2 år siden
-
11:43
EU’s afskovningslov vækker vrede i Malaysia
EU’s nye afskovningslov, der endeligt blev vedtaget i december, fik ros af flere grønne organisationer. Den har imidlertid ikke fået en kærlig modtagelse i Malaysia, som er storeksportør af palmeolie.
Malaysierne truer med helt at stoppe eksporten af palmeolie til EU, skriver EU-sitet Euractiv. Efter vedtagelsen af loven i december udtalte landets minister for plantager og råvarer, at afskovningsloven er en bevidst handling fra EU for at blokere Malaysias adgang til EU’s marked, og at den skader småbønder.
Læs også: Hvis kaffen serveres med afskovning, bliver den forbudt i EU
EU’s ambassadør i Malaysia har nævnt, at EU ikke forbyder palmeolie, men blot vil sikre sig, at den palmeolie, der kommer på markedet ikke er høstet på bekostning af skov.
EU’s afskovninglov forbyder en række produkter på det europæiske marked, herunder palmeolie, kakao og kaffe, hvis de stammer fra områder, som er afskovet efter den 31. december 2020. Det bliver virksomhedernes ansvar at dokumentere, at deres produkter ikke har ført til afskovning.
-
10:15
Mere end 200 millionærer opfordrer til højere skat på de rigeste
Mange-millionærer fra 13 lande har sammen underskrevet et brev, som opfordrer verdens ledere til at beskatte dem noget højere. Formuekoncentrationen blandt verdens rigeste bliver stadig større, og det har fået over 200 dollar-millionærer verden over til at opfordre politiske ledere til at beskatte dem noget mere.
”Verdens politikere er nødt til at beskatte os – de superrige – og I er nødt til at begynde nu,” står der blandt andet i brevet med overskriften The Cost of Extreme Wealth.
Oxfam IBIS har regnet på, at hvis man indfører en formueskat i Danmark på én procent for nettoformuer over 35 millioner kroner, vil det årligt kunne give 12 milliarder kroner i statskassen.
Fight Inequality Alliance, Institute for Policy Studies, Oxfam og Patriotic Millionaires har i dag offentliggjort en analyse, der viser, at den ekstreme rigdom i højere og højere grad koncentreres i toppen. Antallet af mennesker med en formue over 35 millioner kroner er således steget med mere end 50 procent på ti år.
-
9:45
Kasakhstan vil ikke længere lade russere blive på ubestemt tid
Kasakhstan vil fra 26. januar ikke længere tillade russiske statsborgere at blive i det centralasiatiske land på ubestemt tid ved at foretage såkaldte visa-runs hver tredje måned. Det fremgår af et nyt regeringsdirektiv, som ifølge Reuters blev offentliggjort i denne uge.
Et visa-run har hidtil tilladt russere og borgere fra andre medlemmer af den eurasiske økonomiske union, de tidligere sovjetlande, hver tredje måned kortvarigt at forlade landet og således de facto blive i Kasakhstan på ubestemt tid. Fremover kræver Kasakhstan, at russerne forlader landet i 90 dage, før de kan vende tilbage.
Reformen kommer fra det kasakhiske indenrigsministerium, og herfra lyder det, at den vil give staten større kontrol over immigrationen.
De to lande deler verdens længste sammenhængende landegrænse, hvilket gør Kasakhstan til en populær destination for russere. Således flyttede titusindvis af russere til Kasakhstan sidste år, da det blev kendt, at Rusland for første gang siden Anden Verdenskrig ville indkalde værnepligtige i forbindelse med invasionen af Ukraine.
Landet har dog kæmpet for at klare tilstrømningen af russere. Myndighederne i Kasakhstan har sagt, at den usædvanligt store tilstrømning bidrog til inflationen, som steg til mere end 20 procent sidste år, det højeste siden 1990’erne.
-
9:41
Djibouti vil bygge rumhavn
Det lille land Djibouti, der ligger på Afrikas Horn, vil være med i den gruppe af lande, som fra egen jord kan sende sende satellitter ud i rummet. Og med en ny aftale mellem landets regering og det kinesiske firma, Hong Kong Aerospace Technology kan det blive virkelighed allerede fra 2027, skriver Construction Review Online.
’Rumhavnen’ skal etableres i Obock-regionen i den nordlige del af landet. Som en del af projektet skal der også anlægges nye havnefaciliteter og infrastruktur, så de kinesiske raketter og satellitter kan blive transporteret fra havnen til ’rumhavnen’.
Ifølge Construction Review Online vil ’rumhavnen’ blive overdraget til Djibouti efter 30 år.
Djiboutis placering relativt tæt på ækvator og ved en østvendt kyst gør det til et attraktivt sted for afsendelse af rumraketter. Jordens rotation er hurtigst ved ækvator, og det hjælper raketten op i fart, så afsendelsen kræver mindre brændstof.
Når rumhavne ofte placeres ved kyster er det fordi, man vil undgå, at vragdele fra eventuelle ulykker falder ned i beboede områder. Fordelen ved at placere rumhavne på østvendte kyster er, at jorden roterer fra vest mod øst og dermed giver raketterne et ekstra skub, når raketterne skydes af mod øst.
2 år siden
-
15:37
Kinas befolkning skrumper ind for første gang i årtier
For første gang i årtier er Kinas befolkningstal faldet. Ved udgangen af 2022 havde landet ifølge officielle tal 850.000 indbyggere færre end ved udgangen af 2021. Det skriver nyhedsbureauet AP.
