• 2 år siden

  • 6:00

    Ny rapport: To tredjedele af al ny formue tilfalder verdens rigeste 1 procent

    Skrevet af Morten Scriver Andersen

    De allerrigeste kaprer en stadig større andel af verdens velstand. To tredjedele af al ny formue i verden tilfalder verdens rigeste 1 procent. Det viser dette års ulighedsrapport fra Oxfam, som offentliggøres i dag.

    Samlet set er verdens formuer på to år frem til december 2021 steget med 295.500 milliarder kroner. Heraf er de 63 procent (185.900 milliarder kroner) tilfaldet verdens rigeste 1 procent, mens de resterende 99 procent altså må dele de resterende 109.700 milliarder kroner. Det er ifølge Oxfam den største stigning i den globale ulighed siden Anden Verdenskrig.

    ”En verden, hvor den rigeste 1 procent næsten får dobbelt så stor en del af væksten i formuer, som resten af verden tilsammen, er urimelig og på vej mod sammenbrud. Vi må øge skatten på de superrige for at bekæmpe ulighed,” siger Lars Koch, generalsekretær i Oxfam IBIS i en pressemeddelelse.

    Det fremgår også, at verdens dollar-milliardærers formuer i gennemsnit er steget med 19 milliarder kroner om dagen fra marts 2020 til og med november 2022. Og formuerne er fordoblet over de seneste 10 år.

    Rapporten ’Survival of the Richest’ kommer mindre end en måned efter, at Verdensbanken estimerede, at 648 mio. mennesker lever under den ekstreme fattigdomsgrænse på 15 kroner om dagen.

  • 2 år siden

  • 11:45

    Her er eksperternes liste over de største globale trusler

    Skrevet af Thomas Jazrawi

    På kort sigt er de daglige leveomkostninger den største trussel mod stabilitet i verden. Men på længere sigt er det klimaforandringer, naturkatastrofer og tab af biodiversitet. Det er blandt konklusionerne i den årlige statusrapport om de største globale trusler fra World Economic Forum (WEF).

    ‘Global Risk Report 2023’ bygger på indsigter fra mere end 1.200 eksperter, og bliver præsenteret forud for WEF’s årlige træf i Davos i de schweiziske alper. På kort sigt vurderer rapporten, at de stigende leveomkostninger, der er følgevirkninger af coronapandemien og krigen i Ukraine, vil ramme de mest udsatte grupper og skrøbelige stater hårdest. Det kan føre til øget fattigdom og sult, voldelige protester, politisk ustabilitet og endda kollaps af stater. Geopolitiske spændinger mellem stormagter er en anden trussel, der lurer indenfor de næste år.

    Længere ude i fremtiden er trusselsbilledet domineret af klimaforandringer og ødelæggelse af vores naturgrundlag. Hvis vi kigger omkring et tiår ud i horisonten, ser eksperterne en risiko for, at verdens nationer ikke får strammet tilstrækkeligt op med den grønne omstilling, og det vil føre til kollaps af økosystemer, true fødevareforsyningen, forringe levevilkår samt øge frekvensen og voldsomheden af naturkatastrofer.

    Rapporten peger desuden på, at de nuværende kriser kan aflede opmærksomheden fra de langsigtede trusler.

    “Risikolandskabet på kort sigt er domineret af energi, fødevarer, gæld og katastrofer. De mest skrøbelige lider – og som konsekvens af flere samtidige kriser bliver de, der kan betragtes som skrøbelige, endnu flere, både i rige og fattige lande. Klima og menneskelig udvikling må være kernen i dagsordenen for globale ledere, selvom de skal forsøge at håndtere de nuværende kriser. Samarbejde er den eneste vej frem,” siger Saadia Zahiti, som er den fungerende direktør i WEF.

    WEF’s årlige topmøde begynder mandag i Davos. En lang række spidser drager mod Alpebyen, herunder Tysklands kansler, Olaf Scholz og leder af EU-kommissionen, Ursula von der Leyen. Præsidenter fra Colombia, DR Congo, Filippinerne, Tanzania og Tunesien er også blandt statslederne på gæstelisten til det traditionsrige træf i Schweiz.

  • 10:31

    FN kræver undersøgelse af mord på aktivister i Honduras

    Skrevet af Thomas Jazrawi

    Lørdag blev Aly Dominquez og Jairo Bonilla skudt i byen Guapinol i det nordlige Honduras. Begge var med til at stifte en græsrodsbevægelse, der kæmpede mod et mineprojekt ved byen.

    Det lokale politi mener, at drabene blev udført i forbindelse med et røveri, men den forklaring er FN-eksperten Mary Lawlor ikke sikker på er fyldestgørende. Hun er FN’s særlige udsending for menneskerettighedsaktivister og kræver en grundig undersøgelse af mordene, skriver Al Jazeera.

    “Det er afgørende, at der bliver foretaget en uafhængig undersøgelse af drabene på de to aktivister fra Guapinol i Honduras. Den må have muligheden for, at de er blevet dræbt som følge af deres arbejde for at beskytte menneskerettigheder, med i betragtningerne” skriver hun på Twitter onsdag.

    De to aktivister har siden 2015 været med til at mobilisere lokal modstand mod minen, der udvinder jernmalm i et skovreservat tæt ved Guapinol. Udvindingen bliver foretaget af selskabet Inversiones Los Pinares, der ejes af Lenir Perez, en magtfuld erhvervsmand.

    Ifølge en artikel i The Conversation er mindst otte aktivister, der aktivt har modarbejdet minen ved Guipanol, tidligere blevet dræbt. Derudover er lokale aktivister blevet overvåget, truet og fængslet. Aktivisterne peger på, at mineprojektet forurener drikkevandet, ødelægger skov samt øger risikoen for jordskred og oversvømmelser i området.

  • 9:44

    Etiopien mistede 1 milliard kroner i 2022 på grund af internetnedlukning

    Skrevet af Morten Scriver Andersen

    Krigen i Etiopiens Tigray-region mellem regeringsstyrker og tropper fra det regionale selvstyre har ikke kun forårsaget tab af menneskeliv og massefordrivelse. Det har også kostet millioner af dollar i tabte indtægter for virksomheder på grund af endnu et helt år, hvor centralregeringen har lukket ned for internettet i regionen, skriver Quartz.

