2 år siden
-
17:36
Ny rapport: Tilslutning til ekstremistiske grupper drives af ønske om beskæftigelse
Håb om at få arbejde og løn er den primære årsag, der driver folk til at tilslutte sig voldelige ekstremistiske grupper i Afrika syd for Sahara. Det er konklusionen i en ny rapport fra FN’s Udviklingsprogram (UNDP) ”Journey to Extremism in Africa: Pathways for Recruitment and Disengagement”.
En fjerdedel af de næsten 2.200 interviewede, som frivilligt har tilsluttet sig en voldelig ekstremistisk gruppe, angav jobmuligheder som deres primære årsag til at tilslutte sig. Det svarer til en stigning på 92 procent sammenlignet med resultaterne af en lignende undersøgelse fra UNDP i 2017. 40 procent udtrykte også, at de havde akut behov for løn og bedre levevilkår på tidspunktet for rekrutteringen.
Religion er med 17 procent af svarene den tredje mest hyppige årsag. Det svarer til et fald på 57 procent sammenlignet med resultaterne fra 2017.
Næsten halvdelen af respondenterne nævnte desuden en specifik udløsende begivenhed, der fik dem til at tilslutte sig en ekstremistisk gruppe. 71 procent pegede på menneskerettighedskrænkelser, ofte udført af statslige sikkerhedsstyrker, som “tungen på vægtskålen”.
“Sikkerhedsorienterede terrorbekæmpelsestiltag er ofte kostbare og ineffektive, samtidigt er investeringerne i forebyggende tiltag utilstrækkelige. For at tackle de grundlæggende årsager til voldelig ekstremisme må den sociale kontrakt mellem stater og borgere genetableres,” udtaler UNDP’s øverste chef Achim Steiner i en pressemeddelelse.
For at forebygge voldelig ekstremisme anbefaler rapporten større investeringer i grundlæggende udvikling som børns velfærd, uddannelse, bedre levevilkår og muligheder for unge mænd og kvinder.
-
11:54
Saudi-Arabien går all-in på nye landbrugsmetoder
Den saudiske investeringsfond PIF har netop annonceret et nyt, moderne landbrugsprojekt, som skal føre dyrkningen af visse afgrøder væk fra landet og ind til byerne.
Sammen med den amerikanske virksomhed AeroFarms vil PIF opbygge landbrug i Saudi-Arabien og andre steder i Mellemøsten og Nordafrika, der ikke på nogen måde minder om den bølgende kornmark, vi kender herhjemme fra. Den nye form for landbrug foregår indendørs med plantekasser i mange etager og bruger en teknologi, som gør det muligt at dyrke afgrøderne i vand og luft frem for jord.
Vertikalt landbrug kan være en potentiel løsning i takt med at verdens befolkning vokser, mens jordens samlede areal for landbrugsjord bliver mindre og mindre, skriver Al-Monitor. Gårdene fylder ikke nær så meget og kræver også mindre vand end traditionelle gårde. Det gør dem særligt relevante for Mellemøsten, hvor vand flere steder er en mangelvare, hvilket påvirker landbrugssektoren og skaber fødevareusikkerhed for befolkningen.
Til at begynde med har projektet sat et mål om bygge det hidtil største landbrug af den art i MENA-regionen, som de forventer skal høste 1,1 millioner kilo afgrøder årligt, skriver fonden i en pressemeddelse.
Den vertikale landbrugssektor vokser i de her år i Saudi-Arabien. Det saudiske AgroTech-firma Mowreq annoncerede i december planer om at bygge flere vertikale landbrug i kongeriget, og der findes allerede vertikale gårde i byen Jeddah ved Det Røde Hav.
-
11:21
Protester i Irak over æresdrab på ung kvindelig Youtube-stjerne
Irakiske kvinder gik søndag på gaden i protest for at kræve en lov mod vold i hjemmet, få dage efter at en 22-årig kvinde og youtuber blev kvalt af sin far.
Tiba al-Ali blev kvalt af sin far den 31. januar i den sydlige provins Diwaniyah, og faren har allerede tilstået mordet. Indenrigsministeriets talsmand Saad Maan oplyste, at der havde været et forsøg på at mægle mellem den unge kvinde og hendes slægtninge for at løse en “familiekonflikt”.
Demonstranterne samledes med budskabet “Stop med at dræbe kvinder” på en vej, der fører hen til landets øverste retsråd, da sikkerhedsstyrker havde forhindret dem i at protestere foran selve bygningen.
“Vi vil fortsætte med at mobilisere på grund af stigende vold i hjemmet og drab på kvinder,” sagde en kvindelige demonstrant til Al-Jazeera.
Der er i dag ingen lov i Irak, der kriminaliserer vold i hjemmet. Et udkast til en sådan lov blev diskuteret i parlamentet i 2014, men behandlingen er gået i stå på grund af udbredt politisk modstand fra lovgivere, der mener, at det ville “udhule Iraks sociale struktur.”
-
10:54
Letbanen i Addis Ababa holder snart stille
I 2015 begyndte letbanen i Addis Ababa at fragte passagerer rundt i den hastigt voksende etiopiske hovedstad. Men nu er mange af togsættene ude af drift og stationer og spor forfalder. Ud af de 41 togsæt er det angiveligt kun omkring otte, der virker. Det skriver mediet Semafor.
Den blå linje på Addis Ababas letbane kører nord-syd.
Foto: Minasse Wondimu Hailu/Anadolu Agency/Getty ImagesDen blå linje på Addis Ababas letbane kører nord-syd.
Foto: Minasse Wondimu Hailu/Anadolu Agency/Getty ImagesIfølge et andet medie, The Diplomat, er det blandt andet dårlig vedligeholdelse, som er skyld i de mange defekte togsæt. Men også overbelastning, som skyldes, at togene ofte transporterer mange flere passagere, end de er beregnet til. For det betyder, at togene bliver tungere, og at motorerne bliver udsat for en større belastning, end de er bygget til.
