I 2020 og 2021 blev Afrika ramt af 131 katastrofer med forbindelse til klimaændringer. Og der er intet i sol, måne, stjerner eller atmosfære, der tyder på, at det antal bliver mindre i de kommende år. Klimaændringer koster allerede milliarder på kontinentet, og prisen kommer til at stige yderligere i de kommende årtier.
Det fremgår af den årlige økonomiske prognose for Afrika af Den Afrikanske Udviklingsbank (AFDB).
“Klimaforandringer er den mest eksistentielle udfordring for Afrikas udvikling i dag. At skabe politik, der håndterer klimatilpasning og reduktioner af de klimaskadelige udledninger, mens vi sikrer social og økonomisk udvikling er en af de mest vedholdende udfordringer i politik i vores tid,” lød det fra Kevin Urama, vicepræsident for økonomi i banken, da opgørelsen blev præsenteret i sidste uge.
Der er tale om AFDB’s Economic Outlook, som årligt præsenterer de økonomiske tendenser på det afrikanske kontinent. Årets udgave har særligt fokus på klimaforandringer, som både er en plage og en mulighed for de afrikanske lande.
Olieprisen har gavnet væksten
AFDB præsenterede opgørelsen i forbindelse med det årlige møde, som foregik i Ghanas hovedstad, Accra. Den regionale udviklingsbank vurderer, at Afrikas samlede økonomi – bruttonationalindkomsten – steg med 6,1 procent i 2021. Det er i særdeleshed Nordafrika, som trækker væksten op, da regionen oplevede en stigning på 11,7 procent. I kontinentets øvrige regioner lå den økonomiske udvikling på et sted mellem 4 og 5 procent. Den positive økonomiske udvikling kommer efter et fald i 2020 på 1,6 procent, og skyldes ifølge AFDB genåbninger efter Covid-19 samt øgede priser og efterspørgsel efter olie.
Pandemien fik store negative konsekvenser for Afrika, da den sendte 30 millioner mennesker ud i ekstrem fattigdom og forårsagede tab af 22 millioner jobs i 2021. Coronakrisen vil fortsætte med at tære på Afrikas udvikling, og samtidigt vil de negative konsekvenser af Ruslands invasion af Ukraine også ramme væksten. Den regionale bank understreger, at kriserne gør den økonomiske fremtid usikker, men den spår et fald i væksten, så den bliver 4,1 procent i 2022.
Klimaforandringer rammer hårdt
Mens kriserne med coronavirus og Ruslands invasion af Ukraine forhåbentligt er forbigående, er klimakrisen vedvarende. Og den bliver næppe en mindre byrde i fremtiden. 99 oversvømmelser, 16 storme, 14 tørker og to skovbrande har hærget i Afrika de seneste to år.
Ifølge opgørelsen er Afrika den globale region, som er mindst modstandsdygtig over for klimaforandringernes konsekvenser. Mange menneskers levevilkår på kontinentet hænger direkte sammen med naturens sundhed, og mange smålandbrug er afhængig af regn for at dyrke afgrøder. De mange ørkenområder samt det lave niveau af socioøkonomisk udvikling og manglen på teknologi og finansielle midler bidrager ligeledes til skrøbeligheden. Det kan mærkes i landenes økonomier.
“Afrikanske lande bruger allerede betragtelige ressourcer årligt til at håndtere konsekvenserne af klimaforandringer, hvilket leder knappe midler væk fra investeringer i initiativer for socioøkonomisk udvikling, og truer med at føre lande længere ud i fattigdom,” lyder det i rapporten.
Klimaforandringer betyder tab på mellem 5 og 15 procent af landenes økonomier frem mod 2050. Det sker til trods for, at afrikanerne bidrager meget lidt til at forværre klimaændringerne. Den gennemsnitlige afrikaner udleder 0,95 ton drivhusgasser årligt, mens en gennemsnitlig amerikaner udleder 14 ton. Det globale gennemsnit er 2 ton.
Hvis det globale klimamål om at holde temperaturstigningen under 1,5 grader skal indfries, må verden samlet set kun udlede 400 milliarder tons CO2 mere frem til 2030. De svarer til omkring ti år med det nuværende forbrug, og analytikerne fra AFDB peger på, at Afrika bør have rum til en retfærdig andel af det resterende CO2-budget.
Der er eksempelvis store mængder af naturgas på kontinentet, som eksperterne mener, at Afrika bør udnytte. Det drejer sig om forekomster i Nigeria, Algeriet og Mozambique, der er ved at blive udvundet, samt nye opdagelser af gas i Senegal, Mauretanien og Tanzania. Rapporten peger på, at det kan være et skridt på vejen, så gassen i første omgang erstatter den mere klimaskadelige afbrænding af kul.
Slut med vækst først og oprydning senere
Men rapporten understreger, at det skal være slut med en tilgang, der sætter væksten først og lader oprydningen vente til senere. Afrikas vækst siden årtusindeskiftet har primært været drevet af stigende priser på råvarer, men nu er der behov for at satse massivt på investeringer i infrastruktur, den offentlige sektor, jobskabelse og bæredygtighed. Og der er store økonomiske gevinster for Afrika i den grønne omstilling, understreger eksperterne.
Kontinentet rummer et stort potentiale for vedvarende energi fra sol og vind, men også for at producere eksempelvis grøn brint, som mange mener bliver det næste skridt i den globale grønne omstilling.
Læs også: Afrikanske lande er klar til det næste grønne eventyr
Derudover er der betragtelige mængder af nogle af de mineraler, der er nødvendige til de klimavenlige teknologier, i Afrika. Afrikanerne kan udnytte dette bedst, hvis de selv producerer komponenter som batterier til elbiler, og sørger for en cirkulær økonomi, hvor de vigtige mineraler bliver genanvendt.
Hvis verden indfrier løftet om at holde den globale temperaturstigning under 1,5 grader, peger analytikerne fra AFDB på, at Afrikas samlede økonomi kan få et ekstra skub på 6,1 procent og 20,5 millioner nye jobs.
AFDB-analytikerne kommer dog også med en opfordring til rige lande om at overholde løftet om at levere de 100 årlige milliarder dollars, som udviklingslande er blevet stillet i udsigt fra 2020. Der er nemlig behov for billioner i dollars til både den grønne omstilling og tilpasning for at hindre de værste klimakatastrofer. Afrikanere ser derfor frem til den næste store klimakonferencen under FN, der kommer til at foregå i Egypten i efteråret. “Den afrikanske klimakonference”, bliver den kaldt, da mange forventer, at de afrikanske prioriteter for alvor kommer på dagsordenen.