    En ny rapport fra Top10VPN, en London-baseret virksomheder, der laver VPN-anmeldelser, vurderer privatliv, sikkerhed og frihed på internettet, viser, at etiopiske virksomheder har tabt 145,8 millioner dollar svarende til 1 milliard kroner på grund af internetnedbrud i Tigray sidste år. Det berørte over 1 million internetbrugere.

    Selvom elektriciteten er blevet genoprettet i Tigrays hovedstad Mekelle, efter at en våbenhvile blev indgået for at afslutte to års krig i november sidste år, holder regeringen fast i nedlukningen af internettet.

    Det er et lille fald i forhold til 2021, hvor landet mistede 1,1 milliarder kroner på grund af internetafbrydelser, som påvirkede 21,3 millioner mennesker. I 2020, da krigen brød ud, tabte landet 685 millioner kroner.

    Den manglende internetforbindelse lammer digitale betalingssystemer, virksomheder og menneskerettighedsgruppers indsats for at bruge sociale medier til at dokumentere rapporterede forbrydelser mod menneskeheden og etnisk udrensning i Tigray, hvor der inden krigens start boede over 5 millioner mennesker.

  • 2 år siden

  • 15:03

    Lula vil have FN’s klimatopmøde til Amazonas i 2025

    Brasilien har officielt sendt en anmodning om at afholde FN’s klimatopmøde i 2025 i Belem. Det er en by, som ligger i den nordøstlige del af Brasilien i Amazonas-regionen.

    Brasiliens præsident, Luiz Inácio ‘Lula’ da Silva, nævnte netop idéen om at afholde FN’s klimatopmøde i Amazonas, da han holdt en tale ved det seneste klimatopmøde, COP27 i Egypten. Det kan altså nu blive virkelighed, hvis Brasilien får tilslutning hos de andre lande i FN.

    “Vi ønsker at afholde det største klimaevent i verden i en by, som er en del af den brasilianske Amazonas-region,” skriver Lula på Twitter.

    Amazonas-regnskoven er vigtig for hele verden, da den lagrer tonsvis af CO2, rummer unikt plante- og dyreliv og er blandt de områder med den største grad af biodiversitet i verden. Der er dermed stor signalværdi ved at holde en klimakonference i den store sydamerikanske regnskov. Men der kan også være udfordringer med placeringen, særligt fordi det er meget dyrt at flyve til Belem.

    Det understreger Brasiliens tidligere miljøminister, Izavela Teixera, som ellers er begejstret for at få FN-konferencen til Amazonas.

    “Jeg er bekymret på grund af infrastruktur, omkostninger, den digitale infrastruktur, hoteller – alt, hvad du har behov for, når du holder en konference med 30.000 deltagere,” siger hun, ifølge Climate Home.

  • 12:25

    Rwanda vil ikke længere modtage flygtninge fra DR Congo

    Skrevet af Morten Scriver Andersen

    Rwanda vil ikke længere modtager mennesker, der flygter fra volden i Den Demokratiske Republik Congo (DRC). Det siger landets præsident Paul Kagame ifølge Al-Jazeera.

    “Vi kan ikke blive ved med at tage imod flygtninge” fra DR Congo, sagde præsident Paul Kagame mandag til parlamentet i hovedstaden Kigali. “Dette er ikke Rwandas problem. Og vi vil sikre, at alle forstår, at det ikke er Rwandas problem.”

    Beslutningen skubber yderligere til de i forvejen høje spændinger mellem de to centralafrikanske naboer. Spændingerne skyldes vedvarende kampe i den østlige del af det mineralrige DRC mellem landets hær og oprørere fra M23-gruppen, som har erobret store områder i regionen.

    DR Congo har sammen med USA og flere europæiske lande gentagne gange beskyldt Rwanda for at støtte de tutsi-ledede oprørere fra M23, selvom Kigali afviser anklagen.

  • 12:08

    Ny rapport: 15 gange farligere at være barn i sydlige Afrika end Europa

    Skrevet af Søren Steensig

    Forrige år mistede fem millioner børn ifølge den seneste opgørelse fra FN’s Børnefond, UNICEF, livet, inden de fyldte fem år. Næsten halvdelen af dem, 2,3 millioner, døde indenfor den første måned efter fødslen.

    Ifølge UNICEF døde størstedelen af dem som følge af sygdomme, underernæring eller fødselskomplikationer, der kan forhindres med de rette indsatser og sundhedstilbud.

    Dødeligheden for børn under fem år er faldet gevaldigt i løbet af de sidste årtier. I 1990 forventedes det, at for hver 1.000 nyfødt det år ville 93 miste livet, inden de fyldte fem. I 2021 gjaldt det for 38 ud af 1.000 nyfødte.

    Men selvom småbørn har bedre overlevelseschancer i dag end for 30 år siden på verdensplan, er der stadig væsentligt større risici i nogle dele af verden end andre. I de afrikanske lande syd for Sahara ligger dødelighedsraten for børn under fem på 74 ud af 1.000 nyfødte.

    I Nordamerika og Europa forventes det, at færre end fem ud af 1.000 nyfødte børn mister livet før deres femårs fødselsdag. Det er dermed 15 gange farligere at blive født i Afrika syd for Sahara end i Nordamerika eller Europa.

    I Danmark lå dødeligheden for børn under fem år på lidt under 3,6 per 1.000 fødsler i 2021.

  • 10:44

    Der bor 17 og ikke 9 millioner i Papua Ny Guinea ifølge lækket rapport

    Skrevet af Laurits Holdt

    Der bor omkring ni millioner mennesker i Papua Ny Guinea, som ligger lige nord for Australien. Det er i hvert det tal man får, hvis man ser i de gængse opslagsværker. Men i december kom det frem, at FN’s befolkningsorganisation, UNFPA, anslår, at der i virkeligheden bor omkring 17 millioner i landet nord for Australien.