Semafor har talt med Alemayehu Geda, der er økonom på Addis Ababa Universitet og følger landets samarbejde med Kina. Han mener, at projektet fra begyndelsen var dårligt planlagt og var dømt til at gå galt.
Banen blev anlagt af et kinesisk firma, og det var også en kinesisk bank, som finansierede projektet. Når og hvis togene og faciliteterne skal repareres, så skal arbejdet udføres af teknikere fra Kina. For der er ikke uddannet personale i Etiopien til at gøre det.
2 år siden
-
15:19
Dansk hjælp på vej
Danmark skal lede et nordisk beredskabsteam i Tyrkiet, skriver Udenrigsministeriet i en pressemeddelelse. Det er Beredskabsstyrelsen, der har det overordnede ansvar for de 12 personer fra Sverige, Finland og Danmark.
Teamet skal støtte og koordinere EU’s samlede humanitære indsats i jordskælvsområdet. Det skal blandt andet sikre kommunikations- og forsyningslinjer for nødhjælpen. TAST (Technical Assistance and Support Team) består af både kontor, koordinations- og indkvarteringsfaciliteter, og vil ifølge Udenrigsministeriet danne basecamp for nødhjælpsarbejderne, mens redningsarbejdet pågår.
Det sydøstlige Tyrkiet og det nordlige Syrien blev tidligt mandag morgen ramt af et kraftigt jordskælv. I skrivende stund, tirsdag eftermiddag, har dødstallet passeret 5.000, mens langt over 20.000 mennesker er kvæstet.
Mange danske hjælpeorganisationer sender hjælp. Senest har Mission Øst meddelt, at de i samarbejde med en lokal organisation hjælper i den syriske by Aleppo – et område der i forvejen er i knæ på grund af borgerkrigen.
-
13:32
Gennem hiphop skal unge kende til menneskerettighederne
Rapolitics, Institut for Menneskerettigheder og Foreningen Roskilde Festival har indgået et samarbejde og allieret sig med danske rappere og internationale hiphop kunstnere for fremme unges kendskab til menneskerettighederne.
Indsatsen, som har fået navnet Re:Act Human Rights, vil de kommende to år gennem skoleworkshops, podcast-fortællinger, koncerter og events sætte fokus på blandt andet ytringsfrihed, kvinders rettigheder og retten til ikke at blive diskrimineret.
”Opbakningen til menneskerettighederne skranter over hele verden. Og undersøgelser viser, at godt halvdelen af børn og unge i Danmark ikke kan nævne en eneste menneskerettighed. Den udvikling arbejder Re:Act Human Rights med at vende,” siger Louise Holck, Institut for Menneskerettigheders direktør.
Om få måneder får danske skoler mulighed for at booke workshops med unge rap-coaches og anvende undervisningsmaterialer med fokus på hiphop og rettigheder. Re:Act Human Rights producerer også en podcast-serie, som giver ordet til unge hiphopkunstnere, der kæmper aktuelle rettighedskampe.
”Hiphop er aktuelt den mest lyttede musikgenre og er derfor et unikt redskab til at mobilisere en meget bred skare af unge i hele Danmark. Sammen med danske rappere og internationale hiphop kunstnere vil vi ruste unge til at stå op for deres rettigheder,” siger Manus Bell, Rapolitics’ direktør.
Den landsdækkende indsats er en del af Menneskerettighedsalliancen og modtager støtte fra TuborgFondet og Udenrigsministeriets Oplysnings- og Engagementspulje.
-
11:33
Tag til verdens brændpunkter med filmfestivalen Docs & Talks
Cinemateket og DIIS inviterer igen i år til filmfestivalen Docs & Talks, som kaster lys på nogle af verdens konflikter og tendenser – også dem som ikke pryder mediernes forsider.
Selvom krigen i Ukraine har tegnet billedet i medierne, er der også andre brændpunkter og højaktuelle sager, som vi bør vende blikket mod i 2023, skriver festivalen. Netop disse er i fokus, når Cinemateket i uge 8 viser dokumentarer og afholder talks med en række forskere og journalister.
Dokumentarfilmene tager os med rundt i alle verdens hjørner. Fra Myanmar til protester i Libanon, til Europa hos den yderste højrefløj i Tyskland og til migranters tilflugtssted på kanten af Sahara-Ørkenen. Derfra videre til Brasilien, Taiwan og Afghanistan.
”Vi bliver bombarderet med nyheder om krige, konflikter og katastrofer, men tiden er sjældent til, at medierne går i dybden og giver baggrunden. Så det er det, vi gerne vil med vores filmfestival. Så folk går hjem og føler, at de både er blevet underholdt, men også har fået lidt mere perspektiv og historisk baggrund for, hvorfor verden ser ud, som den nu en gang gør,” siger Ulla Jepsen, kommunikationschef på DIIS.
Se det fulde program her: Verden i opbrud: Film og forskningsdage i Cinemateket og tilmeld dig arrangementerne på Cinematekets hjemmeside: Biograf.
-
11:29
Kenyas arbejdsret beslutter, at Facebook kan sagsøges i Kenya
Kenyas arbejdsret har mandag afgjort, at Facebooks moderselskab, Meta, kan sagsøges i det østafrikanske land, skriver nyhedsbrureauet AP.
Meta forsøgte ellers at få sagen droppet med argumentet, at virksomhedens operationer ikke hører under kenyanske domstole, men det afviste arbejdsrettens dommer.
Amnesty International Kenyas administrerende direktør Irungu Houghton betegnede dommen som “historisk”.
“Dette er et vigtigt skridt, der sikrer kenyanske domstoles autoritet til at beskytte og håndhæve grundlæggende menneskerettigheder. De sociale medieplatforme har alvorlige konsekvenser for folks liv og samfund. De skal være mere ansvarlige,” siger han i en pressemeddelelse.
