2 år siden
-
15:48
Ødelæggende vandstigning i Tanganyikasøen
Vandstanden i Tanganyikasøen, som strækker sig fra Burundi i nord til det sydlige Tanzania, er steget siden 2017 og har de seneste måneder nået to meter over medianniveauet.
Det rapporterer organisationen World Water, der med hjælp af NASA-satellitter overvåger vandstande verden over. Vandstigningen skyldes ifølge Lake Tanganyika Water Management en ubalance mellem søens ind- og udløb. Der kommer mere vand i søen fra regn og flodudløb, end der forsvinder ved fordampning og udløb ved Lukuga-floden i DR Congo.
Oversvømmelserne i Tanganyikasøen har især ramt Burundi ved den nordøstlige ende af søen, hvor tusindvis af mennesker er blevet fordrevet.
Satellitbilleder dokumenterer, at Tanganyikasøens vandstand nu er den højeste i 30 år. Søen antages at være den næstældste og næstdybeste sø i verden efter Bajkalsøen i Sibirien
-
11:58
Marokko beskylder Adidas og Algeriet for kulturelt tyveri
Adidas misbruger og stjæler fra marokkansk kulturarv med deres nye trøjer, designet til Algeriets fodboldhold, siger Marokkos kulturministerium.
Algeriets nye landsholdstrøje er prydet med geometriske blå, grønne og gule former. Ifølge Marokkos kulturministeries advokat er trøjens mønstre identisk med mønstret på de fliser, som kan ses i marokkanske mosaikker.
Adidas siger selv, at trøjens design er inspireret af Mechouar-paladset i den Algeriske by Tlemcen.
Algeriet og Marokko deler en grænse på næsten 2.000 kilometer, og der har været spændinger mellem landende siden uafhængigheden af det franske kolonistyre i 1962.
Algeriet afbrød i 2021 de diplomatiske forbindelser med Marokko på baggrund af anklager om fjendtlige handlinger.
Ministeriet har udstedt en juridisk advarsel til Adidas og krævet, at det tyske sportstøjsmærke trækker trøjen tilbage inden for to uger. Det skriver BBC
2 år siden
-
15:15
Mexico er verdens farligste land for miljøaktivister
Antallet af dræbte miljøaktivister i Mexico er det højeste i verden. Sådan fremstår det i en rapport fra den internationale organisation Global Witness.
Ud af de 200 registrerede drab på miljøaktivister i 2021, var 54 af dem i Mexico. Mange af drabene er sket i forbindelse med modstand mod udvinding af resurser såsom minedrift og skovrydning.
Udover decideret drab bliver mange af klimaforkæmperne udsat for dødstrusler, overvågning og seksuel vold, i et forsøg på at nedbryde deres aktivisme.
De 200 dræbte repræsenterer højst sandsynligt kun toppen af isbjerget. Det skyldes, at restriktioner for den frie presse og civilsamfundet samt en besværliggjort monitorering grundet konflikter kan føre til underrapportering, skriver Global Witness.
-
12:12
Ugifte kvinder får nu ret til abort i Indien
“Selv en ugift kvinde kan få abort i op til 24 uger på lige fod med gifte kvinder.”
Sådan lød kendelsen fra Indiens højesteret, som nu har afgjort, at alle kvinder har ret til sikre og lovlige aborter, uanset deres civilstand, skriver Indiatimes.
Højesteretten gør op med en lov fra 1971, som begrænsede abort til at gælde gifte kvinder, fraskilte, enker, mindreårige, handicappede og psykisk syge kvinder samt overlevende efter seksuelle overgreb eller voldtægt.
Kendelsen kom i forlængelse af en sag, hvor en 25-årig kvinde havde fået afvist sin anmodning om abort, efter hun var blevet gravid med sin daværende partner.
Parlamentsmedlem Mahua Moitra kalder kendelsen for “et stort skridt fremad” på Twitter.
-
11:34
Retssag mod hovedperson i Rwandas folkedrab begynder i dag
I dag begynder en retssag mod Félicien Kabuga, der er sigtet for medvirken til Rwandas folkemord, der foregik fra april til juli 1994, fortæller FN’s nyhedstjeneste.
Han er en velhavende forretningsmand, som blandt andet grundlagde radiostationen Radio Télévision Libre des Mille Collines. Radiostationen spredte propaganda og hadtale mod landets tutsi-minoritet, og spillede en væsentlig rolle i folkemordet, der anslås at have kostet omkring 800.000 mennesker livet.
Størstedelen af Rwandas befolkning – omkring 80 procent – tilhører hutu-befolkningen. Op til og under folkemordet opfordrede regeringen civile hutuer til at dræbe tutsier og hutuer, som gik ind for fredelige sameksistens mellem befolkningsgrupperne. Op mod 200.000 mennesker menes at have taget aktivt del i de tre måneder lange volds- og drabsorgie.