    Oplysningerne baserer sig dog på en lækket rapport, som indtil videre kun er set af avisen The Australian, og kan derfor hverken be- eller afkræftes. Det skriver blandt andet ABC – Australiens svar på DR.

    At der skulle bo 17 millioner mennesker i landet betegnes dog som langt ude af økonomen Maholopa Laveil, der beskæftiger sig med Papua Ny Guinea i den australske tænketank Lowy Insitute.

    UNFPA baserer angiveligt sine beregninger på satellitbilleder, og det er problematisk i et land som Papua Ny Guinea, hvor størstedelen af befolkningen bor i landdistrikter, mener han. Hvis der virkelig var 17 millioner indbyggere ville landet opleve et helt anderledes pres på hospitaler og skoler, siger han videre.

    Hvis der virkelig er 17 millioner indbyggere i landet, så vil det blandt andet betyde, at dets bruttonationalindkomst, BNI, nærmest vil blive halveret. Og det vil rykke landet fra kategorien ’lav-mellemindkomstland’ til lavindkomst-land’ på linje med flere lande i det sydlige Afrika, siger økonomen.

  • 2 år siden

  • 12:06

    Golflandenes mesterskab i fodbold vækker vrede i Iran

    Skrevet af Thomas Jazrawi

    Den 6. januar startede den 25. udgave af Arabian Gulf Cup i Irak. Det er en fodboldturnering, der foregår hvert andet år for 8 nationer i Mellemøsten. Iran er imidlertid ikke blandt deltagerne, men turneringen har alligevel vakt opsigt i landet.

    Utilfredsheden skyldes, at Iraks premierminister, Mohammed al-Sudani, har henvist til de arabiske golfmesterskaber i et indlæg på sociale medier. Iran holder nemlig stærkt fast i, at det korrekte navn for området er den Persiske Golf. Derfor har Iran indkaldt den irakiske ambassadør i landet for at protestere mod anvendelsen af navnet.

    Den iranske udenrigsminister har nævnt, at Iran har udtrykt sin utilfredshed med anvendelsen af navnet til den irakiske ambassadør på trods af de “strategiske, broderlige og dybe relationer” mellem de to lande, skriver Al Jazeera.

    Det er første gang, at Irak har værtsskabet for turneringen siden 1979, og ifølge en artikel i det emiratiske medie The National har begivenheden bragt feststemning med sig til værtsbyen Basra i det sydlige Irak. Der er flag, sang, dans samt plakater og statuer af turneringens maskot, Sindbad Søfareren, i byens gader og stræder.

    Værtsnationen er kommet godt fra land i turnering, da det irakiske landshold har slået Saudi Arabien med 2-0 og spillet uafgjort mod Oman. Dermed fører irakerne puljen foran netop Oman. Ud over Oman, Irak og Saudi Arabien deltager Bahrain, De Forenede Arabiske Emirater, Kuwait, Yemen og Qatar i mesterskabet. Finalen spilles d. 19. januar.

  • 11:59

    WHO: Ugandas værste ebola-udbrud i 20 år er overstået

    Skrevet af Søren Steensig

    Onsdag den 11. januar erklærer Verdenssundhedsorganisationen, WHO, ebola-udbruddet i Uganda for afsluttet i en pressemeddelelse. Ifølge WHO er et smitteudbrud med ebola ovre, når der ikke registreres nye smittede i 42 dage, hvilket er det dobbelte af sygdommens inkubationstid.

    Læs også: Der er lyspunkter i Ugandas ebola-mørke

    Det netop afsluttede smitteudbrud startede i september sidste år og nåede at inficere 142 mennesker fordelt på ni distrikter – herunder hovedstaden Kampala. I alt mistede 55 mennesker livet til virussen, der giver feber og kraftig diarré samt opkast med indvendige og udvendige blødninger.

    Epidemien, der nu er overstået, er den næstmest dødbringende i Ugandas historie og den værste i to årtier. Ifølge WHO døde 224 mennesker efter smitteudbruddet i 2000.

    I Uganda har smitten hærget med den såkaldte Sudan-stamme af sygdommen. Den findes der endnu ingen godkendte vacciner mod, i modsætning til ældre varianter af sygdommen.

  • 10:47

    Indiens rigeste mand overtager den største havn i Israel

    Skrevet af Laurits Holdt

    Havnen i den israelske storby Haifa bliver overtaget af et konsortium, ledet af det indiske Adani Group. Udover det indiske selskab indgår det israelske Gadot Chemical Terminals i konsortiet med en andel på 30 procent. Det skriver mediet AI Monitor.

    Det er den israelske stat, der har solgt havnen, som er Israels største og en af de travleste havne i den østlige del af Middelhavet. Handlen blev aftalt i juli 2022, og blev godkendt af regeringen i december. Prisen var fire milliarder shekel, som svarer til otte milliarder danske kroner.

    Adani Group er ejet af Gautam Adani, som ifølge magasinet Forbes’ liste over verdens rigeste personer, i skrivende stund er verdens tredjerigeste. Han er desuden personlig ven med Indiens premierminister, Narendra Modi. Udover at drive havne er virksomheden involveret i blandt andet minedrift, produktion af elektricitet og fødevarer.

    Ifølge den israelske avis Haaretz overbød Adani alle andre, og købet skal derfor nok ses som et strategisk træk frem for et strengt forretningsmæssigt træk, skriver mediet. Den indiske gigant-virksomhed har 13 havneterminaler i Indien, men ingen i Vesten.

    I 2021 åbnede et kinesisk firma en havneterminal i Haifa, hvilket medførte stor kritik fra USA.

  • 2 år siden

  • 14:39

    Klimakatastrofer blev dyrt for forsikringsselskaber i 2022

    Skrevet af Thomas Jazrawi

    120 milliarder dollars måtte forsikringsselskaber punge ud med i dækning for naturkatastrofer i 2022. Det fremgår af en analyse af den tyske forsikringsgigant Munich Re, som peger på, at en stor del af forklaringen er klimaforandringer.

    “Klimaforandringer rammer i stigende grad hårdere. Naturkatastrofer i 2022 er domineret af hændelser, der ifølge den seneste forskning, bliver mere intense eller sker hyppigere. I nogle tilfælde er begge tendenser gældende,” siger Thomas Blunck, der sidder i Munich Re’s bestyrelse.

