4 måneder siden
-
10:21
Guineas tidligere diktator dømt for stadionmassakre
En domstol i det vestafrikanske land Guinea har fundet den tidligere diktator Moussa Dadis Camara og syv andre militærledere skyldige i forbrydelser mod menneskeheden.
Det skete i en længe ventet dom vedrørende en berygtet massakre og massevoldtægt, der fandt sted i 2009.
Camara og hans tidligere politichef Moussa Tiegboro Camara modtog en yderligere 20 års fængselsdom for at have beordret militæret til at slå ned på tusindvis af ubevæbnede demonstranter, som protesterede på landets nationalstadtion, Stade du 28 Septembre, over Camaras beslutning om at stille op til præsidentvalget året efter forbrydelserne. Mindst 150 mennesker blev dræbt og snesevis af kvinder blev voldtaget i det kaos, der fulgte efter.
“Denne retssag er symbolsk og markerer uden tvivl en ny æra af opbrud med et system af straffrihed,” sagde advokaten Halimatou Camara (ingen relation til den tidligere diktator), der repræsenterer en af de overlevende.
4 måneder siden
-
11:08
Ny FN-rapport: Israel torturerer tilbageholdte palæstinensere
Siden Hamas-angrebet mod Israel den 7. oktober er flere tusinde palæstinensere blevet frihedsberøvet af de israelske myndigheder. Og i Israels fængsler bliver de tilbageholdte waterboardet, tvunget til at afklæde sig fuldstændigt, at stå i anstrengende stillinger i flere timer og udsat for voldelige overgreb, viser en ny rapport for FN’s højkommissær for menneskerettigheder, OHCHR.
Rapporten er primært baseret på interviews med løsladte palæstinensiske fanger samt informationer fra menneskerettighedsorganisationer, andre FN-agenturer og de israelske og palæstinensiske myndigheder. Selvom Israel officielt åbnede fængslerne for besøg fra udenlandske efterforskere og organisationer den 25. april, er det endnu ikke blevet muligt rent faktisk at besøge de tilbageholdte palæstinensere i israelsk varetægt.
Udover de tusindvis af palæstinensere, som israelske sikkerhedsstyrker har pågrebet under krigen i Gaza, har de israelske myndigheder også tilbageholdt flere end 10.000 palæstinensere, der opholdte sig lovligt på israelsk grund, størstedelen pga. sygdom eller i arbejds medfør. Flere end 6.000 af dem er siden blevet løsladt til Vestbredden, mens 1.000 stadig er meldt savnede.
Mindst 53 tilbageholdte palæstinensere er døde i Israels varetægt siden den 7. oktober.
-
10:21
Namibia indfører visumpligt for danskere og 30 andre nationaliteter
Hvis man som dansk statsborger vil besøge Namibia i det sydlige Afrika, kræver det blot en flybillet og et pas, der er gyldigt mindst seks måneder frem. Man kan så opholde sig i landet i op til 90 dage. Men det kommer til at ændre sig fra 1. april 2025, for her træder landets nye visumregler i kraft. Reglerne betyder, at man som besøgende skal købe visum i lufthavnen.
Et visum kommer til at koste 1600 namibiske dollars, som svarer til godt 600 kroner, for danskere og andre fra lande uden for Den Afrikanske Union.
Reglerne gælder statsborgere i lande, der kræver, at namibiske statsborgere skal have visum for at komme ind. Der er i alt 31 lande på listen, som kan ses her.
Landets immigrationsmyndigheder, der hører under indenrigsministeriet, understreger i en pressemeddelelse, at meningen med tiltaget ikke er at forhindre legitime rejser, men blot skal skabe en fair balance mellem Namibia og omverdenen.
4 måneder siden
-
11:48
Pakistan lancerer en ny app på trods af internetforstyrrelser
Den pakistanske regering er klar til at lancere “Beep Pakistan”, som er en mobilapp designet til kommunikation mellem statens ansatte.
Regeringens udmelding kommer i kølvandet på adskillige internetforstyrrelser i landet. Ydermere bekræftede regeringen i april, at medieplatformen X havde været forbudt siden februar på grund af “sikkerhedstrusler”. Shaza Fatima Khwaja, minister for informationsteknologi og telekommunikation siger, at appen stadig er i prøvefasen i hendes ministerium men snart vil blive rullet ud i andre dele af statsadministrationen. Det skriver Al Jazeera.
“Vi har udviklet en app med fokus på sikker og forenet kommunikation blandt embedsmænd. Formålet med Beep Pakistan er at beskytte vores privatliv og data,” siger hun til Al Jazeera.
Den forhenværende IT-minister, Syed Aminul Haque, har forklaret at idéen bag udviklingen af appen var at sikre, at Pakistan har hvad Kina og USA også har: en hjemmeudviklet beskedapp.
