Fredag (8. sept.) forsøger FN igen med sin alfabetiseringsdag at minde verden om de 771 millioner jordboer, der ikke kan læse og skrive.
Men FNs egen fokusering på 2015 Målene er en af årsagerne til, at analfabeterne glemmes, for alfabetisering er ikke blandt målene, skriver Danidas månedsavis “Udvikling”, som udkommer mandag.
Af Mads Mariegaard
journalistpraktikant i Udenrigsministeriets Kommunikationsenhed
Analfabetisme er et af verdens store uløste problemer, og det ved det internationale samfund. Derfor lovede 155 lande på UNESCOs Uddannelse for Alle-konference i Jomtien, Thailand, i 1990 hinanden at reducere antallet af analfabeter markant på 10 år.
Det lykkedes delvist, men verdens befolkningstal steg omtrent lige så meget, så i 2000 i Dakar i Senegal aftalte landene at halvere antallet af analfabeter – nu over 15 år.
Når ambitionerne er så store, hvorfor er problemet så ikke løst for længst? Spørger man alfabetiseringseksperten David Archer, uddannelseschef hos den internationale NGO ActionAid, er der ingen tvivl.
– Det skyldes de manglende investeringer i programmer for voksne analfabeter, forklarer han. I rapporten Writing the Wrongs konkluderer Archer, at alfabetisering af voksne styrker ligestilling, menneskelig og økonomisk udvikling og bekæmpelse af aids. Men hans vigtigste argument er dette: Voksne, der kan læse og skrive, får børn, der kan læse og skrive.
Pointen er, at vil man analfabetismen til livs, er det ikke nok at få alle børn i skole. De voksne skal også. Det pegede udviklingsminister, Ulla Tørnæs (V), på, da hun talte ved en Uddannelse for Alle-konference i København i januar:
– For ensidig opmærksomhed på grunduddannelse kan resultere i, at man forsømmer de voksne og unge, som aldrig kom i skole eller er droppet ud. Vi fokuserer også på grunduddannelse, men vi ser det i et bredere perspektiv, sagde hun.
Men det gør alle donorer ikke, vurderer bistandskonsulent Poul Erik Rasmussen fra Danidas Bistandsfaglige Tjeneste (BFT): – Donorerne har gennem længere tid forsømt alfabetisering af voksne.
2015 Målenes skyld
Alfabetisering er et stort og gammelt problem, som har fået megen opmærksomhed gennem tiderne. Så hvorfor er det sådan gået i glemmebogen?
U-landsorganisationen Ibis mistænker FNs ellers meget roste 2015 Mål, fordi de tager opmærksomheden væk fra UNESCOs Uddannelse for Alle-mål, som indeholder verdens løfte om at halvere antallet af analfabeter.
– Bagsiden af fokuseringen på at nå 2015 Målene er, at de mål, som ikke kom med på listen, herunder alfabetisering, bliver beskåret, siger kommunikationschef i Ibis, René Jacobsen til “Udvikling”.
FN har forenklet målene for lettere at nå dem. Nummer 2 af FNs 8 såkaldte 2015 Mål (Millenium-målene) siger, at alle børn skal have mulighed for at gennemgå en grundskoleuddannelse. Men alfabetisering fremgår ikke direkte af nogen af 2015 Målene.
En forklaring kan være, at en af de store donorer, Verdensbanken, ikke tror på alfabetisering. I 1990erne slog banken fast, at investeringer i alfabetisering havde en ringe virkning, men det er forkert, mener bistandskonsulent Poul Erik Rasmussen:
– Det har vist sig, at de økonomiske og sociale fordele ved alfabetisering er lige så store som ved grunduddannelse.
Her kan kun hver tredje læse
Verdens mindst alfabetiserede land er ifølge FN vestafrikanske Burkina Faso, og på Danmarks ambassade i hovedstaden Ouagadougou vurderer man, at kun 32 procent af befolkningen kan læse og skrive.
Det fattige Sahel-land er et af Danmarks 15 – nu snart 16 – programsamarbejdslande og dermed et af de steder, hvor udviklingsministerens løfte om ikke at forsømme alfabetisering skal følges op.
Det gør man via et program rettet mod Burkina Fasos uddannelsessektor, og af de 20 millioner kr., Danmark giver om året, går omkring 4 millioner direkte til alfabetisering af voksne.
Pengene er med til at finansiere burkinske alfabetiseringscentre, hvor voksne analfabeter og unge, der ikke er kommet i skole eller er droppet ud, kan gå i skole i 2 til 3 år. Det sker i de 4 måneder om året, hvor der er mindre at lave i marken.
Over 11.000 alfabetiseringscentre ligger i dag i Burkina Faso, de fleste af dem i landdistrikterne.
I skole i bushen
Hvis en landsby i Burkina Faso henvender sig til provinsafdelingen af det burkinske undervisningsministerium eller en NGO, kan den få en lærer, en læseplan og penge fra undervisningsministeriet til at oprette et alfabetiseringscenter, forklarer Danmarks ambassadør i Burkina Faso, Margit Thomsen, men der er også vanskeligheder.
– Et af alfabetiseringscentrenes problemer er, at lærerne ikke er godt nok uddannede. Ofte har de selv kun gået i skole i 2-3 år, forklarer hun og uddyber:
– Til gengæld bor mange af dem i de områder, hvor alfabetiseringscentrene ligger, og de kender derfor de lokale forhold godt. I grundskolen har man et andet problem. Mange af grundskolelærerne bor i byerne og har fået en rimelig god uddannelse, men det kan være svært at få dem til at tage ud i bushen, hvor der ofte er mangel på selv de mest elementære faciliteter som el og vand.
Mens undervisningen på alfabetiseringscentrene foregår på lokale sprog, kæmper Danmark og de øvrige donorlande med grundskolernes undervisningssystem, som bygger på den franske model.
Systemet medfører, at bøgerne ofte er på fransk, som mange burkinere ikke forstår, og det er bygget op, så endemålet – som i Frankrig – ideelt er en akademisk uddannelse.
– Det er der slet ikke brug for i så stort omfang i Burkina Faso. Derfor er det utroligt vigtigt, at læseplanerne og undervisningssproget bliver tilpasset lokale forhold, og at håndværksmæssige og tekniske uddannelser efter grundskolen fremmes. Og det er man i gang med, siger Margit Thomsen.
Danmarks målsætning er, at andelen af indbyggere i Burkina Faso, der kan læse og skrive, stiger fra 32 procent i 2005 til 40 procent i 2010. En dygtig burkinsk undervisningsminister og et godt samarbejde mellem de donorer, der arbejder i landet, har gjort Margit Thomsen optimistisk:
– Det går fremad, siger hun, og vi regner med, at vi når det.
Analfabetisme
FN anslår, at der er 771 millioner voksne analfabeter i verden. Opgørelsen er baseret på, at man er analfabet, når man er fyldt 15 uden at kunne læse og skrive, men der findes også bredere definitioner, f.eks. at være ude af stand til at deltage som aktiv medborger i et samfund.
Burkina Faso
Burkina Faso er et af verdens fattigste lande, og ifølge FN også det mindst alfabetiserede. Landet har 12,4 millioner indbyggerne, og det officielle sprog er fransk, fordi Burkina Faso var fransk koloni, før det blev selvstændigt i 1960. Danmark har arbejdet med udvikling i landet siden 1979 og driver en ambassade i hovedstaden Ouagadougou.