    I alt var der skader som følge af naturkatastrofer for 270 milliarder dollars sidste år. Den dyreste var orkanen Ian, der ramte Floridas vestkyst i september med en vindhastighed på op til 250 km./t. Orkanen forvoldte skader for omkring 100 milliarder dollars, hvoraf de 60 milliarder var dækket af forsikring.

    Den næstdyreste naturkatastrofe i 2022 var sommerens oversvømmelser i Pakistan, som skabte direkte ødelæggelser for omkring 15 milliarder dollars. Stort set intet var dækket af forsikring, så mange mennesker mistede alt, hvad de ejede, skriver Munich Re.

    Læs også: Regningen er gjort op: Pakistans kvaler er langt fra forbi efter sommerens katastrofe

    Thomas Blunck peger på, at det er et stigende problem med naturkatastrofer i fattige lande, hvor få kan få dækket de økonomiske tab.

    “En anden alarmerende tendens, vi ser igen og igen, er at naturkatastrofer rammer mennesker i fattigere lande særligt hårdt. Forebyggelse og finansiel beskyttelse, for eksempel i form af forsikring, må derfor prioriteres højere,” siger han.

  • 11:25

    Håbet stiger i Tanzania: Antallet af censurerede journalister falder

    Skrevet af Morten Scriver Andersen

    Antallet af journalister, der bliver censureret for deres arbejde i Tanzania, er faldet en smule, og det vækker håb i landets medieråd.

    Rådet oplyser til The Guardian, at der sidste år blev rapporteret 17 “pressekrænkelser”, som omfatter trusler, arrestationer, nægtelse af adgang til information og beslaglæggelse af udstyr. I 2021 var det tal 25, og i 2020 blev der noteret 41 krænkelser.

    “Vi oplever en interessant tid,” siger Kajubi Mukajanga, leder af Tanzanias medieråd, til det britiske medie. Han beskriver tilstanden for Tanzanias ​​pressefrihed som fuld af ​​både “håb” og “fortvivlelse”.

    Landets tidligere præsident John Magufuli, der døde i marts 2021, blev af Reporters Without Borders betragtet som “fjendtlig” over for medierne. I løbet af hans embedsperiode faldt Tanzania fra en plads på World Press Freedom Index som nummer 71 i 2016 til 124 i 2021 ud af 180 lande.

    Den nye præsident, Samia Suluhu, har anlagt en mere progressiv retning. I sin første måned i embedet meddelte hun, at hun ikke ønskede, at Tanzania skulle fortsætte med at være “berygtet for krænkelser af pressefriheden”. Tidligere på måneden ophævede hun et forbud mod politiske forsamlinger, ligesom hun i starten af året også tillod fire medier, som ellers var blevet lukket under hendes forgænger.

  • 10:35

    Mindst 17 døde i blodigste dag i protester mod Perus regering

    Skrevet af Morten Scriver Andersen

    Mindst 17 mennesker er blevet dræbt i sammenstød mellem politi og demonstranter i det sydlige Peru, oplyser landets menneskerettighedskontor ifølge Reuters.

    Det er det højeste antal døde under de omfattende demonstrationer i landet, hvor peruvianere forlanger en tidlig valgudskrivelse og løsladelse af den tidligere præsident Pedro Castillo.

    Perus menneskerettighedskontor opfordrer politiet til at overholde internationale standarder for magtanvendelse og til at undersøge dødsfaldene, og opfordrer samtidig demonstranterne til at stoppe med at angribe bygninger og hindre ambulancer i at komme frem.

    Den venstreorienterede Castillo blev valgt til præsident i juli 2021, men blev i december afsat for forsøg på at opløse parlamentet, da manøvren blev betragtet som et kupforsøg for at undgå en rigsretssag.

    Castillo afsoner lige nu en 18 måneders varetægtsfængsling på anklager om oprør, hvilket han nægter.

    Læs også: Seks præsidenter på fem år: Hvad er op og ned i kriseramte Peru?

  • 2 år siden

  • 22:26

    Stormagterne enige: FN forlænger humanitær bistand til Syrien

    Skrevet af Laurits Holdt

    FN’s sikkerhedsråd vedtog mandag at forlænge en aftale, der tillader humanitær bistand at komme ind i det nordsvestlige Syrien fra Tyrkiet. Det skriver FN’s nyhedstjeneste.

    FN-ambassadørerne fra Rusland, USA, Kina, Frankrig og Storbritannien – de permanente medlemmer af FN’s sikkerhedsråd – og de ti øvrige medlemmer var for en gangs skyld enige.

    Ifølge FN har 4,1 millioner mennesker i området behov for humanitær bistand, og de humanitære behov i landet har ikke været højere siden borgerkrigen i landet brød ud i 2011.

    Aftalen er nødvendig, fordi området er kontrolleret af væbnede grupper, som er modstandere af regeringen i Damaskus. Regeringen tillader ingen transporter til de oprørskontrollerede områder, og befolkningen dér er derfor helt afhængige af hjælp, der kommer ind over grænsen fra Tyrkiet.

    Transporterne sker alle gennem samme grænseovergang.

    For Rusland var det en svær beslutning, siger landets FN-ambassadør, Vasily Nebenzya, ifølge FN’s nyhedstjeneste. Området er styret af terrorister, og aftalen går imod Syriens ret til at kontrollere sine egne grænser, lyder det fra ham. Rusland og Syrien er nære allierede.

    Fra USA’s side bliver aftalen betegnet som en ”minimumsaftale”, som slet ikke burde være til debat.

    Aftalen gælder i seks måneder, så den skal fornyes i juli, hvis hjælpen til området skal fortsætte.

  • 10:46

    Stormen på Brasiliens kongres: Lula lover at straffe “neofascister”

    Skrevet af Morten Scriver Andersen

    Søndag var verden vidne til en slående lignende begivenhed til stormen på den amerikanske kongres 6. januar 2021, da tilhængere af Brasiliens nu tidligere præsident Jair Bolsonaro stormede ikke bare den brasilianske kongres i hovedstaden Brasília, men også præsidentpaladset og højesteretten. Det skriver The Guardian.

