Dansk støtte til retslig ligestilling
Det danske engagement i den marokkanske retsmægling er funderet i KVINFO, der er Danmarks videns- og udviklingscenter for køn, ligestilling og mangfoldighed, og som siden 2006 har drevet en række projekter i Mellemøsten og Nordafrika med finansiering fra Udenrigsministeriets Det Arabiske Initiativ. Initiativet har det overordnede formål at støtte demokratiske reformer og styrke forståelse mellem landene der og Danmark.
KVINFOs arbejde fokuserer på ligestilling, og arbejdet med retsmægling hører til under overskriften Access to Justice, altså adgang til juridiske rettigheder.
Målet er at støtte og styrke samfundsgrupper, som enten ifølge lovgivningen har færre rettigheder end andre, eller som i praksis ikke nyder de rettigheder, som lovgivningen formelt set sikrer dem. Arbejdet går således i overvejende grad ud på at ændre diskriminerende mekanismer, normer og praksis.
Marokko har de seneste år gjort erfaringer med retsmægling ved de domstole, som forvalter landets familielov og således afgør sager om blandt andet skilsmisse. Arbejdet foregår i samarbejde med danske eksperter og bliver generelt godt modtaget.
”Det var godt fundet på af dommeren. Det hjalp os til at få vores holdninger til at mødes og til ikke at gøre kløften mellem os dybere.”
Sådan siger læreren Reda Manouhoub fra den lille by Chefchaouen i det nordlige Marokko om den mæglingssession, han og hans kone var igennem for et par år siden, da uenigheder og skænderier havde gravet så dybe grøfter i deres ægteskab, at de kun så skilsmisse forude.
Reda Manouhoub og hans kone Sanaa Zitane, der også er lærer, fandt under mæglingen ud af, at de ville give deres ægteskab endnu en chance, selv om deres forhold dengang var tyndslidt.
”Vi var kommet til et punkt i vores ægteskab, hvor vi faktisk aldrig talte sammen. Vi skændtes, eller også kommunikerede vi slet ikke. I løbet af mæglingen talte vi sammen igen,” siger Sanaa Zitane.
Tvivl afløst af tilslutning
For Mohammed Ali, der er vicepræsident og leder af familiesektionen ved retten i Chefchaouen, er dét netop essensen i retsmægling: At få parterne til at tale sammen.
”Ideen er, at selv når et ægtepar står i en så vanskelig situation, at de overvejer at blive skilt, så forsøger dommeren at formå dem til at finde et fælles fodslag. Det er hjælpsomt, både hvis de vælger at blive sammen, og hvis de vælger at gå fra hinanden. I det sidste tilfælde er grunden så lagt for en mindre kompliceret situation angående for eksempel børn og børnebidrag,” siger han.
Mohammed Ali har med dansk støtte og ekspertbistand sammen med 74 andre dommere været igennem et intensivt træningsforløb i retsmægling og bruger nu med glæde metoden aktivt i sit arbejde, selv om han til en begyndelse var skeptisk.
”Først vidste jeg selvfølgelig ingenting om hverken metoder eller principper og tænkte, at det var nok en eller anden fiks idé. Men jeg fandt jo hurtigt ud af, at mægling er en teknik. En metode,” siger han.
Også Chefchaouens retspræsident, Hamid Fadli, tvivlede på retsmæglings brugbarhed i første omgang.
”Nogle dommere stiller stadig spørgsmålstegn ved retsmægling. Det gjorde jeg også selv: ”Skal vi virkelig indføre noget fra Danmark?” var min første reaktion,” siger Hamid Fadli.
”Man må tilegne sig og tilpasse sig til den kultur eller det system, mæglingen skal bruges i og fungere i. Principperne for mægling går jo ikke imod hverken loven eller traditioner, vaner eller kultur i Marokko,” siger han.
Kvinder har ret til skilsmisse
I de fleste lande i Nordafrika og Mellemøsten er der i et ligestillingsperspektiv hovedsagelig to problematiske lovkomplekser. Dels familielovene, som i vid udstrækning favoriserer mænd og for eksempel i mange lande nægter kvinder skilsmisse og arv, og som automatisk giver forældremyndighed til faderen. Og dels straffelovene, som kun i begrænset omfang giver beskyttelse mod kønsbaseret vold, vold i hjemmet og sexchikane.
