Danmark er otte-doblet de seneste 7 år, fra 3,9 millioner i 1996 til 30,8 mio. kr. i 2003, ifølge Danmarks Statistik.
Indien er samtidig blandt de 3 “værste” lande til at importere træ fra Burma, ifølge Global Witness, og Burma Støttegruppen frygter derfor, at der i den stigende mængde træmøbler fra Indien til Danmark også er en voksende mængde møbler i burmatræ.
Indonesien: Danmark har en væsentlig import af træ fra Indonesien. En del af træet kommer fra plantager, og en del af træet er FSC-mærket. Hovedparten af teaktræshavemøbler i Danmark er tilsyneladende fremstillet af teak fra Indonesien. Kun de dyrere havemøbler er fremstillet af teak fra Burma, der har en højere kvalitet end teak fra Indonesien.
Kina: Kina er en af de væsentligste aktører i skovrydningen i Burma, og kineserne har også en generel reeksport af en del af det træ, de henter i Burma. Ifølge Danmarks Statistik er der stort set ingen import af tropisk træ i stammer, brædder eller finér fra Kina til Danmark, til gengæld er importen af træmøbler fra Kina til Danmark nærmest eksploderet.
Importen af træmøbler fra Kina til Danmark er tyve-doblet fra 1996 til 2003, ifølge Danmarks Statistik. Stigningen er fra 7,6 millioner i 1996 til 149,9 mio. kr. i 2003. Alene “siddemøbler, med stel af træ, upolstrede”, hvoraf en del formentlig er havemøbler, udgør 27,9 mio. kr. i 2003.
Der er ingen statistik for, hvilket træ, møblerne er fremstillet af, eller hvor træet kommer fra, men importen af træ fra Burma til Kina er steget kraftigt de seneste år, ifølge den britiske miljø- og humanitære organisation Global Witness.
Det giver begrundet frygt for, at der er en stigende mængde burmatræ iblandt møblerne til Danmark. Kina har nemlig for flere år siden indført fældningsforbud, så træet i møblerne til Danmark må i høj grad komme fra andre lande.
Årsagen til Kinas fældningsforbud skyldes kolossale oversvømmelser, der ramte landet i 1996-97, og hvor årsagen først og fremmest var skovhugst. Miljøiagttagere og flere lokale grupper har en reel frygt for, at en lignende miljøkatastrofe er under udvikling i Burma på grund af den voldsomme skovhugst.
Burma Støttegruppens frygt for, at der kommer burmateak møbler til Danmark, bekræftes af en af butikskæderne, nemlig Jysk. En højtstående kilde i Jysk undrer sig over, at der er så meget teak blandt danske havemøbel-udbydere: ”….for så meget teak findes der slet ikke på Java (Indonesien). Derimod tonser det ud med teak fra Burma.”
Ifølge kilden køber Kina træet i Burma, stempler det som Kina-teak fra en provins i landet, hvor der slet ikke gror teaktræer, og eksporterer det.
Laos: Ved Burma Støttegruppens research i Thailand i januar 2004 var der meldinger om, at Thailands generelle eksport af træ især kommer fra Laos. Imidlertid er træet, der har groet i Laos, ikke af tilstrækkelig kvalitet, ifølge en kilde i træbranchen. Laos teaken indeholder for mange mineraler, bl.a. kridt, hvilket gør det uegnet til brug i Danmark.
Malaysia: Der er reeksport af burmateak fra Malaysia. Det omlades bl.a. i Port Kelang tæt ved hovedstaden Kuala Lumpur, eller via øen Penang. Der er hidtil ingen meldinger om, at det omfatter burmateak til Danmark.
Singapore: Singapore er også et væsentligt tredjeland i eksporten af burmateak til Danmark. Træet kommer pr. skib fra Rangoon til Singapore. Derefter bliver det enten sendt direkte videre til Danmark eller sorteret i Singapore, fragtet videre til forarbejdning i Thailand, hvorfra det senere sendes til Danmark.
Men Danmark har haft en kraftig stigning i træmøbelimport fra Singapore, hvor teak er en sjældenhed. Træmøblerne fra Singapore er normalt fremstillet i andre lande.
Importen af træmøbler fra Singapore til Danmark er firedoblet på 7 år fra 1,2 millioner i 1996 til 4,9 mio. kr. i 2003. Særlig interessant for Singapore er, at “siddemøbler, med stel af træ, upolstrede”, hvoraf en del kan skønnes at være havemøbler, udgør 3,3 mio. kr. i 2003. Dermed udgør denne gruppe træmøbler en stor del af træmøbelimporten fra Singapore.
