Politikerne er berøringsangste overfor religiøse spørgsmål. Det bør ændres, mener Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling, der efterlyser mere fokus på religionsfrihed som basal rettighed og større bevidsthed om samspillet mellem religion og udvikling.
På Folkemødet på Bornholm var Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling vært for en spændende og velbesøgt paneldebat om religion og udvikling i teltet “Himmel og Jord” i et samarbejde mellem en række kirkelige organisationer. Debatten “Skal dansk udviklingsbistand give støtte til religionsfrihed i udviklingslandene?” fandt sted fredag den 13. juni.
I panelet sad Steven Jensen, forsker ved Institut for Menneskerettigheder, Esben Lunde Larsen, folketingsmedlem for Venstre og Mette Gjerskov, folketingsmedlem og udviklingsordfører for Socialdemokratiet. De tre skulle debattere, hvorvidt religionsfriheden bør have en større plads i dansk udviklingspolitik.
Tæt relation mellem religion og menneskerettigheder
Steven Jensen fra Institut for Menneskerettigheder indledte debatten med et kort oplæg med afsæt i en PhD-afhandling, han har skrevet om menneskerettighedernes historie efter 1945.
“Vi ser ofte på det, der er forskellen på religion og menneskerettigheder, men i virkeligheden er relationen tættere, end man tror,” sagde han og påpegede, hvor central en rolle religion havde for gennembruddet for menneskerettigheder i international politik under den kolde krig, hvor en bred international alliance med undtagelse af de kommunistiske lande forsøgte at indskrive religionsfrihed som en del af menneskerettighedskonventionerne.
Forsøget mislykkedes på grund af den politiske situation efter 6-dages krigen i 1967, men behovet for en kobling mellem religion og udvikling er endnu mere påtrængende i dag, hvor mange konflikter i verden skyldes religiøse stridigheder og forfølgelser, understregede Steven Jensen, der samtidig efterlyste et større fokus på religionsfrihed i dansk udviklingspolitik.
Vi skal kunne tale om religionsfrihed
Panelets to folketingspolitikere var enige om, at religionsfrihed er et vigtigt emne, der i højere grad bør italesættes både i den indenrigspolitiske og udenrigspolitiske debat i Danmark. Spørgsmålet er blot hvordan.
Esben Lunde Larsen (V) udtrykte sin beklagelse over, at regeringen – efter et åbent samråd om emnet her i foråret, hvor udenrigsministeren deltog – ikke så behov for yderligere strategier i spørgsmålet om forfølgelse af religiøse mindretal. Han så gerne, at der i langt højere grad end nu kommer fokus på religiøs intolerance som en særskilt problematik i dansk menneskerettighedspolitik, som andre landes regeringer har gjort, for eksempel i Tyskland.
“Jeg er fuldstændig enig i, at vi skal kunne tale om religionsfrihed. Men vi må også anerkende, at det ikke er uden en vis berøringsangst, ” sagde Mette Gjerskov (S) og henviste til, hvordan de mange religiøse konflikter verden over ligesom debatten herhjemme omkring muslimers rettigheder til at praktisere deres tro er med til at gøre emnet om religionsfrihed meget betændt.
Hun sluttede af med at rette en appel til initiativtagerne til debatten og de fremmødte tilhørere: “Vores problem som politikere er, at hver gang vi har en smule holdning omkring religiøse spørgsmål, så ryger vi over i en udlændingefjendsk diskussion. Der har vi ikke lyst til at havne. Så hjælp os til, hvordan vi får fundet et sprog, så vi kan tage den diskussion – f.eks. om forfulgte kristne – uden at det bliver til had mod muslimer.”
DMRU efterlyser handling
I den efterfølgende debat fremhævede Lars Udsholt, sekretariatsleder i DMRU, tre forhold: for det første er der behov for større opmærksomhed overfor religionsfrihed i dansk udviklingspolitik:
Dette bør ske som en integreret del af det samlede arbejde med fremme af menneskerettigheder.
For det andet er der behov for langt større kendskab til samspillet mellem religion og udvikling, forbedret ‘religious literacy’ som det ofte betegnes, blandt udenrigsministeriet og andre danske udviklingsaktører.
Og endelig er der behov for, at vi finder måder, hvorpå vi fra dansk side støtter forfulgte religiøse mindretal, idet de nuværende støttemuligheder ofte ikke er anvendelige.
Ordstyreren Pernille Bramming, journalist på Weekendavisen med mange års erfaring som udstationeret i Mellemøsten, fik som afslutning på debatten de tre paneldeltageres tilsagn om i fællesskab at ville arbejde videre med disse tre indsatsområder.
Debatten blev optaget af UCB media og kan ses eller genses på https://ucb.solidtango.com, hvor man også kan se optagelser fra de øvrige debatter og arrangementer i “Himmel og jord”-teltet.