Den 89-årige Félicien Kabuga er blandt andet sigtet for folkemord, tilskyndelse til folkemord, politisk forfølgelse, mord og forbrydelser mod menneskeheden.
Sagen føres ved FN’s International Residual Mechanism for Criminal Tribunals (IRMCT) i Haag, som står for de resterende sager fra folkemordet i Rwanda og borgerkrigen i ex-Jugoslavien.
Det lykkedes Kabuga at holde sig skjult i 26 år, inden han blev anholdt i Paris i 2020. Han havde på daværende tidspunkt været eftersøgt af FN-domstolen i syv år og havde desuden en dusør på fem millioner dollars hængende over hovedet fra USA’s udenrigsministerium.
-
10:37
Invasiv orm puster til fødevarekrise i DR Congo
Hærorm i færd med at fortære et majsblad.
Foto: Gettyimages stockphotoMajsmarker i den østlige del af DR Congo er i øjeblikket hårdt hærget af spodoptera frugiperda også kaldet hærorme, skriver africanews.
Hærorme er et alvorligt afgrødeskadedyr. De sultne orme kan ødelægge hele marker med afgrøder, hvilket kan have negative økonomiske følger.
Konsekvenserne er synlige på markederne i DR Congos østlige storby, Goma. Prisen på majs er steget markant som følge hørormens ødelæggelser. En pose majs, der før kostede 30 eller 35 amerikanske dollars, sælges nu for 75 eller 80 amerikanske dollars.
Hærorme-invasionen puster til en allerde truende fødevarekrise, hvor mere end hver fjerde congoleser befinder sig i en kritisk mangel på mad. Ifølge FN har over 27 millioner mennesker i DR Congo brug for humanitær hjælp grundet sult og konflikter.
2 år siden
-
15:26
Guinea indleder retssag mod tidligere militærdiktator
I dag indledte en domstol i det vestafrikanske land Guinea en retssag mod landets tidligere leder, Moussa Dadis Camara, og ti andre. De er tiltalt for at være medskyldige i en massakre i 2009. Retssagen åbner på 13-årsdagen for massakren.
Camara kom til magten ved et militærkup i 2008, og lovede at overdrage magten til et civilt styre. Men da det blev klart, at han selv ønskede at stille op til et kommende valg, udbrød der folkelige protester.
Den 28. september 2009 samledes et stort antal mennesker på et stadion i hovedstaden Conakry for at demonstrere. Her blev de mødt af sikkerhedsstyrker, som dræbte mindst 157 med skydevåben og macheter. France24 skriver, at mindst 109 kvinder blev voldtaget på dagen og i dagene efter.
I 2009 blev han udsat for et attentat, hvor han blev skudt i hovedet. Han kom sig dog og styrede landet til januar 2010, hvor han rejste i eksil i Burkina Faso. Her boede han, indtil han for få dage siden vendte hjem for at rense sit navn, som nogle af hans familiemedlemmer ifølge France24 udtrykker det.
-
13:42
Nyt demokratisk valg i São Tomé og Príncipe
São Tomé og Príncipe skal have en ny regering. Den afrikanske østat som ligger i Atlanterhavet ud fra Gabons kyst, har netop haft parlamentsvalg.
São Tomé og Príncipe som set på et kort over Afrika. Det politiske midterparti Independent Democratic Action var valgets helt store vinder. Med i alt 36.549 stemmer svarende til 54,55 procent, opnår partiet absolut flertal i parlamentet. Den siddende regering bestående af landets socialdemokrati fik 25.531 af stemmerne. Skriver africannews.
São Tomé og Príncipe er et af 11 afrikanske lande som Freedom House’s Freedom of the World index kategoriserer som værende frie. Freedom House vurderer graden af frihed demokrati i alle verdens lande.
-
11:20
Cuba uden elektricitet efter voldsom storm
En ødelagt tobakslagerbygning i Cubas Pinar del Rio-provins efter orkanen Ian.
Foto: Yander Zamora/Anadolu Agency via Getty ImagesEn ødelagt tobakslagerbygning i Cubas Pinar del Rio-provins efter orkanen Ian.
Foto: Yander Zamora/Anadolu Agency via Getty ImagesHele Cuba er gået i sort efter orkanen Ian tirsdag morgen ramte den caribiske østat. Med vindhastigheder på op til 200 kilometer i timen har stormen blandt andet sat landets største elværk i byen Matanzas ud af drift. Det har forårsaget en total nedlukning af landets elektricitetssystem, skriver BBC.
Ifølge FN’s kontor i landet har stormen også forårsaget omfattende ødelæggelser af infrastrukturen, bygninger, landbrug og telekommunikationssystemet. Hvor store ødelæggelser der er tale om, er der endnu ikke overblik over.