Thailand: Danmark har en ret omfattende import af tropisk træ fra Thailand, og en stor del hera kommer fra Burma. Ifølge kilder i træbranchen kommer der for langt over 20 mio. kr. teak fra Burma via Thailand i mere eller mindre forarbejdet form. Ifølge Danmarks Statistiks er import af tropisk træ fra Thailand på 17 mio. kr. i 2002. Det tal omfatter både stammer, savet træ og finér.
Dertil kommer importen af træmøbler fra Thailand til Danmark. Denne import er fordoblet fra 1996 til 2003, fra 11,4 millioner i 1996 til 22,4 mio. kr. i 2003. Særlig interessant for Thailand er, at alene “siddemøbler, med stel af træ, upolstrede”, hvoraf en del kan være havemøbler, udgør 12,2 mio. kr. i 2003.
Kun en lille del af Danmarks import af træ fra Thailand kan reelt have groet i selve Thailand. Thailand har nemlig haft fældningsforbud i adskillige år, bortset fra enkelte områder og plantager.
Siden 1998 har Thailand også haft forbud mod at transportere træ fra Burma til Thailand over land. Det har dog været tilladt at tage færdige træprodukter fra Burma til Thailand med undtagelse af Tak provinsen, hvor der har været forbud mod import af både forarbejdet og ikke-forarbejdet træ fra Burma.
Derimod har det været lovligt at transportere træ over land fra Laos og Cambodja til Thailand. Det er også lovligt at transportere Burmatræ pr. skib til Thailand – og det sidste er netop, hvad de danske firmaer i høj grad gør.
Først tager træet turen pr. skib fra Rangoon til Bangkok; det tager en uge, for skibet skal hele vejen syd for Singapore. Derefter forarbejdes træet på mindst 4 fabrikker i Thailand, som danske firmaer samarbejder med. Til sidst kommer turen til Danmark pr. skib. Den rejse tager 3 til 4 uger.
Noget burmateak kommer også til Thailand pr. lastbil via Laos. Når lastbilerne kører fra Burma via Laos, undgår chaufførerne reglen om, at der ikke må transporteres træ fra Burma direkte til Thailand. Det er dog uvist, om træ til Danmark tager denne kreative rute.
Hvad bruger vi burmateaken til?
Forbrugerne har hidtil ikke haft en chance for at opdage og dermed undgå burmateak, for der er ingen krav om mærkning, og oplysninger på en række af teakimportørernes og teakforhandlernes hjemmesider er stærkt vildledende.
Men her et overblik over, hvor burmateaken ender hos forbrugerne:
Det er lystbådene, der ifølge kilder i træbranchen er den største forbruger af burmateak i Danmark. Ifølge kilder i både træ- og bådbranchen er det kun teaktræ fra Burma, der kan bruges til båddæk. Teaktræ fra bl.a. Indonesien kan ikke klare saltvand.
Forbrugerbladet Tænk ogTest nr. 3 2004 giver dog, med kilder i træbranchen, oplysninger om, at både træsorterne Favinha og Louro Vermelho er et alternativ til burmateak til båddæk, og at de skulle have samme holdbarhed som burmateak.
Møbelindustrien kommer på en andenplads i forbrug af burmateak. Men det er ikke nødvendigvis havemøblerne, der tager hovedparten af burmateaken, hvilket ellers har været opfattelsen i årevis.
Det er i høj grad indendørsmøblerne, der bruger den kostbare burmateak, og en stor del af de dyre danske teakmøbler eksporteres til USA, uanset USAs kraftige sanktioner mod Burma.
Den høje kurs for euro har imidlertid betydet mindre eksport af burmateakmøbler til USA de sidste par år. Samtidig har møbelfabrikkerne i Danmark tabt markedsandele til møbelfabrikker i Asien og Østeuropa, der har billigere lønninger.
Der kan derfor være en stigende produktion af burmateak møbler fra Asien og Østeuropa til danske hjem, og samtidig faldende produktion af burmateak møbler i Danmark.
Der findes en del havemøbler i burmateak – men, som en kilde i træbranchen udtrykker det: ”..det er mest dem, der bor på Strandvejen, der har dem”.
Hollandske undersøgelser viser, at ca. 90 procent af hollændernes teak-havemøbler er fremstillet af teaktræ fra Indonesien, og kilder i den danske træbranchen udtrykker, at en lignende balance også findes i Danmark. Jysk (Jysk Sengetøjslager) bruger ikke teaktræ fra Burma, og koncernens udvalg er også for prisbilligt til at dække omkostninger ved det mere kostbare teaktræ fra Burma.
På tredjepladsen kommer badeværelsegulvene. De fleste badeværelsegulve bruger javateak; det er kun de dyre, der bruger burmateak.
