Der bliver skrevet historie i Senegal mandag, hvor Tchads tidligere diktator Hissène Habré stilles til ansvar for sit regimes brutalitet – 25 år efter, at han blev væltet fra magten.
Det er første gang, at en tidligere leder fra et afrikansk land stilles for en domstol i et andet afrikansk land. Hidtil har de af Afrikas despoter, der er blevet anklaget og anholdt, været for en international domstol.
Det er også første gang nogensinde, at en domstol i ét land behandler en sag mod en leder fra et andet land om forbrydelser mod menneskeheden.
Den 72-årige tidligere leder, som også kaldes ”Afrikas Pinochet”, har siddet fængslet i Senegal, siden han blev anholdt i sit hjem i juni 2013.
Menneskerettighedsgrupper siger, at 40.000 mennesker blev slået ihjel under Habrés otteårige styre, hvor han med hård hånd holdt sine politiske modstandere nede og målrettet gik efter rivaliserende etniske grupper.
Hissène Habré, der sad ved magten mellem 1982 og 1990, er tiltalt for forbrydelser mod menneskeheden, krigsforbrydelser og tortur.
Hans sag vil blive behandlet ved Extraordinary African Chambers, som er en særdomstol nedsat af Den Afrikanske Union efter aftale med Senegal. Domstolen skal retsforfølge den eller de skyldige for de forbrydelser, der blev begået i Tchad under Hissène Habrés regime.
Chefdommeren i sagen er fra Burkina Faso, og de to andre dommere er fra Senegal.
Sagen er blevet forsinket i årevis af Senegal, hvor Habré har boet, siden han blev afsat fra præsidentposten i Tchad i 1990.
Vil ikke selv være i retssalen
Retssagen mod Hissène Habré er en sejr for ofrene for hans styre, siger menneskerettighedsorganisationen Human Rights Watch.
”Indledningen af Hissène Habrés retssag, 25 år efter han flygtede ud af Tchad, er en hyldest til de dem, der overlevede hans brutale styre, og som aldrig opgav kampen for retfærdighed, siger Reed Brody fra Human Rights Watch.
”Denne retssag er en advarsel til despoter overalt om, at hvis de begår forbrydelser, vil de aldrig nå uden for deres ofres rækkevidde.”
Retssagen ventes at vare tre måneder, og det er planen, at omkring 100 vidner og ofre for Habré styre skal vidne ved domstolen.
Hissène Habré selv har via sine advokater meddelt, at han ikke selv ønsker at indfinde sig i retssalen.
Den øverste dommer kan imidlertid ifølge senegalesisk lov beordre ham til at være til stede.
Ofre har ventet 25 år på retfærdighed
Hissène Habré er anklaget for at være ansvarlig for tusindvis af politiske drab og systematisk tortur.
Han har i mange år boet i Senegal, hvor han første gang blev anholdt i februar 2000, men myndighederne afviste at retsforfølge ham eller udlevere ham til en international domstol.
Det var først i 2012, da Macky Sall blev præsident i Senegal og Den Internationale Domstol i Haag lagde pres på Senegal, at det blev besluttet at oprette en afrikansk særdomstol, som kunne retsforfølge både Hissène Habré og andre efter ham.
”Jeg har ventet på denne dag, siden jeg kom ud af fængslet for snart 25 år siden,” siger Souleymane Guengueng, som var tæt på at dø af den mishandling, han blev udsat for i Habré-styrets fængsler.
Senere dannede han organisationen Association of Victims of Crimes of the Regime of Hissène Habré (AVCRHH).
”Jeg vil se Hissène Habré i øjnene og spørge ham, hvorfor jeg skulle rådne op i fængslet i tre år og hvorfor mine venner blev tortureret og dræbt,” siger den tidligere politiske fange til Human Rights Watch.
