i går
-
15:25
Guinea sætter dato på første skridt mod demokrati
Guineas militærleder, Mamady Doumbouya, har på stats-tv annonceret en folkeafstemning om en ny forfatning den 21. september 2025, skriver Reuters.
Det kan potentielt være det vestafrikanske lands første skridt mod at vende tilbage til et konstitutionelt demokrati.
Mamady Doumbouya tog magten ved et kup i september 2021. Året efter annoncerede han en toårig overgang tilbage til demokratiske valg, men det har han altså ikke leveret på endnu.
Landets tidligere regerende partier er i dag suspenderet som politiske parter, mens det store oppositionspartier er under overvågning fra militærjuntaen.
-
13:19
Myanmars junta skyder mod nødhjælpskonvoj
Ni lastbiler på vej med nødhjælp til ofrene for jordskælvet i Myanmar blev i morges mødt med maskingeværsalver fra landets militærjunta, da de kørte igennem landsbyen Naung Cho i den nordlige Shan-provins. Juntaen var underrettet om lastbilernes rute, fortæller en lokal oprørsgruppe til BBC.
Ingen kom dog til skade, lyder det fra juntaen, som også hævder, at de ikke var bekendt med ruten for nødhjælpsleverancen.
Siden et kraftigt jordskælv ramte det sydøstasiatiske land fredag den 28. marts er adgang til nødhjælp hurtigt blevet en politisk kampplads.
Landet har i fire år ligget i borgerkrig, efter militæret under general Min Aung Hlaing kuppede regeringen. Junta-lederen har ad flere omgange nægtet at indgå våbenhviler med lokale militser, så nødhjælp kan komme ind til ofrene i jordskælvsramte områder, hvor juntaen og oprørsgrupper ligger i kamp.
Op mod 2.900 mennesker menes nu at have mistet livet i jordskælvet, der blev målt til 7,7 på Richter-skalaen. Der bliver stadig hevet overlevende ud fra murbrokkerne, men håbet svinder for hver time for de flere hundrede, der stadig er meldt savnede.
-
12:50
Storbritanniens sidste koloni bliver overdraget til Mauritius
Overdragelsen af Chagos øgruppen er efter flere måneders pause blevet underskrevet af præsident Trump, og har derfor overstået første del af overdragelsesprocessen. Det skriver The Guardian i en artikel om suverænitets-overdragelsen.
Chagosøerne, der er helt ubeboet, har en lang sammenflettet historie med Storbritannien som kolonimagt, med tvangsfordrivelse af chagossianer og en igangværende kamp fra de fordrevnes side for at vende tilbage. Suveræniteten over øgruppen bliver ifølge aftalen overdraget til Mauritius, der skal færdiggøre en endegyldig aftale med den britiske regering.
I samarbejde med den amerikanske regering har Storbritannien i flere år drevet en militærbase på den største af øerne, Diego Garcia, der i en lejekontrakt på 99 år, fortsætter på øen. På begger sider af Atlanten er der bekymring for, at overdragelsen er en mulighed for større kinesisk indflydelse i området.
Britiske embedsmænd fastholder dog, at Kinas indflydelse på Mauritius er overdrevet, da Mauritius er et af de få lande, der har takket nej til at være med i det kinesiske ‘belt and road’ samarbejde. Derfor er der ikke grund til større bekymring,
At der er kommet en aftale om øerne nu hænger blandt andet sammen med, at der har været stor kritik internt i Storbritannien af de store omkostninger ved at bevare det britiske overherredømme over øgruppen, og spørgsmålstegn ved legitimiteten af ejerskabet af Chagosøerne, især med henblik på den amerikansk-britiske militærbase på Diego Garcia.
-
10:48
Kenya vil integrere flygtninge i lokalsamfund
Fredag den 28. marts lancerede den kenyanske regering en ny plan, der skal give de 830.000 flygtninge og asylansøgere, der opholder sig i landet, bedre muligheder for integration i lokalsamfundet, skriver FN’s flygtninge organisation i en pressemeddelelse.
‘Shrika’-planen – som betyder “samarbejde” på swahili – introducerer et samarbejde mellem flygtningelejrene og de lokale samfund med henblik på at skabe større økonomisk vækst. Planen skal give flygtningene og asylansøgerne en lettere adgang til uddannelse, sundhedsfaciliteter og andre tjenesteydelser.
