Mattias Söderberg
Mattias Söderberg (f. 1974) arbejder som klimarådgiver i Folkekirkens Nødhjælp, hvor han har arbejdet med fortalerarbejde i forskellige former siden 2005.
Han er oprindeligt fra Sverige hvor han også har arbejdet i både det svenske Sida (svarer til Danida i Danmark) og Landsrådet for Sveriges Ungdomsorganisationer (svarer til DUF i Danmark).
Klima er en del af Folkekirkens Nødhjælps fortalerarbejde med sult og Mattias har fulgt de internationale klimaforhandlinger siden 2007.
Siden 2012 er han formand for kilmaarbejdet i ACT alliance, Folkekirkens Nødhjælps globale alliance med medlemmer i 140 lande.
Læs hans tidligere blogindlæg på Globalnyt
Følg Mattias Söderberg på Twitter: @Mattias_S
Men i denne uge bør vi lægge nationale klimastrategier på hylden for en kort stund og i stedet vende blikket mod Bruxelles. På søndag er der parlamentsvalg. Et valg, der kan få stor betydning for den grønne omstilling og vores alle sammen fremtid, og derfor skal EU’s klimapolitik sættes helt øverst på dagsordenen.
Vi skal tage forskernes opråb alvorligt, når de siger, at den globale temperatur ikke må stige med mere end 1,5 grad. Ikke kun i Danmark men i et større fællesskab. Vi er nødt til at få alle lande i verden til at øge klimaambitionen.
EU skal mindske sine udslip
EU og dets medlemslandene står for en stor del af de globale udslip. Hvis ikke EU reducerer udslippene drastisk i løbet af det kommende årti, vil vi ikke nå de fælles mål, der bl.a. indebærer at den globale temperatur ikke må overstige halvanden grad. Det er derfor meget der skal gøres nu. I løbet af den kommende mandatperiode skal parlamentet blandt andet tale om EUs nye og reviderede klimamål. Det er allerede aftalt, at EU og alle andre lande skal udarbejde nye klimaplaner fra 2020, men hvad der skal stå i EU’s plan er stadigvæk usikkert. Det er derfor rigtigt vigtigt at have ambitiøse politikere i parlamentet, der kan sætte klimaet forrest.
EU skal øge klimastøtten til ulande
For at nå målet om halvanden grad skal alle lande bidrage og tage klimaforandringerne alvorligt. I mange ulande er der ingen tvivl om, at der er brug for en øget ambition og vilje til at vælge en udviklingsvej, der er grøn og bæredygtig. Men for fattige lande, hvor der også er brug for fokus på uddannelse, sundhed og demokrati, er der svært at øge klimaambitionen. Det er derfor afgørende, at rige lande, som også står for mange af de udslip, der bidrager til den globale opvarmning, også hjælper ulandene med at arbejde med klima.
Folkekirkens Nødhjælps Europæiske alliance, ACT Alliance EU, lavede sidste år en analyse af EU’s klimastøtte til u-lande. Den viser, at der stadig er brug for at øge ambitionen og for at sikre, at der kommer flere penge til de fattigste og mest sårbare lande.
EU skal gå aktivt ind i den globale klimadebat
Klimaforandringerne er en global udfordring, og der er derfor brug for et globalt samarbejde for at finde løsninger. Efter at USA trak sig fra den globale dialog, mangler Kina en stabil og engageret modspillere. EU vil gerne tage USA’s plads, men har indtil videre ikke helt formået at tage det lederskab, der er brug for.
Selv om det ikke er parlamentet, der sætter EU’s udenrigspolitiske agenda, har parlamentarikerne stadig en vigtig rolle, da de kan presse både kommissionen og EU’s medlemslande. Vi har derfor brug for et engageret parlament, der vil bidrage til, at EU ikke blot kigger indad men også bidrager aktivt til det globale samarbejde.
Valget til Europa-Parlamentet er derfor vigtigt. Det er vores fremtid, det handler om, og vi har brug for parlamentariker, der tager klimaforandringerne alvorligt. I dag går valget i gang. Du kan følge med på parlamentets hjemmeside. I Danmark stemmer vi på søndag. Jeg glæder mig og håber, at der er mange, der vil bruge deres valgret til at påvirke en af de største klimaspillere i verden, nemlig den Europæiske Union.
