”Om der så mod alle odds skulle komme en fredsaftale i Yemen i morgen, går der lang tid, før dens effekt ville kunne mærkes, og den yemenitiske befolkning igen står oprejst med sul på kroppen.”
Sådan siger Adriana Ferracin Kleivan, humanitær koordinator for nødhjælps- og udviklingsorganisationen ADRA Danmark. Hun er netop hjemvendt fra Yemens hovedstad Sana ́a. Her erfarede hun, at forsøget på våbenhvile og fredsforhandling i december var som at tisse i bukserne for at holde varmen.
Faktum er, at antallet af mennesker med behov for humanitær bistand i Yemen er steget fra 22,2 millioner i 2018 til 24 millioner i 2019. Tallene kommer fra OCHA og UNHCR. Hver 7. yemenit er nu drevet på flugt inden for landets egne grænser, og knap 17 millioner er usikre på, hvor næste måltid skal komme fra. Situationen for befolkningen bliver kun værre, og der er fortsat massivt behov for humanitær bistand.
Fødevaremængder ujævnt fordelt
I december 2018 blev krigens parter enige om at indgå en våbenhvile i den strategisk vigtige havneby Houdayda. Formålet var bl.a. at åbne op for humanitær hjælp fra FN, FN’s fødevareprogram, WFP, og nødhjælpsorganisationer. Aftalen holdt kun i få dage, og fødevarehjælpen er nu strandet i et usikkert kamp-område. Her er mad nok til at brødføde 3,7 millioner mennesker i en måned, men lagrene risikerer at rådne op under opbevaringen.
”Frontlinjen flytter sig hele tiden, og hverken nødhjælpsorganisationer eller lokale handlere vil risikere livet for at fragte fødevarehjælpen fra havnen til resten af det oprørs-kontrollerede område. ADRAs maduddeling i Houdeyda og Hajja er dog ikke direkte begrænset af stridighederne om havnen. Vi køber fødevarer lokalt i de områder, vi har adgang til, da vi har personale, der selv er yemenitter, og som er accepteret af autoriteterne,” siger Adriana Ferracin Kleivan.
Ifølge den humanitære koordinator boomer hovedstaden Sana ́as supermarkeder ironisk nok af mad. Problemet er, at befolkningen mangler købekraft på grund af hyperinflation. Desuden er offentlige lønninger ikke blevet betalt i 2 år på grund af det oprørsstyrede regeringsskifte.
”Jeg bemærkede, at de, der har råd til at købe mad på markeder eller i forretninger, kun køber en eller få varer ad gangen. Mængden af både voksen- og børnetiggere er desuden steget kraftigt siden 2015, da krigen brød ud. Jeg så særligt børn bede om mad mellem biler på vejene, og flere af dem sov på gaden. Antallet af underernærede yemenitter er støt stigende, og det ses tydeligt i gadebilledet, hvor selv voksne mænd har indsunkne øjne og tynde arme.”
Umuligt af flygte
Yemenitterne ses ikke på listerne over mennesker i europæiske flygtningelejre, for de er fanget inden for Yemens grænser. Mod nord støder de på den ene part i krigshandlingerne – Saudi-Arabien. Mod sydøst kontrollerer Islamisk Stat og Al-Qaeda flere områder, og skulle en heldig yemenit være nået til den østligste grænse, begynder kampen om at få lov til at blive, bo og arbejde i Oman.
Derfor flygter yemenitterne internt i landet, ofte fra kamphandlinger et sted til kamphandlinger et andet. Giver de op og forsøger at flygte tilbage til deres hjem, bliver de mistænkeliggjort ved de mange checkpoints med spørgsmål om, hvorfor de kommer fra fjendens territorium.
”Under mit ophold besøgte jeg et center for internt fordrevne flygtninge i Sana ́a, sat op af vores samarbejdspartner ADRA Yemen. Her modtager de dagligt over 200 udmattede personer, der har gået længe og ofte har akutte behov for mad, rent vand, bolig og lægehjælp. Mange af dem er enlige kvinder med store børneflokke.”
Befolkning i knæ
Adriana Ferracin Kleivan vurderer, at yemenitternes evne til at fortsat at håndtere presset på overlevelse er svækket.
”Det er svært at spore håb i øjnene på civilbefolkningen. Folk, jeg talte med på gaden, ønsker hverken houthierne eller den saudisk-støttede regering. De vil bare have fred og mad. Nogle bad mig give dette budskab videre til Vesten: ”Vi er et fredeligt folk, og det er ikke vores krig, men en kamp mellem grådige magthavere”,” refererer den humanitære koordinator.
I 2016-2018 fandt den største koleraepidemi kendt i nyere tid sted i Yemen. Underernæring samt et kollapset sanitets- og sundhedssystem medvirkede til, at mange børn bukkede under for epidemien. 1,1 millioner mennesker blev smittet. I april begynder regnsæsonen igen, og udbrud af en ny epidemi er sandsynlig.
ADRA Danmarks projekter i Yemen er blandt andet støttet med midler fra Danida.