Kenya har to af verdens største flygtningelejre, som hver især huser flygtninge og asylansøger fra Somalia, Sydsudan, Burundi og DR Congo. Den største, Dadaab-lejren, ligger i Garissa-regionen og huser omkring 420.000 flygtninge, og Kakuma-lejren i Turkana-regionen huser 300.000 flygtninge.
Den nye plan kommer i sammenhæng med Kenya’s forpligtelse til ‘The Global Contact’ og ‘the refugee act’ indgået i 2021.
FN’s højkommissær for flygtninge, Filippo Grandi, var med til at fejre den nye plan i Nairobi. Her lykønskede Grandi den kenyanske regering med det nye initiativ, ved at understrege at „Kenya viser omverdenen at samarbejde, inklusion og håb er ikke kun en mulighed, men også en nødvendighed og noget vi alle kan drage nytte af.”
1 dag siden
-
14:03
Pakistan massedeporterer tilbage til det Taliban-styrede Afghanistan
Siden september 2023 har Pakistan deporteret mere end 844.499 afghanere tilbage til det Taliban-styrede Afghanistan, oplyser en rapport fra Amnesty International, der kritiserer deportationerne.
Blandt de deporterede er 60 kvinder, som i 2021 flygtede fra Afghanistan på grund af deres aktivisme for menneskerettigheder og især kvinders rettigheder i hjemlandet – en aktivisme, som resulterede i dødstrusler fra Taliban, skriver The Guardian.
Deportationerne kommer i kølvandet på en række angreb fra militante grupper, som den pakistanske regering hævder holder til i Afghanistan, og som har skabt en mindre konflikt mellem de to lande.
Siden har Pakistans regering lagt op til deportationen af millioner af afghanere, der opholder sig i landet. Flere af deportationerne er blevet begrundet med anklager om “terrorisme” og “forræderi.”
-
11:30
50.000 har skrevet under: Danmark skal stoppe våbensalg til Israel
52.000 har nu skrevet under på et borgerforslag, om at Danmark skal stoppe al direkte og indirekte våbenhandel med Israel. Det gælder ifølge forslaget også det danske F-35-samarbejde, som ledes af USA.
Information og Danwatch har tidligere afsløret at israelske F-35-kampfly med udstyr fra Danmark har deltaget i bombardementer af Gaza i maj 2021 og august 2022, hvor 75 børn blev dræbt.
Det skete, selvom Danmark er forpligtet af både FN og EU’s aftaler om våbenhandel til at sikre, at militærudstyr ikke bruges til krigsforbrydelser, argumenterer forslagets stillere.
Da borgerforslaget er passeret 50.000 underskrifter skal Folketinget nu tage stilling til det og behandle det politisk.
Sidste år lagde organisationerne Mellemfolkeligt Samvirke, Oxfam Danmark, Amnesty International Danmark og den palæstinensiske menneskerettighedsorganisation Al-Haq sag an mod den danske stat for at medvirke til det, de kalder et potentielt folkedrab på Gazas befolkning.
Læs også: Ngo’er sagsøger den danske stat for medvirken i ulovlig våbeneksport
På vegne af Udenrigsministeriet og Rigspolitiet har Kammeradvokaten krævet, at sagen skal afvises, fordi de ikke mener, at sagsøgerne har den fornødne retlige interesse i at føre dem. Det spørgsmål forventer Østre Landsret at træffe afgørelse om den 11. april.
-
11:16
Guineas tidligere præsident benådet efter stadionmassakre
Guineas tidligere præsident Moussa “Dadis” Camara er blevet benådet af landets nuværende præsident Mamady Doumbouya. Camara blev ellers i juli 2024 idømt 20-års fængsel for forbrydelser mod menneskeheden under en massakre på et fodboldstadion tilbage i 2009. Det oplyser nyhedsbureauet AP.
Massakren skete under en demonstration mod Camaras præsidentkampagne på et stadion. Her begyndte hæren at skyde mod demonstranterne og dræbte mindst 157 mennesker.
Flere måneder senere overlevede Camara et attentatforsøg og flygtede efterfølgende ud af landet. Efter et årti i eksil er han nu vendt tilbage til Guinea, som ledes af den midlertidige præsident Doumbouya, der tog magten ved et militærkup i 2021.
