Ugandiske soldater beskyldes for seksuelle overgreb i CAR

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Laurits Holdt

Beskyldningerne om seksuelle overgreb rettes mod soldater, der har været udstationeret i CAR som et led i bestræbelserne på at nedkæmpe den fundamentalistiske kristne gruppe Lords Resistance Army og fange gruppens leder Joseph Kony.

For nylig annoncerede Uganda, at landet nu indstiller jagten på Kony, forsi hans organisation nu er så svækket, at den ikke længere udgør en trussel mod Uganda.

Den ugandiske melding kom efter USA indstillede sin militære støtte til jagten på millitslederen.

Menneskerettighedsgruppen har interviewet 13 kvinder og tre piger, der har beskrevet forskellige former for seksuelle overgreb i perioden 2010 til begyndelsen af 2017. 15 af dem blev gravide.

Flere af kvinderne siger, at de er blevet truet til ikke at sige noget til Ugandas militær eller FN.

Ifølge Human Rights Watch er de 16 tilfælde langt fra de eneste. I 2016 rapporterede FN’s højkommissær for menneskerettigheder at ugandiske soldater stod bag 14 voldtægter – fire af dem er også med i Human Rights Watch’ undersøgelse.

Organisationen kræver at der bliver iværksat efterforskninger i sagerne.

Læs mere om sagerne hos Human Rights Watch