Brasiliansk oliefirma: Korruption, fratrædelser og nu dødelig eksplosion

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Af Monica Evelyn Sepka, U-landsnyt.dk

En dødelig eksplosion i Brasiliens store oliefirma Petrobras har netop føjet endnu en skandale til den række af dårlige sager, der også presser den brasilianske regering.

Mindst tre arbejdere har i sidste uge mistet livet, og seks er fortsat savnet efter en eksplosion på en offshore olie og gas platform drevet af det Brasilianske oliefirma Petrobras, skriver BBC 12. februar.

Det statsdrevne Petrobras, der i dette tilfælde operer ud for staten Espirito Santo ca. 700km nord for Rio de Janeiro – udtaler at 74 arbejdere var om bord på riggen under eksplosionen der var forårsaget af en brand som følge af et gasudslip.

ANP – ‘Brazils oil industry regulator’, udtaler at situationen er stabiliseret, og at ingen olie blev lækket under eksplosionen.

Udover tre dræbte, og de seks som fortsat er savnet er yderligere ti arbejdere blevet såret. 

Petrobras har den seneste tid været i centrum for en kæmpe korruptionsskandale, der fyldte en stor del under det Brasilianske præsidentsvalg i oktober 2014.

Skandalen involverede prisfastsættelse, bestikkelse og returkommission, der implicerer Brasiliens regerende parti – Arbejderpartiet 'Partido dos Trabalhadores' med Dilma Rousseff i spidsen som præsident, og satte stort spørgsmålstegn ved hendes troværdighed.

I forrige uge har fem ledende Petrobras medarbejdere annonceret deres fratrædelse efter anholdelser samt vidnesbyrd fra snesvis af Petrobras ledere og leverandører – som kom i kølevandet på korruptionsskandalen.

Selskabets administrerende direktør Graça Foster fratrådte i sidste uge og er blevet erstattet af Aldemir Bendine som har modtaget en del negativ kritik fra markedsanalyser. Der eksisterer en del skeptis for hans manglende erfaring indenfor energisektoren.

Det har været en af de hårdeste måneder i Petrobras’ 61 år gamle historie, udtaler ’Sydamerika business reporter’ Daniel Gallas til BBC.

Knap 24 timer før eksplosionen på riggen, var Bendine på TV for at give et sjældent interview i et forsøg på at overbevise investorer samt offentligheden omkring hans lederkompetencer.

Ulykken på offshore riggen som fulgte, må bestemt siges at tilføje endnu mere pres på selskabets nye ledelse og deres ry.