Danmark lancerer nu for anden gang et særligt bistandsprogram for at ophjælpe privat initiativ og virkelyst i et u-land. Det første var i Tanzania og det næste bliver i Ghana.
U-landsstyrelsen har på sit august–møde godkendt første fase af et program, som skal støtte erhvervssektoren i det vestafrikanske land. Programmet, der løber fra 2003 til 2008 og koster 205,2 mio. kr., skal over en bred bank gøre det nemmere for flere ghanesere – også svage grupper – at tjene penge på erhvervsvirksomhed. Og det vel at mærke i et land, hvor der stadig hersker stor mistænksomhed i det offentlige apparat overfor “grådige kapitalister”.
Der er nok at tage fat på. Erhvervslovgivningen har rødder i Ghanas fortid som statsstyret økonomi og er ude af trit med de krav en moderne markedsøkonomi stiller. Administrationen af erhvervslovgivningen er ikke ligefrem befordrende for erhvervslivet. Bureaukrati og administrative forsinkelser kombineret med korruption hører til dagens orden, og de offentligt ansatte er generelt mere interesserede i at kontrollere end hjælpe erhvervslivet.
Dertil kommer, at retssystemet ikke er gearet til at håndtere erhvervsretslige tvister. Sager behandles derfor i det normale retssystem, hvor forsinkelser, usikre sagsforløb og tvivlsomme kendelser er normen.
Erhvervslivets organisationer er svage, ligesom banker og andre finansielle institutioner stadig yder det store flertal af potentielle iværksættere en meget mangelfuld service. Således har småbønder og mindre virksomheder, der rent faktisk dominerer Ghanas økonomi, meget svært ved at få lån og andre ydelser. Og mange små virksomheder mangler på deres side ordentlig ledelse, som kan sikre deres fortsatte vækst.
Summa summarum er landets samlede eksport slet ikke stor nok til at finansiere den import, der er nødvendig for at nå målsætningen om hvert år at kunne opvise en stor og markant økonomisk vækst – som igen er den væsentligste murbrækker mod fattigdom. Af samme grund finansierer udenlandske bistandsydere over en fjerdedel af de offentlige udgifter – et afhængighedsforhold, som landet gerne skulle ud af på lidt længere sigt.
Ghanas seneste demokratiske regeringer har gjort en del for at rette op på det dårlige erhvervsklima. Erhvervssektoren har således fået en fremtrædende plads som et af 5 prioritetsområder i landets Strategi for Fattigdomsreduktion (GPRS). Der er skabt et særligt Privatsektor-ministerium, som skal koordinere indsatsen for erhvervsudvikling, der er udarbejdet en overordnet industriudviklingsplan, en plan for erhvervsudvikling på distriktsniveau, et udkast til lov om virksomhedsregistrering, en overordnet handelspolitik samt en strategi for udvikling af den finansielle sektor.
Det danske sektorprogram består af 4 dele: 1) Reformering af lovgivning og retspraksis, 2) Styrkelse af erhvervskulturen, 3) Erhvervsstøtte-instrumenter og 4) Forbedret markedsadgang.
Under punkt 1 støttes en særlig erhvervslovgivningsenhed i Justitsministeriet, der skal gennemgå og revidere (evt. helt afskaffe) eksisterende lovgivning og foreslå nye og mere erhvervsvenlige love. Enheden får bl.a. rådgivning og ressourcer, så den kan udføre analyse- og udredningsarbejder m.v. Den blev oprettet i 2002 med dansk økonomisk støtte.
Under punkt 1 støttes ligeledes en større reform af virksomhedsregistreringen. I dag er det sådan, at hvis en ghaneser vil have sin virksomhed officielt registreret kræver det fysisk fremmøde i Accra, også his virksomheden er placeret langt fra hovedstaden. Tanken er, at en virksomhed uanset sin placering kun behøver at registrere grunddata ét sted, hvorefter andre myndigheder som told, skat, miljø samt private institutioner som f.eks. banker har adgang til disse informationer. Derudover er der afsat penge til at modernisere den eksisterende registreringsenheds bygning, der er i meget dårlig stand.
Under punkt 1 støttes også reformer i retsvæsnet, der sigter på at oprette en handelsret, så erhvervsmæssige tvister kan afgøres hurtigere og mere effektivt.
Målsætningen for komponent 1 er inden 2008 at opnå
at den mest betydende del af erhvervslovgivningen er revideret
at registreringstiden for nye virksomheder er mærkbart reduceret til 2-3 ekspeditionsdage og
at tidsfristen for afgørelse af erhvervsmæssige stridigheder ved domstolene er nedbragt til 70 dage i snit.