Der er omkring 1,44 milliarder kinesere, og landet er det folkerigeste i verden. Det forventes dog, at Indien vil overhale Kina som det folkerigeste land i løbet af 2023. Indien menes at have omkring 1,4 milliarder indbyggere og vokser stadig.
At befolkningstallet falder, skyldes både færre fødsler og flere dødsfald. I 2021 blev der født 10,62 millioner, men i 2022 blev der blot født 9,56 millioner. Antallet af dødsfald steg fra 10,14 millioner i 2021 til 10,41 millioner i 2022. Ifølge nyhedsbureauet er det uklart, om Covid-19 har været medvirkende til det stigende antal dødsfald.
Det kommer ikke som en overraskelse, at befolkningen begynder at skrumpe ind. Men det sker ifølge AP omkring ti år tidligere, end myndighederne forventede.
En af årsagerne til den lave fødselsrate er ’ét-barns-politikken’, som betød, at kinesiske familier ikke måtte få mere end ét barn. Den blev indført i 1980 og først ophævet i 2016. Det var et middel til at lægge en dæmper på befolkningstilvæksten, som begyndte i 1970’erne. Siden da har staten forsøgt at opmuntre familier til af få to og tre børn, men uden den store succes.
-
12:39
Somalias forsvarsminister: Vigtig havneby befriet fra Al-Shabaab
Somalias regeringsstyrker har vundet havnebyen Harardhere på kysten til det Indiske Ocean tilbage fra den militante gruppe Al-Shabaab. Sådan lyder det i en meddelelse fra landets forsvarsminister Abdulkadir Mohamed Nur på den statsejede tv-kanal mandag.
Harardhere var i flere år en vigtig base for pirater, der kaprede handelsfartøjer. Siden 2011 har havnebyen været under de militante islamisters kontrol.
Sejren i Harardhere er endnu en vigtig skalp for regeringens sikkerhedsstyrker og deres allierede klantropper, efter en en storstilet militærkampagne blev indledt i august 2022.
Den igangværende konflikt mellem Al-Shabaab og regeringen i Somalia gør det svært for nødhjælpsarbejdere at få mad og forsyninger frem til civile i landet. Mindst 200.000 somaliere mangler akut mad, og mange dør af sult.
Ifølge FN vil op mod 700.000 somaliere være i akut fare for at sulte i år, hvis ikke international nødhjælp når frem.
-
11:23
Gates Fonden offentliggør største budget nogensinde
Verdens største private velgørenhedsorganisation lover at bruge 8,3 milliarder dollar (eller godt og vel 57 milliarder kroner) på udviklingsarbejde og nødhjælp i 2023. Det er 15 procent mere end de udbetalte bevillinger for 2022, skriver fondens direktør Mark Suzman i organisationens årsbrev.
Suzman fremhæver tre fokusområder for Gates Fondens arbejde i 2023: at hjælpe småbønder med at omstille sig til klimaforandringer, at udrydde malaria og at gøre matematikundervisningen bedre i amerikanske skoler.
Direktøren påpeger også, at det nye budget fastholder fondens erklærede kurs mod målet om at udbetale ni milliarder dollar årligt fra 2026.
Læs også: Gates Fonden uddeler 20 milliarder kroner mere om året, men ekspert er skeptisk
Fonden, der er stiftet af Microsoft-milliardæren Bill Gates og hans eks-kone Melinda French Gates, har historisk investeret i teknologiske løsninger på sundheds- og landbrugsområdet.
-
10:57
Uganda dropper Kina som partner på stor togforbindelse
Uganda har annulleret alt samarbejde med China Harbour Engineering Company om at bygge en 273-kilometer lang togforbindelse fra landets hovedstad, Kampala, til den kenyanske grænse.
Beslutningen skyldes Kinas tøven med at finansiere projektet med de nødvendige 2,3 milliarder dollar.
“En af forudsætningerne for kontrakten med kineserne var, at de skulle hjælpe Uganda med finansieringen, og det er virkelig ikke sket,” siger en anonym embedsmand fra Ugandas transportministerium til Reuters.
Kina har ellers tidligere samarbejdet med Uganda om at bygge vandkraftværker, motorveje samt olie- og gasprojekter. Stormagtens tøven skyldes givetvis tidligere misligholdelse af gæld fra andre afrikanske lande som Zambia og Ghana. I august sidste år afskrev Kina således lån fra 17 afrikanske lande, skriver Quartz.
Det østafrikanske land bejler nu i stedet til det tyrkiske firma, Yapi Merkezi, der bygger Tanzanias jernbane, men en aftale er endnu ikke indgået, fortæller den anonyme embedsmand.
2 år siden
-
15:14
Senegal nærmer sig historisk vækstrate
Senegal går et par overordentlig gode år i møde, når det gælder landets økonomi.
Efter at være faldet til 4,8 procent i 2022, forventer Verdensbanken, at væksten i Senegal vil stige til 8,0 procent i 2023 takket være en blomstrende olie- og gasindustri. Og i 2024 vil økonomien ramme en vækst på hele 10,5 procent og dermed overgå landets historiske højdepunkt på 8,9 procent tilbage i 1976, skriver Quartz.
Senegal har de seneste år styrket landets eksport-portefølje anført af en stigning i private investeringer i minesektoren blandt andet med det første gasprojekt i drift ved udgangen af 2023.
Det vestafrikanske land regner med at tjene 9,6 milliarder kroner i olie- og gasindtægter i 2025 med det ambitiøse offshore gasprojekt Greater Tortue Ahmeyim, der skal producere 7,5 millioner tons flydende naturgas i første og anden fase.