-
11:29
Afghanistan lukker en række ambassader i Vesten
Taliban tager i dag afstand fra en række afghanske ambassader og konsulater i vestlige lande, som ifølge styret ikke repræsenterer Afghanistan.
I en erklæring opslået på det sociale medie X siger udenrigsministeriet ifølge The Independent, at dokumenter udstedt af repræsentationer i Storbritannien, Tyskland, Belgien, Schweiz, Østrig, Frankrig, Italien, Grækenland, Polen, Australien, Sverige, Canada og Norge ikke længere er gyldige, og at ministeriet “ikke bærer noget ansvar” for disse dokumenter.
Dette får også konsekvenser for danskere, da den afghanske ambassade i Norge indtil nu har dækket Danmark.
De dokumenter, som Taliban ikke længere anerkender fra de pågældende repræsentationer er ifølge meddelelsen pas, visum og andre dokumenter udstedt af diplomater med tilknytning til Afghanistans tidligere vestligt støttede administration.
“Alle afghanere, der bor i udlandet, og udenlandske statsborgere kan opsøge ambassader og konsulater i andre lande for at få adgang til konsulær bistand,” skriver ministeriet.
-
9:00
Afrikas grønne økonomi kan skabe 3,3 millioner jobs
En grønnere økonomi kan skabe 3,3 millioner af arbejdspladser på tværs af det afrikanske kontinent. Det er en af konklusionerne på rapporten Forecasting Green Jobs in Africa, som er skrevet af udviklingsagenturet FSD Africa og konsulentvirksomheden Shortlist.
Ifølge rapporten vil 60 procent af de nye jobs være faglærte eller funktionærstillinger, hvilket kan “anspore væksten af middelklassen i lande med disse sektorer i høj vækst” såsom vedvarende energi, e-mobilitet, byggeri og produktion.
Rapporten er baseret på prognoser fra fem lande – Den Demokratiske Republik Congo, Etiopien, Kenya, Nigeria og Sydafrika – som ifølge undersøgelsen vil få mere end en femtedel af de job, der forventes fra den grønne omstilling i løbet af de næste seks år.
Forskerne bag rapporten opfordrer derfor politikere, bistandsdonorer og uddannelsesinstitutioner til at investere i at uddanne faglærte i de grønne industrier.
“De millioner af arbejdspladser, der skabes i den grønne revolution, vil også for første gang bidrage til formaliseringen af afrikanske økonomier og inklusion af hele befolkninger i stabile systemer med løn, social sikkerhed og beskatning.”
Læs flere af rapportens konklusioner her.
4 måneder siden
-
13:50
Efterladte pas peger på Emiraternes indblanding i Sudans krig
I månedsvis har rygter og anklager floreret om, at De Forenede Arabiske Emirater skulle hjælpe den paramilitære gruppe Rapid Support Forces (RSF) i dens verserende borgerkrig mod Sudans regulære hær. Og nu er der angiveligt håndfaste beviser for beskyldningerne. Tæt ved hovedstaden er fire pas fra Emiraterne nemlig dukket op, skriver The Guardian.
Det britiske medie har fået indblik i et dokument med billeder af passene samt beskrivelser af, hvor, hvornår og hvordan de blev fundet. Dokumentet blev sidste måned sendt til FN’s Sikkerhedsråd. I FN’s vigtigste forum er det tidligere kommet til ophedede ordvekslinger mellem repræsentanter fra Sudans militærjunta og Emiraterne, når diskussionen er faldet på beskyldningerne om den arabiske stats deltagelse i Sudans borgerkrig.
På trods af flere rapporter om at Emiraterne skulle have sendt våben til RSF, har oliestaterne konsekvent fastholdt, at det ikke er tilfældet. Om de nyfundne pas fra et ødelagt køretøj nær byen Omdurman lyder Emiraternes forklaring, at de fire mænd befandt sig i Sudan allerede inden krigens udbrud, og at deres tilstedeværelse intet har med borgerkrigen at gøre.
-
13:31
Malaysia søger medlemskab af BRIKS
Regeringen under ministerpræsident Anwar Ibrahim har sendt en officiel ansøgning om at Malaysia bliver medlem af samarbejdsorganisationen BRIKS. Det oplyser hans kontor ifølge den malaysiske avis The Star.
Ansøgningen er sendt til Rusland, som for tiden har formandsskabet i organisationen.
BRIKS-samarbejdet blev etableret under navnet BRIK i 2009 af Brasilien, Rusland, Indien og Kina som en form for modvægt til de vestligt-dominerede politiske og økonomiske internationale systemer. Senere kom Sydafrika med, hvilket tilføjede et ’S’ til organisationens navn.
I 2023 blev fem nye lande, Iran, Etiopien, Egypten, De Forenede Arabiske Emirater og Saudi-Arabien, optaget. Argentina havde også søgt om at komme med og var blevet accepteret, men så trak den dengang nyvalgte præsident Javier Milei ansøgningen tilbage.