De hårdest ramte områder er angiveligt Pinar del Río-provinsen i den vestligste ende af ønationen og øen Isla de la Juventud. Provinsen er ifølge FN hjemsted for trefjerdedele af landes produktion af tobak, som er en af de vigtigste eksportvarer samt 40 procent af produktionen af bønner.
Stormen fører voldsom regn med sig, og det forventes at forårsage oversvømmelser og jordskred, som kan skade infrastrukturen endnu mere.
2 år siden
-
14:23
Vestafrikansk musikgenre får måske snart sin egen Grammy-kategori
Nigerianske Burna Boy optræder ved den 63. udgave af GRAMMY Awards åbningsceremoni 2021.
Foto: Getty ImagesNigerianske Burna Boy optræder ved den 63. udgave af GRAMMY Awards åbningsceremoni 2021. Foto: Rich Fury/Getty Images for The Recording Academy Den populære musikgenre Afrobeats med rødder i Vestafrika og særligt Nigeria er angiveligt ved at få sin egen kategori ved Grammy Awards, som er musikindustriens svar på Oscar-uddelingen.
Det er organisationen Recording Academy, der står bag den årlige prisuddeling, og ifølge administrerende direktør, Harvey Mason Jr. er der sat en proces i gang blandt organisationens medlemmer for at indstille Afrobeats som ny Grammy-kategori.
På en tur til Ghana har Mason været i kontakt med aktører fra Afrobeatsscenen for at afsøge mulighederne for at gøre Grammys til en mere inkluderende prisfest.
“Vi havde lyttesessioner, hvor vi hørte fra Afrobeats-kunstnere, vi talte om de forskellige subgenrer, hvad behovene er, hvad ønskerne er, og mit mål er at repræsentere alle musikalske genrer inklusive Afrobeats ved Grammys,” sagde Mason til det ghanesiske medie Sunrise Gist.
Grammy Awards er en række amerikanske musikpriser uddelt af Recording Academy for årets bedste præstationer inden for musikbranchen. En af Nigerias største Afrobeatsstjerner Burnna Boy var i 2021 genrens første repræsentant til at vinde en Grammy, da han vandt prisen for bedste globale musikalbum med sit album Twice as Tall.
-
10:05
Apple producerer ny iphone i Indien i et skifte væk fra Kina
Apple producerer nu deres nyeste iPhone-model i verdens andet største smartphone-marked, Indien.
Nyheden er en del af et større skift i den amerikanske gigants fremtidige produktionsstrategi væk fra Kina og til en mere spredt produktion.
Apple begyndte allerede i 2017 at lave smartphone i Indien, men indtil nu har det kun været deres ældre modeller.
Eksperter mener ifølge det amerikanske techmedie Techcrunch, at Apple vil gøre Indien til deres nye produktionshub i 2025, og at de langsomt vil fjerne deres afhængighed af Kina, hvor langt de fleste elektroniske enheder er blevet produceret over de seneste årtier.
Blandt andet har en JP Morgen-analytiker udtalt, at Apple vil flytte fem procent af deres globale iPhone 14-produktion til Indien i slutningen af 2022, mens man i 2025 vil øge kapaciteten til 25 procent af alle iPhones.
2 år siden
-
16:36
Cuba lovliggør homo-ægteskaber i usædvanlig folkeafstemning
Cubanerne har søndag godkendt regeringens omfattende ny familielov, som tillader ægteskaber mellem to mennesker af samme køn. Med den nye lovpakke vil homoseksuelle par også få lov til at adoptere børn, rugemødre bliver tilladt, og bedsteforældre får øgede rettigheder i forhold til deres børnebørn.
Lovpakken indeholder mere end 400 artikler, og den blev godkendt med 66,9 procent af stemmerne, fortalte præsidenten for det nationale valgråd, Alina Balseiro Gutiérrez.
I tiden op til folkeafstemningen har en voksende evangelisk bevægelse og andre cubanere ifølge nyhedsbureauet AP vist usædvanligt stor modstand mod lovændringerne i den lille østat, som ellers regeres stramt af det kommunistiske parti.
I cubanske valg er det kun det kommunistiske parti, som er repræsenteret, og de officielle valgresultater ender ofte i sejre på mere end 90 procent til regeringen. Det skete for eksempel ved en større forfatningsændring i 2019.
-
15:31
Ebola spreder sig i Uganda
Sygdommen ebola har gennem den seneste uge spredt sig til flere egne af det østafrikanske land Uganda. Udbruddet blev opdaget tirsdag den 20. september i Mubende-distriktet i den centrale del af landet.
Søndag havde landets sundhedsministerium registreret 36 tilfælde, hvoraf halvdelen ikke var endeligt bekræftede. Der er registret 23 dødsfald, men søndag var kun fire af dem bekræftet. Desuden er der identificeret flere hundrede nære kontakter, lyder det fra EU’s humanitære kontor, ECHO.
