Tilbage i 2005 udgav en gruppe forskere en bekymret artikel i bladet Science. Flere af dem var kinesere. Den ene fra byen Wuhan. Men der var også australske og amerikanske forskere imellem dem.
Artiklen handlede om flagermus, og om hvordan de bevingede pattedyr rummer en stor og naturlig beholdning af diverse SARS-lignende coronavirus, der udgør en trussel mod mennesker.
I 2005 var SARS stadig en akut frygt efter den første SARS-epidemi, der opstod i 2002 og 2003. Det var dengang endnu uvist, præcis hvordan SARS var opstået, men der var ikke større tvivl om, at det var et virus, der var sprunget fra et dyr til et menneske.
Det er stort set altid sådan, at pandemier begynder.
Det har altså været kendt i 16 år, at flagermus rummer sygdomsfremkaldende coronavirus i store mængder. Det har endnu længere været kendt, at de kan gøre mennesker alvorligt syge.
I de efterfølgende år har vi ikke gjort alverden ved det. Og det har vi heller ikke gjort ved de hundredvis af andre virus, der har potentialet til at springe fra dyr til menneske – eller allerede har vist, at de kan.
I september 2019 udgav The Global Preparedness Monitoring Board under WHO en rapport om, at en ny pandemi var en overhængende fare, og at verden var sørgeligt uforberedt, ikke mindst på de sociale og økonomiske konsekvenser.
Det skulle vise sig at være nærmest profetisk. Få måneder efter stod det klart, at SARS-CoV-2 ville udløse en pandemi med voldsomme følger og ikke mindst socialt og økonomisk foruden de til dato mere end 3,5 millioner registreret døde (og formentlig flere).
Med i rapporten var et kort med nogle af de virusudbrud, som truer os. Og en overvældende mængde af dem kommer fra dyr. Influenza, kvægtuberkulose, kogalskab, MERS, SARS, zikavirus, gul feber, rabies, pest, HIV, ebola … det er alle eksempler på epidemier og pandemier, som er sprunget fra dyr til menneske gennem vores historie.
Sygdomme fra dyr er en reel og overhængende trussel. Mere end 60 procent af de store sygdomsudbrud de senere årtier har været med zoonoser, altså sygdomme med oprindelse i dyr, og hastigheden er tiltagende.
Det er den blandt andet, fordi vi med vores intensive landbrug rydder oprindelig skov og hele tiden rykker os selv og vores husdyr tættere på vilde dyr, der hidtil har levet nogenlunde afsondret fra os, og hvis mikroorganismer vi derfor ikke nødvendigvis har nogen naturlig beskyttelse imod.
Skovrydning, klimaforandringer, handel med vilde dyr, opdræt af vilde dyr som mink … det er alt sammen med til at rykke næste pandemi nærmere, fordi virus i vilde dyr kan springe til mennesker. Nogle gange direkte. Andre gange gennem en såkaldt mellemvært – en tamfugl, et svin, et marsvin, en kat, en ko – indtil virusset i værste fald har opnået evnen til at smitte direkte fra menneske til menneske.
Hvor kommer covid19 fra?
Er det sådan, at SARS-CoV-2, virusset, der fremkalder sygdommen covid-19, er opstået? Ja, det er absolut det mest sandsynlige, konstaterede blandt andet WHO’s hold af internationale eksperter, der i februar 2021 var i Kina for at prøve at komme en forklaring nærmere.
Med blandt eksperterne var den danske udbrudsdetektiv professor Thea Kølsen Fischer, og hun udelukkede ikke nogen muligheder før afrejsen til Kina. Heller ikke en teori, som på det tidspunkt havde været luftet hidsigt særligt i USA: At SARS-CoV-2 er undsluppet fra et laboratorium i Wuhan.
“Selvfølgelig skal vi undersøge alle muligheder. Formålet er ikke at pege fingre ad nogen, men at undgå en ny pandemi,” sagde hun inden afrejsen.
Da hun og holdet havde været i Kina, konstaterede hun, at laboratorieteorien ikke længere var særlig sandsynlig på det foreliggende grundlag. Det mest sandsynlige er ifølge forskerne, at SARS-CoV-2 på et tidspunkt, formentlig for flere år siden, er sprunget fra flagermus og via en mellemvært, for eksempel mårdyr, og videre til mennesker.
