Mod betaling huser Nauru – med knap 10.000 indbyggere – 1.177 asylansøgere, som oprindeligt har forsøgt at søge asyl i Australien. Amnesty har en formodning om, at asylansøgerne lever under kummerlige forhold men kan ikke få lov at besøge dem.
To af Australiens største lejre for asylansøgere ligger uden for landets grænser – i Papua Ny Guinea og stillehavsnationen Nauru.
Nu er lejren i Nauru – Nauru detention centre – kommet i mediernes søgelys. Det skyldes at landets regering ifølge menneskerettigheds-organisationen Amnesty har afvist at lade organisationen besøge centret. Begrundelsen er angiveligt, at det er ene meget meget travl periode og at et besøg derfor ikke kan passes ind.
Amnesty siger, at organisationen foreslog forskellige datoer, men at det ikke hjalp.
Det er kun få uger siden at regeringen også nægtede en hold af menneske-rettigheds-observatører fra FN adgang.
I november 2013 kritiserede FNs flygtningeorganisation UNHCR den australske politik med at sende asylansøgere til Papua Ny Guinea og Nauru.
Læs mere i artiklen Australien eksporterer flygtninge til usle lejre i nabolande.
10.000 indbyggere – 1.177 asylansøgere
Nauru detention centre huser ifølge Radio Australia pt. 1.177 asylansøgere. Det i et land med en befolkning på lige under 10.000. Kun Vatikanet har færre indbyggere en den lille ø-stat.
En talsmand for Amnesty, Graham McGregor, fortæller at hans organisation i november 2013 besøgte Manus Island detention centre i Papua Ny Guinea, der også huser flygtninge, der oprindeligt har forsøgt at søge asyl i Australien.
I rapporten fra besøget her blev forholdene i lejren beskrevet som usle og umenneskelige. Amnesty-talsmanden siger, at organisationen har en formodning om at forholdene i Nauru detention centre er lige så dårlige.
Han mener, at Naurus myndigheder forsøger at skjule de dårlige forhold som asylansøgerne lever under.
På det seneste er der blevet rapporteret om vandmangel i lejren og tidligere har der været beskyldninger om, at børn er blevet mishandlet i lejren.
Både Nauru og Papua Ny Guinea modtager penge fra Australien for at tage imod asylansøgerne.
De flygtninge, der får asyl, får ikke mulighed for at bosætte sig i Australien men skal blive i henholdsvis Papua Ny Guinea og Nauru.
I 1980erne tjente Nauru store penge på landets fosfat-ressourcer. Men de er i dag mere eller mindre brugt op. En del af indtægterne blev placeret i en fond i stil med den norske oliefond, der skulle tjene landet i fremtiden.
Fonden blev dog ikke administreret så godt og i dag er der ikke meget tilbage af den. Det betyder at landet i dag har svært ved at få økonomien til at hænge sammen. Derfor er aftalen med Australien om at tage flygtninge mod betaling attraktiv for det lille land.
Læs mere om Nauru på Wikipedia.
Læs mere om Nauru detention centre på Wikipedia.