I løbet af ugen havde sygdommen spredt sig til yderlige seks distrikter, skriver den ugandiske avis Monitor.
Ifølge ECHO er Læger uden Grænser ved at etablere et behandlingscenter og FN’s sundhedsorganisation, WHO, har sendt medicin og andre forsyninger samt eksperter til landet.
Ebola stammer fra en virus, som kun forekommer i tropisk Afrika. Den smitter via kropsvæsker – for eksempel blod, sæd og spyt – og er yderst smitsom. Sygdommen begynder med feber og muskelsmerter men udvikler sig til lever- og nyresvigt og voldsomme indre og ydre blødninger.
Sygdommen blev opdaget i 1976 og bryder med ujævne mellemrum ud i fortrinsvist Uganda og Den Demokratiske Republik Congo. I 2014 var der dog et hidtil uset voldsomt udbrud i Vestafrika, som kostede flere end 11.000 mennesker livet. I den forbindelse var der en stor international indsats, som blandt andet førte til udviklingen af medicin mod sygdommen.
-
11:47
Kasakhstan vil ikke anerkende Ruslands afstemninger i besatte områder i Ukraine
Kasakhstans præsident Kassym-Jomart Tokayev og Kinas Xi Jinping underskriver en fælles erklæring i anledning af 30-året for oprettelsen af diplomatiske forbindelser mellem Kasakhstan og Kina i Kasakhstans hovedstad, Nur Sultan. Foto: Anadolu Agency via Getty Images Kasakhstan, en af Ruslands tætteste tidligere sovjetpartnere, vil ikke anerkende eventuelle annekteringer af Ukraines østlige regioner som resultat af afholdte folkeafstemninger. Det siger det store centralasiatiske lands udenrigsminister ifølge Reuters.
“Med hensyn til afholdelse af folkeafstemninger … Kasakhstan går ud fra principperne om staters territoriale integritet, deres suveræne ækvivalens og fredelige sameksistens,” sagde ministeriets talsmand Aibek Smadiyarov.
Afstemningerne har fundet sted i fire ukrainske områder og er ifølge mange rapporter primært udført af russiske styrker.
Kasakhstan er i stigende grad en hovedpine for den russiske præsident, Vladimir Putin. Det var her Kinas leder Xi Jinping startede sin første diplomatiske udlandstur, siden corona-pandemien ramte landet. Her forsikrede han, om at Kina ville støtte Kasakhstan “ved at beskytte dens uafhængighed, suverænitet og territoriale integritet”. En besked mange har opfattet som en slet skjult advarsel til Rusland.
Kasakhstan deler en 7.600 kilometer lang grænse med Rusland og har en betydelig etnisk russisk befolkningsgruppe.
2 år siden
-
13:56
Sydsudan: Hjælpearbejdere anklages for seksuelle overgreb i FN-lejr
I Malakal-lejren i Sydsudan, som huser internt fordrevne, begår medarbejdere i flere FN- og hjælpeorganisationer seksuelle overgreb på de fordrevne. Sådan lyder anklagerne, der har været fremsat siden 2015, men ingen har gjort noget for at efterprøve dem, retsforfølge eventuelle forbrydere eller komme problemet til livs. Det er essensen i en stor fælles graverhistorie fra The New Humanitarian og Al-Jazeera.
I en rapport fra 2020 skriver FN’s befolkningsorganisation, UNFPA, blandt andet, at der sker seksuel udnyttelse på daglig basis, og at gerningsmændene for det meste er hjælpearbejdere. Rapporten blev i oktober 2020 delt med humanitære organisationer, som arbejder i Malakal-lejren, men ikke offentliggjort. De to medier har fået den af en hjælpearbejder, som ønsker at være anonym.
Af rapporten fremgår det yderligere, at FN- og ngo-ansatte lejer huse i lejren, hvor de dyrker sex med kvinder fra lejren.
Afsløringen vækker minder om en sag fra 2018, hvor det kom frem, at flere højtstående medarbejdere hos Oxfam UKs afdeling i Haiti havde betalt unge kvinder for sex og havde brugt organisationens midler til at leje huse til formålet.
Læs også: Hård kritik af Oxfams håndtering af sag om seksuelle overgreb i Haiti
Skandalen rystede organisationen og kostede dyrt i forhold til den offentlige tillid. Også den danske del af Oxfam, Oxfam IBIS, mærkede konsekvenserne – på trods af, at den ikke havde noget som helst med skandalen at gøre.
-
13:19
Klimaskrøbelig østat roser Danmark for klimaerstatning
Torsdag lovede Danmark nye midler til erstatning for de klimaskabte tab og skader, som mange udviklingslande lider af. Den nyhed er gået verden rundt, da Danmark er det første land, som officielt lægger penge på bordet til den type bistand.