“Efter to års retssag og 13 års uudholdelig smerte for os, der har mistet vores kære på stadionet, er det her hvad vi får: En præsidentiel benådning af bødlen,” udtrykker en pårørende til en af de dræbte om benådningen af den tidligere præsident.
3 dage siden
-
11:59
Otte Røde Halvmåne-medarbejdere dræbt i Gaza
Røde Kors har haft sit største tab siden 2017, da et israelsk angreb dræbte 14 nødhjælpsarbejdere i byen Rafah i Gaza den 23. marts, skriver DR Nyheder.
I en pressemeddelelse fra Den internationale føderation af Røde Kors og Røde halvmåne-organisationer lyder det, at ud af de ni medarbejdere fra palæstinensisk Røde Halvmåne, der har været meldt savnet den seneste uge, er otte fundet dræbt. Den sidste, ambulanceføreren Al-Nassasra, er fortsat savnet.
Generalsekretæren, Jagan Chapagain, udtrykker sin dybtfølte sorg over hændelsen og understreger, “at selv i de mest komplekse konfliktzoner, er der regler…”
Ifølge nyhedsbureauet AFP vurderede det israelske militær, at de ramte ambulancer var ’mistænksomme køretøjer’. Men det har ikke svaret på Røde Kors’ pressemeddelelse.
5 dage siden
-
15:50
USA samler styrke af bombefly på base i det Indiske Ocean
Fem til syv bombefly af typen B-2 er ankommet til militærbasen på øen Diego Garcia midt i det Indiske Ocean. Flyene hører normalt til på en flyvebase i det centrale USA, skriver blandt andet Eurasian Times.
B-2 er blandt verdens mest avancerede bombefly, og på grund af den høje produktionspris findes der kun 20 af dem. Noget af det særlige ved dem er den såkaldte stealth-teknologi, der gør dem svære at se på almindelige radarer. De har også lang rækkevidde – omkring 11.000 kilometer – og kan bære omkring 20 tons bomber.
Bombeflyene er angiveligt ledsaget af et ukendt antal transportfly og tankfly, som kan fylde brændstof på bombeflyene mens de er i luften og på den måde øge deres rækkevidde.
Oplysningerne om flyvningerne til øen kommer fra en række såkaldte open-source-analytikere, der holder øje med offentligt tilgængelige data.
Flere internationale medier samt analytikere spekulerer på, om opmarcheringen betyder, at USA forbereder en større militæraktion i Mellemøsten. Fra Diego Garcia vil flyene kunne nå flere dele af regionen, eksempelvis Yemen, hvor det amerikanske militær i de seneste dage har angrebet Houthi-bevægelsen.
-
15:22
Nigerias nye eksportvare: Brændstof til fly
Nigeria er blandt verdens største olieproducenter, men landet har alligevel importeret alle typer brændstof, fordi det ikke selv havde olieraffinaderier til at bearbejde råolien. Det ændrede sig i januar 2024, da Dangote-raffinaderiet satte gang i produktionen. I dag producerer raffinaderiet både diesel og flybrændstof og eksporterer til udlandet. Det kan producere 650.000 tønder olie om dagen.
USA er blevet raffinaderiets vigtigste marked for flybrændstof, og i marts 2025 er der sendt syv tankskibe mod den amerikanske østkyst, men tilsammen godt to millioner tønder. Den amerikanske egen produktion er lavere end normalt på grund af vedligeholdelsesarbejde på et raffinaderi i staten New Jersey, skriver den nigerianske avis The Guardian.
Det nigerianske raffinaderi håber nu at kunne begynde at eksportere flybrændstof til Europa også. Firmet bag håber at kunne konkurrere på produktionsomkostninger.
Mange afrikanske lande er rige på naturressourcer, men har traditionelt haft svært ved at tjene mange penge på dem, fordi de i mange tilfælde mangler fabrikker til at forarbejde råvarerne. Det betyder, at eksempelvis kakao, kaffe og olie – som i dette tilfælde – sendes til Europa eller Nordamerika, hvor det forarbejdes inden det sendes ud til forbrugerne. Da en stor del af den pris, vi forbrugere betaler for produkter, går til dem, der forarbejder og sælger de færdige varer, er det virksomheder i for eksempel Schweiz, USA og Storbritannien, der tjener gode penge, mens oprindelseslandene må nøjes med en mindre andel.