Under komponent 2 skal den generelle erhvervskultur forbedres, bl.a. gennem en særlig erhvervssektorfremmefond, hvorfra erhvervs-, arbejdsmarkedsorganisationer og andre kan søge midler til at medfinansiere projekter. Især forslag fra svage grupper skal tilgodeses.
Man vil også øge udbredelsen af god virksomhedsskik ved at udarbejde nationale retningslinjer herfor og gennem konkrete initiativer som årlige prisuddelinger og negativ omtale af virksomheder, der opfører sig dårligt.
I forhold til den offentlige sektor vil man aktivt søge at ændre “mentaliteten hos de offentligt ansatte, således at de ser sig selv som vigtige ydere af service overfor erhvervslivet og forstår, at erhvervslivet er kunder fremfor grådige kapitalister”, som det udtrykkes i programdokumentet.
Målstningen for komponent 2 er inden 2008 at opnå
at erhvervs- og arbejdsmarkedsorganisationerne deltager markant mere i den offentlige debat og
at 75 procent af virksomhederne betragter den offentlige administration som serviceminded overfor erhvervslivet.
Under komponent 3 er hovedformålet af afbøde manglen på finansiering og kompetencer i det “lille” erhvervsliv. Man vil samarbejde med kommercielle banker, såvel som små landbobanker og mikro-finansieringsinstitutter, så småbrugere i landbruget (nationens vigtigste erhverv), små virksomheder og svage grupper, såsom kvinder, får adgang til lån og kredit – i modsætning til i dag, hvor de ofte afvises, fordi de ikke kan stille sikkerhed, som bankerne anerkender.
De involverede finanspartnere vil via en særlig fond i Nationalbanken blive tilbudt øgede trækningsrettigheder for at tilskynde dem til at yde lån til disse (nye) grupper. De vil også få bistand til bedre at kunne håndtere kreditvurdering af låneanmodninger fra mikroforetagender (en- eller tomandsfirmaer) og små virksomheder. Og for at hjælpe med at stille sikkerhed vil de involverede finanspartnere få tilbud om at komme med i en garantiordning, hvor sunde låneanmodninger fra virksomheder, der ikke kan stille tilstrækkelig garanti, vil kunne garanteres med op til 50 procent.
Målsætningen for komponent 3 er inden 2008 at opnå
at antallet af mikro- og små virksomheder er markant forøget ,
at beskæftigelsen i formelt registrerede mikroforetagender, små- og mellemstore virksomheder er steget med 20 procent og
at andelen af virksomheder, der ejes af kvinder, er øget med 10 pct.
Komponent 4 om forbedret markedsadgang er nok det mest usikre kort i sektorprogrammet, uanset vigtigheden af komponenten, der skal være med til give Ghana større konkurrenceevne på hjemmemarkedet og eksportmarkederne.
Det skyldes, at de danske tiltag ønskes tænkt ind i et samlet program for handelsrelateret bistand, finansieret af donorerne i fællesskab. Den hidtidige støtte på handelsområdet har nemlig været ydet sporadisk og de fleste donorer er nu enige om nødvendigheden af en national ramme, der udstikker klare prioriteter for, hvor der er mest brug for handelsrelateret bistand og anviser en klar sammenhæng med landets overordnede fattigdomsstrategi.
Kommer der imidlertid ikke et fællesfinansieret program, vil Danmark søge at gennemføre en række af aktiviteterne under komponent 4 selv. Det er bl.a. støtte til ministeriet for handel og industri og støtte til at Ghana kan klare de nye forpligtelser og muligheder, som opstår i kommende internationale handelsaftaler og partnerskabsaftaler. Dertil kommer støtte til at kvalitetssikre Ghanas eksportprodukter.
Målsætningen for denne komponent er inden 2008 at opnå
at væksten af utraditionel eksport er øget med 15 procent om året gennem hele perioden.
Der tænkes senere – fra 2006 – lagt en femte komponent ind i sektorprogrammet til støtte for arbejdsmarkedet og styrkelse af dets organisationer. Den afventer ny lovgivning på området, men der er allerede afsat penge til komponenten.
I afsnittet til sidst i programdokumentet siges det bl.a. om risikoelementer:
Der er tale om en sektor med mange indbyggede konflikter. Bl.a. vil reformer fratage privilegier fra de samfundsgrupper, der nyder godt af de eksisterende rammebetingelser for erhvervssektoren. Dette gælder f.eks på registreringsområdet. Det vil være vigtigt at agere hurtigt på opståede problemer og justere samarbejdet. Der er derfor lagt op til tæt monitorering (overvågning/kontrol).
Sagt på en anden måde: Nye og flere konkurrenter er ikke altid velsete.