Tilsammen har landene i BRIKS næsten halvdelen af jordens befolkning og står for omkring 28 procent af verdensøkonomien. Men det er ikke en etableret organisation, og visse af landene er mere rivaler end samarbejdspartnere. Det gælder ikke mindst to af de nye medlemmer, Iran og Saudi-Arabien, der som regel støtter forskellige parter i Mellemøstens konflikter.
-
12:29
Latinamerikanske lande modsætter sig Maduros sejr
Venezuelas siddende præsident, Nicolás Maduro, er af landets valgmyndigheder blevet erklæret som vinder af weekendens præsidentvalg. Ifølge meningsmålinger så det ellers ud til, at valget ville betyde enden for 25 års socialistisk styre, og oppositionen og flere lande i regionen har da også nægtet at anerkende valget, som de mener er blevet kompromitteret.
Chiles præsident, Gabriel Boric, udtaler ifølge The Guardian, at “Maduros regime må have forståelse for, at resultatet er svært at have tillid til,” mens Perus udenrigsminister, Javier Gonzales Olaechea, fordømmer “alle uregelmæssighederne, som den venezuelanske regering har begået med henblik på svindel”.
“Peru accepterer ikke krænkelsen af det venezuelanske folks vilje,” lyder det fra udenrigsministeren.
Omvendt lyder der lykønskninger fra Bolivias venstreorienterede præsident og Cubas ditto, mens Maduro selv kalder sejren for “en triumf for fred og stabilitet”.
5 måneder siden
-
9:00
100 millioner kroner til flygtninge-datacenter i København
I 2019 oprettede Verdensbanken og FN’s Flygtningeorganisation (UNHCR) et fælles datacenter om tvungen fordrivelse, World Bank UNHCR Joint Data Center on Forced Displacement. Sekretariatet fik til huse i FN Byen i København og har 15 medarbejdere plus praktikanter og studerende. De har til opgave at forbedre og understøtte indsamling af data og analyser om flygtninge og tvunget fordrevne befolkningsgrupper, som i dag udgør flere mennesker end nogensinde før.
Alligevel er der ganske få data, tal og informationer til rådighed om disse mennesker, og det er et problem, når indsatserne for at hjælpe dem, skal udformes. Dét problem blev centret sat i verden for at sætte ind overfor, og nu står Danmark parat med en bevilling på 100 millioner kroner i årene 2024-2027 til centret. Udviklingspolitisk Råd har netop anbefalet minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik, Dan Jørgensen, at gå videre med bevillingen.
I centrets relativt korte levetid er det lykkedes at få 14 lande til at inkludere flygtninge og tvunget fordrevne befolkningsgrupper i landenes nationale statistikker, ligesom centret har bistået med data og analyser til udviklingsprojekter og inkluderende nationale politiker i lande som Chad, den Central Afrikanske Republik, Jordan, Libanon, Peru, Colombia og Ecuador, fortæller centrets danske vicedirektør Maja Lazic.
5 måneder siden
-
12:43
Aftale om dansk støtte til Etiopien på plads – men uden beløb på
662 millioner kroner. Så meget modtog Etiopien alt i alt i udviklingsbistand fra Danmark i 2023, og landet har de seneste år udviklet sig til at være den største modtager – altså efter Ukraine – af dansk udviklingsbistand. Og nu er en rammeaftale for den bilaterale danske bistand i perioden 2025-2029 på plads med anbefaling fra Udviklingspolitisk Råd. Men ganske usædvanligt uden at der er sat beløb på den danske støtte til Etiopien i den kommende periode.
Rammeaftalen afløser aftalen fra 2018, der løber frem til og med i år, og som var på i alt 1,1 milliarder kroner. Men regeringen har endnu ikke sat beløb på den danske støtte i den kommende periode. Det afventer, fik Udviklingspolitisk Råd at vide, den politiske aftale om finansloven for 2025. Rådet fik dog at vide, at beløbet forventes at blive på linje med – eller lidt over – beløbet for 2018-2024-perioden. Alligevel fandt rådsmedlemmerne det noget usædvanligt at godkende et program uden at kende budgettet for det.
Det nye program har tre overordnede strategiske formål: (1) At styrke ’menneskerettigheder, social sammenhængskraft, fred og stabilitet’, (2) at styrke ’modstandskraft og fremtidsmuligheder’ samt (3) at styrke ’konfliktfølsom og inkluderende grøn vækst’.
Den danske ambassadør til Etiopien, Kira Sindbjerg, oplyste på rådsmødet, at hele 50-75 procent af den samlede støtte forventes at gå til formål (3) at styrke ’konfliktfølsom og inkluderende grøn vækst’ som følge af regeringens beslutning om at styrke klimaindsatsen. Det fik nogle rådsmedlemmer til at udtrykke bekymring for, at de mange grønne initiativer vil gå ud over initiativer, der fokuserer på andre formål som menneskerettigheder, job- og erhvervsmuligheder, social sammenhængskraft og fattigdomsbekæmpelse.