7 dage siden
-
13:19
USA stopper finansieringen af vaccinationsprogrammer
Den amerikanske kongres har mandag modtaget en 281-siders rapport fra det, der er tilbage af USAID, som beskriver agenturets fremtidige struktur og finansieringer. Her fremgår det blandt andet, at støtten til den internationale vaccinealliance Gavi stoppes. Det skriver The New York Times.
Med lukningen af finansieringen til Gavi efterlades et tomrum svarende til 13 procent af organisationens indtægter. Ifølge Gavis eget estimat vil det betyde, at 75 millioner børn på globalt plan kommer til at mangle vaccinationer – især i forhold til vaccination mod mæslinger og polio, og med tilfælde af epidemier som ebola og malaria.
Ifølge USAID-rapporten fortsætter agenturet med kun 869 ansatte, der skal stå for administrationen af de 898 hjælpeprogrammer, som er tilbage af de omkring 6.000, som eksisterede før nedskæringerne. Rapporten understreger, at der fortsat vil være finansiering af medicin mod HIV og tuberkulose samt bistand til mad i naturkatastrofe- og krigsområder.
Læs også: Ung DOGE medarbejder bliver chef for resterne af USAID
-
8:31
På randen af borgerkrig: Sydsudans vicepræsident arresteret
Sydsudans vicepræsident Riek Machar er blevet arresteret i landets hovedstad, Juba. Det oplyser hans parti i en erklæring ifølge France24.
Machar har længe været præsident Salva Kiirs største rival, og hans post som vicepræsident kom i stand som del af en fredsaftale i 2018, der afsluttede fem års borgerkrig. FN frygter nu, at det østafrikanske land befinder sig på kanten af en ny borgerkrig.
ifølge Machars parti, Sudan People’s Liberation Movement-in-Opposition, blev arrestationen udført med mandskab i „20 tungt bevæbnede køretøjer‟.
„Vi fordømmer på det kraftigste de forfatningsstridige handlinger, som forsvarsministeren og chefen for national sikkerhed har truffet i dag,‟ sagde lyder det i erklæringen, der også betegner anklagerne mod Machar som „uklare‟.
Arrestationen er den foreløbige kulmination på flere uger med eskalation, senest da Kiirs tætte allierede Ugandas præsident, Yoweri Museveni, sendte ugandiske tropper til landet.
1 uge siden
-
14:14
Malawi: Elefanter tramper på borgeres menneskerettigheder
Organisationen International fund for animal welfare (Ifaw) er blevet sagsøgt af 10 borgere i Malawi og Zambia, efter at 263 elefanter er blevet flyttet til Malawis Kasungu nationalpark og har skabt en konflikt mellem de lokale borgere og elefanterne.
Elefanterne blev i 2022 flyttet i et samarbejde mellem Ifaw, Malawis regering og African Parks fra den sydlige nationalpark Liwonde til Kasungu på grænsen til Zambia. Siden da er 10 mennesker blevet dræbt af elefanterne, og flere er blevet alvorligt kvæstet. Elefanterne har i perioden mellem juli 2022 og november 2024 også ødelagt afgrøder og ejendomme for omkring 4,3 millioner dollars.
Det britiske advokatfirma Leigh Day, der har et særligt fokus på menneskerettigheder, repræsenterer sagsøgerne mod de tre grene af organisationen – Ifaw Malawi, Ifaw Zambia og Ifaw UK – og kæmper for kompensation for elefanternes ødelæggelser samt opsætning af et hegn, for fremtidig beskyttelse mod elefanterne i de lokale samfund, oplyser sydafrikanske Daily Maverick.
I en pressemeddelelse skriver Ifaw, at selvom organisationen i samarbejde med African Parks og Malawis regering stod bag flytningen af elefanterne i 2022, så mener den, at det er hos landets regering ansvaret for nationalparkerne ligger – herunder også sikkerheden for de lokale, skriver The Guardian.
