Sudans ekspræsident for international domstol
For knap et år siden blev han væltet, og nu skal Sudans tidligere præsident Omar al-Bashir for den internationale straffedomstol i Haag, ICC. Det er det nye styre i Sudan, der har indvilliget i at udlevere al-Bashir.
Anklagerne mod den tidligere præsident lyder blandt andet på folkemord og krigsforbrydelser – se hele anklageskriftet på ICCs hjemmeside – begået som del af den voldsomme konflikt i Darfur. Konflikten, der brød ud i 2003 og varede frem til 2008, kostede mindst 300.000 mennesker livet og fordrev 2,5 millioner.
Ifølge BBC vil tre andre anklagede blive udleveret til retsforfølgelse sammen med al-Bashir. En talsperson for den sudanesiske regering siger til BBC:
”Vi kan ikke opnå retfærdighed, hvis vi ikke heler vores sår.”
I Darfur tager befolkningen godt imod nyheden, men er forsigtige med at tage glæderne på forskud. Som Osman Adam Khamis, der selv er internt fordrevet, siger til Middle East Eye:
”Vi tror ikke på det, før vi ser ham fløjet til Haag og puttet bag tremmer.”
Emilio Lozoya deltog i 2014 i konferencen Oil & Money i London i sin egenskab af direktør for Mexicos statslige olieselskab. Nu er han anholdt for korruption og bestikkelse.
Foto: Anthony Harvey/Getty Images for The New York Times.
Arrestation af ex-olieboss er en fjer i hatten på Mexicos præsident
En anden mand bag tremmer er Emilio Lozoya. Onsdag den 12. februar blev den tidligere direktør for Mexicos statslige olieselskab, Pemex, nemlig anholdt af spansk politi i Malaga.
Emilio Lozoya stod fra 2012-2016 i spidsen for Pemex, og er i sit hjemland anklaget for korruption, bestikkelse og hvidvaskning for mange millioner kroner. Lozoya har konsekvent nægtet alt. Da han ikke mødte op i retten i juni 2018, udsendte Interpol, på opfordring af den mexicanske anklagemyndighed, en international arrestordre på ham.
Arrestationen af Lozoya er alt andet lige en sejr for Mexicos præsident, Andres Manuel Lopez Obrador. Han overtog embedet i december 2018 og blev valgt netop på sit løfte om at slå hårdt ned på korruption. Mexico lå nummer 130 ud af 180 lande i det seneste korruptionsindex fra Transparency International.
Også Lozoyas familie er i myndighedernes søgelys – hans mor blev arresteret i Tyskland i juni 2019, og der er udstedet en arrestordre på blandt andet hans søster og kone.
Tørken skaber mangel på fødevarer i Madagaskar, hvor dette billede dog ikke er fra.
Foto: Thorsten Frenzel/Pixabay
Tørke i Madagaskar
Østaten Madagaskar lider under en tørke, der har varet i månedsvis og skabt fødevaremangel for en halv million mennesker.
I en rapport fra 10. februar forudser FNs fødevare- og landsbrugsorganisation (FAO), at yderligere 230.000 mennesker vil mangle mad, når vi når til marts, hvis ikke situationen ændrer sig.
I de hårdest ramte egne af Madagaskar har det ikke regnet siden september. Det springende punkt lige nu er, hvor stort udbytte høsten over de næste måneder vil give. FAOs rapport beskriver, hvordan op til 75 procent af risdyrkningen i nogle områder er ødelagt.
”Folk lever lige nu af deres forråd, men om kort tid vil mange helt sikkert rejse herfra. Hvad skal vi spise, hvis der ikke vokser noget?” siger en beboer i den sydlige del af landet, der er særlig hårdt ramt.
Han havde snakket med RFI, der har historien.
Asiatisk næsehornsbille hærger Vanuatu
Det er ikke tørke, der har fået landbrugsministeren i en anden østat, stillehavsstaten Vanuatu, til at udstede en karantæne.
Grunden er derimod en invasion af den såkaldte asiatiske næsehornsbille. Det skriver RNZ International.
Billen, der kan blive op til fem centimeter lang, er en frygtet gæst i østaten. Den kaldes nemlig også for en kokosnødsnæsehornsbille, og dens forkærlighed for blade fra kokospalmer kan lægge hele plantager øde.
Stoppes billeinvasionen ikke i tide, kan det få voldsomme konsekvenser for landets økonomi, hvor hele 45 procent af GDP kommer fra kokosindustrien. Den lille østat har sågar en national strategi for kokosnødsproduktionen.
Det er blot fire måneder siden, den sidste næsehornsbillekarantæne i Vanuatu blev ophævet. I et forsøg på at stoppe billernes hærgen, frigav man dengang blandt andet cirka 30 biller inficeret med en virus, der skulle stoppe invasionen. Nu er den gal igen.
I første omgang gælder den nye karantæne tre områder og varer til april.