-
11:50
Kraftig orkan rammer de caribiske øer
Orkanen “Beryl” har hærget de caribiske øer i de seneste dage og har efterladt store ødelæggelser. Det er den tidligste orkan, der har nået den højeste kategori på Saffir-Simpson-skalaen, der inddeler orkaner baseret på deres middelvindstyrke.
Orkanen blev i tirsdags målt til at være en kategori-fem orkan, men er sidenhen aftaget i styrke. En kategori-fem orkan er den kraftigste på Saffir-Simpson-skalaen. Dødstallet fra den kraftige orkan er steget til mindst 10 og forventes at stige yderligere, efterhånden som kommunikation genoprettes på øerne, skriver Reuters.
Den voldsomme orkan er sjælden så tidligt på året i Atlanterhavet, og det er mere end tre årtier siden, at en så kraftig orkan sidst ramte Jamaica. Forskere peger på, at den tidlige orkans hastige udvikling formentlig er resultatet af et varmere Atlanterhav og menneskeskabte klimaforandringer.
Myndighederne i Jamaica har forberedt deres beredskab på orkanen. “Jeg opfordrer alle jamaicanere til at få købt mad, batterier, stearinlys, og vand,” lød det fra landets premierminister, Andrew Holness på X.
-
9:46
Danmark indstiller støtte til bæredygtigt handelsinitiativ
Formålet er der ikke noget i vejen med: The Sustainable Trade Initiative (IDH), en organisation med hovedsæde i Schweiz, er sat i verden for at understøtte internationale virksomheders engagement i indfrielsen af FN’s verdensmål og klimamålene i Parisaftalen fra 2015.
Derfor indgik Danmark for godt 10 år siden et partnerskab med IDH og afsatte i 2022 80 millioner kroner over fire år til fortsat at støtte IDH’s indsatser med at fremme private virksomheders indsatser for en omstilling af handlen i globale værdi- og leverandørkæder, så den bliver mere grøn og socialt retfærdig og sikrer flere anstændige jobs og bedre levevilkår i udviklingslandene.
Men da Udviklingspolitisk Råd i sin tid anbefalede bevillingen på 80 millioner, var det med en betingelse om, at Udenrigsministeriet skulle foretage en midtvejsgennemgang af IDH. Rådet følte sig nemlig ikke overbevist om, at IDH var i stand til at få store internationale virksomheder til at tænke ud over snævre egeninteresser, ligesom Rådet mente, at støtten kunne være konkurrenceforvridende, og at IDH havde svært ved at dokumentere konkrete resultater af sine indsatser.
Den gennemgang har Udenrigsministeriet siden iværksat, og resultatet blev forelagt Udviklingspolitisk Råd på dets møde i maj. Gennemgangen bekræftede blandt andet, at det er ganske sparsomt, hvad IDH kan dokumentere af konkrete resultater, forbedringer i arbejdsforhold og for småbønder. Selv om IDH har reageret på flere af anbefalingerne i den kritiske gennemgang, fraråder Udviklingspolitisk Råd ikke blot, at Danmark fortsætter støtten til IDH i en ny periode ud over 2025, men anbefaler også, at Danmark tilbageholder de 20 ud af de 80 bevilgede millioner, der endnu ikke er kommet til udbetaling.
5 måneder siden
-
11:10
DIGNITY-partner undersøges for svindel for halv million
På baggrund af en mundtlig klage fra en nuværende medarbejder og en skriftlig klage
fra en tidligere medarbejder hos DIGNITYs lokale partnerorganisation i Sierra Leone er der
opstået mistanke om kontraktbrud, nepotisme og korruption for omkring 500.000 kroner. Det skriver Udenrigsministeriet i en pressemeddelelse.Den tidligere medarbejder anklager direktøren i den lokale organisation for ikke at have udført projektaktiviteter, som er rapporteret til DIGNITY, og i stedet brugt pengene andetsteds. Endvidere anklages direktøren for at have ansat familiemedlemmer, som reelt ikke udfører arbejde for organisationen.
Udenrigsministeriet støtter DIGNITY med 53 millioner kroner om året til projektet ‘A world
without torture 2021-2024′. Projektet indebærer blandt andet forebyggelse, rehabilitering og
dokumentation af tortur i samarbejde med lokale samarbejdspartnere i
udviklingslande, herunder i Sierra Leone. DIGNITYs samlede bevilling til partneren
i Sierra Leone er 3,5 millioner kroner.DIGNITY har hyret PWC’s forensic team til at iværksætte en undersøgelse af sagen.