Senegals minesektor tegnede sig for 40 procent af landets eksportindtægter i 2019 og producerer desuden fosfater, guld, mineralsand, mangan og industriler.
Fraregnet Afrikas største økonomi, Nigeria, vil alle de vest- og centralafrikanske økonomier vokse med 5,0 procent i 2023 og 5,6 procent i 2024. Nigerias økonomiske vækst lider ifølge Verdensbanken under landets landets “underpræsterende oliesektor.”
-
11:00
“Verdens mest berygtede menneskesmugler” anholdt i Sudan
En politiaktion under ledelse af De Forenede Arabiske Emirater er lykkedes med at sætte Kidane Zekarias Habtemariam bag tremmer. Det skriver Interpol, der også kalder eritreanske Habtemariam for “verdens mest berygtede human trafficker“.
Habtemariam er eftersøgt for at være bagmanden bag en af de største og mest velorganiserede ruter for menneskesmugling mellem Afrika og Europa. Mange af migranterne er ifølge Interpols oplysninger blevet kidnappet, ligesom Habtemariam og hans organisation angiveligt har afpresset og myrdet flere mennesker på smuglerruten.
Undervejs blev tusindvis af mennesker fra Eritrea, Etiopien, Somalia og Sudan indkvarteret i en lejr i Libyen, som Habtemariam skulle have organiseret. Her levede migranterne under kummerlige forhold, inden turen gik videre over Middelhavet.
Habtemariam har været på Interpols radar siden 2019. I sidste ende var det ulovlige pengeoverførsler, der fældede den berygtede bagmand, efter de blev opsnappet af efterforskere fra Emiraterne.
“Hans anholdelse er et betydeligt slag for en stor smuglerrute til Europa, og det beskytter tusinder af mennesker fra at blive udnyttet af denne kriminelle gruppe,” siger Interpol.
-
6:00
Ny rapport: To tredjedele af al ny formue tilfalder verdens rigeste 1 procent
De allerrigeste kaprer en stadig større andel af verdens velstand. To tredjedele af al ny formue i verden tilfalder verdens rigeste 1 procent. Det viser dette års ulighedsrapport fra Oxfam, som offentliggøres i dag.
Samlet set er verdens formuer på to år frem til december 2021 steget med 295.500 milliarder kroner. Heraf er de 63 procent (185.900 milliarder kroner) tilfaldet verdens rigeste 1 procent, mens de resterende 99 procent altså må dele de resterende 109.700 milliarder kroner. Det er ifølge Oxfam den største stigning i den globale ulighed siden Anden Verdenskrig.
”En verden, hvor den rigeste 1 procent næsten får dobbelt så stor en del af væksten i formuer, som resten af verden tilsammen, er urimelig og på vej mod sammenbrud. Vi må øge skatten på de superrige for at bekæmpe ulighed,” siger Lars Koch, generalsekretær i Oxfam IBIS i en pressemeddelelse.
Det fremgår også, at verdens dollar-milliardærers formuer i gennemsnit er steget med 19 milliarder kroner om dagen fra marts 2020 til og med november 2022. Og formuerne er fordoblet over de seneste 10 år.
Rapporten ’Survival of the Richest’ kommer mindre end en måned efter, at Verdensbanken estimerede, at 648 mio. mennesker lever under den ekstreme fattigdomsgrænse på 15 kroner om dagen.
2 år siden
-
11:45
Her er eksperternes liste over de største globale trusler
På kort sigt er de daglige leveomkostninger den største trussel mod stabilitet i verden. Men på længere sigt er det klimaforandringer, naturkatastrofer og tab af biodiversitet. Det er blandt konklusionerne i den årlige statusrapport om de største globale trusler fra World Economic Forum (WEF).
‘Global Risk Report 2023’ bygger på indsigter fra mere end 1.200 eksperter, og bliver præsenteret forud for WEF’s årlige træf i Davos i de schweiziske alper. På kort sigt vurderer rapporten, at de stigende leveomkostninger, der er følgevirkninger af coronapandemien og krigen i Ukraine, vil ramme de mest udsatte grupper og skrøbelige stater hårdest. Det kan føre til øget fattigdom og sult, voldelige protester, politisk ustabilitet og endda kollaps af stater. Geopolitiske spændinger mellem stormagter er en anden trussel, der lurer indenfor de næste år.
Længere ude i fremtiden er trusselsbilledet domineret af klimaforandringer og ødelæggelse af vores naturgrundlag. Hvis vi kigger omkring et tiår ud i horisonten, ser eksperterne en risiko for, at verdens nationer ikke får strammet tilstrækkeligt op med den grønne omstilling, og det vil føre til kollaps af økosystemer, true fødevareforsyningen, forringe levevilkår samt øge frekvensen og voldsomheden af naturkatastrofer.
Rapporten peger desuden på, at de nuværende kriser kan aflede opmærksomheden fra de langsigtede trusler.
“Risikolandskabet på kort sigt er domineret af energi, fødevarer, gæld og katastrofer. De mest skrøbelige lider – og som konsekvens af flere samtidige kriser bliver de, der kan betragtes som skrøbelige, endnu flere, både i rige og fattige lande. Klima og menneskelig udvikling må være kernen i dagsordenen for globale ledere, selvom de skal forsøge at håndtere de nuværende kriser. Samarbejde er den eneste vej frem,” siger Saadia Zahiti, som er den fungerende direktør i WEF.
