Der er frygt for, at det bliver en meget kold vinter i Europa, hvis Rusland lukker for gassen. Men også sommeren kan give udfordringer med elforsyningen. De høje temperaturer får nemlig ventilatorerne til at snurre. Den spanske premierminister opfordrede for et par uger siden borgerne til at smide slipset for at spare på energi til nedkøling.
I Kina bliver der taget mere drastiske metoder i brug. Den længste hedebølge i 60 år har plaget landet, ifølge det nationale meteorologiske institut, som har advaret om farlig hede 25 dage i træk i år. Temperaturen har været over 40 grader i flere regioner, hvilket har ført til et øget forbrug af energi til air condition. Samtidigt har tørke ramt landets floder, så der kommer meget mindre strøm fra vandkraft.
Det har fået myndighederne til at rationere energien, og flere fabrikker i den sydvestlige del af landet er blevet tvunget til at stoppe eller neddrosle produktionen. “Spar på energien for folket,” lyder meldingen fra myndighederne, skriver Al Jazeera.
I områder i den nordlige og centrale del af Kina er der mangel på drikkevand. Myndighederne har sørget for at få vand ud til tørstige indbyggere med brandbiler. Tørken rammer også fødevareproduktionen, og høsten i landet, der blandt andet er en af de helst store producenter af hvede, ser mange steder ud til at blive sparsom.
Der var ellers lige ved at komme fart i den kinesiske økonomi igen, efter at landet i foråret flere gange lukkede store byer ned for at bremse smitte med Covid-19. De økonomiske konsekvenser kan blive en udfordring for landets leder, Xi Jinping, som håber at blive udpeget til en ny periode som leder af landet i efteråret.
Mørket sænker sig over Egypten
Også Egypten forsøger at skrue ned for energiforbruget. Myndighederne i det nordafrikanske land kræver belysningen slukket på gader, torve, butikker og storcentre fra klokken 11 om aftenen. Samtidigt er det ikke tilladt at bruge aircondition i butikker og centre til at køle temperaturen ned til mindre end 25 grader. Den tærskel var tidligere 20 grader.
Tiltagene er imidlertid mere rettet mod økonomien end energiforsyningen. Egypten er selv eksportør af naturgas, og energibesparelserne skal sørge for, at der kan eksporteres mere gas til udlandet. Priserne på naturgas er for tiden tårnhøje, og landet kan få op til 10 gange mere for gassen, hvis den bliver eksporteret til udlandet frem for at gå til lokale forbrugere, skriver Deutche Welle.
Lidt længere mod øst er heden som sædvanligt ulidelig i den irakiske sommer. Temperaturen er for tiden tæt på 50 grader i hovedstaden Baghdad.
“Når der ikke er vind, føler jeg, at jeg bliver stegt i en ovn. Når der er vind føles det som om en hårtørrer blæser ind på mit ansigt for fuld kraft,” fortæller Haafez Alobaidi, en indbygger i hovedstaden til Al Jazeera.
Han deltog i starten af august i en bøn ledet af Muqtada al-Sadr, en shiamuslimsk leder, der har ført an i en række protester den seneste tid. Der er stor utilfredshed med, at der stadig ikke er en regering på plads i Irak efter parlamentsvalget i oktober sidste år. Det betyder, at der heller ikke er et budget på plads til at fordele ressourcer til infrastruktur som eksempelvis elforsyningen.
Irak har store udfordringer med energiforsyningen, særligt om sommeren, hvor der er behov for at blive kølet ned. Landet har masser af olie, men den bliver primært eksporteret og brugt i transportsektoren, mens den normale elforsyninger kører på naturgas, primært importeret fra Iran. Sidste år var der protester over nedbrud i strømforsyningen i en hedebølge med over 50 graders varme.
Den bagende sol kan dog også være behjælpelig i energikrisen. Den tidligere regering nåede at indgå flere aftaler om solenergi med blandt andre det norske selskab Scatec, franske Total og Masdar fra de Forenede Arabiske Emirater. I alt har Irak planer om at udbygge solenergi til en kapacitet på 10 gigawatt i 2030, hvilket kan hjælpe med at gøre strømforsyningen mere stabil.
Læs også: Olierige Irak mangler strøm og vil nu ty til solen
Frankrig slækker på regler for atomkraft
Tilbage i Europa giver den varme sommer også flere udfordringer med energiforsyningen. I Norge er der lavvande i landets mange elve, og det giver mindre el fra vandkraft. Det samme er tilfældet i Frankrig, men her giver varmen også problemer for kernekraft.
Atomkraftanlæg bruger vand til nedkøling, som derefter bliver ledt tilbage ud i floder og søer. Det udledte vand fra værkerne er brandvarmt, og da floderne i forvejen er meget varme, kan det være skadeligt for det liv, som de rummer. De franske myndigheder har nu slækket på reglerne i år for ikke at ramme energiforsyningen. Omkring 75 procent af Frankrigs strøm stammer fra atomkraft.
Sommeren er normalt en tid, hvor Europa får fyldt lagrene med naturgas, så der er nok til opvarmning i vinterens kulde. Sommerens hedebølger kan imidlertid være med til at tære på lagrene, og det var med til at øge priserne på naturgas sidste år, flere måneder før Ruslands invasion af Ukraine fik priserne på gas til at eksplodere.
Læs også: Skyhøje energipriser kan true den grønne omstilling