-
10:00
Råd godkender dramatisk nedskæring i bistanden til Niger
Så sent som i foråret 2023 havde det vestafrikanske land Niger udsigt til at blive et af de helt store modtagerlande af dansk udviklingsbistand. I august 2022 blev et nyt dansk-nigersk landeprogram for perioden 2023-2027 godkendt, og med forventede tilsagn på i alt 920 millioner kroner stod Niger til at blive det største modtagerland af dansk bistand i en Sahel-region, hvor Niger fremstod som det demokratiske forbillede i modsætning til lande som Mali og Burkina Faso, der begge havde oplevet militærkup.
Men den 26. juli 2023 slog kupmagere også til i Niger, og det fik hurtigt Danmark til at afkorte landeprogrammet fra fem til tre år og til at reducere den økonomiske ramme fra 920 til 310 millioner kroner – altså til omkring en tredjedel.
Der er fortsat ikke udsigt til, at militæret i landet vil afgive magten, og det danske landeprogram er derfor revideret i lyset af, at Danmark ikke længere kan samarbejde med en demokratisk valgt regering, og at dialogen med militærregeringen er meget begrænset. For eksempel er det meste af planlagte støtte til vandsektoren, som Danmark har støttet siden 1974, helt aflyst. Den danske støtte, blandt andet til vand, gives nu via andre aktører som FN.
Det stærkt reviderede landeprogram har været omkring Udviklingspolitisk Råd, der nikkede ja til det og udtrykte tilfredshed med, at Danmark trods alt fortsætter sin støtte og tilstedeværelse i Niger, som adskillige andre donorer helt har trukket sig ud af efter kuppet sidste år.
5 måneder siden
-
15:20
11 eller 17 millioner? Nu skal Papua Ny Guineas befolkning tælles
Myndighederne i Papua Ny Guinea er i gang med at tælle indbyggerne. Det har de ikke gjort i 24 år. Derfor aner ingen, hvor mange der rent faktisk bor i landet, og det gør det svært at planlægge og drive de offentlige systemer. Resultatet af folketællingen skal være klar til september.
Det seneste officielle tal er fra 2011 og lyder på 11 millioner indbyggere, men der var ikke tale om en reel folketælling, og tallet er behæftet med stor usikkerhed, skriver australske ABC.
Et studie fra FN opgjorde i 2022 befolkningen til 17 millioner, efter at eksperter havde studeret satellitbilleder.
I slutningen af maj skete der et stort jordskred i et område af landets ofte ufremkommelige højland. En landsby blev mere eller mindre begravet, men i dag – mere end en måned senere – ved ingen, hvor mange der omkom ved katastrofen. Tallene varierer mellem et par hundrede og 2.000.
De mangelfulde befolkningsdata gør det nærmest umuligt for myndighederne at gøre katastrofens omfang op.
Læs også: Papua Ny Guinea: Stor usikkerhed om antallet af døde i jordskred
Landets myndigheder har hyret 20.000 personer til at tælle indbyggerne. Men optællingen er plaget af forsinkelser, administrativt bøvl og budgetnedskæringer. Selvom optællingen officielt begyndte 17. juni, er der områder, hvor den ikke er kommet i gang, rapporterer ABC.
-
14:16
Panamas nye regering vil lukke berygtet migrantrute
I 2023 forsøgte flere end en halv million mennesker at bevæge sig fra Sydamerika til USA via landruten gennem Mellemamerika. Ruten begynder i Colombia og går så til Panama via det såkaldte Darién Gap – den sydligste del af Mellemamerika. I år er tallet indtil videre 190.000.
Den rute vil Panamas nye præsident, José Raúl Mulino, nu forsøge at lukke, og USA har lovet at betale. Det skriver The Guardian.
Konkret vil USA videreuddanne ansatte i Panamas immigrationsmyndigheder og betale for at hjemsende migranter, som kommer ind i Panama uden at have papirerne i orden. Det skal afskrække potentielle migranter fra at begive sig ud på den farefulde rejse gennem den tætte og nogle steder nærmest ufremkommelige tropiske skov.
Migration er et væsentligt politisk emne i USA og et af de helt store temaer i den amerikanske valgkamp, der foregår frem til valget i november.
-
11:56
Mauretanien har genvalgt præsident efter relativ stabil periode
Mauretaniens siddende præsident, Mohamed Ould Cheikh El Ghazouani, har sikret sig sin anden regeringsperiode efter et fredeligt valg i Sahel-landet, oplyser landets uafhængige nationale valgkommission (CENI).
67-årige Ghazouani vandt med 56,12 procent af stemmerne, et godt stykke foran anti-slaveri-aktivisten Biram Dah Abeid, som måtte nøjes med 22,10 procent. Den samlede valgdeltagelse endte på 55,39 procent.
Abeid afviser dog at anerkende resultatet, som han mener er manipuleret af regeringen, skriver Al-Jazeera. Det har sendt hans tilhængere i gaden, hvor der blandt andet er brændt dæk af.