Det er en tidligere Facebook-moderator i Kenya, Daniel Motaung, der sagsøger virksomheden med påstand om dårlige arbejdsforhold. Han har i sit arbejde skulle gennemse indhold med voldtægt, tortur og halshugninger under urimeligt lange arbejdstider til lav løn. Ifølge Motaung tilbød Meta ikke mental støtte til medarbejdere.
2 år siden
-
10:13
Irans protesthymne vinder særlig Grammy-pris
USA’s førstedame, Jill Biden, introducerede særprisen under Grammy-showet.
Foto: Kevin Winter/Getty Images for The Recording AcademyUSA’s førstedame, Jill Biden, introducerede særprisen under Grammy-showet. Foto: Kevin Winter/Getty Images for The Recording Academy Den er blevet hele Irans protestsang. Søndag fik Baraye og musikeren bag, Shervin Hajipour, en yderst international anerkendelse, da han modtog en Grammy Award for sangen.
25-årige Shervin Hajipour vandt i en ny kategori etableret for at give en særlig anerkendelse til en sang, der har været med til at skabe social forandring.
Med dens fremkalden af sorg, vrede, håb og længsel efter forandring, tog Iranerne hurtigt hymnen til sig, da den kom frem kort efter, den 22-årige kurdisk-iranske kvinde Mahsa Amini døde i moralpolitiets varetægt i september. Hendes død udløste massive protester i hele landet, hvor mænd og kvinder lige sinde har demonstreret under parolen “Kvinder, Liv, Frihed”
Læs også: Hvorfor er Irans regime så bange for denne sang?
“En sang kan forene, inspirere og i sidste ende ændre verden,” sagde USA’s førstedame, Jill Biden, da hun introducerede prisen under showet ifølge The New York Times. “Baraye,” tilføjede hun, er “en kraftfuld og poetisk opfordring til frihed og kvinders rettigheder”, som fortsætter med at give genlyd over hele verden.
Inden Baraye var Shervin Hajipour en relativt ukendt ung popsanger, der var blevet elimineret i sidste runde af Irans version af “American Idol”.
2 år siden
-
11:11
Human Rights Watch åbner kontor i Jordan
I februar åbner Human Rights Watch et regionalt kontor i Jordans hovedstad Amman med målet om at øge indsatsen på menneskerettighedsområdet i hele Mellemøsten og Nordafrika. Det skriver organisationen i en pressemeddelelse.
Human Rights Watch har drevet et separat Jordan-kontor i Amman siden 2014, men tilbage i oktober 2022 godkendte Jordans industri- og handelsministerium anmodningen om at etablere et fast regionalt kontor i landet.
“Mens de fleste regeringer i Mellemøsten og Nordafrika i stigende grad undertrykker holdninger, de er uenige i, og hindrer menneskerettighedsbevægelsen, har Jordan taget et positivt skridt for at øge menneskerettighedsindsatsen i den bredere region,” siger Lama Fakih, direktør for Mellemøsten og Nordafrika ved Human Rights Watch.
“Vores landkontor i Jordan vil fortsætte med at tage fat på de øgede begrænsninger af basale rettigheder i Jordan og opfordre den jordanske regering til at indføre vigtige menneskerettighedsreformer.”
Human Rights Watch er en nonprofit organisation, der siden 1978 har arbejdet på at afdække brud på menneskerettigheder rundt i verden. Ud over det regionale kontor i Jordan har Human Rights Watch også kontorer for Mellemøsten og Nordafrika i Tunesien og Libanon.
-
10:00
DR Congos præsident klandrer hele verden under pavens besøg
Pave Frans begyndte tirsdag sin seks dages Afrikatur i de uroplagede land DR Congo. Det benyttede landets præsident, Félix Tshisekedi, til at lange ud efter hele verden, da han siddende ved siden af paven på en scene i Nationalpaladset anklagede verden for at glemme DR Congo, for at plyndre dets naturressourcer og for at medvirke til urolighederne i den østlige del af landet gennem “passivitet og tavshed”, skriver The New York Times.
“Ud over væbnede grupper begår fremmede magter, der vil have fingrene i mineralerne i vores undergrund, grusomheder med direkte og kujonagtig støtte fra vores nabo Rwanda, hvilket gør sikkerheden til den første og største udfordring for regeringen,” sagde han ifølge det amerikanske medie.
Spændingerne i den østlige del af landet skyldes blandt andet vedvarende kampe mellem landets hær og oprørere fra M23-gruppen, som har erobret store områder i regionen. DR Congo har sammen med USA og flere europæiske lande gentagne gange beskyldt Rwanda for at støtte de tutsi-ledede oprørere fra M23, selvom Kigali afviser anklagen.
DR Congo er rig på naturressourcer som kobber, guld, sølv og diamanter, men størstedelen af landets befolkning lever i fattigdom.
Paven lagde selv ud med en svada mod de mennesker, som udnytter DR Congos naturrigdom. Han omtalte årtiers konflikt i DR Congo som et overset “folkedrab” begået af generationer af svindlere, røvere og magtsyge grupper, der har gjort livet surt for landets omkring 100 millioner mennesker.
2 år siden
-
13:56
11.317 nigerianere sagsøger Shell for olieudslip
Det multinationale olie- og gasselskab Shell er netop blevet sagsøgt af mere end 11.000 nigerianere fra det olieproducerende område Niger Delta. De beskylder Shell og dets nigerianske enhed for olieudslip, som de mener har forurenet drikkevandet og ødelagt landbruget, skriver The East African.
Selskabet er i flere år blevet kritiseret for ikke at tage ansvar for dets aktiviteter i området. Men torsdag fortalte det britiske advokatfirma Leigh Day, at det havde indgivet krav på vegne af 11.317 mennesker og 17 institutioner fra Niger Delta, om erstatning for tab af levebrød og skader.