-
11:02
Organisation søger hjælp fra virksomheder efter USAID-stop
Direktøren for nødhjælpsorganisationen International Rescue Committee (IRC), David Miliband, opfordrer nu den private sektor til at udfylde det tomrum, som lukningen af det amerikanske udviklingsagentur USAID har efterladt. I kølvandet på Trump-administrationens stop af alt udviklingsstøtte mangler IRC nu omkring 40 procent af sin indkomst.
På sin hjemmeside, skriver nødhjælpsorganisationen at alene i 2022 var omkring 39,2 millioner mennesker fra hele verden afhængige af dets og dets samarbejdspartneres ydelser – som især handler om oprettelse og administration af sundhedsfaciliteter.
Men med en mangel på en tredjedel af den samlede indkomst, eller 1,5 milliarder dollars, står de mange kriseramte steder i hård nød, og med spørgsmål om: “hvem skal ‘dække hullet’ efter USAID?”
I et interview med Semafor opfordrer Miliband private virksomheder til at udfylde det økonomiske tomrum, med et klart budskab til virksomhedernes sociale ansvar: “Hvis man vil høste frugten af globaliseringen, så må man også bære byrden.” Dette kommer også på baggrund af en stigende global tendens, med nedskæring i bistand fra både Storbritannien og flere EU medlemslande, i forhold til oprustning af sikkerhed.
Læs også: Mens USA foretog sit blodbad, har Europa udført en stille massakre
-
10:32
Største anti-Hamas demonstrationer i Gaza siden 7. oktober
Hundredvis af mennesker var på gaden i det nordlige Gaza i den største anti-Hamas-demonstration, siden Hamas‛ terrorangreb på Israel 7. oktober og den efterfølgende krig, som Israel indledte på den palæstinensiske eksklave. Det skriver CNN, der er tilstede i Gaza.
Demonstranterne, som gik på gaderne i det nordlige Gaza i byen Beit Lahia, kræver, at Hamas træder tilbage fra magten.
„Vi nægter at dø for nogen, for et partis dagsorden eller fremmede staters interesser,‟ siger Mohammed Diab, der har fået ødelagt sit hjem mistet sin bror under israelske luftangreb, til BBC.
Maskerede Hamas-soldater opløste demonstrationerne med magt og overfaldt flere af dem. Hamas har endnu ikke kommenteret.
Protesterne kommer efter, at dødstallet i Gaza søndag oversteg 50.000 ifølge Gazas sundhedsmyndigheder.
Israel har genoptaget sin militærkampagne i Gaza efter næsten to måneders våbenhvile, og det har allerede kostet hundredevis af mennesker livet. Israel beskylder Hamas for at afvise et nyt amerikansk forslag om at forlænge våbenhvilen, mens Hamas omvendt beskylder Israel for at bryde den oprindelige aftale, der blev indgået i januar.
1 uge siden
-
15:38
Portugisisk entreprenør skal bygge DR Congos første dybhavshavn
Den lille havneby Banana ved Den Demokratiske Republiks smalle kyst mod Atlanterhavet står foran et enormt anlægsprojekt. Det Dubai-baserede firma DP Ports, som driver havne og havneterminaler verden over, er i færd med at udvikle det, der skal blive det afrikanske lands første dybhavshavn. Nu har DP Ports hyret det portugisiske entreprenørselskab Mota-Engil til at stå for arbejdet med at bygge havnen, skriver African News.
En dybhavshavn er en havn, der er dyb nok til, at de største skibe kan lægge til kaj, og som oftest er udstyret med kraner og andre former for infrastruktur, der kan håndtere shippingcontainere.
Første del af havnen skal kunne ekspedere 450.000 containere om året og indebærer blandt andet, at der skal bygges en 600 meter lang kaj og udlægges et område på 30 hektar til opbevaring af ind- og udgående containere. Senere skal kajen forlænges til omkring to kilometer.
Når havnen står klar, vil Den Demokratiske Republik Congo blive mindre afhængig af havne og transportfaciliteter i nabolandene, og håbet er, at det vil gavne landets samlede økonomi ved eksempelvis at gøre det nemmere at sende landbrugsvarer ud på verdensmarkedet.
-
15:22
Datalæk: Årelang forurening fra Colombias statslige oliegigant
Årelang olieforurening af Colombias længste flod, Magdalena, og nærliggende områder fra den colombianske oliegigant Ecopetrol er blevet afsløret af en whistleblower, skriver BBC. Mediet har fået en stor mængde data, som dækker perioden 1989 til 2018, og som involverer oliegigantens største raffinaderi, hvorfra der har været omfattende olieudslip.