Mauretanien anses for at være relativt stabilt i Afrikas ellers ustabile Sahel-region, hvor både nabolandet Mali, Burkina Faso og Niger alle har oplevet et militærkup inde for de seneste år.
5 måneder siden
-
15:13
Indonesien: Tvivl om den kommende præsidents helbred
I februar vandt den 72-årige Prabowo Subianto præsidentvalget i verdens fjerde folkerigeste land, Indonesien, og han skal indsættes på posten i oktober.
Men nu er der voksende bekymring for, om politikeren, der er forsvarsminister under den nuværende præsident, rent faktisk er frisk nok til at bestride landets øverste position. Senest har han gennemgået en operation for en gammel skade, han pådrog sig under et faldskærmsudspring, da han var soldat i 1980’erne, skriver South China Morning Post.
Operationen gik fint, forsikrer han på sociale medier, men det ændrer ikke på, at han til tider virkede træt og usikker på benene under valgkampen og i tiden derefter.
Hvis han trækker sig eller bliver ude af stand til at udføre sin præsidentgerning, vil hans vicepræsident overtage posten. Og det er netop en af kilderne til bekymring i landet. For vicepræsidenten, Gibran Rakabuming Raka, er blot 36 år og har ikke meget politisk erfaring.
Han er søn af den nuværende præsident, Joko Widodo, og ifølge landets love for ung til at blive vicepræsident. Men en afgørelse fra landets højesteret betød, at han fik dispensation. På daværende tidspunkt var højesteret ledet af præsidentens svoger. Tilsammen har de forhold tiltrukket beskyldninger om nepotisme.
-
14:25
Laveste valgdeltagelse nogensinde i Den Islamiske Republiks historie
Iranerne skal til stemmeurnerne igen. Det står klar efter weekendens valg, hvor det ikke lykkedes nogen af kandidaterne at samle 50 procent af stemmerne, skriver nyhedsbureauet AP.
Valget står mellem reformisten Masoud Pezeshkian, der fik 10,4 millioner stemmer, og hardlineren Saeed Jalili, som fulgte lige efter med 9,4 millioner.
Den største nyhed fra valget er dog den historisk lave valgdeltagelse siden Den Islamiske Republiks fødsel i 1979, da kun 39,9 procent af de stemmeberettigede iranere dukkede op ved stemmeurnerne. Flere markante iranere, såsom nobelprisvinder Narges Mohammadi, har opfordret iranerne til at boykotte valget, fordi de ikke mener, at det er demokratisk.
Ydermere blev mere end en million stemmer annulleret, hvilket typisk er et tegn på, at folk føler sig forpligtet til at afgive en stemme, men ikke ønsker at vælge nogen af kandidaterne.
Anden runde afholdes 5. juli.
-
11:07
Sydafrika får første koalitionsregering siden apartheid
Sydafrikas præsident Cyril Ramaphosa annoncerede søndag sin nye regering, hvor de nu tidligere oppositionspartier fik 12 ud af 32 af pladser i landets kabinet.
African National Congress (ANC) har ellers styret landet siden demokratiets fremkomst i 1994, men mistede ved det seneste valg for et par uger siden sit parlamentariske flertal. Partiet har beholdt 20 ud af 32 ministerposter, herunder centrale ministerier som udenrigs-, finans-, og forsvarsministeriet.
Den største koalitionspartner, The Democratic Alliance (DA) har fået tildelt seks ministerposter. I en erklæring i forbindelse med den nye koalition hylder partiet en “ny æra i Sydafrikas demokratiske rejse”, hvor de vil have “nultolerance over for korruption”.
Det zulu-nationalistiske Inkatha Freedom Party (IFP), anti-immigrationspartiet Patriotic Alliance og det højreorienterede parti Freedom-Front Plus og andre mindre partier fordelte kabinetpladser imellem sig.
5 måneder siden
-
14:41
Anklaget for at aflevere et brev til regering
Tre aktivister i Singapore er blevet anklaget for at samle en flok ligesindede om at aflevere et brev til ministerpræsidenten. I brevet opfordrede de regeringschefen til at afbryde forbindelserne til Israel, skriver BBC.
Singapore har strikte regler for protestaktioner og tillader ikke offentlige demonstrationer for eller imod andre landes affærer. Krigen i Gaza er et særligt følsomt emne for det lille land med et markant muslimsk mindretal og tætte forbindelser til Israel.
Myndighederne har rådet borgerne til ikke at arrangere protestaktioner, men i stedet deltage i dialoger og indsamlinger, når det gælder krigen i Gaza. Men især yngre indbyggere har ytret sig især on-line. Og i februar førte de tre anklagede kvinder an, da 70 mennesker vandrede gennem Singapores største shoppinggade til præsidentens residens, der også huser ministerpræsidentens kontor.