WHO-holdet understregede dog også, at intet endnu var bevist. Det er IKKE bevist, at SARS-CoV-2 er opstået naturligt. Men forskerne anser det for langt mere sandsynligt end et laboratorielæk på baggrund af det omfattende detektivarbejde, som de har foretaget i og uden for Kina.
Laboratorielæk sker
I mellemtiden er laboratorieteorien igen blevet hot, og WHO’s forskere får online skyld for at være skyld i massemord ved at holde hånden over kineserne, at være naive, korrumperede… der er nærmest ingen grænser for vreden over, at de ikke har givet den teori stor sandsynlighed.
På en måde er det forståeligt, at laboratorieteorien optager så mange. Tanken er fascinerende: Et topsikret laboratorium, der forsker i sygdomme, sågar i det Kina, vi som regel er vældig skeptiske over for. Videnskabsmænd med dunkle forsøg. En ulykke. Skjulte dagsordener. Det er som taget ud af en science-fiction-roman, og det er i øvrigt ikke helt ukendt, at der på laboratorier er forekommet den type ulykker.
Blandt andet har vi formentlig på grund af sådan en ulykke en udgave af det H1N1-influenzavirus cirkulerende, som ellers var udryddet efter at have fremkaldt alle influenzapandemiers moder, 1918-influenzaen.
Laboratorieulykker er sjældne, men de forekommer. Men samtidig er der gået storpolitik i den. Hvad er lettest at håndtere: At bremse menneskets rovdrift på naturlige ressourcer eller at give Kina skylden?
Det er muligt, at SARS-CoV-2 vitterlig skyldes en ulykke på et laboratorium. Men historien fortæller os, at den næste pandemi med overvældende sandsynlighed opstår naturligt.
Coronavirus er sprunget fra dyr til mennesker før med dødbringende resultater. Vi undslap med nød og næppe en uhyggelig SARS-pandemi, fordi sygdommen først smitter, når patienterne er tydeligt syge. Dermed kunne smitten inddæmmes lettere. Dødeligheden for SARS er markant højere end for covid-19. Den er endnu højere for det tæt beslægtede MERS, Middle Eastern Respiratory Syndrom.
Og der er mange forskere, som i dag er ret sikre på, at 1890’ernes frygtede pandemi med den russiske syge skyldtes, at et coronavirus sprang fra køer til mennesker. I givet fald kendes det i dag som OC43 – et af de coronavirus, der giver en irriterende, men som regel ufarlig forkølelse.
Den næste pandemi
I horisonten lurer også Nipah-virus, endnu et sydøstasiatisk virus med flagermuseoprindelse, der har potentialet til at blive en pandemi, hvis det lærer at smitte hurtigere direkte fra menneske til menneske. Dødeligheden af den hjernebetændelse, som virusset fremkalder, er 40-75 pct.
Eksperterne skal naturligvis blive ved med at undersøge, hvor SARS-CoV-2 er kommet fra. Det er vigtigt at føje forståelse til vores viden om coronavirus og andre virus, der kan blive til pandemier. Men det er fuldstændig perspektivløst at gøre laboratorieteorien til omdrejningspunktet for indsatsen.
Skal vi undslippe nye pandemier, er det ifølge the Global Preparedness Monitoring Board noget helt andet, der skal til: Langt bedre forberedelse, mere globalt samarbejde og konstant overvågning af de trusler, vi allerede ved med sikkerhed er derude.
Langt fra laboratorier. Men tæt på os og vores produktionsdyr.
Susanne Sayers er selvstændig journalist og forfatter med 25 års erfaring blandt andet som chefredaktør på 24timer, redaktionschef på metroXpress, klimakorrespondent for Metroaviserne internationalt samt nyhedsredaktør på Børsen. Hun underviser på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.
“Denne artikel er oprindelig bragt hos POV International og bringes efter aftale med POV International og skribenten.”.
“POV – POINT of VIEW International – er et uafhængigt netmedie, der publicerer analyser, anmeldelser, essays, debatindlæg indenfor især debat-, kultur-, erhvervs- og udlandsstof.”