Årligt behov for metaller i 2050 i EU, hvis Paris-aftalen skal indfries
- 4,5 millioner tons aluminium (en stigning på 33 procent sammenlignet med i dag)
- 1,5 millioner tons kobber (35 procent)
- 800,000 tons litium (3.500 procent)
- 400,000 tons nikkel (100 procent)
- 300,000 tons zink (10-15 procent)
- 200,000 tons silicium (45 procent)
- 60,000 tons kobolt (330 procent)
- og 3,000 tons af de sjældne jordartsmetaller neodymium, dysprosium and praseodym (700-2.600 procent)
Kilde: KU Leuven
EU vil frigøre sig fra afhængigheden af russisk naturgas. Det skal ske med en omstilling til vedvarende energi, men det kommer til at kræve enorme mængder af metaller. Fordi mange af dem skal importeres fra lande som Chile, DR Congo og Kina, kan omstillingen til rene energiformer skabe nye afhængigheder.
“Til trods for at EU har forpligtet sig på at accelerere den grønne omstilling og producere en stor del af teknologierne til vedvarende energi selv, er [unioen] stadig afhængig af import af de fleste af de nødvendige metaller, og der er en stigende bekymring for forsyningssikkerheden,” lyder det i rapporten.
Den er udarbejdet af Det Katolske Universitet i Leuven, KU Leuven, på foranledning af Eurometaux, som er en sammenslutning af metalproducenter i EU.
Den grønne omstilling kræver 75 millioner tons metaller
Der bliver behov for masser af metaller og andre råvarer til de mange elbiler, vindmøller, solpaneller og øvrige grønne teknologier i fremtiden. Hvis verden skal indfri løfterne i Paris-aftalen, vil det globalt kræve 75 millioner tons metaller i 2050. Det største behov for metallerne vil komme fra elbiler og de batterier, der skal drive dem.
Læs også: Hvis du tror, den grønne omstilling er grøn, så tro om igen
I EU vil der være størst efterspørgsel på aluminium og kobber til omstillingen. Kobber er – sammen med litium, kobolt, nikkel og sjældne jordarter – en af råvarer, det kan blive vanskeligt for EU at skaffe tilstrækkelige mængder af.
Kina er eksempelvis verdens klart største eksportør af sjældne jordarter. De er ikke, som navnet ellers antyder, sjældne, men koncentrationen af dem er typisk ganske beskeden. Derfor kræver det rigtigt meget jord at udvinde tilstrækkelige mængder, og det er dermed både bekosteligt og miljøbelastende. De er imidlertid uundværlige for den grønne omstilling, da de indgår i særlige magneter – også kaldet sjældne jordartsmagneter – der er nødvendige i produktion af vindmølleturbiner og elbiler.
Kina har også litium, men den største forekomst er i den såkaldte “litium-trekant” i grænseområdet mellem Argentina, Bolivia og Chile. Sidstnævnte er den største eksportør af metallet, som anvendes i batterierne til elbiler. Det samme gælder kobolt, hvor DR Congo står for størstedelen af de globale forsyninger.
EU ikke selvforsynende
I øjeblikket er EU meget langt fra at være selvforsynende med de vigtige råmaterialer. Kina er derimod rigtigt godt stillet til at kunne sørge for sikkerhed i forsyningerne. Når det gælder de sjældne jordartsmetaller, har den asiatiske gigant næsten monopol, da Kina ud over at udvinde størstedelen af disse metaller også står for at forarbejde dem, så de bliver raffineret til brugbare råmaterialer.
“Europa må omgående beslutte, hvordan det vil lukke det truende hul i forsyningen med vigtige metaller. Uden en målrettet strategi risikerer det nye afhængigheder af uholdbare leverandører,” siger Liesbet Gregoir, der har været hovedforfatter på rapporten.
Eksperterne advarer om, at der omkring år 2030 bliver udfordringer med at skaffe tilstrækkelige metaller til omstillingen. Det kan betyde, at virksomheder ikke kan skaffe råmaterialer til produkterne til den grønne omstilling, eller at priserne stiger voldsomt.
EU-landene har endnu ikke selv minedrift for afgørende metaller som litium og kobolt, men der er et par projekter i støbeskeen. Der er dog stor usikkerhed om dem, til dels fordi de møder stor modstand i lokalområderne. Det er eksempelvis tilfældet i Portugal. og i Serbien, som er kandidat til at blive medlem af EU i 2025, blev en tilladelse til udvinding af litium annulleret tidligere i år efter massive protester.
Der er potentiale i EU til at producerer 860.000 tons litium og 100.000 tons kobolt i 2050, vurderer eksperterne, som også peger på, at minedriften i EU vil udlede færre drivhusgasser samt have bedre standarder for menneskerettigheder og miljø end den, der foregår i mange andre regioner.
Rapporten understreger ligeledes, at EU kan investere i minedriften i andre lande, som Kina eksempelvis har gjort, hvilket også kan medvirke til at højne standarder for menneskerettigheder og miljø i industrien.
Genbrug er en nøgle
En afgørende nøgle til at skabe sikkerhed i forsyningen af de vigtige råmaterialer er genanvendelse. EU må skabe en cirkulær økonomi i sektoren for vedvarende energi for at være selvforsynende med de vigtige metaller på sigt. Det kan samtidigt forhindre yderligere forurening og klimabelastning fra minedrift, da genanvendelse af metaller kan spare et sted mellem 35-95 procent af CO2-udledningerne sammenlignet med udvinding af nye metaller.
“Genanvendelse er den bedste mulighed for at forbedre selvforsyning på langt sigt. Det er et skridt fremad, at vores systemer for vedvarende energi kan baseres på permanente metaller, der kan genanvendes uendeligt,” lyder det fra forskerne.
Genanvendelse kan imidlertid ikke levere en tilstrækkelig forsyning til de grønne teknologier før 2040. Teknologierne har typisk en levetid på mindst 10-15 år, og derfor er der først for alvor mange ressourcer at hente, når den grønne omstilling er kommet rigtigt i sving.
Rapportens eksperter understreger, at udviklingen går stærkt. Teknologiske landvindinger eller adfærdsmæssige ændringer i de kommende mange år, som studiet ikke kan tage højde for, kan have stor indflydelse på efterspørgslen efter metaller i fremtiden.
Lige nu tyder alt imidlertid på, at der er behov for intensiv minedrift og tonsvis af metaller for at hindre, at klimaforandringerne løber løbsk.