    Alle tre bygninger lå mestendels tomme hen, inden de blev invaderet af hundredvis af demonstranter, da det hele skete søndag.

    Heller ikke den nuværende præsident Luiz Inácio Lula da Silva var tilstede – han befandt sig i Sao Paulo – men han har efterfølgende holdt en vred tale, hvor han beskyldte Bolsonaro for angrebet og lovede, at “enhver involveret vil blive straffet”.

    Han kaldte dem, der deltog i angrebene “vandaler, neofascister og fanatikere”.

    Jair Bolsonaro har på sin Twitter-profil taget afstand til begivenhederne, men med en sammenligning til tidligere demonstrationer i landet fra venstreorienterede, som dog ikke stormede offentlige bygninger.

    “Fredelige demonstrationer, som det står i loven, udgør en del af demokratiet. Det gør plyndringer og invasioner af offentlige bygninger, som fandt sted i dag, og som dem, venstrefløjen gennemførte i 2013 og 2017, ikke,” skriver han fra sit hi i Florida, hvor han har befundet sig siden valgnederlaget til Lula.

  • 2 år siden

  • 11:14

    USA lukker grænsen, men lover massevis af visa til migranter

    Skrevet af Søren Steensig

    “Lad være, lad være med bare at dukke op ved grænsen,” sagde præsident Joe Biden torsdag, da han offentliggjorde nye reformer for den amerikanske grænsekontrol. Med dem fortsætter han en praksis fra Trump-tiden om at afvise alle migranter ved grænsen, skriver nyhedsbureauet AP.

    “Bliv hvor I er, og ansøg på lovlig vis derfra,” lød det fra den 46. amerikanske præsident. Guleroden for at følge anvisningerne er, at de amerikanske myndigheder de næste to år vil uddele op til 30.000 visa med arbejdstilladelse om måneden til mennesker fra Haiti, Cuba, Nicaragua og Venezuela.

    Svære kriser i hjemlandene driver hver måned titusindvis af sydamerikanske migranter til grænsen mellem Mexico og USA. Flygtningestrømmen fra Venezuela er den andenstørste i verden, kun overgået af Syrien, og alene i november sidste år stoppede grænsekontrollen ved USA-Mexico-grænsen 34.675 cubanere.

    Selvom der nu bliver flere visa at ansøge om, betyder det dog ikke, at mange flere bliver tildelt. Kravene er strenge, og kun omkring 30 procent af ansøgere fra de fire lande får rent faktisk indrejsevisa.

    Biden vil også tredoble antallet af flygtninge, som USA tager imod fra Latinamerika og Caribien. I løbet af de næste to år skal amerikanerne byde velkommen til 20.000 flygtninge fra blandt andet Haiti, Cuba, Nicaragua og Venezuela.

  • 10:11

    Iran lukker fransk institut efter Charlie Hebdo-tegning

    Skrevet af Morten Scriver Andersen

    Torsdag lukkede det iranske styre et fransk forskningsinstitut, som ellers har opereret i landet i årtier, skriver nyhedsbureauet AP.

    Det sker, efter det franske satiremagasin Charlie Hebdo har publiceret en karikaturtegning, som afbilder landets leder Ayatollah Ali Khamenei, hvis bare ben blotlægges af vinden fra kvinder, der vifter med tørklæder.

    Irans udenrigsministerium kalder lukningen af French Institute for Research in Iran for “første skridt” i deres reaktion på tegningerne. Onsdag tog ministeriet kontakt til den franske ambassadør i landet for at klage over tegningerne.

    Charlie Hebdo har op til publiceringen kaldt satiretegningen et udtryk for støtte til de anti-regeringsdemonstrationer, der har præget Iran i snart fire måneder.

    Det lukkede forskningsinstitut, som hører under det franske udenrigsministerium, blev oprettet i 1983 og omfatter et bibliotek med omkring 28.000 bøger.

    Charlie Hebdo har en lang historie med at publicere kontroversielle satiretegninger, som kritikere beskylder for at være dybt stødende, særligt for muslimer. I 2015 angreb to franskfødte al-Qaeda-ekstremister avisens redaktion i Paris og dræbte 12 tegnere, og kontoret har været mål for flere angreb gennem årene.

  • 2 år siden

  • 13:51

    Hamstere er igen velkomne i Hong Kong – med negativ coronatest

    Skrevet af Laurits Holdt

    Ansatte fra Hong Kongs sundhedsministerium undersøger en dyreforretning for spor af corona-virus i januar 2022.


    Foto: Li Zhihua/China News Service via Getty Images
    Ansatte fra Hong Kongs sundhedsministerium undersøger en dyreforretning for spor af corona-virus i januar 2022.
    Foto: Li Zhihua/China News Service via Getty Images

    Senere i januar bliver det igen tilladt at importere hamstere til Hong Kong – hvis de vel at mærke testes negative for coronavirus. Det har ellers været ulovligt siden januar 2022, da en ansat i en dyrehandel og flere af de små gnavere blev testet positive for delta-varianten af corona. Det skriver avisen The Jakarta Post.

    Myndighederne i den delvist selvstyrende by beordrede for knap et år siden flere end 2.000 hamstere aflivet af frygt for, at de kunne være med til at sprede sygdommen. Mange ældre indbyggere i Hong Kong var meget tøvende overfor at blive vaccineret, og sygdommen har kostet omkring 9.000 mennesker livet i den østasiatiske metropol.

    Hamsterejere blev bedt om at aflevere deres kæledyr til aflivning, hvis de var anskaffet inden for en bestemt periode. Det skabte ifølge den britiske avis The Guardian vrede, fordi indbyggerne havde oplevet en usikker og til tider rodet reaktion på pandemien fra myndighedernes side.

    Mange forsøgte at skjule deres dyr eller forfalske kvitteringer, så det så ud som om, dyrene var anskaffet tidligere end den afgrænsede periode, skrev The Guardian.