Shell afviser anklagerne.
“Vi mener ikke, at retssager gør meget for at løse det virkelige problem i Niger Delta: olieudslip på grund af tyveri af råolie, ulovlig raffinering og sabotage, som SPDC konstant står over for, og som forårsager den største miljøskade”, siger en talsperson fra Shell til The East African.
Søgsmålet mod Shell kommer netop som virksomheden har opgjort deres årlige omsætning. Ifølge BBC tjente Shell 39,9 milliarder dollar i 2022 svarende til 272 milliarder kroner. Det er mere end en fordobling af resultatet fra 2021 og den største profit i selskabets 115 års levetid.
-
11:11
Elfenbenskysten bliver centrum for fejring af grønt jubilæum
5. juni fejrer verden hvert år kampen for at bevare et sundt miljø. I år er det 50 år siden, at verdens miljødag første gang blev markeret, og det bliver Elfenbenskysten, der er vært for begivenheden til sommer, har FN’s Miljøprogram (UNEP) netop afsløret.
Der er tradition for, at værtslandet bruger anledningen til at lancere nye store tiltag, ligesom der bliver valgt et særligt tema for dagen. I 2023 bliver det plastikforurening.
“Plastikforureningens plage er en synlig trussel, der påvirker hvert eneste lokalsamfund i verden. Som værter for verdens miljødag vil vi byde velkommen til alle sektorer – fra regeringer til virksomheder og civilsamfund – til at finde sammen og pege på løsninger,” udtaler Elfenbenskystens miljøminister, Jean-Luc Assi, i forbindelse med annonceringen.
Elfenbenskysten har siden 2014 haft et forbud mod plastikposer. Derudover er landets største by, Abidjan, blevet centrum for start-ups, der arbejder med at bekæmpe plastikforurening, ifølge UNEP’s beskrivelse.
Ifølge UNEP er verdens miljødag vokset til at være en af de største begivenheder med fokus på miljøet. Millioner følger med online eller deltager i forskellige aktiviteter, events og handlinger rundt omkring i verden.
I Danmark har vi normalt et andet fokus på netop den dag, da verdens miljødag ligger samtidigt med grundlovsdag. De to begivenheder er dog også blevet koblet sammen, da eksperter tidligere har brugt anledningen til at opfordre til en grøn grundlov.
2 år siden
-
13:30
Paven besøger DR Congo og beder om beskyttelse af regnskoven
I disse dage besøger paven flere afrikanske lande. Et af dem er DR Congo, hvor han opfordrer til bedre beskyttelse af den store centralafrikanske regnskov, skriver nyhedsbureauet AP. Det er verdens næststørste regnskov, kun overgået af Amazonas, og den største del af den ligger i DR Congo.
DR Congos præsident, Felix Tshisekedi, har brugt den anledning til at pege på, at rige lande er ansvarlige for klimaforandringer, og at de må kompensere de lande, som værner om naturen.
DR Congo har dog lørdag udskudt udbud af 27 områder til olieudvinding i sårbar natur, som mange har frygtet kan føre til store udledninger af CO2, skriver Climate Home.
De udbudte projekter ligger i den store regnskov eller i vigtige områder med tørveland, som lagrer tonsvis af kulstof. Offentliggørelsen af, hvilke firmaer, der har budt på projekterne skulle oprindeligt være sket 30 januar, og altså lige før pavens besøg i landet onsdag i denne uge. Det er nu udskudt til engang senere i år.
-
11:31
35 palæstinensere dræbt af israelske styrker i januar
30. januar skød israelske styrker ifølge Al-Jazeera en palæstinensisk mand i byen Hebron på den palæstinensiske vestbred. Manden, Naseem Abu Fouda, er én ud af 35 palæstinensere, som israelere har dræbt alene i januar i år.
I 2022 blev 170 palæstinensere dræbt af israelske styrker, og året var det blodigste år for palæstinensere på Vestbredden siden 2005. Fortsætter tendensen fra januar, kan 2023 blive endnu mere dødelig for palæstinenserne.
Udviklingen sker på bagkant af det israelske parlamentsvalg 1. november 2022, hvor det lykkedes Benjamin Netanyahu at gå ind i sin sjette periode som israelsk premierminister ved at danne en alliance med partier på den yderste højrefløj.
Regeringen består blandt andre af sikkerhedsminister Ben-Gvir og finansminister Smotrich, som tidligere har opfordret til vold mod palæstinensere. Selvsamme ministre ønsker desuden at udvide de illegale bosættelser på Vestbredden og annekteringen af palæstinensisk jord.
Læs også analysen: Israel genvælger Netanyahu
2 år siden
-
17:28
De Forenede Arabiske Emirater sætter Holocaust på skoleskemaet
Imens volden eskalerer i konflikten mellem Israel og palæstinenserne, vækker en udmelding fra de Forenede Arabiske Emirater opsigt. Landet vil som det andet arabisktalende land gøre Holocaust til en del af skolepensummet, skriver bl.a. CNN.
Undervisning om konsekvenserne af jødeforfølgelserne i Europa er en sjældenhed i de arabiske lande, hvor tragedien er blevet overskygget af den palæstinensiske ”Nakba” – den arabiske betegnelse for fordrivelsen af omkring 700.000 palæstinensere fra deres hjemland efter oprettelsen af staten Israel i 1948.
De Forenede Arabiske Emirater offentliggjorde beslutningen i januar måned, hvor Auschwitz-dagen også højtideligholdes, via et tweet fra landets ambassade i Washington. Her forklares den som en konsekvens af Abraham Aftalen fra august 2020, der repræsenterede en historisk normalisering af forholdet mellem Israel og Emiraterne. Den første mellem Israel og et arabisk land siden fredsslutningerne mellem Israel, Egypten (1979) og Jordan (1994).