Ecopetrol, der er 88 procent statsejet, har sit største olieraffinaderi i Barrancabermeja, en større kommune 260 km nord for hovedstaden Bogotá. Raffinaderiet ligger ved floden, som er en direkte vandkilde for millioner af mennesker og levested for flere beskyttede dyrearter, blandt andet jaguarer, aber og flodskildpadder.
Firmaet hævder ifølge BBC, at det følger landets lovgivning omkring miljø og bæredygtighed. Datasættene fra whistlebloweren består af flere end 800 tilfælde af forurening af floden, og den omkringliggende natur. Rapporterne har angiveligt ikke fået firmaet til at gøre meget for at rydde op.
I mellem 1989 og 2018 har lokale fiskerisamfund flere gange råbt op om oliespildet og forureningen af de lokale flodområder og er blevet mødt af trusler. Ifølge ngo’en Global Witness, der arbejder med klimaaktivisme og afsløringer af ødelæggelser og forurening, er Colombia verdens farligste land for klimaaktivisme. Ngo’en rapporterer om 79 dræbte i 2018 – et tal, der steg til 212 i 2019.
-
10:13
Indien: Buddhistiske munke kræver hinduer ud af tempel
I Bihar-staten i det østlige Indien udspiller der sig en konflikt mellem buddhister, ledet af munken Ashoka Lama, og det hinduistiske flertal. Bodh Gaya Mahabodhi-templet, der er på UNESCO’s liste over verdensarv, har de sidste måneder været omdrejningspunktet for konflikten. Det skriver Al Jazeera.
Protesterne kommer, efter at munkene i længere tid har været utilfredse med den hinduistiske indblanding i templets daglige drift og med en beslutning fra landets højesteret om ikke at behandle spørgsmålet om ejerskabet til templet. Demonstranterne, der tilbage i januar kun bestod af en håndfuld sultestrejkende munke, der protesterede mod rettens beslutning, er nu vokset med en større gruppe fra det buddhistiske mindretal.
Siden 1949 har templets daglige drift været underlagt en komité med fire hinduer og fire buddhister. Medlemmer af begge religioner har haft fri råderet over templet og dets daglige brug, men det er ikke første gang, at templets tilhørsforhold har skabt debat og at der er sået tvivl om, hvem der egentlig ejer det, skriver Al Jazeera.
Ifølge buddhistisk tradition er templet det sted, hvor Buddha mediterede sig til oplysning og det anses for at være et af religionens helligste steder. Derudover oplyser templets hjemmeside, at der siden 1590 har været en hinduistisk tilstedeværelse ved templet i form af et kloster.
1 uge siden
-
14:37
Et kup har fundet sted i Tigray
Siden krigen mellem Tigray-regionen og den etiopiske regeringshær sluttede i 2022, har regionens regerende parti Tigray People’s Liberation Front (TPLF) været splittet. Og nu, skriver The Guardian, ser et kup ud til at være fundet sted.
I sidste uge installerede en rivaliserende TPLF-fraktion, ledet af partiformand Debretsion Gebremichael, sine embedsmænd i provinsregeringens kontorer. Fraktionen har også overtaget borgmesterkontoret og den førende radiostation i den regionale hovedstad, Mekelle.
Tigrays midlertidige leder, Getachew Reda, er flygtet til Etiopiens hovedstad, Addis Abeba. Spændingerne eskalerede allerede tidligere på måneden, da netop Reda forsøgte at fyre tre højtstående militærkommandører, som han anklagede for kupforsøg.
600.000 mennesker er blevet dræbt under krigen mellem Tigray-provinsen og den etiopiske hær. Regionens begrænsede ressourcer og en utilfredsstillende implementering af aftalen om våbenhvile har lige siden splittet TPLF. Blandt andet er der stadig omkring 1 million fordrevne mennesker, som ikke har haft mulighed for at vende tilbage.
Tre mennesker er lørdag blevet dræbt af skud.
Læs også: Etiopien vakler mellem kriser – men har indtil videre undgået katastrofen
2 uger siden
-
12:42
Vestpapuanere opfordrer til boykot af KitKat og Oreo
I provinsen Vestpapua på det vestligste del af øen Papua Ny Guinea raser medlemmer af den oprindelige befolkning mod selskaber som Nestlé og Mondelēz, der bruger palmeolie i produkter som KitKat og Oreo.