Der var derfor ros til Danmark fra FN’s talerstol fra den klimaskrøbelige nation Barbados.
“Jeg ønsker at hylde Danmark for udmeldingen tirsdag om at levere 13 millioner dollars til en fond for tab og skader, for det repræsenterer den første anerkendelse fra et nordatlantisk land om, at der er et retfærdigt behov og retfærdighed i støtte til tab og skader,” lød det fra premierminister i den caribiske østat, Mia Mottley.
Mia Mottley blev omtalt i alverdens medier sidste år, da hun kom med et meget passioneret opråb på klimakonferencen i Skotland i november. Klimaforandringer fyldte også meget af premierministeren tale ved FN’s generalsamling torsdag.
“Vi ved nu alle, hvordan det er at være i frontlinjen af klimakrisen. For nogle år siden talte man om små østater i frontlinjen for klimaforandringer, fordi vi var kanariefuglene i minen. I dag er det alle nationer i denne varme, varme sommer med skovbrande fra Californien til hedebølger i Nordamerika og Europa,” lød det fra Mia Mottley.
Nyheden om den danske støtte til tab og skader er også blevet omtalt i mange udenlandske medier som The Guardian, Politico, Washington Post og det tyrkiske nyhedsbureau Anadolu Agency
-
13:01
Danmark indgår som første land i verden unik værts-aftale med FN
Som det første land i verden har Danmark indgået en såkaldt One-UN-aftale med FN. Det betyder, at i stedet for at have individuelle aftaler med de 11 FN-organisationer, der har kontorer i Danmark, er der nu én samlet aftale mellem den danske stat og FN-systemet. Det skriver Udenrigsministeriet i en pressemeddelelse.
Både de tidligere og den nye aftale regulerer blandt andet Danmarks og FN-organisationernes pligter og rettigheder i forhold til hinanden samt spørgsmål om diplomatisk immunitet for FN-ansatte.
FN-byen i Københavns Nordhavn-kvarter har omkring 2.200 medarbejdere, og det gør København til en af de byer i verden med flest FN-medarbejdere. Den huser kontorer og lager for elleve af verdensorganisationens underorganisationer i to komplekser, Campus 1 og 2.
Følgende organisationer er tilstede i FN-byen i København:
- Den Internationale Migrationsorganisation (IOM)
- FN’s Udviklingsorganisation (UNDP)
- FN’s Miljøorganisation (UNEP)
- FN’s Befolkningsfond (UNFPA)
- FN’s Flygtningeorganisation (UNHCR)
- UNICEF
- FN’s Organisation for Industriel Udvikling (UNIDO)
- FN’s Kontor for Projektledelse (UNOPS)
- FN’s enhed for ligestilling og forbedring af kvinders forhold (UN Women)
- FN’s Verdensfødevareprogram (WFP)
- Verdenssundhedsorganisation (WHO).
Den nye aftale omfatter endnu ikke WHO og IOM, men ifølge Udenrigsministeriet er der også en aftale på vej med de to.
-
12:20
Danmark lancerer kandidatur til FN’s Sikkerhedsråd
Danmark har nu officielt lanceret sit kandidatur til FN’s magtfulde Sikkerhedsråd. Ved en reception i New York under FN’s Generalforsamling har udenrigsminister Jeppe Kofod (S), udviklingsminister Flemming Møller Mortensen (S) og Kronprinsesse Mary skudt gang i kampagnen for at sikre et dansk sæde i rådet for perioden 2025-2026.
Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) og udviklingsminister Flemming Møller Mortensen (S) i New York.
Foto: UdenrigsministerietUdenrigsminister Jeppe Kofod (S) og udviklingsminister Flemming Møller Mortensen (S) under lanceringen i New York. (Foto: Udenrigsministeriet) Ministeren påpegede også, at en plads i Sikkerhedsrådet er en af de vigtigste internationale platforme, et lille land som Danmark kan få.
”Vi stiller op til Sikkerhedsrådet med et ønske om at være brobygger og en stærk stemme for den internationale regelbaserede orden. Med en ambition om at gøre vores del for at bidrage til international fred og sikkerhed. Og med en overbevisning om, at vi kan gøre en forskel og gøre FN endnu stærkere,” sagde udenrigsminister Jeppe Kofod (S).
FN’s sikkerhedsråd har 15 medlemmer, hvoraf fem – Frankrig, Kina, Rusland, Storbritannien og USA – er permanente og har vetoret. De 10 øvrige medlemmer indvælges for toårige perioder.
”En plads i sikkerhedsrådet vil give os mulighed for at skubbe på for initiativer, der fremmer fred og sikkerhed, som er afgørende for at løse den historisk store fordrivelseskrise, der betyder at over 100 mio. mennesker er på flugt,” supplerede udviklingsminister Flemming Møller Mortensen (S).