    Myndighederne truede hamster-aktivisterne med politianmeldelse, men det påvirkede ikke en kvinde, som avisen talte med:

    ”Jeg er ligeglad med det, med politiet. Fuck dem. De arresterer alligevel folk for ingenting. Nogle af mine venner er i fængsel nu. Ikke på grund af en hamster. Jeg vil hellere redde en hamster. Et hamsterliv er stadig et liv, og sådan er der mange af de frivillige, der tænker.”

    Hong Kong har siden september 2022 droslet ned på Covid-restriktionerne.

  • 13:04

    Massive protester i Bolivia efter anholdelse af politiker

    Skrevet af Thomas Jazrawi

    Hen over jul og nytår har der været store protester i Santa Cruz, der er den største by i provinsen af samme navn i Bolivia. Demonstranter har været massivt på gaden, sat ild til biler og nu har de blokeret vejene ud af området, skriver flere medier.

    Optøjerne skyldes utilfredshed med anholdelsen af provinsens guvernør, Luis Fernando Camacho. Demonstrationerne betyder, at det er blevet umuligt at transportere fødevarer ud af området, der er kendt for at være Bolivias “brødkurv” på grund af den store landbrugsproduktion.

    Myndighederne anklager ham for at være med til at opildne til de uroligheder, der i 2019 førte til, at den tidligere præsident, Evo Morales, blev væltet. Ifølge Al Jazeera anklager de bolivianske myndigheder Camacho for terrorisme, men demonstranterne i Santa Cruz mener, at anholdelsen er politisk motiveret.

    “Vi er ikke længere en retsstat, men en kriminel stat,” siger en af demonstranterne fra det højreorienterede parti Creemos ifølge Al Jazeera.

    Evo Morales var præsident i Bolivia fra 2006 til 2019, hvor han blev væltet efter voldsomme protester og beskyldninger om korruption ved valget samme år. Han blev afløst af den højreorienterede Jeanine Anez, der juni sidste år blev idømt 10 års fængsel for at medvirke til et statskup.

    Den nuværende præsident, Luis Arce, blev valgt i 2020, og han er fra Morales’ socialistiske parti.

  • 11:14

    Dubais sheik vil bruge billioner på at lokke udenlandske investorer til

    Skrevet af Søren Steensig

    I løbet af det næste årti vil Dubai investere intet mindre end 8,7 billioner dollar for at sætte yderligere skub i oliebyens handel og udenlandske investeringer. Det skriver Mohammed bin Rashid Al Maktoum, der er emiratet Dubais overhoved og vicepræsident i de Forenede Arabiske Emirater, på Twitter onsdag.

    Det astronomiske beløb svarer til 60,9 billioner – eller 60.900 milliarder – kroner. Til sammenligning beløb Danmarks BNP i 2022 sig til godt og vel 2,5 billioner kroner.

    Pengene skal bruges på at gøre det mere attraktivt for udenlandske forretningsfolk at investere i Dubai, blandt andet med investeringer i den private sektor og øget offentligt forbrug. Målet er ifølge sheiken at sikre Emiraternes hovedstad en plads på “top 3 over verdens økonomiske byer”.

    Planerne kommer i kølvandet på en række reformer, der tilsyneladende har til formål at gøre det mere attraktivt for udlændinge at investere, arbejde og bo i den glitrende ørkenby, skriver CNBC.

    For få dage siden fjernede administrationen i Dubai alkohol-momsen på 30 procent, ligesom Emiraterne i slutningen af sidste måned offentliggjorde planer om at ændre landets weekend fra de islamiske helligdage fredag og lørdag til at ligge på lørdag og søndag som i Vesten.

  • 2 år siden

  • 14:26

    Mexico: Politibetjente dræbt i jagten på undslupne fanger

    Skrevet af Søren Steensig

    Søndag lykkedes det mindst 30 indsatte at stikke af fra et fængsel i Ciudad Juárez i det nordlige Mexico. Og nu er to efterforskere, der var på jagt efter de undslupne, blevet skudt af bevæbnede gerningsmænd, skriver BBC. Fem af gerningsmændene har også mistet livet efter ildkampen.

    Det menes, at narkobanden Los Mexicles, der har forbindelser til Sinaloa-kartellet, står bag både angrebet på politiet og fangeflugten, hvor ti fængselsbetjente og syv indsatte mistede livet.

    Blandt de undslupne er Ernesto Piñón de la Cruz, bedre kendt som El Neto. Den 33-årige leder af Los Mexicles har siddet i fængsel 14 år for kidnapning og mord, ligesom han menes at stå bag den “Sorte Torsdag” i august 2022, hvor ti mennesker uden bandeforbindelser blev slået ihjel i Juárez.

    Den højtprofilerede bandeleder havde både jacuzzi, plasma-tv og pengeskab i sin celle, opdagede politiet under ransagningen efter flugten. I cellen fandt politiet også mere end 80.000 dollar i kontanter, 16 kilo hash, 4 kilo metamfetamin og halvandet kilo heroin.

    De mexicanske myndigheder har opsat checkpoints ved lufthavne og motorveje for at forhindre, de undslupne fanger slipper ud af delstaten Chihuahua.

  • 14:21

    Tanzanias præsident ophæver forbud mod politiske forsamlinger

    Skrevet af Morten Scriver Andersen

    Samia Suluhu Hassan har indtaget præsidentembedet i Tanzania siden 2021.


    Foto: Drew Angerer/Getty Images
    Samia Suluhu Hassan har bestredet præsidentembedet i Tanzania siden 2021. (Foto: Drew Angerer/Getty Images)

    Tanzanias præsident Samia Suluhu Hassan ophævede tirsdag et forbud mod politiske forsamlinger, skriver Reuters.

    Forbuddet, der blev indført af hendes forgænger John Magufuli i 2016, tillod valgte politikere at gennemføre forsamlinger i deres valgkredse, mens andre politiske forsamlinger eller protester blev helt forbudt.

    “Det er politiske partiers ret at holde forsamlinger, men vi har alle et ansvar,” sagde Hassan til lederne af Tanzanias 19 registrerede politiske partier under et møde på sit kontor.

    “Så længe I oplyser om dem, som loven kræver det. Sikkerhedsmyndighederne vil evaluere jeres anmodninger. Hvis der er nogen sikkerhedsrisiko, vil det ikke blive tilladt, men hvor vi er nu, vil de helt sikkert tillade jer at gennemføre jeres forsamlinger.”

