Søren Pind (V) bliver ny integrationsminister efter partifællen Birthe Rønn Hornbech, som blev fyret fra posten tidligere tirsdag, skriver politiken.dk.
Søren Pind beholder samtidig sin nuværende post som udviklingsminister. Dette blev bekræftet i en meddelelse fra statsministeriet tirsdag middag.
Søren Pind har været nævnt som en af favoritterne til posten, fordi statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har været meget tilfreds med hans indsats som udviklingsminister.
Desuden har Søren Pind et godt forhold til Dansk Folkeparti, som anses for at være helt afgørende i rollen som integrationsminister.
Flere avisers online-tjenester skrev senere tirsdag, at Pind ventes at spille en fremtrædende rolle i Venstres valgkamp som “slugger” sammen med partifællerne, den nye undervisningsminister Troels Lund Poulsen og den ligeledes nyudnævnte skatteminister, Peter Christensen, der har været en meget aktiv politisk ordfører.
Hvordan dette og hans nye dobbelte minister-taburet vil påvirke indsatsen som udviklingsminister er endnu uvist.
Da han blev udviklingsminister, udråbte den sjældent ordknappe Pind fra starten sit nye job som “frihedsminister” til en drømmetjans, hvor han kunne arbejde for demokrati og menneskerettigheder og lange ud efter afrikanske despoter.
Pind har brugt denne platform så succesfuldt, at han nærmest har spillet rollen som “viceudenrigsminister”, vurderer politiske kommentatorer, skriver DR online.
Med valget af Pind som dobbeltminister ønsker statsministeren at fremhæve regeringens integrationspolitik, som kommer til at spille en nøglerolle i valgkampen, lyder det fra politiske kommentatorer.
– Statsministeren vælger en høj profil med høj cigarføring, vurderer Hans Engell, som kalder Pind “en meget debatterende og kantet politiker”.
U-landsnyt kan i øvrigt tilføje:
41-årige Søren Pind blev udnævnt til sin første ministerpost nogensinde for godt et år siden og har scoret solide tal i popularitetsmålinger siden. Til gengæld er han modtaget med blandede følelser i det danske NGO-miljø, hvor hans vidtgående planer om at omlægge bistandsmidlerne, både geografisk og formålsmæssigt, har vakt modstand.
Kombinationen af de 2 ministerposter er ikke ny. Bertel Haarder (V) var både integrationsminister og minister for udviklingsbistand fra 2004 frem til valget i 2005, da Ulla Tørnæs (V) blev udviklingsminister – Venstres første på posten full time.
Hun sad til gengæld længere end nogen andre – 5 år. Tidligere udviklings-ministre er Helle Degn (S) (1993-94), Poul Nielson (S) (1994-99), der i dag bl.a. er en fremtrædende blogger på u-landsnyt, Jan Trøjborg (S) (1999-2000) og Anita Bay Bundegaard (R) (2000-2001).
SOCIALDEMOKRATISK OPFINDELSE
Venstre var oprindeligt klart imod en egentlig “u-landsminister”, idet posten bl.a. blev anset for en socialdemokratisk opfindelse. Det var dav. statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S), som ønskede en særlig minister for u-landsindsatsen.
Helle Degn blev ved den første Nyrup-regerings tiltræden i januar 1993 udnævnt til at varetage bistanden som selvstændigt ressort. Hun betitlede kort efter sit embede som udviklingsminister.
Posten indebærer ikke et selvstændigt ministerium som sådan, idet både udenrigs- og udviklingsministeren betjenes af udenrigsministeriet.
Tidligere har således både Uffe Ellemann-Jensen (V) og Per Stig Møller (K) som udenrigsministre været ansvarlige også for udviklingsbistanden. Per Stig mest fordi VK efter “systemskiftet” i november 2001 tog afstand fra en særlig post som udviklingsminister.
Der har endnu ikke siddet en udenrigs- og udviklingsminister fra samme parti på samme tidspunkt.
ØSTERGAARD og HELVEG
Længere tilbage i den politiske historie er der 2 fortilfælde, hvor ministre også specifikt skulle passe u-landsbistanden.
Fra 1977 til 1980 var Lise Østergaard (S) således minister uden portefølje med særligt henblik på udenrigspolitiske spørgsmål i regeringer under statsminister Anker Jørgensen. Det betød, at bistanden henhørte under hende.
I den borgerlige treparti-regering under statsminister Hilmar Bauns-gaard 1968-71 var K. Helveg Petersen (R) på en og samme tid kultur-minister og minister for teknisk samarbejde med u-landene samt nedrustningsspørgsmål.
Her er der i øvrigt en aktuel krølle på kombinationen af posterne som kulturminister og ansvaret for dansk bistand til u-landene.
Da Per Stig Møller blev afløst som udenrigsminister af Lene Espersen (K), ønskede han regeringens særlige Arabiske Initiativ med over i kulturministeriet. Dette skete ikke.
Han fik i stedet Center for Kultur og Udvikling (CKU) i København, som plejer de kulturelle forbindelser mellem Danmark og flere lande i Den 3. Verden.