Og det kræver ifølge generalsekretær i Oxfam IBIS, Lars Koch, en ny tilgang til både sikkerheds- og udviklingspolitik, som han håber, Danmark kan bidrage med i Rådet.
”Det er vigtigt, at Sikkerhedsrådet arbejder med fredsopbygning og konfliktforebyggelse, hvor civilsamfundet inddrages, og ikke kun med militære spørgsmål. Ulige samfund med store forskelle mellem rige og fattige og med ulige muligheder for politisk indflydelse er en vigtig årsag til voldelige konflikter,” skriver han i en mail.
Læs også: Holger K. får brug for en mere ambitiøs klimapolitik, hvis Danmark skal ind i FNs Sikkerhedsråd
At blive valgt ind i Sikkerhedsrådet kræver to tredjedele af stemmerne fra FN’s Generalforsamling, der tæller 193 medlemslande. Valget til Sikkerhedsrådet finder sted i juni 2024.
2 år siden
-
12:44
Præsident: ”Indfør ny CO2-afgift ved international shipping”
Der skal indføres en ny CO2-afgift på internationale fragtskibe. Det argumenterede Marshallørernes præsident David Kabua for i sin tale ved FN’s generalforsamling i New York, som finder sted i disse dage.
Kabua fortalte generalforsamlingen, at verden er nødt til at øge sin produktion af vedvarende energi drastisk, samtidig med at han bebudede Marshalløernes forpligtelse til nul-emission.
“Marshalløerne har foreslået en CO2-afgift for international skibsfart. Jeg opfordrer ydmygt alle lande til at omfavne dette.”
Marshalløernes præsident advarede om, at hvis verden ikke handler for at redde stillehavsnationerne fra stigende havniveauer, vil der snart ”ikke være et de Forenede Nationer tilbage.”
-
10:37
Iran: Syv døde og internet-afbrydelser i fortsatte protester
Syv mennesker er meldt døde i Iran efter fem dages protester i forbindelse med, at den 22-årige kurdiske iraner Mahsa Amini døde i politiets varetægt fredag.
Protesterne foregår ifølge The Guardian i mindst 15 byer, og de iranske myndigheder er mødt tilstede med massivt politiopbud. Lokale medier melder om yderligere 450 sårede og 500 arresterede. En af de døde er ifølge myndighedernes oplysninger politimand.
Der har også været rapporter om, at beskedtjenesten WhatsApp og Instagram-kontoer med iranske ip-adresser er blevet blokeret samt internet-blackouts i dele af landet. Den iranske minister for telekommunikation Issa Zarepour har udtalt til statens officielle nyhedsmedie Irna, at der har været “midlertidige restriktioner i dele af landet og i nogle timer.”
Det er særligt de iranske kvinder, der protesterer mod det hårdhændede moralpoliti, som håndhæver loven om, hvordan kvinderne skal bære hijab. Landets leder Ebrahim Raisi har gentagne gange proklameret, at han vil “stramme op på islamisk moral.”
Læs også: Oplever iranerne lige nu et George Floyd-øjeblik?
Raisi talte i øvrigt på FN’s generalforsamling onsdag. Her nævnte han ikke demonstrationerne eller Amini med et ord, men kritiserede derimod vestlige lande for deres reaktion på en “hændelse under efterforskning i Iran”.
-
10:08
Hver anden dansker: Kampen mod madspild er forbrugernes eget ansvar
Halvdelen af danskerne mener, at de selv har det største ansvar for at mindske madspild. Det viser en undersøgelse lavet af Kantar Public for organisationen Stop Spild Af Mad og Landbrug & Fødevarer.
Kun hver femte af de adspurgte peger på, at supermarkedskæderne har et ansvar, mens kun seks procent kiggede mod fødevareproducenterne og politikerne i Folketinget.
Ansvarsfølelsen overrasker positivt hos områdedirektør for Analyse & Statistik i Landbrug & Fødevarer, Per Vesterbæk:
“Det er interessant, at så mange danskere tager opgaven med at mindske madspildet på sig. Det tyder på, at husholdningernes madspild er på vej nedad, og det er rigtig godt for både klimaet og den enkeltes økonomi,” siger han.
Undersøgelsen er lavet i anledning af den nationale Madspildsdag den 29. september. Her vil Kantar Public, Stop Spild Af Mad og Landbrug & Fødevarer lancere Madspildsindeks.dk, en årlig undersøgelse af danskernes holdning til madspild.
2 år siden
-
15:40
Åbent brev fra ngo’er: FN bør handle nu for at redde millioner fra sult
FN’s medlemsstater bør gå sammen om at finde den nødvendige finansiering til at skaffe mad til mennesker i verdens mest udsatte lande. Ellers kan op mod 50 millioner mennesker miste livet, skriver 238 ngo’er i et åbent brev, der blev offentliggjort i går under FN’s generalforsamling i New York.
