Kommentar af Jesper Søe, journalist
Venstre er ved at kridte banen op om udviklingsministerens omstridte forslag til en ny “grundlov” for dansk u-landsvirke og en ny strategi for vort udviklingssamarbejde.
Den første skal erstatte den hidtidige lov fra 1971, som blev vedtaget enstemmigt i Folketinget i sin tid, og den anden – strategien – afløse den forrige af slagsen, som kun er to år gammel.
Begge dele skal hastevedtages før sommerferien og lovforslaget frem-sættes allerede torsdag d. 29. marts, har Christian Friis Bach bebudet.
Udviklingsordfører Jakob Ellemann-Jensen har allerede i udtalelser til U-landsnyt.dk og Berlingske gjort det store oppositionspartis holdning klar: Man vil gerne være med til at finde en bred politisk løsning, men i så fald må der være tale om et kompromis, hvor ministeren giver indrømmelser.
Der skal herfra lyde en klar melding til Jakob Ellemann: Stå fast på de indrømmelser!
Du står overfor en minister, som indtil nu har lukket af for kritik eller slet ikke villet forholde sig til den.
Lad os tage det nye lovforslag først.
Industrien, landbruget, fagbevægelsen, de private u-landsorganisati-oners samarbejdsorgan, NGO Forum, og Dansk Røde Kors har alle ytret stærk kritik af det fremlagte forslag, som reelt er blevet til i et lukket inter-ministerielt embedsmandsudvalg – nedsat af ministeren.
Kritikken går først og fremmest på, at den nye minister vil bryde hele den administrative indretning af bistanden op og fjerne U-landsstyrelsen, som i 50 år har været garant for medindflydelse uden for det store hus på Asiatisk Plads.
Ikke så mærkeligt, for det var tanken fra den første dag i juni 1962, da Styrelsen trådte sammen for første gang under forsæde af venstreman-den Poul Nyboe Andersen – udpeget af den dav. socialdemokratiske regering i den brede opbaknings navn.
Tavs, når det gælder
Både industrien, landbruget og fagbevægelsen har i høringssvar til ministeren advaret kraftigt mod at nedlægge Styrelsen, argumenteret for, at den nemt kan reformeres efter ministerens ønsker og stillet konkrete løsningsforslag, ministeren kan følge op på, hvis han ellers vil.
Siden den offentlige høring sluttede for en måned siden har Friis Bach imidlertid ikke kommenteret disse forslag – endsige fremlagt noget, der ligner en samlet argumentation imod dem.
Hvis man ellers hører rigtigt på vandrørene i Danida, er han hverken til at hugge eller stikke i. Et det en reel dialog? Eller snarere udtryk for, at ministeren under ingen omstændigheder ønsker at drøfte en reform af Styrelsen? At han på forhånd har udelukket denne mulighed…
Heller ikke de mange opfordringer til i det mindste at udsætte lovforslaget, så det kan belyses og gennemgås bedre og dermed lodses ind på sikker grund, har han villet lytte til.
Selv om en sådan fremgangsmåde ville være i alles interesse – ikke mindst bistandens.
Derfor Jakob Ellemann-Jensen: Stå fast på dine og dit partis krav.
Hold fast i, at den folkelige medbestemmelse skal være af minimum samme omfang, som hvis Styrelsen virkelig ender med at forsvinde.
Hold fast i, at en ny bevillingskomite, som ministeren ønsker skal overtage Styrelsens bevillingskompetence, som minimum må have fem repræsentanter udefra og fire fra Danida – og ikke fire fra hver side, som Friis Bach vil have.
Det er slemt nok, at Danida-folk overhovedet rykker direkte ind i en sådan forsamling og kan sidde og blåstemple deres egne forslag, før de går videre til politikerne på Christiansborg.
Som en højtstående Danida-kilde tidligere har sagt til denne kommen-tator: “Det er som at trække sikringen i systemet”- når man med andre ord kobler de væsentlige aktører i bistanden (Styrelsen) ud på denne måde.
Økonomisk vækst og beskæftigelse må med
Med hensyn til strategien bør Venstre også stå fast.
Der skal selvsagt tages hensyn til alle de historisk bærende partier for dansk udviklingsbistand (V, S, K og R), såfremt en sådan strategi skal holde så meget som en dag efter næste valg og et evt. regeringsskifte.
Eller skal vi nu til at have nye strategier hver andet år? Eller hvert fjerde? Er dansk bistand tjent med det. Nej!
Der er således intet odiøst i at indskrive økonomisk vækst og beskæf-tigelse som et overordnet hensyn i strategien, sådan som Venstre vil.
Eller som Jakob Ellemann-Jensen bl.a. gør gældende i et indlæg i Berlingske søndag (18.03): “Hvordan skal man afskaffe fattigdom uden økonomisk vækst?”
Loven og strategien for fremtidens danske u-landsvirke skal hverken skrives i rød eller blå stue, men i bred politisk samdrægtighed.
Hvis Christian Friis Bach ikke vil erkende det, kommer bistanden til at lide under konsekvenserne.
Og denne gang kan han ikke snakke sig ud af det – eller lade tavsheden tale.
Der skal klare indrømmelser på bordet, ellers hører årtiers brede politiske enighed om bistandens “grundlov” fortiden til. Og så netop her i Danidas jubilæumsår….
Se også telegrammet
http://www.u-landsnyt.dk/nyhed/16-03-12/friis-bach-til-venstre-ikke-godt-med-ultimative-kr
——————
Kommentaren er stillet til rådighed for U-landsnyt.dk af forfatteren, der har skrevet om dansk bistand i over 40 år.
Kommentatoren har tidligere begået serien “U-landsstyrelsens fremtid” – se
http://www.u-landsnyt.dk/nyhed/25-01-12/u-landsstyrelsens-fremtid-i-hvad-har-friis-bach-eg
http://www.u-landsnyt.dk/nyhed/29-01-12/u-landsstyrelsens-fremtid-ii-tyst-forsamling-med-p
http://www.u-landsnyt.dk/nyhed/01-02-12/u-landsstyrelsens-fremtid-iii-storebror-fik-forslu
http://www.u-landsnyt.dk/nyhed/08-02-12/u-landsstyrelsens-fremtid-iv-kong-christian-og-all
