Rwandas militær anklages for tortur og ulovlige tilbageholdelser

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Laurits Holdt

I en ny rapport fremlægger menneskerettighedsorganisationen Human Rights Watch dokumentation for, at Rwandas militær rutinemæssigt tilbageholder folk ulovligt og benytter tortur. Det skriver organisationen i en pressemeddelelse.

Ifølge organisationen bliver klager fra nuværende og tidligere fanger i overvejende grad ignoreret af landets domstole, hvilket giver militæret frit løb til at fortsætte den ulovlige praksis.

Der er i realiteten straffrihed for militærfolk, som benytter tortur og det får mange til at opgive håbet om kompensation og retfærdighed, siger Ida Sawyer, som er organisationens leder for Centralafrika.

Organisationen har dokumentation for 104 sager, hvor personer er blevet tilbageholdt ulovligt i perioden 2010 til 2016. I mange tilfælde er de blevet tortureret.

De fleste af de tilbageholdte er eller har angiveligt været mistænkt for at tilhøre oprørsgruppen Democratic Forces for the Liberation of Rwanda. En mindre gruppe er beskyldt for at tilhøre eller samarbejde med Rwanda National Congress, som er en oppositionsgruppe, som hovedsagligt består af forhenværende medlemmer af landets regerende parti.

Læs mere om rapporten her og download rapporten her.