Opdatering: Denne artikel er skrevet fredag. Lørdag har den ukrainske præsident, Volodimir Zelenskij, på sin officelle Twitter-konto takket Tyrkiet for at have lukket for russiske krigsskibe gennem sine stræder til Sortehavet, men det blev ikke bekræftet af tyrkiske myndigheder, at det rent faktisk er sket. Søndag antyder den tyrkiske udenrigsminister, at det muligvis kan komme på tale at lukke for passage af russiske krigsskibe inden for rammerne af Montreux-konventionen.
EU og USA har i ugevis raset over Ruslands fremfærd ved Ukraines grænser. Torsdag rykkede russisk militær over grænsen til nabolandet, og det har fået fordømmelserne fra Vesten til at nå nye højder.
Men ud over de vestlige lande har resten af verden været noget mere forsigtige i deres udmeldinger om situationen. Kenya tog afstand fra invasionen i en tale ved et krisemøde i FN’s Sikkerhedsråd tirsdag, og det samme gjorde Ghana og Gabon, der også sidder i rådet.
Læs også: Kenya: Ukraine-krisen er et ekko af Afrikas historie
Den Afrikanske Union præsenterede en erklæring torsdag, hvor der bliver udtrykt “ekstrem bekymring” over situationen. Erklæringen opfordrer Rusland og andre til at respektere international ret og Ukraines nationale suverænitet.
Der er dog et stykke til USA’s og EU’s ordvalg, hvor sidstnævnte torsdag udtrykte “den stærkeste fordømmelse” af Ruslands invasion af Ukraine.
Erdogan i dilemma
Mange udviklingslande eller mellemindkomstlande forsøger imidlertid at gå på to ben i den eskalerende krise. Det gælder ikke mindst Tyrkiet, som har fine forbindelser med Ukraine og samtidigt har en slags alliance med Rusland, om end den er noget skrøbelig.
Den tyrkiske præsident, Recep Tayyip Erdogan, har kaldt invasionen af Ukraine “uacceptabel” og “et brud på international ret”. Han understreger imidlertid også, at Tyrkiet har gode forbindelser med begge lande, og at han har talt med både Ruslands præsident, Vladimir Putin, og den ukrainske præsident, Volodimir Zelenskij.
Ukraine har nu officielt bedt Tyrkiet om at lukke dets stræder for russiske skibe. Tyrkiets udenrigsminister, Mevlüt Çavuşoğlu, har fredag reageret ved at sige, at det kan komme på tale, hvis situationen officielt bliver klassificeret som krig, men at der er nogle principper i den såkaldte Montreux-konvention (også kaldt Strædekonventionen, red.), der skal tages i betragtning.
Ellers har der ikke været de helt store reaktioner på invasionen fra Mellemøsten. Saudi-Arabiens FN-ambassadør, Abdulaziz Alateek, udtrykte ved krisemødet i FN’s Sikkerhedsråd bekymring og opfordrede til en fredelig løsning på konflikten.
Selv et land som Israel, der har en historisk tæt alliance med USA, har været forbeholden med at fordømme Ruslands fremfærd. Landet har ifølge en artikel i Jerusalem Post forsigtigt udtrykt solidaritet med Ukraines folk – men uden at risikere stærke vendinger, der kan svække forbindelserne med Rusland.
Imran Khan besøger Putin
I Asien er der ligeledes mange forbehold at tage. Her rammer konflikten ind i et kompliceret magtspil mellem stormagterne. Pakistans premierminister, Imran Khan, besøgte onsdag Putin i Moskva. Det er det første officielle besøg i Moskva af en pakistansk premierminister i 23 år, bemærker Foreign Policy i en analyse.
Imran Khans besøg skal ses i lyset af landet rivalisering med Indien, lyder det i analysen. Rusland har traditionelt haft en stærk alliance med inderne, men New Delhi er selv begyndt at kigge mere mod vest, mens Pakistans forhold til Washington ikke er det bedste. Imran Khan har selv udtrykt frustration over, at den amerikanske præsident, Joe Biden, ikke har ringet til ham efter indsættelsen i Det Hvide Hus januar sidste år.
Den indiske premierminister, Narendra Modi, talte selv med Putin torsdag aften. Ifølge myndighederne opfordrede Modi til et øjeblikkeligt stop for krigshandlingerne, og gav udtryk for, at uenighederne mellem Vesten og Rusland kun kan løses gennem diplomati og forhandlinger, skriver det indiske medie Economic Times.
Kina udtrykte støtte til Rusland for et par uger siden ved åbningen af de olympiske vinterlege i Beijing. I en fælles erklæring med russerne opfordrede Kina NATO til at stoppe udvidelsen mod øst. Rusland har da også ventet med invasionen til efter Kinas store moment med OL sluttede i weekenden, som nogle spåede.
Det betyder dog ikke nødvendigvis, at Kina er ubetinget tilhænger af invasionen. Kina er Ukraines største handelspartner, skriver BBC. USA har forsøgt at presse Kina til at bruge sin indflydelse i Moskva til at dæmpe Putins fremfærd, men officielt har Kina forsøgt sig med en balancegang, hvor man peger på, at Ukraines suverænitet bør respekteres, men uden de store fordømmelser af Ruslands adfærd.
Bolsonaro på kontroversielt visit
Der bliver også gået balancegang i Latinamerika. Ud over russiske allierede som Cuba og Venezuela har de fleste nationer taget afstand fra Ruslands fremfærd, ifølge en artikel i Mercopress. Det gælder eksempelvis Chile, Peru og Uruguay. Argentina, som ellers har tætte bånd til Moskva, har ligeledes opfordret til en fredelig løsning, men oppositionen i landet har kritiseret regeringen for at være for mild mod Moskva i udtalelserne.
Brasilien har i lignende vendinger opfordret til våbenhvile, men det er ikke særligt mange dage siden, at præsidenten i landet, Jair Bolsonaro, var i Moskva for at besøge Putin. Det skete trods en amerikansk opfordring til at aflyse mødet og til stor intern kritik. Men Bolsonaro holdt fast i besøget, og ifølge en analyse i Foreign Policy skal det ses i lyset af, at Bolsonaro savner venner internationalt.
Brasilien skal til valgurnerne i efteråret, og her står den tidligere præsident Luiz Inácio “Lula” da Silva som favorit, hvis han vælger at stille op. Imens Lula blev varmt modtaget af blandt andet socialdemokraterne i EU-parlamentet og den franske præsident, Emmanuel Macron, i præsident-paladset, som normalt er forbeholdt statsledere, knyttede Bolsonaro sin tur i Europa sammen med et officielt møde med Ungarns Viktor Orban.
Det er imidlertid ikke sikkert, at Brasilien ændrer kursen markant under Lulas ledelse. Brasilien har sammen med Kina, Indien og Sydafrika et samarbejde med Rusland gennem sammenslutningen BRICS, og Lulas tidligere rådgiver, Celso Amorim, har som en af de få i Brasilien forsvaret Bolsonaros besøg i Moskva. Han mener, at det giver mening for Brasilien at have gode forbindelser med stormagter som Rusland og Kina for at balancere det asymetriske forhold til supermagten USA. Ifølge Amorim skal Brasilien søge at forbedre forholdet til både EU, USA og verdens øvrige stormagter for at få maksimal indflydelse.