WEF’s årlige topmøde begynder mandag i Davos. En lang række spidser drager mod Alpebyen, herunder Tysklands kansler, Olaf Scholz og leder af EU-kommissionen, Ursula von der Leyen. Præsidenter fra Colombia, DR Congo, Filippinerne, Tanzania og Tunesien er også blandt statslederne på gæstelisten til det traditionsrige træf i Schweiz.
-
10:31
FN kræver undersøgelse af mord på aktivister i Honduras
Lørdag blev Aly Dominquez og Jairo Bonilla skudt i byen Guapinol i det nordlige Honduras. Begge var med til at stifte en græsrodsbevægelse, der kæmpede mod et mineprojekt ved byen.
Det lokale politi mener, at drabene blev udført i forbindelse med et røveri, men den forklaring er FN-eksperten Mary Lawlor ikke sikker på er fyldestgørende. Hun er FN’s særlige udsending for menneskerettighedsaktivister og kræver en grundig undersøgelse af mordene, skriver Al Jazeera.
“Det er afgørende, at der bliver foretaget en uafhængig undersøgelse af drabene på de to aktivister fra Guapinol i Honduras. Den må have muligheden for, at de er blevet dræbt som følge af deres arbejde for at beskytte menneskerettigheder, med i betragtningerne” skriver hun på Twitter onsdag.
De to aktivister har siden 2015 været med til at mobilisere lokal modstand mod minen, der udvinder jernmalm i et skovreservat tæt ved Guapinol. Udvindingen bliver foretaget af selskabet Inversiones Los Pinares, der ejes af Lenir Perez, en magtfuld erhvervsmand.
Ifølge en artikel i The Conversation er mindst otte aktivister, der aktivt har modarbejdet minen ved Guipanol, tidligere blevet dræbt. Derudover er lokale aktivister blevet overvåget, truet og fængslet. Aktivisterne peger på, at mineprojektet forurener drikkevandet, ødelægger skov samt øger risikoen for jordskred og oversvømmelser i området.
-
9:44
Etiopien mistede 1 milliard kroner i 2022 på grund af internetnedlukning
Krigen i Etiopiens Tigray-region mellem regeringsstyrker og tropper fra det regionale selvstyre har ikke kun forårsaget tab af menneskeliv og massefordrivelse. Det har også kostet millioner af dollar i tabte indtægter for virksomheder på grund af endnu et helt år, hvor centralregeringen har lukket ned for internettet i regionen, skriver Quartz.
En ny rapport fra Top10VPN, en London-baseret virksomheder, der laver VPN-anmeldelser, vurderer privatliv, sikkerhed og frihed på internettet, viser, at etiopiske virksomheder har tabt 145,8 millioner dollar svarende til 1 milliard kroner på grund af internetnedbrud i Tigray sidste år. Det berørte over 1 million internetbrugere.
Selvom elektriciteten er blevet genoprettet i Tigrays hovedstad Mekelle, efter at en våbenhvile blev indgået for at afslutte to års krig i november sidste år, holder regeringen fast i nedlukningen af internettet.
Det er et lille fald i forhold til 2021, hvor landet mistede 1,1 milliarder kroner på grund af internetafbrydelser, som påvirkede 21,3 millioner mennesker. I 2020, da krigen brød ud, tabte landet 685 millioner kroner.
Den manglende internetforbindelse lammer digitale betalingssystemer, virksomheder og menneskerettighedsgruppers indsats for at bruge sociale medier til at dokumentere rapporterede forbrydelser mod menneskeheden og etnisk udrensning i Tigray, hvor der inden krigens start boede over 5 millioner mennesker.
2 år siden
-
15:03
Lula vil have FN’s klimatopmøde til Amazonas i 2025
Brasilien har officielt sendt en anmodning om at afholde FN’s klimatopmøde i 2025 i Belem. Det er en by, som ligger i den nordøstlige del af Brasilien i Amazonas-regionen.
Brasiliens præsident, Luiz Inácio ‘Lula’ da Silva, nævnte netop idéen om at afholde FN’s klimatopmøde i Amazonas, da han holdt en tale ved det seneste klimatopmøde, COP27 i Egypten. Det kan altså nu blive virkelighed, hvis Brasilien får tilslutning hos de andre lande i FN.
“Vi ønsker at afholde det største klimaevent i verden i en by, som er en del af den brasilianske Amazonas-region,” skriver Lula på Twitter.
Amazonas-regnskoven er vigtig for hele verden, da den lagrer tonsvis af CO2, rummer unikt plante- og dyreliv og er blandt de områder med den største grad af biodiversitet i verden. Der er dermed stor signalværdi ved at holde en klimakonference i den store sydamerikanske regnskov. Men der kan også være udfordringer med placeringen, særligt fordi det er meget dyrt at flyve til Belem.
Det understreger Brasiliens tidligere miljøminister, Izavela Teixera, som ellers er begejstret for at få FN-konferencen til Amazonas.
“Jeg er bekymret på grund af infrastruktur, omkostninger, den digitale infrastruktur, hoteller – alt, hvad du har behov for, når du holder en konference med 30.000 deltagere,” siger hun, ifølge Climate Home.
-
12:25
Rwanda vil ikke længere modtage flygtninge fra DR Congo
Rwanda vil ikke længere modtager mennesker, der flygter fra volden i Den Demokratiske Republik Congo (DRC). Det siger landets præsident Paul Kagame ifølge Al-Jazeera.
“Vi kan ikke blive ved med at tage imod flygtninge” fra DR Congo, sagde præsident Paul Kagame mandag til parlamentet i hovedstaden Kigali. “Dette er ikke Rwandas problem. Og vi vil sikre, at alle forstår, at det ikke er Rwandas problem.”