Marokko blev i 2018 det første arabiske land, der officielt satte Holocaust på pensum.
Det israelske udenrigsministerium har rost udmeldingen fra Emiraterne, mens den amerikanske særlige udsending for overvågning og bekæmpelse af anti-semitisme, Deborah Lipstadt, har udtalt at hun forventer andre lande i regionen vil følge trop.
-
11:31
Politiet angriber præsidentbolig i Haiti efter flere politidrab
Haiti har i mange år befundet sig i en dyb politisk og humanitær krise. Den seneste uge har regeringen været under massivt pres fra demonstranter. Torsdag den 26. januar angreb politibetjente den fungerende premierminister Ariel Henrys private bolig, mens han var på vej tilbage fra et topmøde i udlandet. Senere stormede demonstranter – også politifolk – hovedstadens lufthavn, angiveligt for at forhindre Henrys fly i at lande.
Optøjerne er en reaktion på et stigende antal sager om politidrab. Ifølge National Union of Haitian Police Officers har bander alene de seneste to uger myrdet op til 15 betjente, skriver Deutsche Welle.
I årevis har regeringen gradvist mistet kontrollen over dele af landet til kriminelle bander. I hovedstaden Port-au-Prince anslås det, at bander har kontrol over mere end halvdelen af byen. Ifølge International Crisis Group har banderne særligt tilegnet sig mere magt siden mordet på tidligere præsident Jovenel Moïse i juli 2021, der har bidraget til ustabiliteten i det politiske system.
Læs også: For haitianerne blev 2022 – endnu – et skidt år.
Det kritiske situation i Haiti fik i oktober premierminister Henry til at efterspørge udenlandsk militærstøtte til at bekæmpe banderne og skabe stabilitet. Haitianerne er ikke entydigt begejstrede over for den mulige udenlandske involvering. Alligevel har et stigende antal mennesker, som bor i områder med bandevold, givet udtryk for deres støtte af ren desperation, skriver International Crisis Group.
Lige nu overvejer FN ifølge Deutsche Welle, at sende tropper til landet.
-
11:21
Nyt studie: Træer kan redde tusindvis af liv i byer under hedebølger
Klimaændringer får temperaturen til at stige, og det står særligt slemt til i storbyerne.
Asfalt, beton og cement er med til at gøre hedebølger i byerne endnu mere ulidelige. Men træer kan være en løsning. Og de kan spare tusindvis af liv, konkluderer forskere i et nyt studie publiceret i det sundhedsvidenskabelige tidsskift The Lancet.
Forskerne har undersøgt helbredet i 93 europæiske byer i sommeren 2015. De har beregnet, at 6.700 mennesker døde tidligere end de ellers ville have gjort, som følge af de højere temperaturer i storbyerne. Til gengæld ville det køle byerne med et gennemsnit på 0,4 grader at øge skovdækket med 30 procent, og det ville ifølge udregningerne redde 2.644 menneskers liv.
De høje temperaturer i byerne er et fænomen kendt som “urbane hedeøer”, og eksperter har længe anbefalet at sørge for mere natur mellem de mange veje og bygninger i verdens storbyer for at dæmme op for hedebølger.
-
8:56
Bolivia vælger kinesisk firma til at realisere drømmen om litium
Det er blevet udskudt et par gange, men nu har Bolivia valgt en virksomhed, der skal hjælpe landet med at sætte skub i udvindingen af litium. Det bliver et konsortium bestående af blandt andet verdens største producenter af batterier, den kinesiske virksomhed CATL.
Der er endnu ikke meget oplysning at finde om den nye aftale, ud over, at den rummer investeringer for mere end 1 milliarder dollars i to fabrikker, der hver især skal producere 25.000 tons litium om året, skriver The Guardian.
Efterspørgslen efter litium vil stige eksplosivt i de kommende år, spår eksperter, særligt fordi metallet er nødvendigt i batterier til elbiler og andre teknologier i den grønne omstilling.
Læs også: Så mange millioner tons metaller kræver den grønne omstilling
Bolivia har store forekomster af det værdifulde metal, men det er endnu ikke lykkedes at udvinde det i stor stil. Den bolivianske regering valgte derfor at søge tilbud fra udenlandske firmaer, der kan hjælpe med at sætte skub i industrien. Valget faldt i sidste ende på den kinesiske sammenslutning af virksomheder.
Kina har i forvejen selv store forekomster af litium indenfor landets grænser. Derudover står det store asiatiske land for langt den største del af forarbejdning af det eftertragtede metal. Det har gjort EU-toppen bekymret for en kommende afhængighed af Kina i den grønne omstilling.
Læs også: Hvem vinder kapløbet om Bolivias værdifulde metal?
2 år siden
-
18:07
Bombe i Pakistan har kostet over 100 livet
Mandagens selvmordsbombe i en moske i byen Peshawar i det nordlige Pakistan har kostet mindst 100 mennesker livet og kvæstet over 200. Moskeen lå inde i et sikret område, og de fleste af ofrene, der er blevet gravet ud af ruinerne, var politifolk, skriver Al Jazeera.
Angrebet er det blodigste i 10 år, og falder sammen med en bølge af angreb på politiet, og også efterretninger om at pakistansk Taliban, TTP, planlagde angreb i Peshawar og Khyber Pakhtunkhwa-provinsen, som den er hovedby i.
Talsmanden for pakistansk Taliban, der er en form for paraplyorganisation, har afvist, at TTP har noget med selvmordsbomben at gøre. Men en gruppe, der er tilknyttet pakistansk Taliban har udtalt, at den har gennemført angrebet som hævn for drabet sidste år på lederens bror, som var den tidligere leder af gruppen.
