Mattias Söderberg
Mattias Söderberg (f. 1974) arbejder som klimarådgiver i Folkekirkens Nødhjælp, hvor han har arbejdet med fortalerarbejde i forskellige former siden 2005.
Han er oprindeligt fra Sverige hvor han også har arbejdet i både det svenske Sida (svarer til Danida i Danmark) og Landsrådet for Sveriges Ungdomsorganisationer (svarer til DUF i Danmark).
Klima er en del af Folkekirkens Nødhjælps fortalerarbejde med sult og Mattias har fulgt de internationale klimaforhandlinger siden 2007.
Siden 2012 er han formand for kilmaarbejdet i ACT alliance, Folkekirkens Nødhjælps globale alliance med medlemmer i 140 lande.
Læs hans tidligere blogindlæg på Globalnyt
Følg Mattias Söderberg på Twitter: @Mattias_S
I Nepal er drømmehuset et murstenshus. Det er den type af hus, man bor i i byerne, og som mange på landet også ønsker at bo i, hvis man har råd. Murstenshus er ikke kun et socialt statussymbol, de er også stabile, hvilket er afgørende i et land med mange jordskælv og voksende problemer relateret til oversvømmelser og jordskred. Men traditionel produktion af mursten er en stor klima-synder. Murstensindustrien bidrager til 2,7 procent af det globale CO2-udslip, og derudover følger udledninger relateret til cementproduktionen, som er et centralt element i mursten og endelig er der udludningerne relateret til transporten, da produktionen typisk finder sted i hovedstaden.
Da Folkekirkens Nødhjælps partner, Build up Nepal, ville hjælpe med at skabe mere bæredygtige huse, forsøgte den i første omgang at bygge huse lavet af bambus. Det er jo en god klimaløsning, da bambus binder CO2 i stedet for at udlede, og det kan derudover produceres lokalt. Men desværre blev det ikke vellykket. Bambushuse er ikke lige så stabile som murstenshuse, hvilket er et problem, da jordskælv og klimaforandringer er en stigende udfordring i landet. Men det afgørende var, at murstenshuse stadig har en betydelig højere social og kulturel værdi i landet, end for eksempel bambushuse.
Ikke tid til at vente
Set i det lange perspektiv, vil det selvfølgelig være godt at sikre, at alle huse er nulenergihuse, men når omstillingen skal i gang nu, er der ikke tid til at vente på en større forandring af de kulturelle og sociale kodekser. I Nepal er man stadigvæk i gang med at genopbygge efter det store jordskælv i 2015, hvor 800.000 huse blev smadret, så det er nu, man skal finde en god løsning.
Build of Nepal fandt noget de kalder for ”interlocking earth bricks”. Det er en ny type af klimavenlige mursten, som er relativt nemme at producere med hjælp af jord, sand, vand og kun lidt cement. Og udover lavere udslip fra produktionen, bruges der også mindre cement ved selve husbyggeriet, plus at produktion kan finde sted lokalt, og dermed mindskes behovet for transport. Selv om den nye udvikling af mursten stadigvæk udleder CO2, så er udslippene for et murstenshus markant mindsket med 60 procent.
At bygge hus med mursten er en anerkendt og anvendt teknik i store dele af verden. Jeg håber at Build up Nepal kan blive en ”Build up the world”, så vi hurtigt kan få i gang i produktionen af mere klimavenlige huse.