    Hassan blev Tanzanias præsident uden valg efter Magufulis død i marts 2021. Siden har hun lanceret en “strategi for forsoning, modstandskraft, reformer og genopbygning af nationen”, kaldet 4Rs (på engelsk: ‘Reconciliation, Resilience, Reforms and Rebuilding’). Beslutningen om at annullere forbuddet er en del af denne strategi.

    I 2022 ophævede hun også et forbud mod fire aviser, og under et besøg i Bruxelles sidste år mødtes hun med eksiloppositionslederen Tundu Lissu.

  • 13:52

    Myanmars militærjunta løslader 7.000 fanger på uafhængighedsdagen

    Skrevet af Søren Steensig

    I dag er det 75 år siden, Myanmar erklærede sig uafhængig fra britisk styre. Traditionen tro giver landets ledelse amnesti til dømte forbrydere og løslader dem.

    I år drejer det sig om intet mindre end 7.012 fanger, der snart får deres frihed igen, rapporterer den statslige tv-station MRTV.

    Ved festparaden for uafhængighedsdagen takkede juntaens øverstbefalende og Myanmars de facto-leder, Senior General Min Aung Hlaing, også de stater, der stadig samarbejder med landet efter juntaens kup i februar 2021. Han nævnte blandt andre Kina, Thailand og Bangladesh.

    Det sydøstasiatiske land er forvist til den diplomatiske skammekrog af både EU, USA, Canada og Storbritannien, ligesom FN i sidste måned vedtog sin første resolution om Myanmar i årtier, der kræver, at militærjuntaen løslader politiske fanger og stopper med at begå voldelige overgreb mod landets befolkning.

    Det vides ikke, om politiske fanger også får amnesti i forbindelse med festdagen, kun at mordere, voldtægtsforbrydere samt indsatte dømt for besiddelse af sprængstoffer, våben eller narkotika ikke er blandt de løsladte.

  • 11:46

    Endnu en afrikansk nation forbyder dødsstraf

    Skrevet af Thomas Jazrawi

    Forbrydere i Zambia risikerer ikke længere at blive dømt til døden. Lige før jul meddelte landets præsident, Hakainde Hichilema, nemlig at dødstraffen bliver afskaffet.

    Siden 1997 har der været et midlertidigt stop for henrettelser, men der er stadigvæk mennesker, der bliver dømt til døden i landet. Så sent som i 2021 modtog 9 mennesker dødsstraf i Zambia. Det er altså endegyldigt slut nu.

    Budskabet bliver modtaget med glæde hos Amnesty International:

    “Amnesty International byder Præsident Hichilemas meddelelse om, at dødsstraffen nu er afskaffet, velkommen. Dette er en god og progressiv beslutning, der viser landets forpligtelse til at beskytte retten til liv,” lyder det fra menneskerettighedsorganisationen.

    Zambia er det 25. afrikanske land syd for Sahara, der har afskaffet dødsstraffen, og Amnesty håber, flere vil følge trop. Det samme gør EU, som også er tilfreds med beslutningen. Både EU og Amnesty glæder sig samtidigt over, at Hakainde Hichile har valgt at skrotte en lov, der gør det kriminelt at fornærme præsidenten.

    Ifølge Amnesty International bliver over 2.000 mennesker dømt til døden, mens over 500 bliver henrettet hvert eneste år. Kina er det land i verden, der henretter flest mennesker. Iran, Egypten, Saudi Arabien og Syrien udgør resten af listen over verdens fem mest henrettende lande.

  • 2 år siden

  • 14:11

    Dansk bistand i 2021 opjusteret med næsten 300 millioner kroner

    Skrevet af Jesper Heldgaard

    Både dansk udviklingsbistand og verdens samlede udviklingsbistand i 2021 landede et pænt stykke over de første og foreløbige opgørelser fra april 2021. Det fremgår af den endelige opgørelse over 2021-bistanden, som OECD’s Udviklingskomité (DAC) offentliggjorde kort før jul.

    Læs også: Dansker skal være formand for DAC: “Det er et ønskejob”

    Heraf fremgår det, at den danske bistand for 2021 blev på 2,921 milliarder dollar, og det er hele 47 millioner dollars mere end i den foreløbige opgørelse i april. Ifølge Danidas opgørelse på OpenAid.dk beløb Danmarks samlede 2021-bistand sig til 18.322 millioner kroner, en stigning på 292 millioner kroner i forhold til forventningen i april.

    Justeringen betyder også, at den danske 2021-bistand opgjort i procent af bruttonationalindkomsten (BNI) stiger en smule, nemlig fra 0,70 til 0,71 procent.

    Den endelige opgørelse fra DAC viser også en pæn stigning på næsten 7 milliarder dollar i den globale udviklingsbistand i 2021, nemlig fra 179 milliarder dollar i april-opgørelsen til 185,9 milliarder dollar i den endelige opgørelse.

    Allerede med de 179 milliarder dollar satte året 2021 rekord for den største globale udviklingsbistand nogensinde, og nu har den altså fået et nøk opad med den endelige justering. Den globale udviklingsbistand steg med 8,5 procent fra 2020 til 2021 i faste priser, og den store stigning skyldes ifølge DAC den særlige COVID-19-bistand, især i form af vaccinedonationer.

    Læs også: Ny rapport: Rekordhøj udviklingsbistand – men ikke til de fattigste lande

    Opjusteringen ændrer imidlertid ikke på, at de rige lande i gennemsnit kun gav 0,33 procent af deres BNI i bistand i 2021. Så vi er stadig langt fra FN-målet, om at alle lande giver 0,7 procent af deres BNI i udviklingsbistand.

  • 13:54

    Første etape af metroen i Bangladesh’ hovedstad er åbnet

    Skrevet af Laurits Holdt

    Med en metrolinje på 12 kilometer og med ni stationer har Dhaka, hovedstaden i Bangladesh, taget et stort skridt i kampen mod trafikpropper. De koster nemlig landet omkring 21 milliarder kroner i tabt arbejdstid om året, skriver BBC.