Det vides endnu ikke, hvordan en angriber med bombevest på har formået at komme ind på det topsikrede område, hvor hovedkvarteret for provinsens politistyrke og en antiterrorafdeling lå.
-
13:30
20-årig iransk kvinde for retten uden forsvarsadvokat
Frihedskampen i Iran begyndte med drabet på den kurdiske kvinde Jina Mahsa Amini og blev efterfulgt af kvinder på gaden med brændende tørklæder i hænderne og råb om frihed. Frihedskampen er derfor også blevet kaldt en kvindekamp. Alligevel er det hidtil kun mænd, som er blevet dømt til døden for at deltage i protester. Kvinder bliver i stedet udsat for tortur og voldtægter eller dør under mistænkelige omstændigheder i fængslerne.
Armitta Abassi er ingen undtagelse. Den 20-årige iranske kvinde blev arresteret i begyndelsen af oktober under de landsdækkende protester. Det er uklart, om Abassi deltog i protesterne, men opslag på sociale medier under Abassis navn forsøger ikke at skjule hendes had til det iranske styre. I modsætning til de fleste kritikere i Iran, anonymiserede hun ikke sine anti-regime opslag.
Under sin tilbageholdelse har Abassi været udsat for grov tortur og gruppevoldtægt. Armita Abbasis navn blev første gang kendt på sociale medier, da hun blev bragt til Imam Ali Hospital i Karaj. Hospitalspersonale fortalte til CNN, hvordan hendes hoved var blevet barberet, og at hun blødte fra endetarmen. Lægeundersøgelser viste, at Abassi var blevet voldtaget gentagne gange.
I søndags d. 29 januar var Armita Abassi for første gang for retten. Hun måtte forsvare sig selv, da hendes forsvarsadvokater sagde op i sidste uge. Ifølge NCRI Women’s Commitee, som samarbejder med iranske kvinder i og uden for Iran, skyldes det, at advokaterne havde fået forbud mod at mødes med Abassi inden retssagen.
Abassis far skriver på Twitter, at hendes retssag forløb fint, men at der endnu ikke er fundet nogen afgørelse.
Lige nu fylder Armita Abassis ansigt på sociale medier sammen med opfordringer om at dele opslag og nyheder om hendes retssag. Hun er – ligesom Amini og Nika Shahkarami før hende – blevet et symbol på den iranske frihedskamp.
-
12:34
Ny rekord i drab på næsehorn i Namibia
87 næsehorn blev dræbt i Namibia i 2022. Det er en ny rekord og næsten dobbelt så mange som de 45, der faldt for krybskytternes kugler i 2021, skriver BBC.
De fleste af krybskytterne har været på spil i Namibias største nationalpark, Etosha, og drabene vækker bekymring for Romeo Muyunda, der er minister for miljø, skovbrug og turisme i Namibia.
“Vi bemærker med bekymring, at vores største nationalpark, Etosha, er et samlingspunkt for krybskytteri,” udtaler han i forbindelse med offentliggørelsen af tallene.
De fleste arter af næsehorn er truede, og det skyldes i høj grad, at deres horn er eftertragtet i Asien. I lande som Kina og Vietnam bliver de brugt til pynt og traditionel medicin, selvom der ikke er videnskabelige beviser for, at det har nogle helbredende effekt.
Det ser noget bedre ud for elefanterne i Namibia. Der blev nemlig kun dræbt fire af de tunge landdyr i 2022. Det er et stort fald i forhold til rekorden i 2015, hvor krybskytter fik ramt på 101 elefanter.
-
9:56
Valgdeltagelsen faldt markant ved Tunesiens parlamentsvalg
Der var ikke meget at lave for de valgtilforordnede ved stemmeboksene til Tunesiens parlamentsvalg i søndags – den 29. januar. Da stemmerne var talt op, havde 11,2 procent af de stemmeberettigede sat deres kryds, mens resten udeblev.
Blandt andre det islamistiske parti Ennahdha og andre oppositionsbevægelser stod i spidsen for at boykotte valget.
Kritikere af præsident Kais Saied mener, at de tomme valgsteder er bevis på befolkningens foragt for hans dagsorden og magtudøvelse, skriver Reuters. Det tunesiske parlaments rolle i det politiske system er skrumpet efter at Saied i 2021 indførte en ny orden, der giver præsidenten stort set absolut magt.
Tunesien lider samtidig under en økonomisk tilbagegang. Ifølge Deutche Welle kan indbyggere ikke længere opstøve helt basale varer på hylderne i supermarkedet, og arbejdsløsheden i landet er fortsat stigende. Det har efterladt mange tunesere med en vrede over for deres ledere.
“Vi vil ikke have valg. Vi vil have mælk og sukker og olie,” sagde Hasna til Reuters i søndags, mens hun var ude og handle i Ettadamon-distriktet i Tunis.
En oversigt fra organisationen IDEA viser, at stemmeprocenten ved sidste parlamentsvalg i 2019 lå på 41,7 pct., mens den ved valget under det arabiske forår ramte sit højeste på 92,2 pct. Der er altså tale om en markant nedgang i tilslutningen til parlamentariske valg, som stiller spørgsmål ved valgresultatets legitimitet.
2 år siden
-
16:12
Migrationsbølge fra Rusland: Nu skærper Kasakhstan indrejseregler
I fredags, den 27 januar, trådte nye regler for indrejse til Kasakhstan i kraft, som skal gøre det sværere for udenlandske borgere at opholde sig i Kasakhstan, fortæller det italienske nyhedsmedie Open Migration. Det sker på baggrund af den seneste migrationsbølge fra Rusland.
I de første seks måneder efter Rusland invaderede Ukraine forlod mere end 400.000 russere deres land, ifølge data udgivet af Rosstat (Den Russiske Føderations statistiske tjeneste, red.). To uger efter Putin beordrede en delvis mobilisering den 21. september 2022 var dette tal allerede nået op på 700.000. Kasakhstan har været hoveddestinationen for de russiske emigranter, efterfulgt af Georgien, Armenien og Tyrkiet.