Beslutningen skubber yderligere til de i forvejen høje spændinger mellem de to centralafrikanske naboer. Spændingerne skyldes vedvarende kampe i den østlige del af det mineralrige DRC mellem landets hær og oprørere fra M23-gruppen, som har erobret store områder i regionen.
DR Congo har sammen med USA og flere europæiske lande gentagne gange beskyldt Rwanda for at støtte de tutsi-ledede oprørere fra M23, selvom Kigali afviser anklagen.
-
12:08
Ny rapport: 15 gange farligere at være barn i sydlige Afrika end Europa
Forrige år mistede fem millioner børn ifølge den seneste opgørelse fra FN’s Børnefond, UNICEF, livet, inden de fyldte fem år. Næsten halvdelen af dem, 2,3 millioner, døde indenfor den første måned efter fødslen.
Ifølge UNICEF døde størstedelen af dem som følge af sygdomme, underernæring eller fødselskomplikationer, der kan forhindres med de rette indsatser og sundhedstilbud.
Dødeligheden for børn under fem år er faldet gevaldigt i løbet af de sidste årtier. I 1990 forventedes det, at for hver 1.000 nyfødt det år ville 93 miste livet, inden de fyldte fem. I 2021 gjaldt det for 38 ud af 1.000 nyfødte.
Men selvom småbørn har bedre overlevelseschancer i dag end for 30 år siden på verdensplan, er der stadig væsentligt større risici i nogle dele af verden end andre. I de afrikanske lande syd for Sahara ligger dødelighedsraten for børn under fem på 74 ud af 1.000 nyfødte.
I Nordamerika og Europa forventes det, at færre end fem ud af 1.000 nyfødte børn mister livet før deres femårs fødselsdag. Det er dermed 15 gange farligere at blive født i Afrika syd for Sahara end i Nordamerika eller Europa.
I Danmark lå dødeligheden for børn under fem år på lidt under 3,6 per 1.000 fødsler i 2021.
-
10:44
Der bor 17 og ikke 9 millioner i Papua Ny Guinea ifølge lækket rapport
Der bor omkring ni millioner mennesker i Papua Ny Guinea, som ligger lige nord for Australien. Det er i hvert det tal man får, hvis man ser i de gængse opslagsværker. Men i december kom det frem, at FN’s befolkningsorganisation, UNFPA, anslår, at der i virkeligheden bor omkring 17 millioner i landet nord for Australien.
Oplysningerne baserer sig dog på en lækket rapport, som indtil videre kun er set af avisen The Australian, og kan derfor hverken be- eller afkræftes. Det skriver blandt andet ABC – Australiens svar på DR.
At der skulle bo 17 millioner mennesker i landet betegnes dog som langt ude af økonomen Maholopa Laveil, der beskæftiger sig med Papua Ny Guinea i den australske tænketank Lowy Insitute.
UNFPA baserer angiveligt sine beregninger på satellitbilleder, og det er problematisk i et land som Papua Ny Guinea, hvor størstedelen af befolkningen bor i landdistrikter, mener han. Hvis der virkelig var 17 millioner indbyggere ville landet opleve et helt anderledes pres på hospitaler og skoler, siger han videre.
Hvis der virkelig er 17 millioner indbyggere i landet, så vil det blandt andet betyde, at dets bruttonationalindkomst, BNI, nærmest vil blive halveret. Og det vil rykke landet fra kategorien ’lav-mellemindkomstland’ til lavindkomst-land’ på linje med flere lande i det sydlige Afrika, siger økonomen.
2 år siden
-
12:06
Golflandenes mesterskab i fodbold vækker vrede i Iran
Den 6. januar startede den 25. udgave af Arabian Gulf Cup i Irak. Det er en fodboldturnering, der foregår hvert andet år for 8 nationer i Mellemøsten. Iran er imidlertid ikke blandt deltagerne, men turneringen har alligevel vakt opsigt i landet.
Utilfredsheden skyldes, at Iraks premierminister, Mohammed al-Sudani, har henvist til de arabiske golfmesterskaber i et indlæg på sociale medier. Iran holder nemlig stærkt fast i, at det korrekte navn for området er den Persiske Golf. Derfor har Iran indkaldt den irakiske ambassadør i landet for at protestere mod anvendelsen af navnet.
Den iranske udenrigsminister har nævnt, at Iran har udtrykt sin utilfredshed med anvendelsen af navnet til den irakiske ambassadør på trods af de “strategiske, broderlige og dybe relationer” mellem de to lande, skriver Al Jazeera.
Det er første gang, at Irak har værtsskabet for turneringen siden 1979, og ifølge en artikel i det emiratiske medie The National har begivenheden bragt feststemning med sig til værtsbyen Basra i det sydlige Irak. Der er flag, sang, dans samt plakater og statuer af turneringens maskot, Sindbad Søfareren, i byens gader og stræder.
Værtsnationen er kommet godt fra land i turnering, da det irakiske landshold har slået Saudi Arabien med 2-0 og spillet uafgjort mod Oman. Dermed fører irakerne puljen foran netop Oman. Ud over Oman, Irak og Saudi Arabien deltager Bahrain, De Forenede Arabiske Emirater, Kuwait, Yemen og Qatar i mesterskabet. Finalen spilles d. 19. januar.