På verdensplan er omkring 345 millioner mennesker i fare for at ende i decideret hungersnød, fremgår det af FN’s Fødevareprograms seneste opgørelse. Flere store kriser som corona-pandemien og krigen i Ukraine har hævet tallet fra 135 millioner i 2019.
De mange organisationer argumenterer for, at verdenssamfundet skal kanalisere flere penge til at understøtte fødevaresystemerne i konfliktramte lande. Der skal blandt andet bruges flere penge på at holde en hånd under småbønder.
Noget af støtten kan komme fra de 4.500 milliarder kroner, som FN-landene tilsammen bør afstå til erstatning for klimatab og -skader, mener brevets medunderskrivere, blandt andre Dansk Flygtningehjælp og CARE.
-
14:39
Colombia til FN: Hvad er farligst olie eller koka?
Krigen mod narkotika har varet i 50 år, og den har indtil videre ikke fået bugt med illegale stoffer. Nu opfordrer Colombias nyvalgte præsident, Gustavo Petro, til at afslutte den langvarige krig mod narko. Det gjorde han under sin tale i FN’s generalforsamling tirsdag.
Den venstreorienterede statsleder nævnte, at mange oprindelige folk i regnskoven er afhængige af at dyrke kokablade. De har ikke mange andre muligheder, men det fører ifølge præsidenten til, at de bliver dæmoniserede. Petro argumenterede også for, at det er irrationelt at forbyde koka, mens kul og olie, som fører til klimaændringer, er lovligt.
“Hvad er farligst for os kul, olie eller koka? Olie og kul bliver beskyttet, selvom det kan føre til vores ødelæggelse. Magten i verden er blevet irrationel,” lød det fra præsidenten, som også fremhævede den vold, som har plaget landet i årevis.
-
12:13
Kirgisistan og Tadsjikistan lover fredelig løsning
Grænsekonflikten mellem de to centralasiatiske lande Kirgisistan og Tadsjikistan tog til midt i sidste uge og har kostet omkring 100 mennesker livet. Nu har begge lande lovet hver især at trappe konflikten ned og forsøge at løse konflikten. Det skriver CNN.
Det er ikke første gang de to lande bruger våben mod hinanden. I april 2021 blev mindst 55 mennesker dræbt i en tre-dage lang konflikt, og i januar 2022 var der igen mindre sammenstød.
Kampene i denne måned var mere voldsomme, og der er rapporter om, at parterne har brugt både kampvogne og luftstyrker.
De to lande var begge tidligere en del af Sovjetunionen, og de blev selvstændige, da landet gik i opløsning i 1991. Der er nu tre væbnede konflikter mellem de 15 lande, der opstod efter Sovjetunionens sammenbrud. De to andre er mellem Ukraine og Rusland og mellem Armenien og Aserbajdsjan.
-
10:41
Danmark går ind i juridisk kamp mod Rusland
For første gang nogensinde anmoder Danmark om at gå ind i en sag mellem to andre stater ved International Court of Justice (Den Internationale Domstol), skriver udenrigsministeriet i en pressemeddelelse.
Da Rusland i februar startede deres “militære operation” i Ukraine, var det med den begrundelse, at Rusland ville stoppe et folkedrab, som Ukrainerne angiveligt havde startet i regionerne Luhansk og Donetsk.
Den Internationale Domstol skal tage stilling til om, at Ruslands angreb på Ukraine var baseret på falske anklager om folkedrab, og om det er misbrug af folkedrabskonventionen. Den 16. marts 2022 besluttede ICJ foreløbigt, at Rusland øjeblikkeligt skulle suspendere den militære operation i Ukraine, hvilket Rusland ikke har efterlevet.
Udover Danmark har Letland, Litauen, New Zealand, Stor Britannien, Tyskland, USA, Sverige, Italien, Frankrig, Rumænien og Polen anmodet om indblandelse.
2 år siden
-
14:44
Nobelprismodtager: Der er en simpel løsning på verdens problemer
Fattigdom, ulighed og klimaforandringerne bliver diskuteret ved FN’s Generalforsamling i New York, som finder sted i denne uge. Men værktøjet til at løse de fleste af verdens udfordringer er hverken innovativ eller synderligt kompliceret, fortæller modtager af Nobelprisen i økonomi fra 2019, Abhijit Banerjee.
Banerjee siger at løsningen på verdens mest presserende udfordringer er:
”Penge. Alt andet kommer i anden række.” Vi behøver ikke at være så sofistikerede, vi behøver ikke bekymre os så meget om incitamenter, men vi bør give folk nogle penge og lade dem leve et bedre liv.”
