Uddannelse i Gandhis ånd

Forfatter billede

UNESCO støtter Indiens stolte tradition for uddannelse med vægt på både kunst og praktiske færdigheder.

Fra Rabindranath Tagore over Mohandas Gandhi til Amartya Sen – 1900-tallets indiske tænkere er blandt de vigtigste drivkræfter, der har formet nutidens begreber om uddannelse, der tager udgangspunkt i virkeligheden og blander kreative og praktiske fag.

Gandhi er nok det meste kendte og elskede symbol på denne strømning, og UNESCO har valgt at bruge arven aktivt ved at støtte institutioner, der tager tråden op. Dermed lader organisationen fortidens historie blive et aktiv i nutidens sociale kamp.

[video: http://www.youtube.com/watch?v=_SakitCoNYc]

Når Mahatma Gandhi Uddannelsesinstituttet for Fred og Bæredygtig Udvikling (MGIEP) indvies i New Delhi senere i år bliver det således det seneste i en række af initiativer, der fremhæver arven fra Gandhi. Det meddelte UNESCO i sidste uge. Og i en pressemeddelese giver FN-organet en række eksempler på andre projekter, der tager tråden op i Indiens stolte uddannelsestradition:

“Hvis vi skal opnå virkelig fred i denne verden, og hvis vi skal bekæmpe krig, skal vi begynde med børnene”. Ordene er Gandhis, og de udtrykker målsætningen bag New Delhis Montessori School , der modtog UNESCO-prisen 2002 for Uddannelse i Fred.

Børn er også i centrum af programmer som “Fred tværs af landegrænser” kunstværksteder, der i sommeren 2011 samlede børn fra Indien, Bangladesh og Pakistan om at male et fredsvægmaleri baseret på digte af Rabindranath Tagore og Faiz Ahmad Faiz. Det skete inden for rammerne af det nylige UNESCO-program, der hylder Rabindranath Tagore, Pablo Neruda og Aime Cesaire – fortsætter UNESCO i sin pressemeddelelse.

Den indiske regering har lanceret Saakshar Bharat, et fem-årig læseprogram for 70 millioner analfabeter, de fleste af dem kvinder. Baggrunden er blandt andet Gandhis filosofi om, at “fattigdom er den værste form for vold” – og et højt antal af igangværende uddannelser vil være afgørende for at hjælpe millioner af indere ud af fattigdommen.

Tilsvarende har mange indiske ngo’er fostret banebrydende nytænkning: UNESCO-partneren The Barefoot College i Tilonia er den eneste skole i verden, som udelukkende optager personer uden formel uddannelse – og er udtrykkeligt baseret på Gandhis filosofi om tjeneste og bæredygtighed.

Nirantar, en kvindeorganisation i Uttar Pradesh, har vundet en UNESCO-pris for en avis, der udkommer hver anden uge, er produceret af lavkaste kvinder og distribueres til mere end 20.000 nye læsere.