En ambitiøs publikation har set dagens lys i Bhutan. Den nye publikation, Druk Journal, skal ses som et vægtigt bidrag I opbygningen af en demokratisk tradition og kultur.
Og man har, må det siges, slået et stort brød op. Man annoncerer således bl.a.:
“Bhutan needs a healthy atmosphere of open discourse.”
Det tager man så hul på i det 128-sider lange første udgave, som har 22 bidrag hovedsagligt skrevet af bhutanesere. Førsteudgavens tema er, hvad det vil sige at være bhutaneser, og artiklerne kommer vidt omkring I dette vanskelige emne – både teoretisk og mere jordbunden.
Det overordnede formål med bladet er beskrevet i indledningen:
- to serve as a vehicle for the development of a community of people who are concerned about national policy and who want to participate in the development of policy through thinking publicly and through conversation;
- to provide a public space in which ideas about policy can be exchanged;
- to introduce new ideas and concepts into the Bhutanese conversation about policies and issues;
- to encourage among Bhutanese a greater awareness of the experience of other countries in those areas of political, social, economic and cultural experimentation that are relevant to our own concerns.
Mange af artiklerne er tung kost, og man kan spørge sig selv om holdet bag udgivelsen rent faktisk vil få folk til at ”participate in the development of policy through thinking publicly and through conversation”. Det vil tiden vise.
For Bhutan freaks – og jeg bekender at hører til blandt dem – for udviklingspolitisk interesserede og de, der studerer demokratiudvikling, er det imidlertid interessant læsning.
Bladet udgives af Bhutan Center for Media and Democracy, og det planlægges at komme med to numre om året.
Bhutan, det lille land i Himalaya, var i mange år et af Danmarks hovedmodtagerlande. Den danske bistand ophørte i 2014 efter at være blevet udfaset gennem nogle år I takt med at BNP steg.
Landet har været igennem en betydelig udvikling I de år, man samarbejdede med Danmark, og blandt milepælene var overgangen til et konstitutionelt monarki med et demokratisk valgt to-kammer parlament i 2008.
Bhutan har haft to valg siden en ny forfatning så dagens lys, og de forløb fredeligt.
Så man må sige, at demokratiet fungerer, om end med nogle børnesygdomme.
Blandt dem er en svag folkelig deltagelse i den politiske og sociale udvikling – fundamentet for et virkeligt demokrati.
Druk Journal kommer her ind i den demokratiske proces. Et ambitiøst foretagende, javel, men et spændende og prisværdigt initiativ.
Det er gratis at downloade journalen men det kræver, at man registrerer sig via denne formular.
Bjørn Melgaard er læge, og han fulgte det almindelige karriereforløb, indtil han blev overlæge. Så sprang han fra for at arbejde med sundhed i u-landene, og den karriere bragte ham siden jorden rundt og satte ham bl.a i spidsen for WHOs globale vaccinationsprogram. Han kom første gang til Bhutan i 1991, da han skulle opbygge Danmarks støtte til sundhedssektoren, og det blev siden til flere besøg, end han har tal på. Bhutan blev hans andet fædreland. Er medforfatter til Medical History of Bhutan, der netop nu opdateres.
Anmeldelsen af bogen kan læses på på U-landsnyt.dk: Bhutan: Medicinens historie og meget, meget mere