Når en pige får sin første menstruation, mister hun muligheden for at bevæge sig frit. Hun forventes at blive inden for hjemmets fire vægge og passe hus, til hun bliver gift.
Den tradition eksisterede også i Myanmar før flugten sidste år, men der var familiens hjem væsentligt større, og familierne havde typisk landbrugsjord. I dag bliver pigerne holdt på få kvadratmeter i interimistiske og alene det at komme på toilettet i de overbefolkede flygtningelejre, kræver at pigen får beskyttelse på vejen.
Ud over, at en enlig pige uden for hjemmet kan sætte en plet på familiens og sin egen ære, kan det også være farligt for piger at bevæge sig rundt alene. Der er intet politi i de kaotiske lejre, og seksuelle overgreb på piger og kvinder er udbredte.
Konsekvensen for pigerne bliver i mange tilfælde, at de bliver gift i en meget ung alder. 13-årige i brudekjoler er ikke noget særsyn i lejre som Cox’s Bazar.
Beskyttelse og overlevelse
Alt tyder på, at flygtningekrisen har sænket giftealderen betydeligt. Udover de sikkerheds- og æresrelaterede spørgsmål kan et giftemål få fødevarerationerne til at række længere, fordi pigens familie står med en mund mindre at mætte.
Herudover har piger, som har mistet deres familier under flugten, ikke anden udvej end at blive gift hurtigst muligt. For dem handler det om beskyttelse og overlevelse. Hvis man ikke har sin far eller en mand, er risikoen for trafficking eller seksuel udnyttelse endnu større.
UNICEF-data viser, at piger, der bliver gift tidligt, har større risiko for at ende i voldelige forhold, for at få psykiske problemer, komplikationer under fødsel og for at leve deres liv i fattigdom. Problemerne gives videre til deres børn, der er mere udsatte end børn af ældre mødre. F.eks. er risikoen for, at de dør som spæde langt højere.
Hvis der er et lyspunkt for pigerne, er det at det er blevet nemmere for nødhjælps- og udviklingsorganisationerne at tale med forældrene om problemet.
”At nedbryde tabuet er et vigtigt skridt hen mod den kulturelle ændring, der skal til for at gøre noget ved problemet,” siger Line Grove Hermansen, der er kommunikationsdirektør i UNICEF Danmark.
dette interview med en rohingya-pige, der blev gift som 13-årig.