-
11:59
WHO: Ugandas værste ebola-udbrud i 20 år er overstået
Onsdag den 11. januar erklærer Verdenssundhedsorganisationen, WHO, ebola-udbruddet i Uganda for afsluttet i en pressemeddelelse. Ifølge WHO er et smitteudbrud med ebola ovre, når der ikke registreres nye smittede i 42 dage, hvilket er det dobbelte af sygdommens inkubationstid.
Læs også: Der er lyspunkter i Ugandas ebola-mørke
Det netop afsluttede smitteudbrud startede i september sidste år og nåede at inficere 142 mennesker fordelt på ni distrikter – herunder hovedstaden Kampala. I alt mistede 55 mennesker livet til virussen, der giver feber og kraftig diarré samt opkast med indvendige og udvendige blødninger.
Epidemien, der nu er overstået, er den næstmest dødbringende i Ugandas historie og den værste i to årtier. Ifølge WHO døde 224 mennesker efter smitteudbruddet i 2000.
I Uganda har smitten hærget med den såkaldte Sudan-stamme af sygdommen. Den findes der endnu ingen godkendte vacciner mod, i modsætning til ældre varianter af sygdommen.
-
10:47
Indiens rigeste mand overtager den største havn i Israel
Havnen i den israelske storby Haifa bliver overtaget af et konsortium, ledet af det indiske Adani Group. Udover det indiske selskab indgår det israelske Gadot Chemical Terminals i konsortiet med en andel på 30 procent. Det skriver mediet AI Monitor.
Det er den israelske stat, der har solgt havnen, som er Israels største og en af de travleste havne i den østlige del af Middelhavet. Handlen blev aftalt i juli 2022, og blev godkendt af regeringen i december. Prisen var fire milliarder shekel, som svarer til otte milliarder danske kroner.
Adani Group er ejet af Gautam Adani, som ifølge magasinet Forbes’ liste over verdens rigeste personer, i skrivende stund er verdens tredjerigeste. Han er desuden personlig ven med Indiens premierminister, Narendra Modi. Udover at drive havne er virksomheden involveret i blandt andet minedrift, produktion af elektricitet og fødevarer.
Ifølge den israelske avis Haaretz overbød Adani alle andre, og købet skal derfor nok ses som et strategisk træk frem for et strengt forretningsmæssigt træk, skriver mediet. Den indiske gigant-virksomhed har 13 havneterminaler i Indien, men ingen i Vesten.
I 2021 åbnede et kinesisk firma en havneterminal i Haifa, hvilket medførte stor kritik fra USA.
2 år siden
-
14:39
Klimakatastrofer blev dyrt for forsikringsselskaber i 2022
120 milliarder dollars måtte forsikringsselskaber punge ud med i dækning for naturkatastrofer i 2022. Det fremgår af en analyse af den tyske forsikringsgigant Munich Re, som peger på, at en stor del af forklaringen er klimaforandringer.
“Klimaforandringer rammer i stigende grad hårdere. Naturkatastrofer i 2022 er domineret af hændelser, der ifølge den seneste forskning, bliver mere intense eller sker hyppigere. I nogle tilfælde er begge tendenser gældende,” siger Thomas Blunck, der sidder i Munich Re’s bestyrelse.
I alt var der skader som følge af naturkatastrofer for 270 milliarder dollars sidste år. Den dyreste var orkanen Ian, der ramte Floridas vestkyst i september med en vindhastighed på op til 250 km./t. Orkanen forvoldte skader for omkring 100 milliarder dollars, hvoraf de 60 milliarder var dækket af forsikring.
Den næstdyreste naturkatastrofe i 2022 var sommerens oversvømmelser i Pakistan, som skabte direkte ødelæggelser for omkring 15 milliarder dollars. Stort set intet var dækket af forsikring, så mange mennesker mistede alt, hvad de ejede, skriver Munich Re.
Læs også: Regningen er gjort op: Pakistans kvaler er langt fra forbi efter sommerens katastrofe
Thomas Blunck peger på, at det er et stigende problem med naturkatastrofer i fattige lande, hvor få kan få dækket de økonomiske tab.
“En anden alarmerende tendens, vi ser igen og igen, er at naturkatastrofer rammer mennesker i fattigere lande særligt hårdt. Forebyggelse og finansiel beskyttelse, for eksempel i form af forsikring, må derfor prioriteres højere,” siger han.
-
11:25
Håbet stiger i Tanzania: Antallet af censurerede journalister falder
Antallet af journalister, der bliver censureret for deres arbejde i Tanzania, er faldet en smule, og det vækker håb i landets medieråd.
Rådet oplyser til The Guardian, at der sidste år blev rapporteret 17 “pressekrænkelser”, som omfatter trusler, arrestationer, nægtelse af adgang til information og beslaglæggelse af udstyr. I 2021 var det tal 25, og i 2020 blev der noteret 41 krænkelser.
“Vi oplever en interessant tid,” siger Kajubi Mukajanga, leder af Tanzanias medieråd, til det britiske medie. Han beskriver tilstanden for Tanzanias pressefrihed som fuld af både “håb” og “fortvivlelse”.
Landets tidligere præsident John Magufuli, der døde i marts 2021, blev af Reporters Without Borders betragtet som “fjendtlig” over for medierne. I løbet af hans embedsperiode faldt Tanzania fra en plads på World Press Freedom Index som nummer 71 i 2016 til 124 i 2021 ud af 180 lande.
Den nye præsident, Samia Suluhu, har anlagt en mere progressiv retning. I sin første måned i embedet meddelte hun, at hun ikke ønskede, at Tanzania skulle fortsætte med at være “berygtet for krænkelser af pressefriheden”. Tidligere på måneden ophævede hun et forbud mod politiske forsamlinger, ligesom hun i starten af året også tillod fire medier, som ellers var blevet lukket under hendes forgænger.