    Linjen er første etape af et metrosystem i millionbyen, som på sigt skal have flere end 100 stationer. Byggeprojektet har taget seks år og er primært finansieret af Japan, som er en af Bangladesh’ vigtigste bistandspartnere.

    Metroen skal have seks linjer, og det er første del af linje 6, der nu er åbnet. Anden del af linjen skal efter planen tages i brug i december 2023. To andre linjer er ved at blive anlagt, mens de resterende endnu er på planlægningsstadiet.

    Ifølge landets premierminister, Sheikh Hasina, som indviede metroen den 28. december, kommer der til at være én vogn reserveret til kvinder i alle togene. Det skal sikre kvinderne mod chikane.

    Da metroen endnu blot var en plan, var der tale om, at det skulle være en underjordisk bane. Men det er endt med at blive en højbane, som man blandt andet kender det fra Københavns metro på Amager.

  • 13:37

    30.000 på flugt: Etnisk vold i Sydsudan spreder sig

    Skrevet af Søren Steensig

    Ifølge FN’s Kontor for Koordinering af Humanitære Anliggender, OCHA, er 30.000 mennesker flygtet fra deres hjem i Pibor-regionen i det østlige Sydsudan. Det sker, efter militser er begyndt at angribe civile i området, skriver det sydsudanesiske medie Eyeradio.

    Siden august har en etnisk konflikt hærget det nordlige Sydsudans Øvre Nil-region, og omkring juleaften spredte urolighederne sig østpå til Pibor. Indtil videre er der rapporteret 56 dræbte.

    Læs også: Ny borgerkrig truer: Civile står for skud i Sydsudan

    Oversvømmelser på op til to meter i Nil-deltaet, der har plaget landet de sidste par år, gør det svært at undersøge, hvor vidtrækkende og voldsomme konflikterne reelt er.

    Vandmasserne og den fortsatte tilstedeværelse af væbnede grupper besværliggør også at sende nødhjælp ind til landsbyerne langs den Hvide Nil, siger Lokoli Ame Bullen, der er chefadministrator i Pibor-regionen. Her opholder særligt ældre mennesker og efterladte børn sig stadig.

    I sin nytårstale den 1. januar lovede præsident Salva Kiir, at regeringen “ikke vil se til fra sidelinjen længere”, men “skride til handling” mod de ansvarlige.

    I starten af december skulle præsident Kiir efter sigende have instrueret sine generaler om at sende tropper til de konfliktramte områder, men fire uger senere efterlyste lokale og FN’s mission til Sydsudan (UNMISS) stadig en intervention fra regeringens side.

  • 12:48

    Storbritannien vil kategorisere Irans Revolutionsgarde som terrorgruppe

    Skrevet af Morten Scriver Andersen

    Storbritannien vil inden for få uger officielt erklære Den Islamiske Revolutionsgarde for en terrororganisation. Det skriver det britiske medie The Telegraph baseret på unavngivne kilder.

    Ifølge avisen er beslutningen støttet af Storbritanniens sikkerhedsminister, Tom Tugendhat, og indenrigsminister, Suella Braverman. Det sker efter, at revolutionsgarden sidste uge anholdt syv mennesker med delvist britisk statsborgerskab for at deltage i de omfattende demonstrationer, som har udspillet sig i Iran, siden 22-årige Mahsa Amini døde i det iranske moralpolitis varetægt 16. februar 2022.

    Hvis Storbritannien erklærer den iranske revolutionsgarde som en terrororganisation, betyder det, at det fremover vil være ulovligt at være en del af gruppen i landet, deltage i dens møder og bære dens emblem i offentligheden.

    Onsdag opfordrede premierminister Rishi Sunak Iran til at stoppe tilbageholdelsen af dobbelte statsborgere og beskyldte landet for at bruge anholdelserne som diplomatisk værktøj.

    Den Islamiske Revolutionsgarde blev dannet af Ayatollah Khomeini i forbindelse med den islamiske revolution i 1979. Intentionen var dengang som nu, at den iranske hær skal stå for forsvaret af landet, mens Revolutionsgarden ifølge forfatningen skal: ”Forsvare den islamiske republiks politiske system.”

    I oktober satte EU med Tyskland i front en undersøgelse i gang for at afsøge muligheden for at kategorisere den iranske revolutionsgarde som en terrororganisation. Undersøgelsen har dog endnu ikke nået en konklusion.

  • 2 år siden

  • 15:09

    Vrede i Pakistan efter voldtægtsforbryder gifter sig til løsladelse

    Skrevet af Morten Scriver Andersen

    Det har vakt forargelse i Pakistan, at en domstol har frikendt en dømt voldtægtsmand, efter han indvilligede i at gifte sig med sit offer – en døv, ung kvinde, der fik et barn efter overgrebet.

    Den 25-årige voldtægtsforbryder, Dawlat Khan, var blevet idømt livsvarigt fængsel i maj af byretten i Buner, i det nordlige Pakistan. Men efter indgriben fra områdets jirga, et råd af byens ældre, blev der indgået en aftale mellem forbryderen og kvindens familie. Khan blev løsladt mandag, efter at aftalen blev accepteret af højesteretten i den nordlige provinshovedstad, Peshawar.

    Ifølge retsdokumentet er afgørelsen sket med særligt hensyn til barnets og kvindens interesser.

    Det har forarget flere pakistanske menneskerettighedsorganisationer, der mener at afgørelsen legitimerer seksuel vold mod kvinder i et land, hvor størstedelen af voldtægter ikke anmeldes. Ifølge den pakistanske NGO War Against Rape sker der kun domfældelse i tre procent af de voldtægtssager, som bliver rejst i landet.

    “Mens Pakistans love om beskyttelse af kvinder er blevet forbedret i løbet af de sidste to årtier, er tankegangen hos dommerne, der fortolker disse love forblevet middelalderlig. Denne afgørelse er ikke kun et slag i ansigtet på kvinder over hele landet, men også mod handicappede og giver besked om, at deres kroppe kan købes for en pris,” siger advokat Usama Malik med speciale i menneskerettigheder til The Guardian.