Sofie Lassen-Kahlke ny ambassadør for ‘Giv jord til mor’

Forfatter billede

Den 9. maj vil tusindvis af frivillige ringe på dørene over hele Danmark med raslebøsser, når Mellemfolkeligt Samvirke landsindsamling ’Giv jord til mor’ finder sted.

Blandt de mange indsamlere er skuespillerinden Sofie Lassen-Kahlke, som har sagt ja til at være indsamlingens ambassadør, skriver Mellemfolkeligt Samvirke i en pressemeddelelse onsdag.

Den ny ambassadør hjælper dermed med at sætte fokus på kvinders manglende adgang og rettigheder til jord i Zambia, Tanzania og Nepal. I den forbindelse rejser hun i april til Zambia for at besøge nogle af Mellemfolkeligt Samvirkes samarbejdspartnere.

Seje kvinder

– Jeg glæder mig utrolig meget til at møde nogle af de seje kvinder, som jeg har læst og hørt om. Det virker så enkelt, når man kommer fra Dan-mark, men i Zam-bia er rettigheder noget, de færreste kvinder overhove-det er klar over, at de har, siger Sofie Lassen-Kahlke.

Kvinder i u-lande dyrker mellem 60 og 80 procent af jorden, men de ejer kun ca. 5 procent af den. De steder, hvor kvinder ejer jord, er familiens generelle velfærd væsentlig bedre end i familier, hvor de ikke gør. Mellemfolkeligt Samvirke arbejder systematisk med denne lange seje kamp for kvinders ret til jord og er med til at gøre en positiv forskel for tusinder af fattige mennesker, hedder det.

Mit beskedne bidrag

– Hvis mit beskedne bidrag kan få andre til at melde sig som indsamlere og støtte kampen mod fattigdom og sult, så vil jeg være utrolig stolt, siger Sofie Lassen-Kahlke.

Mellemfolkeligt Samvirke samler ind søndag den 9. maj mellem 11 og 14. Indsamlere kan melde sig på www.ms.dk/landsindsamling. Man kan også støtte med 100 kroner ved at sende en sms med ordet MOR til 1919 og så deltager man samtidig i en konkurrence om en rejse for 2 personer til Zambia.

Yderligere oplysninger hos pressemedarbejder i MS, Sara Schlüter, på tlf. 60 43 43 21 eller e-mail [email protected]