Sydsudans kvinder uddannes i traditionelle mandefag

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Kvindelige blikkenslagere, mekanikere og tømrere er en vej frem for Sydsudans arbejdskraft og kvindernes kamp.

I juli i fjor fik Sydsudan, den tidligere region i Sudan, selvstændighed. I denne stat under opbygning er uddannelse, især af kvinder, en kæmpe opgave, da otte ud af ti sydsudanesiske kvinder er analfabeter. I Wau, en by med ca. 150.000 indbyggere, uddanner Don Bosco Fonden kvinder i mandsdominerede erhverv, som giver dem adgang til selvstændighed. Det skriver Le Monde.

John Garang, den karismatiske leder af SPLA (Sudan People’s Liberation Army) underskrev i 2005 en fredsaftale med den daværende regering – en aftale, som sluttede fred for første gang efter næsten halvtreds års borgerkrig. Betragtet som en helt i Sudan, benyttede Garang lejligheden til at vise sin respekt for alle dem, der led under landets elendige levevilkår – især kvinderne, som han mente havde det værst.

”Kvinder i Sudan er marginaliserede blandt de marginaliserede,” udtalte han, ”deres lidelser overstiger det utænkelige. På landet, for eksempe, skal kvinder op kl. 5 om morgenen, gå fem kilometer for at hente et par liter vand, arbejde fem timer på familiens landbrug og bruge endnu fem timer på at lave mad.”

John Garang er siden forsvundet fra billedet (han død i 2005 ved et helikopterstyrt), så hvem er der nu for at tale for kvinderne? Sydsudan har erklæret sin uafhængighed men det unge land kæmper stadigvæk med bl.a. konstant trusler om internt oprør og situationen for kvinderne er knapt forbedret. En 15-årig kvinde har større risiko for at dø under fødslen i et land med dårligt-udstyret hospitaler, hvor tvangsægteskab er standard, end hun har mulighed for at færdiggøre gymnasiet.

I modsætning til Sudan er Sydsudan skånet fra enhver religiøs ekstremisme, men det er et land hvor traditionerne og sædvanelig retfærdighed er ikke gunstige for kvinder.

De nye myndigheder har fortsat den ”affirmative action” politik, som blev indledt i 2005, og som giver kvinder en stemme i samfundet. Forfatningen pålægger således kvoter: 25% kvinder i regeringen på alle niveauer “i anerkendelse for deres rolle i befrielseskrigen.”

Men kvinder bliver sjældent belønnet med ansvarsfulde stillinger, ifølge den hollandske NGO Gender Concerns International (GCI). Dårlige uddannelser og analfabetisme betyder manglende muligheder og kvinderne befinder sig på bunden af arbejdsmarkedet.

Derfor er der behov for et vigtigt initiativ som Don Bosco Fonden, der har skabt et erhvervsuddannelsescenter i byen Wau. Centret er ikke eksklusivt for kvinder, men modtager dem med åbne arme til undervisning i erhverv, der typisk er reserveret mænd: Som bilmekaniker, tømrer, murer, m.fl. En måde at give kvinder en fremtid i et nyt land under opbygning, som har brug for en bred og dygtig arbejdskraft.