”Jeg er chokeret over de billeder af små børn, der lider. Det gør så ondt at se.” Sådan lyder én af de mange kommentarer, som Dansk Røde Kors i løbet af det seneste døgn har fået på et opslag på Facebook, hvor organisationen anmoder danskerne om støttekroner til at hjælpe i (den syriske by, red.) Aleppo. Facebookopslaget er ledsaget af et billede af to små drenge i den syriske storby, hvor der de seneste dage er foregået voldsomme kampe. Den ene dreng bløder fra hovedet, mens den anden græder "Det er NU, vi har brug for din hjælp! Børn og voksne i Aleppo lider på måder, vi slet ikke kan forestille os. De har krav på vores hjælp og beskyttelse…." De er langt fra tilfældigt, at opslaget er fulgt af et billede, fortæller Klaus Nørskov, pressechef i Røde Kors. "Billeder og video-materiale er afgørende. Det er en stærk kommunikator og en meget vigtig dimension i at forklare, hvor forfærdelig situationen i Aleppo er. Simpelt hen fordi billeder rammer folk i maven på en helt anden måde end ord og bogstaver", føjer han til. Samme melding lyder fra Per Bjerre, pressechef i Folkekirkens Nødhjælp: "Det er ofte et foto, som gør, at du reagerer. Ord og beskrivelser er også vigtige, men når du ser noget på Facebook eller Instagram, så er det billeder, der gør, at du standser op", siger han. 155.000 kr. på ét Facebook-opslag Læs videre på http://journalisten.dk/billeder-rammer-folk-i-maven-paa-en-helt-anden-maade-end-ord Kilde: Seneste nyhedsbrev torsdag fra Dansk Journalistforbunds fagblad “Journalisten”. Kerstin Bruun-Hansen er tidligere fødevarejournalist på Ekstra Bladet, forbrugerjournalist på Tænk og fast freelancer på P1 Morgen. Uddannet journalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og American University of Beirut i 2012. |
|
|
|
|