Storbritannien afsætter 822 mio. kroner til at udslette polio

36177350886_d113b3f618_k
Sakina, der er frivillig i polio-vaccinationskampagnen i Afghanistan, markerer fingerspidsen på en dreng, som tegn på at han er blevet vaccineret.
Foto: DFID - UK Department for International Development
Laurits Holdt

Polio, sygdommen der forårsager lammelser hos børn og efterlader dem med livsvarige mén, er vippen til at blive den blot anden sygdom, der er blevet udryddet af mennesket. Den første var kopper, der blev erklæret for udryddet i 1980.

I dag findes polio i tre lande – Afghanistan, Pakistan og Nigeria – og der er indtil videre blot otte nye tilfælde i 2017.

Den britiske udviklingsminister Priti Patel fortæller i en pressemeddelelse, at Storbritannien nu afsætter 100 millioner pund, hvilket svarer til 822 millioner kroner i dagens kurs til at vaccinere 45 millioner børn frem mod 2020, hvor der er håbet at sygdommen kan tilføjes den korte list over udryddede sygdomme. Midlerne bliver formidlet gennem Verdenssundhedsorganisationen, WHO.

Der skal gå tre år fra det seneste nye tilfælde af sygdommen til at den kan erklæres udryddet. Så hvis den skal udryddes i 2020, så skal 2017 være det sidste år med nye tilfælde.

Den britiske regering opfordrer andre lande og donorer til at følge trop og sætte penge af til indsatsen mod polio, så der kan bliver fundet yderligere 170 millioner pund, 1,4 milliarder kroner, der mangler til indsatsen.