-
10:35
Mindst 17 døde i blodigste dag i protester mod Perus regering
Mindst 17 mennesker er blevet dræbt i sammenstød mellem politi og demonstranter i det sydlige Peru, oplyser landets menneskerettighedskontor ifølge Reuters.
Det er det højeste antal døde under de omfattende demonstrationer i landet, hvor peruvianere forlanger en tidlig valgudskrivelse og løsladelse af den tidligere præsident Pedro Castillo.
Perus menneskerettighedskontor opfordrer politiet til at overholde internationale standarder for magtanvendelse og til at undersøge dødsfaldene, og opfordrer samtidig demonstranterne til at stoppe med at angribe bygninger og hindre ambulancer i at komme frem.
Den venstreorienterede Castillo blev valgt til præsident i juli 2021, men blev i december afsat for forsøg på at opløse parlamentet, da manøvren blev betragtet som et kupforsøg for at undgå en rigsretssag.
Castillo afsoner lige nu en 18 måneders varetægtsfængsling på anklager om oprør, hvilket han nægter.
Læs også: Seks præsidenter på fem år: Hvad er op og ned i kriseramte Peru?
2 år siden
-
22:26
Stormagterne enige: FN forlænger humanitær bistand til Syrien
FN’s sikkerhedsråd vedtog mandag at forlænge en aftale, der tillader humanitær bistand at komme ind i det nordsvestlige Syrien fra Tyrkiet. Det skriver FN’s nyhedstjeneste.
FN-ambassadørerne fra Rusland, USA, Kina, Frankrig og Storbritannien – de permanente medlemmer af FN’s sikkerhedsråd – og de ti øvrige medlemmer var for en gangs skyld enige.
Ifølge FN har 4,1 millioner mennesker i området behov for humanitær bistand, og de humanitære behov i landet har ikke været højere siden borgerkrigen i landet brød ud i 2011.
Aftalen er nødvendig, fordi området er kontrolleret af væbnede grupper, som er modstandere af regeringen i Damaskus. Regeringen tillader ingen transporter til de oprørskontrollerede områder, og befolkningen dér er derfor helt afhængige af hjælp, der kommer ind over grænsen fra Tyrkiet.
Transporterne sker alle gennem samme grænseovergang.
For Rusland var det en svær beslutning, siger landets FN-ambassadør, Vasily Nebenzya, ifølge FN’s nyhedstjeneste. Området er styret af terrorister, og aftalen går imod Syriens ret til at kontrollere sine egne grænser, lyder det fra ham. Rusland og Syrien er nære allierede.
Fra USA’s side bliver aftalen betegnet som en ”minimumsaftale”, som slet ikke burde være til debat.
Aftalen gælder i seks måneder, så den skal fornyes i juli, hvis hjælpen til området skal fortsætte.
-
10:46
Stormen på Brasiliens kongres: Lula lover at straffe “neofascister”
Søndag var verden vidne til en slående lignende begivenhed til stormen på den amerikanske kongres 6. januar 2021, da tilhængere af Brasiliens nu tidligere præsident Jair Bolsonaro stormede ikke bare den brasilianske kongres i hovedstaden Brasília, men også præsidentpaladset og højesteretten. Det skriver The Guardian.
Alle tre bygninger lå mestendels tomme hen, inden de blev invaderet af hundredvis af demonstranter, da det hele skete søndag.
Heller ikke den nuværende præsident Luiz Inácio Lula da Silva var tilstede – han befandt sig i Sao Paulo – men han har efterfølgende holdt en vred tale, hvor han beskyldte Bolsonaro for angrebet og lovede, at “enhver involveret vil blive straffet”.
Han kaldte dem, der deltog i angrebene “vandaler, neofascister og fanatikere”.
Jair Bolsonaro har på sin Twitter-profil taget afstand til begivenhederne, men med en sammenligning til tidligere demonstrationer i landet fra venstreorienterede, som dog ikke stormede offentlige bygninger.
“Fredelige demonstrationer, som det står i loven, udgør en del af demokratiet. Det gør plyndringer og invasioner af offentlige bygninger, som fandt sted i dag, og som dem, venstrefløjen gennemførte i 2013 og 2017, ikke,” skriver han fra sit hi i Florida, hvor han har befundet sig siden valgnederlaget til Lula.
2 år siden
-
11:14
USA lukker grænsen, men lover massevis af visa til migranter
“Lad være, lad være med bare at dukke op ved grænsen,” sagde præsident Joe Biden torsdag, da han offentliggjorde nye reformer for den amerikanske grænsekontrol. Med dem fortsætter han en praksis fra Trump-tiden om at afvise alle migranter ved grænsen, skriver nyhedsbureauet AP.
“Bliv hvor I er, og ansøg på lovlig vis derfra,” lød det fra den 46. amerikanske præsident. Guleroden for at følge anvisningerne er, at de amerikanske myndigheder de næste to år vil uddele op til 30.000 visa med arbejdstilladelse om måneden til mennesker fra Haiti, Cuba, Nicaragua og Venezuela.
Svære kriser i hjemlandene driver hver måned titusindvis af sydamerikanske migranter til grænsen mellem Mexico og USA. Flygtningestrømmen fra Venezuela er den andenstørste i verden, kun overgået af Syrien, og alene i november sidste år stoppede grænsekontrollen ved USA-Mexico-grænsen 34.675 cubanere.
