COP13: topmøde om biodiversitet
COP13 afholdes i Cancún, Mexico, fra 4.-17. december
Møderne foregår under FN's Konvention om Biodiversitet (CBD), der blev vedtaget i 1992
Konventionen har tre overordnede formål:
– at bevare klodens biodiversitet
– at fremme bæredygtigt forbrug af naturressourcer
– at sikre en ligelig og retfærdig fordeling af værdien af naturen
CBD har to tillægsprotokoller:
Nagoya-protokollen om lige adgang til naturressourcer og en retfærdig fordeling af deres værdi
Cartagena-protokollen om sikkerhed for genetisk modficerede organismer (GMO)
I 2010 blev parterne enige om den Strategiske Plan for Biodiversitet med de 20 Aichi-mål, der skal være opfyldt i 2020
I december byder Mexico velkommen til COP13, det store FN-topmøde om biodiversitet.
Det sker i en tid, hvor mexicanerne lige skal finde en grimasse, der kan passe, efter resultatet af den amerikanske valgkamp i november.
Her spillede den sydlige nabo nemlig en stor rolle, og vinderen, Donald Trump, havde flere udfald mod Mexico og mexicanere generelt.
Rigmanden lovede under valgkampen at bygge en mur mellem de to lande. Det vakte stor postyr, og en af grundene er, at Mexico selv kæmper med en strøm af mennesker, der flygter fra vold og kriminalitet i centralamerikanske lande sydpå.
Grænsemuren vil imidlertid også være til stor skade for den unikke natur, der er på skillelinjen mellem de to lande, som en stor del af vejen følger den mægtige flod, Rio Grande.
Der er endnu ikke lavet specifikke studier om Donald Trumps byggeprojekt, men et studie fra 2009 om naturlivet i grænselandet, viser at både migrationen og modforanstaltningerne mod den har konsekvenser.
”Den største bekymring er, at barrieren vil bryde små populationer af dyr ind i en endnu mindre grupper, og det vil betyde færre dyr, som interagerer”, lød det ifølge Science Daily fra Clinton Epps, en medforfatter til studiet.
”En stor barriere som denne kunne føre til væsentlig ringere samspil for mange forskellige arter og i sidste ende true populationerne”, supplerer han om de daværende planer om at ubygge indhegning og murværk ved grænsen.
Worldwatch Institute skriver om planerne, at det ville ødelægge en del af et stort naturområde, der rummer nogle af områdets sjældneste planter og mindst tre truede dyrearter.
En endnu mere massiv bebyggelse langs grænsen vil naturligvis forværre problemet.
Et af de såkaldte Aichi-mål for biodiversitet er ellers at standse tabet af truede arter og natuområder inden 2020, men det ser temmelig sløjt ud med fremgangen, viste en midtvejsevaulering af målene i 2014.
I december i Cancún ved naturtopmødet COP13 skal verdenssamfundet netop evaluere målene og se, om der kan gøres mere for at opnå dem inden fristen om tre år.
Uledsagede børn
Et andet problem for dyr og natur på grænsen er, at bevogtningen ved de store byer har fået migranterne til at søge afsides og naturrige veje. Det presser naturlivet mere, fordi politi og grænsevagter også søger derud for at fange grænseovergængerne.
”Den øgede sikkerhed ved de urbane overgange har tvunget mennesker ind i de vilde områder og mængden af menneskelig aktivitet – både mennesker, der krydser grænsen og grænsevagterne, der søger dem – må have en effekt”, lyder det fra Clinton Epps.
Antallet af mennesker, der flygter fra Mexico til den store nordlige nabo er faktisk faldet de senere år. I årene 1995 til 2000 var antallet 2,9 millioner, mens det i femåret mellem 2009 og 2014 var 870.000.
Det fremgår af en artikel af Council On Hemispheric Affairs (COHA), som har tallene fra det store researchcenter PEW.
Mexicos sydlige grænse har fået knap så meget opmærksomhed som den nordlige, men her er strømmen ligeledes faldende.
Det, der særligt har fået medier til at tale om en krise, er det store antal af uledsagede børn, som søgte nordpå fra 2014. De flygtede fra vold og kriminalitet i lande som Honduras, Guatemala og El Salvador, og tog ofte jernbanen gennem Mexico kendt som ”The Beast”, bæstet.