Ifølge indenrigsministeriets planer skal de nye regler sætte en stopper for de seneste måneders migrationsbølge: personer fra ikke-EU-lande, som ikke behøver indrejsevisum, vil kunne blive i op til 30 dage fra ankomstdato. Personer fra EU-medlemslande vil have ret til 90 dages ophold.
Hidtil har udenlandske statsborgere kunne forlade Kasakhstan i slutningen af den planlagte opholdsperiode og derefter vende straks tilbage på samme betingelser, selv inden for samme dag ved blot ved at krydse grænsen. Faktisk kunne borgere fra Rusland og andre EU-medlemslande komme ind og bo i landet uden at registrere sig hos immigrationsmyndighederne.
Fra slutningen af januar er det kun muligt at opholde sig i landet i længere perioder med fast beskæftigelse eller anden gyldig grund såsom familiesammenføring, optagelse på et studieforløb eller behov for lægebehandling.
2 år siden
-
17:39
Fyring i korruptionssag i FN-Byen i København
En intern FN-undersøgelse af en af lederne i UNOPS er afsluttet, og den assisterende generalsekretær i organisationen for projekt-service er blevet fyret, fortalte generalsekretærens talsmand i torsdags.
Vitaly Vanshelboim er med talsmandens ord blevet separeret fra sin tjeneste I FN. Han har i over et år været fritaget for tjeneste netop på grund af undersøgelsen for misbrug af FN’s midler.
Den mest spektakulære del af beskyldningerne mod Vanshelboim er hans engagement med en britisk forretningsmand og dennes datter. FN-diplomaten beskyldes for at have lånt 58 millioner dollar af FN’s penge til David Kendrick og 3 millioner til hans 22-årige datter til henholdsvis hjælpearbejde og en musikproduktion. De to, som Vanshelboim siges at have mødt til en fest i New York, mangler at betale 22 millioner tilbage, skriver Daily Mail
Ukrainske Vitaly Vanshelboim var leder af UNOPS’ program for bæredygtige infrastruktur investeringer. Et program, der blandt andet skulle sørge for at udnytte de midler, UNOPS havde skrabet sammen i strid med retningslinjerne for organisationens virke.
I 2020 lånte den britiske forretningsmand David Kendrick så de 58 millioner dollar af FN-organisationen til at bygge huse for i udviklingslande – hvorefter der allerede dengang blev bogført et forventet tab på 22 millioner dollar – netop det beløb, der nu mangler i kassen, skrev mediet Passblue sidste år.
UNOPS er en organisation, der er sat i verden for at hjælpe de andre FN-organisationer med at løse store, praktiske opgaver og har til huse i FN-Byen i København. Organisationens øverste leder, Grete Faremo, trådte tilbage sidste år på grund af skandalen. Danske Jens Christian Wandel er foreløbigt indsat som UNOPS-chef.
-
16:24
Ghandis oldebarn angriber Indiens premierminister Modi
Indien er blever ramt af en hadets ideologi. Og det er premierminister Narendra Modi og BJP-partiet, der er skyld i den voksende polarisering og splittelse i landet, lyder det fra Tushar Gandhi, der er oldebarn af Indiens legendariske leder, Mahatma Gandhi.
Ifølge Al Jazeera udtaler Tushar Gandhi sig i anledning af 75-året for mordet på hans oldefar, der stod for en ikke-voldelig uafhængighedsbevægelse og fredelig sameksistens mellem religionerne. Gandhi blev skudt ved et multi-religiøst bønnemøde i 1948 af Nathuram Godse, der var vred over Gandhis forsonende holdning over for Indiens muslimske mindretal.
Nu betegner Tushar Gandhi det som en hån mod oldefaderens eftermæle, at hindu-nationalismen er på fremmarch. Han udtrykker bekymring over, at stadigt flere tilsyneladende hylder Godse, der dengang blev henrettet for mordet. Det 63-årige Tushar beskylder premierministeren for at underminere de sekulære og multikulturelle traditioner, som hans oldefar prøvede at beskytte.
Modis succes er bygget på had. Han ved, hvad han gør, og at han er ved at tænde et bål, der en dag vil sætte hele Indien i brand, lyder advarslen fra Tushar Gandhi.
2 år siden
-
16:28
Mexico vil forbyde grøn teknologi efter start up-eksperiment
Kan man bremse den globale opvarmning ved at sende små partikler op i atmosfæren, der kan skærme for solens stråler? Og er det overhovedet sikkert at give sig i kast med den slags? Det er spørgsmål, som eksperter kæmper for at finde svar på, når det gælder en grøn teknologi kendt som solarengineering.
Teknologien bliver sandsynligvis forbudt i Mexico, efter at en lille amerikansk start-up har eksperimenteret med den, skriver Climate Home. Make Sunsets, hedder virksomheden, der har sendt balloner med svovldioxid op i luften fra delstaten Baja California, hvor virksomhedens CEO bor til dagligt. Svolvdioxid er giftigt, og der var ifølge artiklen ingen kontrol med ballonerne.
Den mexicanske regering har reageret med en erklæring, hvor den udtaler, at den vil arbejde for at forbyde den kontroversielle teknologi. Den henviser til, at der kan være store negative konsekvenser ved at sende kemikalier op i luften, og at der under den internationale konvention om biodiversitet er vedtaget et moratorium – altså et midlertidigt forbud – mod teknologien.
Der er delte meninger om solarengineering. En række forskere har opfordret til, at der bliver vedtaget fælles internationale regler for teknologien, da der kan være store sociale, miljømæssige og klimatiske risici forbundet med den.