De beskylder selskaberne for at bidrage til massiv afskovning i deres hjemland, hvor der bliver ryddet store områder af den oprindelige regnskov til plantager, skriver The Guardian.
Mere end 90 vestpapuanske organisationer står bag en ny boykotkampagne, som de vil opretholde, indtil Vestpapua får selvbestemmelse.
Vestpapua har været under indonesisk kontrol siden 1963, hvilket har ført til konflikter mellem den oprindelige befolkning og den indonesiske stat.
Vestpapuanere kræver selvstændighed, og beskyldninger om menneskerettighedskrænkelser, afskovning og ressourceudnyttelse har skabt international kritik af Indonesiens styre.
Nestlé afviser kritikken og understreger sin indsats for en ’afskovningsfri’ forsyningskæde. Mondelēz har ikke kommenteret sagen.
2 uger siden
-
11:35
Bredt flertal for at sende danske militærrådgivere til Somalia
Alle partierne i Folketinget med undtagelse af Enhedslisten og Dansk Folkeparti er klar til at sende danske soldater til Somalia for at bidrage til træning og kapacitetsopbygning af landets sikkerhedsstyrker. Det står klart, efter regeringen fremlagde sit forslag i Folketinget tirsdag.
Der er tale om et bidrag på to personer, som skal til EU’s militære træningsmission i Somalia i juli 2025 og et år frem.
Forslaget markerer det første danske militære bidrag, der bliver udsendt til Afrika i EU-regi. Det sker på bagkant af, at Danmark i 2024 afskaffede forsvarsforbeholdet, som hidtil har afskåret os fra at deltage direkte i EU-missionerne.
Mens Enhedslisten ikke var dukket op til debatten, udtalte Dansk Folkepartis Alex Ahrendtsen, at Danmark selv har for få forsvarsressourcer, og at andre lande, som ikke har bidraget nok til Ukraine må træde til i Somalia i stedet.
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen kalder det “et stærkt signal, om at Danmark er en aktiv del af EU’s forsvars- og sikkerhedspolitik.”
Læs også: Der rasles med sablerne på Afrikas Horn
-
11:33
Ung DOGE-medarbejder bliver chef for resterne af USAID
Den bare 27-årige Jeremy Lewin får nu overrakt nøglerne til det, der indtil for en måned siden var verdens største donor af udviklingsbistand, det amerikanske agentur USAID. Han har indtil nu været ansat i multimilliardæren Elon Musks kontor for regeringseffektivitet, DOGE, hvor han bl.a. har været med til lukke netop USAID, skriver AP.
Udnævnelsen blev tirsdag meldt ud til ansatte i USA’s udenrigsministerium af Pete Marocco, der den seneste måned har fungeret som direktør for udviklingsagenturet, mens udenrigsminister Marco Rubio med hjælp fra DOGE har lukket 83 procent af USAID’s programmer og fyret flere tusinde medarbejdere. Marocco vil nu fokusere på sin anden rolle som leder for udviklingsbistand i ministeriet, hvor resten af USAID’s aktiviteter er lagt over.
Tidligere samme dag havde en delstatsdomstol fundet det grundlovsstridigt, at den ikke-folkevalgte Elon Musk havde lukket den selvstændige styrelse USAID uden godkendelse fra Kongressen. Dommeren skrev dog også, at lukningen og fremtidige beskæringer sandsynligvis er lovlige, så længe de varetages af en medarbejdere i USAID eller på udenrigsministerens ordrer.
-
11:32
Optøjer om muslimsk kejsergrav i indisk by
Siden mandag har dele af den vestindiske by Nagpur været underlagt udgangsforbud, og mindst 50 muslimske indbyggere er blevet anholdt. Det sker efter, en demonstration for at få fjernet en flere hundrede år gammel kejsergrav udviklede sig voldeligt, skriver Al-Jazeera.
Graven er rejst for at ære den muslimske kejser Aurangzeb, der regerede over størstedelen af det nuværende Indien, Pakistan og Bangladesh mellem 1658 og 1707. I sidste uge foreslog en lokal politiker fra regeringspartiet BJP, at graven skulle udgraves.