Mens andre lande i regionen har oplevet voldsomme forandringer i forbindelse med de såkaldte arabiske forår, er Marokko gået gennem en mere afdæmpet reformproces. En markant ændring i forhold til kønnenes ligestilling er revisionen af familieloven, moudawana’en, som fandt sted i 2004. Lovændringen gav kvinder en række nye rettigheder, ikke mindst den, at de kan søge om skilsmisse – en rettighed, der tidligere var forbeholdt mænd. Og senest har en grundlovsreform i 2011 givet fuld ligestilling kønnene imellem.
Retsreformer afspejler et samfund i forandring
Retspræsident i Chefchaouen, Hamid Fadli, ser introduktionen af mægling som en del af de fortsatte samfundsmæssige forandringer.
”Marokko bevæger sig på mange områder. Et eksempel er, at Justitsministeriet nu forstår, at dommere ikke kan arbejde med paragraffer alene. Flere forskellige metoder og forståelser er blevet indført. Dommere bliver trænet i kommunikation, i familiepsykologi, i menneskerettigheder og i køn. Mægling kom til, mens disse processer var i gang,” siger Hamid Fadli.
Metoden befinder sig foreløbig på projektniveau i retssystemet i Marokko. En etableret del af systemet i forbindelse med skilsmissesager er derimod forsoning. Ifølge vicepræsident Mohammed Ali er det et udtryk for religionens stærke stilling i Marokko, og det har alvorlig betydning for dommeres arbejde.
”Jeg bliver set som succesfuld, hvis et ægtepar på kanten af skilsmisse bliver sammen, efter at de har været hos mig – også selv om det er tydeligt, at ægteskabet er gået i stykker. Den tankegang er en udfordring for mægling,” siger han.
Kulturelle udfordringer
I det praktiske arbejde og i mødet med klienter er det til dels vanens magt, der har været en udfordring i det forholdsvis hierarkiske samfund.
”Folk er vant til at få at vide, hvad de skal gøre. De er vant til det fra deres hverdag, og de forventer ikke andet af en domstol, end at den siger, hvad de skal gøre. Det tager tid at vænne sig til, at dommeren ikke bare giver en ordre, om at de skal blive sammen,” siger Mohammed Ali.
Også helt konkrete principper i mægling kræver tilpasning.
”Vi er i et landligt område, og en betragtelig del af befolkningen er analfabeter. Derfor kan vi ikke uden videre bede parterne om at notere, hvad de vil sige, sådan at de kan huske det, når deres partner har talt ud. Det giver heller ikke altid lige god mening at dommeren skriver centrale udsagn på tavlen. Vi har faktisk ikke fundet en løsning på netop den del endnu, men vi arbejder på det,” siger Hamid Fadli.
Dommeren bliver stærkere af at afgive magt
Men hvad sker der med dommerens status, når han i forbindelse med mægling støtter et ægtepar i at tale sig frem til deres egen løsning i stedet for at diktere den?
Retspræsident Hamid Fadli løfter på en imaginær hat og smiler, mens han peger fra sig selv og hen på det blankpolerede skrivebord i den anden ende af kontoret.
”Jeg har masser af magt. Jeg kan sagtens give noget af den væk,” siger han.
Er dommeren stærkere eller svagere, når han bruger mægling?
”Jeg er helt klart stærkere og mere magtfuld. Min baggrund i juraen er der stadig. Oven i den har jeg fået et nyt redskab, som både kræver og inkluderer menneskekundskab og psykologi. Det skaber bedre afgørelser. En skilsmissesag handler jo meget sjældent kun om paragraffer,” siger Mohammed Ali.
Journalist Mai Rasmussen rejste til Marokko i forbindelse med opgaver for KVINFO.
Artiklen er oprindeligt bragt i Retten Rundt, der er Danmarks Domstoles tidsskrift og bringes her med tilladelse.