Samtidigt med faldet i antallet af flygtinge er mængden af anholdelser af migranter ved den sydlige mexicanske grænse steget, skriver COHA.
Human Rights Watch har kritiseret USA's støtte til Mexico fra 2014, der har til formål at dæmme op for migrationen, da den ifølge menneskeretsorganisationen krænker børnenes rettigheder.
Flest truede arter i USA
Naturen er et andet offer for den omfattende traffik og aktivitet i området. Grænsen mellem de to lande følger ikke naturens grænser for forskellige økosystemer.
”Der er en politisk realitet og en biologisk realitet”, fortæller Clinton Epps.
”Indsatsen på de urbane grænseovergange har tvunget mennesker ud i områder med vild natur og niveauet af menneskelig aktivitet – både grænseoverskridere og grænsevagter, der søger dem – må have en effekt på naturlivet”, fortsætter han.
Worldwatch Institute skriver, at grænseregionen er det område med den største trussel mod arter i USA. 31% af de arter, der beskrives som truede i det store nordamerikanske land findes i dette område.
”Ikke overraskende forværres truslen mod disse arter af den omstændighed, at økosystemerne i dette område splittes af de politiske grænser, som i høj grad gør indsatser for bevaring mere besværlig”, skriver miljøorganisationen.
Det er ifølge en artikel i LatinAmerican Post lykkedes mange dyr at finde smuthuller i indhegningen, så de forskellige grupper kan interagerer, men med en mere massiv bebyggelse vil det blive langt vanskeligere for dyrene at finde sammen på tværs af landegrænserne.
Clinton Epps anbefaler, at sørge for huller i bebyggelsen, der er store nok til at lade dyr passere og samtidigt dække sikkerhedsbehovet. Samtidigt mener han, at man kunne lave en ”virtuel” væg med overvågning fra kamera, radar og satellit.
Worldwatch Institute har forskellige forslag til at tage hensyn til naturlivet i grænseområdet, herunder et forslag til samarbejde mellem de to naboer om ”fredsparker”. Miljøorganisationen nævner som eksempel samarbejde mellem Israel og Jordan om miljø på tværs af grænsen.
Det står stadigt uvist hen, hvordan Donald Trump vil bekæmpe migration ved sydgrænsen, og hvilke konsekvenser, det får for den rige natur i grænseområdet.
EU-samarbejde med Latinamerika om migration
EU samarbejder ligeledes med Mexico og Latinamerika om flygtninge. Det foregår under EU’s program for internationalt samarbejde om migration, Global Approach to Migration and Mobility (GAMM) fra 2005. I 2009 blev et konkret samarbejde med de latinamerikanske lande søsat under navnet EU-CELAC Comprehensive Dialogue on Migration.
Programmet finansieres fuldt ud af EU med et budget på 3 millioner Euro (ca. 22 millioner danske kroner), lyder det på Europa-Kommissionens hjemmeside.
Formålene med programmet er at styrke dataindsamling og viden om flygtningestrømme, opbygge kapacitet til en fornuftig håndtering af migration samt at understøtte gode investeringer af de penge, som migranter sender tilbage til hjemlandene, de såkaldte remitter.
Indtil videre har projektet medført træning af over 350 tjenestemænd samt produktion af analyser, studier, guides og manualer. Derudover er der udviklet samarbejder mellem offentlige og private sektorer samt civilsamfundet for at optimere anvendelsen af remitter til udviklingsformål.
Mexico har været blandt de fem latinamerikanske lande, hvor pilotprojektet har til formål at skabe mekanismer for at bedre at integrere eller reintegrere migranter på arbejdsmarkedet.
Thomas Jazrawi rapporterer for Globalnyt fra det store FN-topmøde om biodiversitet i Cancún, Mexico, fra 4. til 17. december. Rejsen er støttet af Danidas Rejsebevilling og Europa-Nævnet.
Nævnet for Fremme af Debat og Oplysning om Europa (Europa-Nævnet) blev nedsat af Folketinget som følge af afstemningen om Maastricht-traktaten i 1992. Nævnets formål er at ruste danskerne til at tage stilling til europapolitiske spørgsmål gennem upartisk at støtte oplysnings- og debatskabende initiativer i den danske offentlighed.