Deltagerne i processionen bar parasoller der lignede vandmeloner, frugten der har samme farver som Palæstinas flag, og som er blevet et symbol på solidaritet med palæstinenserne.
De tre kvinder risikerer bøder på op imod 70.000 kroner eller fængsel op til et halvt år.
-
14:00
Irak vedtager ny lov for at kriminalisere homoseksualitet
Iraks præsident, Abdul Latif Rashid, har godkendt en række lovændringer, der kriminaliserer homoseksualitet og transkønnethed.
Mens mange rundt i verden fejrer Pride-måned, har det irakiske parlament vedtaget nye lovændringer, hvilket betyder at homoseksualitet og transkønnethed kan blive strafbart med op til 15 års fængsel. At fremme homoseksualitet “på nogen måde” vil blive strafbart med op til syv års fængsel, og transkønnede kan idømmes fængselsstraffe på op til tre år. Det skriver det kurdiske nyhedsbureau, Rudaw.
Det kontroversielle lovforslag har mødt kritik fra en række menneskerettighedsorganisationer, siden det blev præsenteret for parlamentet.
“Den irakiske regering har ikke formået at tackle diskriminerende praksisser, der ligger til grund for vold mod LGBT-personer. I stedet har den fremmet lovgivning, der forstærker vold og diskrimination mod udsatte seksuelle og kønsmæssige minoriteter,” lød det på daværende tidspunkt fra Rasha Younes, som er seniorforsker i Human Rights Watch (HRW).
5 måneder siden
-
10:05
Præsident vil have bolivianerne i gaden efter kupforsøg
Bolivias præsident, Luis Arce, ser ud til at have afværget et kupforsøg efter en dramatisk eftermiddag, hvor tungt bevæbnede tropper, tilsyneladende ført an af militærets øverste general, stormede regeringspaladset.
Onsdag eftermiddag opfordrede Arce borgerne til at gå på gaden for at forsvare landets demokrati, efter at soldater havde overtaget kontrollen over en central plads i La Paz, som huser parlamentet.
“Vi har brug for, at det bolivianske folk mobiliserer og organiserer sig mod dette statskup og støtter demokratiet,” sagde Arce i en videobesked optaget i Folkets Store Hus, den officielle præsidentbolig i Bolivia.
Avisen Los Tiempos citerede lederen af Bolivias hær, Juan José Zúñiga, for at sige, at Arce forblev præsident “for nu”. Zúñiga blev for nylig afsat som øverste general, efter at han angiveligt havde truet med at modsætte sig den tidligere præsident Evo Morales, hvis han bliver genvalgt ved valget i 2025.
-
9:49
Hedebølge i Pakistan: Næsten 600 døde på seks dage
Voldsomme temperaturer har den seneste måneds tid hærget flere steder i Pakistan. I Karachi i landets sydlige del er mellem 30 og 40 mennesker døde om dagen, mange på grund af hedeslag og hjertestop, fortæller et lokalt ambulanceselskab til BBC. Men fra fredag til onsdag har varmen taget livet af hele 568 mennesker, og alene i tirsdags kostede hedebølgen 141 liv.
I Karachi viser termometret ofte over 40 grader, men med den høje luftfugtighed kan det føles som næsten 50 graders varme. Sidste måned målte meteorologer i Sindh, hvor Karachi er delstatshovedstaden, en temperatur på 52,2 grader, hvilket næsten tangerede varmerekorden. Også i nabolandet Indien har der den seneste måneds tid været rekordvarmt.
Meteorologer og forskere peger på, at ekstrem varme som i Karachi er blevet mere hyppig i takt med klimaforandringer og klodens stigende temperaturer. I Pakistan frygter de nu for monsunsæsonen, som ifølge eksperterne vil ramme tidligere og kan give helt op til 60 procent mere regn end normalt.
-
9:18
Kenyas præsident bøjer sig for folkeligt pres
Den kenyanske præsident William Ruto har tirsdag bøjet sig for de folkelige protester mod en finanslov, som parlamentet har vedtaget, og som indebærer stigende afgifter på dagligvarer som brød. Det skriver The East African.
De seneste dage har særligt unge kenyanere demonstreret i gaderne med voldsom magtudøvelse fra politi og militær til følge. Ifølge The East African er fem demonstranter døde af skud fra politiet. Protesterne kulminerede, da demonstranter for første gang i landets historie brød ind i parlamentsbygningen og ødelagde interør.
“Som konsekvens vil jeg, efter at have reflekteret over den løbende debat omkring indholdet af finanslovsforslaget 2024, afvise at godkende lovforslaget,” sagde han i en tv-transmitteret tale fra State House onsdag, hvor han også kondolerede over for de kenyanere, som har mistet familiemedlemmer under protesterne.
Reaktionen mod den nu kasserede finanslov kommer mens store dele af befolkningen kæmper med at få økonomien til at hænge sammen.