Selvom der nu bliver flere visa at ansøge om, betyder det dog ikke, at mange flere bliver tildelt. Kravene er strenge, og kun omkring 30 procent af ansøgere fra de fire lande får rent faktisk indrejsevisa.
Biden vil også tredoble antallet af flygtninge, som USA tager imod fra Latinamerika og Caribien. I løbet af de næste to år skal amerikanerne byde velkommen til 20.000 flygtninge fra blandt andet Haiti, Cuba, Nicaragua og Venezuela.
-
10:11
Iran lukker fransk institut efter Charlie Hebdo-tegning
Torsdag lukkede det iranske styre et fransk forskningsinstitut, som ellers har opereret i landet i årtier, skriver nyhedsbureauet AP.
Det sker, efter det franske satiremagasin Charlie Hebdo har publiceret en karikaturtegning, som afbilder landets leder Ayatollah Ali Khamenei, hvis bare ben blotlægges af vinden fra kvinder, der vifter med tørklæder.
Irans udenrigsministerium kalder lukningen af French Institute for Research in Iran for “første skridt” i deres reaktion på tegningerne. Onsdag tog ministeriet kontakt til den franske ambassadør i landet for at klage over tegningerne.
Charlie Hebdo har op til publiceringen kaldt satiretegningen et udtryk for støtte til de anti-regeringsdemonstrationer, der har præget Iran i snart fire måneder.
Det lukkede forskningsinstitut, som hører under det franske udenrigsministerium, blev oprettet i 1983 og omfatter et bibliotek med omkring 28.000 bøger.
Charlie Hebdo har en lang historie med at publicere kontroversielle satiretegninger, som kritikere beskylder for at være dybt stødende, særligt for muslimer. I 2015 angreb to franskfødte al-Qaeda-ekstremister avisens redaktion i Paris og dræbte 12 tegnere, og kontoret har været mål for flere angreb gennem årene.
2 år siden
-
13:51
Hamstere er igen velkomne i Hong Kong – med negativ coronatest
Ansatte fra Hong Kongs sundhedsministerium undersøger en dyreforretning for spor af corona-virus i januar 2022.
Foto: Li Zhihua/China News Service via Getty ImagesAnsatte fra Hong Kongs sundhedsministerium undersøger en dyreforretning for spor af corona-virus i januar 2022.
Foto: Li Zhihua/China News Service via Getty ImagesSenere i januar bliver det igen tilladt at importere hamstere til Hong Kong – hvis de vel at mærke testes negative for coronavirus. Det har ellers været ulovligt siden januar 2022, da en ansat i en dyrehandel og flere af de små gnavere blev testet positive for delta-varianten af corona. Det skriver avisen The Jakarta Post.
Myndighederne i den delvist selvstyrende by beordrede for knap et år siden flere end 2.000 hamstere aflivet af frygt for, at de kunne være med til at sprede sygdommen. Mange ældre indbyggere i Hong Kong var meget tøvende overfor at blive vaccineret, og sygdommen har kostet omkring 9.000 mennesker livet i den østasiatiske metropol.
Hamsterejere blev bedt om at aflevere deres kæledyr til aflivning, hvis de var anskaffet inden for en bestemt periode. Det skabte ifølge den britiske avis The Guardian vrede, fordi indbyggerne havde oplevet en usikker og til tider rodet reaktion på pandemien fra myndighedernes side.
Mange forsøgte at skjule deres dyr eller forfalske kvitteringer, så det så ud som om, dyrene var anskaffet tidligere end den afgrænsede periode, skrev The Guardian.
Myndighederne truede hamster-aktivisterne med politianmeldelse, men det påvirkede ikke en kvinde, som avisen talte med:
”Jeg er ligeglad med det, med politiet. Fuck dem. De arresterer alligevel folk for ingenting. Nogle af mine venner er i fængsel nu. Ikke på grund af en hamster. Jeg vil hellere redde en hamster. Et hamsterliv er stadig et liv, og sådan er der mange af de frivillige, der tænker.”
Hong Kong har siden september 2022 droslet ned på Covid-restriktionerne.
-
13:04
Massive protester i Bolivia efter anholdelse af politiker
Hen over jul og nytår har der været store protester i Santa Cruz, der er den største by i provinsen af samme navn i Bolivia. Demonstranter har været massivt på gaden, sat ild til biler og nu har de blokeret vejene ud af området, skriver flere medier.
Optøjerne skyldes utilfredshed med anholdelsen af provinsens guvernør, Luis Fernando Camacho. Demonstrationerne betyder, at det er blevet umuligt at transportere fødevarer ud af området, der er kendt for at være Bolivias “brødkurv” på grund af den store landbrugsproduktion.
Myndighederne anklager ham for at være med til at opildne til de uroligheder, der i 2019 førte til, at den tidligere præsident, Evo Morales, blev væltet. Ifølge Al Jazeera anklager de bolivianske myndigheder Camacho for terrorisme, men demonstranterne i Santa Cruz mener, at anholdelsen er politisk motiveret.
“Vi er ikke længere en retsstat, men en kriminel stat,” siger en af demonstranterne fra det højreorienterede parti Creemos ifølge Al Jazeera.
Evo Morales var præsident i Bolivia fra 2006 til 2019, hvor han blev væltet efter voldsomme protester og beskyldninger om korruption ved valget samme år. Han blev afløst af den højreorienterede Jeanine Anez, der juni sidste år blev idømt 10 års fængsel for at medvirke til et statskup.
Den nuværende præsident, Luis Arce, blev valgt i 2020, og han er fra Morales’ socialistiske parti.
