Mattias Söderberg
Mattias Söderberg (f. 1974) arbejder som klimarådgiver i Folkekirkens Nødhjælp, hvor han har arbejdet med fortalerarbejde i forskellige former siden 2005.
Han er oprindeligt fra Sverige hvor han også har arbejdet i både det svenske Sida (svarer til Danida i Danmark) og Landsrådet for Sveriges Ungdomsorganisationer (svarer til DUF i Danmark).
Klima er en del af Folkekirkens Nødhjælps fortalerarbejde med sult og Mattias har fulgt de internationale klimaforhandlinger siden 2007.
Siden 2012 er han formand for kilmaarbejdet i ACT alliance, Folkekirkens Nødhjælps globale alliance med medlemmer i 140 lande.
Læs hans tidligere blogindlæg på Globalnyt
Følg Mattias Söderberg på Twitter: @Mattias_S
Det danske klimaengagement er stort. Vi har virksomheder, der er gode til at producere klimaløsninger, og vi har en befolkning, der vil se en grøn omstilling.
Sidste år lyttede politikerne. Klimaet var helt centralt ved sommerens folketingsvalg, og i efteråret blev en ambitiøs klimalov forhandlet på plads. Nu er det forår, og klima begynder igen at fylde i debatten.
Det er nu, at det for alvor bliver vigtigt. For det er nu, at politikerne skal blive enige om, hvordan de flotte klimamål, som fremgår af klimaloven, skal omsættes til handling.
I næste uge skyder Klima-, Energi- og Forsyningsminister Dan Jørgensen (A) gang i forhandlingerne om den forkromede klimahandlingsplan. En plan for, hvordan de forskellige sektorer skal bidrage til at nå målet om at reducere det danske CO2-udslip med 70 procent i 2030.
Det bliver ikke nemt, og det kan koste vælgere at tage upopulære beslutninger, der vil fordyre livet for dele af erhvervslivet og nogle befolkningsgrupper. For selv om der i klimaloven står, at vi samlet set ikke skal blive fattigere eller miste arbejdspladser i Danmark, så kan det godt være, at der skal rykkes lidt rundt på, hvordan vi lever. Hvordan vi producerer. Og hvordan vi konsumerer.
Det er ikke sikkert, at alle danskere er lige glade for at lave om på, hvordan de lever og forbruger.
Men når forhandlinger bliver svære, og det kan være fristende at indføre lempelser og undtagelser, så skal politikerne huske på deres grønne mandater, de har fået på baggrund af den grønne bølge. Når så mange danskere tager klimaforandringerne alvorligt, så betyder det også, at vi er parate til forandring.
Alle danskere, der har oplevet oversvømmelser de seneste måneder, ved det, og i Folkekirkens Nødhjælp, hvor vi arbejder med at hjælpe verdens fattigste med at tilpasse sig klimaforandringerne, har vi vist det i lang tid: Der er brug for handling nu!
Så kære politiker: Lyt til danskerne, følg med den grønne bølge, og tag de beslutninger, vi og verden har brug for. Lad os blive det grønne fyrtårn, de andre lande kan navigere efter, når de søger efter de løsninger, der er nødvendige for at forebygge konsekvenserne af klimaforandringer og reducere CO2-udslippet på globalt plan.
På søndag den 8. marts bidrager Folkekirkens Nødhjælp til den grønne bølge. Vi organiserer en landsdækkende klimaindsamling og samler ind til klimahjælp i en række af verdens fattigste lande. Der er tale om lande, der selv har meget små udslip og dermed et meget lille ansvar for den globale opvarmning.