Make Sunsets beklager, at den ikke har været bedre til at sørge for national og lokal involvering i projektet, skriver virksomheden på sin hjemmeside.
-
11:39
Første afrikanske land sender kampvogne til Ukraine
Der har været lange og vanskelige diskussioner om, hvorvidt EU-lande skal levere kampvogne til Ukraine. Nu har Marokko imidlertid besluttet sig for at sende tanks af typen T-72B til ukrainerne, så de kan forsvare sig mod den russiske invasion, skriver Deutsche Welle torsdag.
Marokko bliver dermed det første afrikanske land, der støtter Ukraine med de tunge kampvogne. Landet har hidtil forholdt sig neutralt til Ruslands invasion af nabolandet, så det er nye signaler fra Rabat. Det har sandsynligvis meget at gøre med at holde forholdet til Europa varmt, ikke mindst på bekostning af Algeriet, som Marokko har et meget anstrengt forhold til, fortæller eksperter til Deutsche Welle.
Algeriet har støttet kræfter i det besatte Vestsahara, som ønsker uafhængighed fra Marokko, og det giver spændinger mellem de to nordafrikanske nabolande. På det seneste har EU-lande underskrevet flere aftaler om energi med Algeriet, der er en stor eksportør af naturgas. Den algierske gas kan nemlig være med til at erstatte de store forsyninger fra Rusland, som EU kæmper for at gøre sig uafhængig af. Og samtidigt er Rusland tæt allieret med netop Algeriet.
“De langvarige spændinger om Vestsahara med nabolandet Algeriet, en af Moskvas tætteste allierede i Afrika, har uden tvivl spillet en rolle i Rabats kalkuler. På denne måde kan Marokko appellere til Vesten, hvis Moskvas indflydelse i Algeriet bliver ubehagelig,” fortæller Alice Gover fra den britiske tænketank Azure Strategy til det tyske medie.
2 år siden
-
16:24
EU bryder systematisk menneskers rettigheder ved grænserne
Flygtninge, der søger beskyttelse, bliver forhindret i at komme ind i EU, eller de bliver skubbet tilbage over grænserne. Ikke nok med det, nogle bliver banket, misbrugt, bestjålet eller spærret inde, inden de bliver tvunget tilbage til, hvor de kom fra. Det er systematisk, viser den femte rapport om beskyttelse af rettigheder ved grænserne, Protecting Rights At Borders, PRAB, fra partnere i 8 lande.
Sidste år blev der registreret 5.756 pushback-hændelser, og det er kun toppen af isbjerget, skriver Dansk Flygtningehjælp i pressemeddelelsen om rapporten. Det er først og fremmest statsborgere fra Afghanistan, Syrien og Pakistan, der har rapporteret om overgreb, og i 12 procent af de registrerede hændelser var børn involveret.
Af rapporten fremgår det, at mennesker systematisk bliver skubbet tilbage ved stort set alle de grænser, hvor det er aktuelt. Forbuddet mod at sende flygtninge tilbage til usikre områder er centralt i FN’s Flygtningekonvention. Man må ikke forhindre mennesker på flugt i at søge beskyttelse – heller ikke efter EU-retten, og det har åbnet for muligheden for at lægge sag an mod myndighederne i en masse lande, sådan som det er sket.
Den kommende chef for EU’s grænseagentur, Frontex, lover lovlige forhold i fremtiden, skriver Euronews om Hans Leijtens, der tiltræder første marts. EU’s eget anti-svindel kontor OLAF har tidligere afsløret, at Frontex ikke bare dækkede over pushback af migranter og asylansøgere, men også var indblandet i ulovlighederne. Det kostede en Frontex-chef stillingen i april sidste år. Og nu må efterfølgeren træde af, fordi der er indledt en undersøgelse af hendes rolle.
-
16:14
Indonesiens hær dømmer officer for drab i oprørsprovins
En officer i Indonesiens militær er blevet idømt livsvarigt fængsel ved en militær domstol for sin rolle i drabene på fire civile i Vest Papua-provinsen i 2022. Fire andre soldater er på anklagebænken i sagen, og det samme gælder fire civile. Det skriver Radio New Zealand.
I provinsen, der består af to halvøer på vest-siden af øen Papua, har Indonesiens militær i de seneste år bekæmpet en oprørsbevægelse. Konflikten tog for alvor til i 2018, og siden da er titusinder flygtet fra deres hjem. Ifølge menneskerettighedsorganisationen Human Rights Watch står det indonesiske militær bag rutinemæssig vold og undertrykkelse af den oprindelige befolkning i provinsen.
I marts 2022 berettede et hold af uafhængige menneskerettighedseksperter, som er udpeget af FN, om ’udenretslige drab, herunder af små børn, tvungne forsvindinger, tortur og umenneskelig behandling og tvangsfordrivelse af mindst 5.000 indfødte papuanere af sikkerhedsstyrkerne’.
Eksperterne anslog at mellem 60.000 og 100.000 på daværende tidspunkt var blevet fordrevet på grund af volden i området. Mange af dem opholdt sig i skovene eller i midlertidige lejre. Dem, der havde søgt mod skovene var mere eller mindre overladt til sig selv, og havde for eksempel ikke adgang til fødevarehjælp, sundhedsydelser eller skoler. Der er ikke noget som tyder på, at situationen har ændret sig i det år, der snart er gået, siden rapporten udkom.
Rapporten konkluderede, at der er behov for ’hurtig handling for at sætte en stopper for de igangværende krænkelser af menneskerettighederne mod indfødte papuanere.’ Derfor bør der iværksættes uafhængige undersøgelser, som skal sikre, ’at de ansvarlige, herunder overordnede embedsmænd’ bliver retsforfulgt.
Så vidt er det ikke kommet endnu, for den aktuelle dom og de resterende sager handler om personer, der var direkte involveret i drab, og altså ikke har haft noget overordnet ansvar.