Men der er også en væsentlig reeksport af burmateak fra Danmark. En stor del af burmatræ-importen i Norge kommer via Danmark, viser en undersøgelse fra Burma Støttegruppen i slutningen af 1990erne.
Er det skadeligt?
Nogle importører påstår, at de køber træ i Burma uden om styret, og at træet dyrkes bæredygtigt.
Det første er direkte forkert: Alt lovligt eksporteret træ og meget illegalt eksporteret træ giver penge til styret.
Det andet er umuligt at efterspore. Pengene ender enten i styrets lommer, hos private firmaer, typisk kinesisk-ejede, eller hos guerillagrupper. Derimod får den lokale befolkning ingen glæde af den voldsomme skovrydning.
Burmastyret, et af de mest brutale i denne verden, ejer al skov. Officererne er med i samtlige aftaler om lovlig eksport af Burmatræ via deres selskab Myanmar Timber Enterprise (MTE).
Der kan godt være helt private firmaer, der fælder træer i Burma, men det sker altid i samarbejde med MTE, som tager sin del af kagen. Dertil har Burma en eksportskat i foreign exchange earnings fra salg af træ.
Endelig er korruption stærkt udbredt i Burma, og personer tilknyttet styret tager gerne penge under bordet, når der udstedes fældningstilladelser. Officielt siger Burma, at teaken i 2001 gav 11 procent af den samlede udenlandske valuta i kassen, og styret forventer, at træ vil indbringe endnu flere penge i fremtiden.
Mindst halvdelen af træet i Burma eksporteres illegalt, ifølge rapporten fra Global Witness. Her går pengene enten til lokale guerillagrupper, eller til tropper i Burma-militæret, der driver ulovlig skovdrift. Det er især Kina, der får træet fra Burma, og det er især Kachin State i det nordlige Burma, der skoves. Det viser rapporten ”A Conflict of Interests” fra Global Witness.
Det er ikke de frie markedskræfter, der styrer prisen på teaktræ, men i høj grad priser, som styret fastsætter.
Siden slutningen af 1990erne har styret indført regler om, at man ikke kun kan købe rå stammer i Burma. En del af træet skal forarbejdes på savværker, når man vil købe det i deres land.
Det er en af grundene til, at Danmark kraftigt har øget sin betaling til Burma for teaktræ. I 1996 købte Danmark for 27,5 millioner, i 2002 var tallet 47 mio. kr. Firmaet International Finérhandel påstår dog, at Burma ikke har indført krav om, at en del af træet skal forarbejdes i Burma før eksport.
Ifølge FAO er Burma sammen med Filippinerne de 2 lande med den kraftigste skovrydning i hele Sydøstasien. Den er på 1,4 procent om året, hvilket svarer til, at skovene vil forsvinde helt på 70 år, hvis rydningen fortsætter med nuværende hast. Den årlige rydning tømmer et område, der er cirka lige så stort som Danmarks totale skovareal.
Der er dog andre meldinger, der siger, at rydningen sker langsommere. En af dem er Burmese Forestry Department, som siger, at rydningen ”kun” er på 0,3 procent om året.
Ifølge Burma Støttegruppens research blandt organisationer i Chiang Mai har skovrydningen negativ betydning for lokalbefolkningen.
Manglen på træer giver tørre områder. Brønde tørrer ud, vand til rismarker og køkkenhaver indeholder nu færre næringsstoffer, så udbyttet falder, og der er endda miljøproblemer med de elefanter, der ofte bruges ved skovrydningen.
Elefanter trækker typisk stammerne langs med vandløb, og afføring fra elefanterne møger vandet til, så det ikke alene ikke kan drikkes, men også giver skader på huden, når man vasker sig i det.
Skovrydningen fratager også Burmas befolkning muligheden for i fremtiden at tjene penge på træeksport. Landet sælger groft sagt ud af arvesølvet for tiden:
De værdifulde stammer forsvinder, og enten efterlades skovene kun med træ af lav værdi, eller også bliver områderne fuldstændig ryddet. I nogle tilfælde vælger styret at rydde skovene fuldstændig, fordi man ikke alene vil tjene penge på træet, men også på at sælge jorden til gummitræsplantager. Sidstnævnte bruges bl.a. i Mon State i Burma.
Endelig er Danmarks stigende import af teak fra Burma et brud på nobelprismodtageren Aung San Suu Kyis opfordring til handelssanktioner mod Burma.
Hendes parti, National League for Democracy, blev valgt af befolkningen i 1990, og fik 82 procent af mandaterne i parlamentet.
Militæret nægtede imidlertid at rette sig efter valget, fortsatte sin undtagelsestilstand, smed Aung San Suu Kyi i fængsel, og har siden øget deres brutalitet, godt hjulpet af pengene fra eksporten af bl.a. teaktræ.
Fortsættes i del 2.