5 måneder siden
-
13:59
FN truer Israel med at indstille nødhjælpsarbejdet i Gaza
FN-repræsentanter menes at have informeret Israel om, at organisationen vil indstille nødhjælpsarbejdet i hele Gaza, hvis der ikke bliver lavet øjeblikkelige tiltag for at beskytte nødhjælpsmedarbejdere.
Det oplyser nyhedsbureauet AP tirsdag med henvisning til to unavngivne FN-kilder.
I et FN-brev sendt til højtstående israelske repræsentanter i denne måned, hed det blandt andet, at Israel skal sikre, at FN-personale kan have direkte kommunikation med israelske styrker på jorden i Gaza.
Israel har tidligere erkendt militære angreb på humanitære arbejdere, herunder et angreb i april, der dræbte syv ansatte hos organisationen World Central Kitchen. Andre anklager har man afvist.
På grund af manglende sikkerhed har FN’s Verdensfødevareprogram allerede suspenderet levering af bistand fra den amerikansk-bygget mole designet til at bringe mad og andre nødforsyninger til palæstinensere, der står over for sult under mere end otte måneders krig mellem Israel og Hamas i Gaza.
-
11:58
Fem dræbt i protester mod nye skatter i Kenya
De voldsomme demonstrationer mod nye skatter fortsætter i Kenya, og tirsdag angreb en vred folkemængde parlamentet i hovedstaden Nairobi. Ifølge flere medier ødelagde de indtrængende interiør i parlamentsbygningen, satte dele af bygningen i brand og stjal parlamentets ceremonielle septer.
Politiet skød både med tåregas, gummikugler og skarp ammunition, og ifølge avisen The East African er mindst fem demonstranter blevet dræbt.
Der rapporteres om demonstrationer i mange af landets byer, og præsident William Ruto lovede i en tale tirsdag aften at bruge alle midler for at genoprette ro og orden. Myndighederne har indsat både politi og militær mod demonstranterne.
Protesterne har stået på i flere dage, men tog til, da parlamentet endelig vedtog den nye lov tirsdag. Nu mangler loven blot præsidentens underskrift for at træde i kraft.
En del af den nye lov indfører 16 procent moms på en lang række varer og ydelser, som ikke tidligere har været beskattet. Det gælder eksempelvis brød, hvilket rammer den fattigste del af befolkningen hårdt. Skattereformen kommer mens store dele af befolkningen kæmper med at få økonomien til at hænge sammen. Regeringen har tonet skattestigningerne ned, men de protesterende forlanger, at de skal droppes fuldstændigt.
-
10:23
Kenyanske politistyrker er nu landet i Haiti til kamp mod bandevold
Næsten to år efter, at Haiti bad om hjælp fra det internationale samfund til at dæmme op for en eksploderende bandevold, ankom tirsdag den første sending af en FN-støttet politistyrke til den uroplagede caribiske østat.
Et par hundrede politibetjente fra Kenya landede i hovedstaden Port-au-Prince, hvis internationale lufthavn genåbnede i slutningen af maj, efter bandevold havde tvunget den til at lukke i næsten tre måneder.
Det står ikke helt klart, hvad den kenyanske politistyrkes første opgave bliver, skriver nyhedsbureauet AP. Men de er oppe imod bander, der kontrollerer 80 procent af Port-au-Prince og har efterladt mere end 580.000 mennesker hjemløse over hele landet. Flere tusind mennesker er også døde i bandekrigene de seneste år.
Den kenyanske politistyrke markerer den fjerde store internationale militære intervention i Haiti. Og mens nogle haitianere byder dem velkommen, har civile organisationer også rejst bekymring om de kenyanske politistyrkers voldsomme håndtering af de nuværende protester i Nairobi, hvor fem mennesker er døde.
5 måneder siden
-
10:07
Sierra Leone forbyder børneægteskaber
Sierra Leones parlament har vedtaget en lov, der forbyder børneægteskaber. Det betyder, at det fremover vil være ulovligt at gifte sig med piger under 18 år, og straffen kan være op til 15 års fængsel, skriver Africanews.
Flere aktivister beskriver loven som en enorm sejr for børns rettigheder. Danske PlanBørnefonden, som arbejder i Sierra Leone er også optimistisk omkring, hvad loven yderligere kan bringe.
”Vi håber, at den nye lov kan være med til at skabe forandringer for piger og kvinder i landet og sikre, at flere kommer i skole, får en uddannelse og kontrol over deres liv,” siger Dorthe Petersen, administrerende direktør i PlanBørnefonden.
Ifølge Unicef er en tredjedel af alle piger gift før deres 18-års fødselsdag i det vestafrikanske land. Det betyder, lyder det fra FN-organisationen, at der i dag er anslået 800.000 piger i landet, som er blvet gift før deres 18 års-fødselsdag – hvoraf 400.000 var gift allerede før de fyldte 15.