På den måde gør Banerjee op med fortidens anti-fattigdomsteorier, som har bygget på troen om, at folk, der lever i fattigdom, ikke kunne regnes for at bruge penge fornuftigt.
-
11:20
Skrøbelige lande vil have dækket klimaskader med global skat
En global skat på CO2-udledninger eller flyrejser skal hjælpe med at dække for de tab og skader, der særligt rammer udviklingslande som følge af klimaændringer. En række klimaskrøbelige lande vil diskutere forslaget ved FN’s generalforsamling, der foregår i denne uge i New York. Det viser dokumenter, der er blevet lækket til The Guardian.
Rige lande har lovet at levere støtte til udviklingslandes indsats for at reducere de klimaskadelige udledninger og tilpasse sig klimaforandringer. Udviklingslande og mange grønne organisationer mener imidlertid, at velstående lande også må hjælpe med at finansiere skader og tab efter katastrofer med relation til den globale opvarmning.
Det kan blive en dyr affære. En række forskere har for nyligt udviklet en model, der har beregnet, at Kina og USA hver især ville kunne sagsøges for 1,8 billioner dollars for økonomiske tab, der kan forbindes med deres udledninger af drivhusgasser.
Læs også: Forskere: USA og Kina kan hver sagsøges for klimaskader for 1.800.000.000.000 dollars
-
9:30
Human Rights Watch: Jordans regering undertrykker politisk uenighed
Myndighederne i Jordan forfølger, tilbageholder og chikanerer journalister, politiske aktivister og medlemmer af politiske partier, rapporterer Human Rights Watch.
Mellem 2019 og 2022 har de jordanske myndigheder flere gange brugt brede strafferetlige bestemmelser til at arrestere og sigte borgere for fredeligt at udtrykke deres politiske meninger på sociale medieplatforme eller i offentlige forsamlinger. Politiske partier, der har udtrykt modstand til regeringen, er også blevet opløst, fortæller Human Rights Watch.
Jordans partnere og donorer, såsom USA og EU, har demokratisk regeringsførelse som nøglemål for deres økonomiske og politiske samarbejde med Jordan, men har stadig ikke reageret på rapporterne.
2 år siden
-
14:57
Flertal har positivt syn på FN
I disse dage er statsledere fra stort set hele verden samlet under FN’s årlige generalforsamling i New York. Og det sker med opbakning fra befolkningerne, viser en ny undersøgelse af det amerikanske institut Pew Research Center.
Undersøgelsen har spurgt befolkninger i 19 lande om holdningen til FN – men der er kun tale om rige lande. I gennemsnittet har 65 procent af befolkningerne i landene et positivt syn på den store verdensorganisation, mens 27 procent har et negativt syn. Israel skiller sig mest ud, da 70 procent i landet ser negativt på organisationen. I Grækenland og Japan er henholdsvis 49 og 48 procent af befolkningerne negativt stemt overfor FN. Andelen af mennesker med et positivt syn på FN er højest i Polen, Sydkorea og Sverige.
Statsledere fra hele verden går tirsdag på talerstolen i den store FN-bygning, og den første taler bliver som traditionen foreskriver den brasilianske præsident. Den danske statsminister, Mette Frederiksen (S), skal efter planen tale til verdens nationer lørdag.
-
14:18
Ukrainske tropper hjemkaldes fra fredsbevarende mission i DR Congo
De ukrainske soldater har forladt FN-missionen i Den Demokratiske Republik Congo. De er blevet trukket hjem for at deltage i krigen mod Rusland, som invaderede dele af landet i februar.
En af de ukrainske helikoptere i den fredsbevarende mission, MONUSCO.
Foto: MONUSCOEn af de ukrainske helikoptere i den fredsbevarende mission, MONUSCO.
Foto: MONUSCODet drejer sig om 250 ukrainske soldater ud af den fredsbevarende missions samlede styrke på 12.000 soldater. Med sig har de taget otte helikoptere, hvilket var en tredjedel af FN’s helikopter-styrke i landet.
Helikoptere er en helt central del af FN-styrkens, MONUSCO, udstyr i landet. Især i landets østlige del, hvor størstedelen af styrken er udstationeret, er det svært at komme rundt uden.
Ifølge britiske BBC advarede diplomater allerede i marts om, at tilbagetrækningen af helikopterne kan få alvorlige konsekvenser for den fredsbevarende mission.
Området er kendetegnet ved, at der er få og ofte dårlige veje. Så når soldaterne skal flyttes eller rykkes ud til akutte situationer, er det for det meste nødvendigt at bruge helikoptere.
Allerede i marts oplyste den ukrainske regering, at den ville trække sine FN-soldater hjem fra hele verden. Udover Den Demokratiske Republik Congo havde Ukraine soldater og politifolk i Mali, Sydsudan, Sudan, Cypern og Kosovo.
