Kupledere i Mali mødes med mæglere
Egentlig var der afsat 90 minutter til et møde lørdag mellem de militære ledere, der har taget magten i Mali, og udsendinge fra den vestafrikanske samarbejdsorganisation Ecowas. Men mødet var slut efter 20 minutter, og det er begrænset med information om, hvad der blev drøftet.
Det skriver tv-stationen al-Jazeera.
Militærets magtovertagelse og tilbageholdelse af præsident Ibrahim Boubacar Keita er blevet fordømt af FN og en lang række regeringer verden over. Men det er blevet fejret i gaderne i Malis hovedstad, Bamako.
Delegationen fra Ecowas – som Nigerias tidligere præsident Goodluck Jonathan er i spidsen for – ankom til Mali for at forsøge at overtale kuplederne til at genindsætte Keita.
Ecowas-mæglerne fik lov at mødes med den afsatte præsident. Efter mødet sagde Goodluck Jonathan, at Keita efter omstændighederne har det godt.
Den tidligere nigerianske præsident sagde desuden, at forhandlingerne med de militære ledere var gået godt, men uden at uddybe yderligere.
Store folkelige demonstrationer endte med at vælte præsident Omar al-Bashir i Sudan sidste år. Landets nye magthavere lover at samarbejde med ICC i Haag.
Foto: Fredrik Lerneryd/Getty Images (arkivfoto)
Sudan vil samrbejde med ICC
Sudans regering er klar til at samarbejde med Den Internationale Straffedomstol (ICC) i Haag om krigsforbrydelser, der er begået i Darfur-regionen.
Sudans premierminister, Abdalla Hamdok, siger, at regeringen gerne ser de anklagede stillet for domstolen i Haag. Udtalelsen kom i en tv-tale i forbindelse med årsdagen for hans tiltræden.
Øverst på listen over de hovedanklagede for forbrydelser begået i Darfur står Sudans afsatte præsident Omar al-Bashir. Han blev væltet fra magten i april sidste år efter store folkelige demonstrationer mod hans styre. Siden har han siddet fængslet i sit hjemland, hvor han er dømt i en korruptionssag og tiltalt i en anden sag, der handler om hans egen vej til magten i forbindelse med et kup i 1989.
Sudans regering har tidligere lovet, at den vil samarbejde med ICC, også når det handler om udleveringen af Omar al-Bashir. Men kommunikationen mellem regeringen og ICC har haltet, som Globalnyt tidligere har skrevet om.
Premierminister Hamdok siger i samme tv-tale, at Sudan er kommet langt i retning af at bliver fjernet fra USA’s liste over lande, der finansierer eller på anden måde støtter terror.
Det skriver nyhedsbureauet Reuters lørdag.
Burundi vil have milliarderstatning af Tyskland og Belgien
Det er endnu ikke officielt og endnu kun en melding i medier i Burundi. Men ifølge disse medier er regeringen i det centralafrikanske land i gang ved at forberede et større krav mod de to tidligere kolonimagter, Tyskland og Belgien.
Angiveligt vil regeringen have en kompensation på i alt 36 milliarder euro (268 milliarder kroner) for de skader, ødelæggelser og langvarige konsekvenser, som koloniseringen påførte Burundi.
Burundi blev en tysk koloni i 1899. Da tyskerne led nederlag i Første Verdenskrig, overtog Belgien kolonien i 1916. Det varede frem til 1962, hvor Burundi fik selvstændighed.
I de årtier, Tyskland og siden Belgien ledede landet, øgedes kløften mellem hutuer og tutsier i Burundi.
Ud over et stort økonomisk plaster på såret vil Burundi også have returneret alle de værdigenstande, der blev taget ud af landet i årene frem til 1962.
Deutsche Welle har også tidligere skrevet om, hvordan den tyske regering siden 2015 har forhandlet med Namibia, der ønsker både en økonomisk kompensation og en officiel undskyldning fra tyskland for de skader, der er sket, og de forbrydelser der er begået under det tyske kolonistyre.
Ny vold præger Elfenbenskysten efter præsident genopstiller
Tilhængere og modstandere af præsident Alassane Ouattara er stødt sammen i nye voldelige uroligheder i løbet af weekenden. Det kommer efter, at Ouattara har meddelt, at han vil genopstille til en tredje embedsperiode. Han blev lørdag formelt valgt til sit partis præsidentkandidat ved valget 31. oktober.
Mindst to mennesker er dræbt i de efterfølgende uroligheder, skriver Radio France Internationale (RFI).
En mand døde søndag morgen af de kvæstelser, han havde pådraget sig under sammenstød i forbindelse med en demonstration. En anden mand døde i en brand på en bar lørdag aften, som forbindes med urolighederne.
Hospitalskilder siger til det franske medie, at flere andre er såret af macheter.
Ouattara, der har været ved magten siden 2010, sagde ellers i foråret, at han ikke ville genopstille. Men han skiftede mening, efter at hans håndplukkede efterfølger, premierminister Amadou Gon Coulibaly, døde af et hjertestop i juli.
Oppositionen er rasende og fastholder, at det vil være imod forfatningen, hvis præsidenten genopstiller.
Elfenbenskysten har været præget af vold siden 6. august, da Ouattara først meddelte, at han alligevel ville genopstille.
Landet er stadig traumatiseret af den bølge af vold, der fulgte i kølvandet på valget i 2010, da den daværende præsident, Laurent Gbagbo, nægtede at anerkende valgresultatet og lade Ouattara overtage embedet.
Voldtægtsanklage mod Morales
Bolivias justitsministerium har indgivet sigtelse mod den afsatte præsident, Evo Morales, for voldtægt og menneskehandel.
Det sker efter, at der er dukket fotos op, der viser Morales i selskab med en meget ung kvinde, der angiveligt var mindreårig, da billederne blev taget. Den unge kvinde har ifølge anklagerne været med på præsidentens rejser, siden hun var 14 år.
”Det underlige her er, at hun var mindreårig på det tidspunkt, og som vi alle ved, skal en mindreårig have sine forældres tilladelse for at rejse,” siger vicejustitsminister Guido Melgar ifølge BBC.
Den 60-årige ekspræsident, der i dag lever i eksil i Argentina, har ikke kommenteret anklagerne.
Hvis han bliver kendt skyldig i anklager om voldtægt ved en domstol i Bolivia, kan han idømmes mellem to og seks år i fængsel. Strafferammen for menneskehandel går op til 15 års fængsel.
Efter at han blev tvunget fra embedet i november, har myndigheder i Bolivia rettet adskillige anklager mod ham, blandt andet for terrorisme