Læs også: Livsfarlig ideologi for en halv milliard mennesker i Indien
Det fik den hindunationalistiske gruppe Vishwa Hindu Parishad (VHP) til i stedet at kræve, at graven skal fjernes. En talsmand fra gruppen kalder den „en skamplet på vores hjemland‟, fordi Aurangzeb ødelagde hindu-templer under sine felttog. Ved demonstrationen afbrændte VHP-tilhængerne en dukke af kejseren, som var indhyllet i et grønt klæde.
Hurtigt spredte rygtet sig blandt byens muslimske mindretal, at klædet bar koranvers. Snart startede de deres egen moddemonstration, og mandag aften tørnede grupper fra de to religiøse grupper sammen. Omkring 1.000 mennesker har angiveligt kastet med ildbomber og raseret hjem og forretninger. Flere end 30 blev såret, og mindst 60 er anholdt.
2 uger siden
-
13:17
Musks USAID-lukning dømt i strid med forfatningen
Mangemilliardæren Elon Musk havde ikke ret til at lukke det amerikanske udviklingsagentur, USAID, sidste måned. Den slags skal nemlig varetages af folkevalgte og godkendes i Kongressen, understreger en føderal dommer ifølge AP.
Dommeren Theodore Chuang købte ikke Trump-regeringens forklaring om, at Elon Musk ikke agerede på administrationens vegne, men blot var en rådgiver for præsidenten. Tværtimod pegede han på flere udtalelser til pressen og opslag på Musks sociale medie X, hvor han bl.a. skrev om at have „brugt weekenden på at smide USAID i flishuggeren‟ tilbage i februar.
Den magt har en embedsmand slet ikke, vurderer dommer Chuang. Heller ikke Elon Musk. Rigmanden har „sandsynligvis overskredet USA’s forfatning på flere måder‟ ved at omgå de folkevalgte i Kongressens „forfatningssikrede autoritet til at beslutte om, hvornår og hvordan en styrelse, som Kongressen har oprettet, skal lukkes‟, lyder det i afgørelsen.
Dommeren påpeger dog også, at Trump-regeringen sandsynligvis har ret til at lukke styrelser som USAID, men at det skal gå gennem de rette kanaler og høringer i Kongressen.
Den seneste dom kommer også med et påbud til regeringen om at genoprette email-adresser og sikre adgang til computersystemer for alle USAID-ansatte. Der er dog intet krav om at de flere tusinde fyrede skal genansættes, som Trump-regeringen er blevet pålagt i andre sager.
-
13:03
Nyt håb for den afrikanske pingvin
Der er godt nyt for bestræbelserne på at redde den truede afrikanske pingvin fra at uddø. I Sydafrika har naturbeskyttelsesorganisationer og repræsentanter for fiskeindustrien indgået en aftale om forbudszoner for fiskeri omkring seks af pingvinernes store ynglekolonier. Det skriver The Guardian.
Aftalen betyder, at det fremover ikke vil være tilladt at fiske efter sardiner og ansjoser tættere end 20 kilometer omkring pingvinkolonien på Robben Island ud for Cape Town, hvor Nelson Mandela i øvrigt sad fængslet, samt Bird Island ud for Port Elizabeth. Der vil være mindre vidtrækkende forbud omkring fire andre kolonier.
Naturfredningsfolk og fiskeindustrien har ellers i årevis været uenige om, hvor meget kommercielt fiskeri bidrog til den voldsomme nedgang af den afrikanske pingvinbestand, og i hvilket omfang fiskerirestriktioner ville standse faldet.
Ifølge den internationale naturbeskyttelsesunion, IUCN, er den afrikanske pingvin truet af udryddelse inden 2035, hvis bestanden fortsætter med at falde med den nuværende hastighed. Der er i dag færre end 10.000 ynglepar. For et århundrede siden var der en million.
-
11:51
Istanbuls borgmester og Erdogans største rival anholdt
Tyrkisk politi anholdt onsdag Istanbuls borgmester, Ekrem Imamoglu, som af mange er blevet udråbt som præsident Recep Tayyip Erdogans største rival ved det kommende valg.
Det statsdrevne medie Anadolu Agency skriver ifølge The Guardian, at anklagerne har udstedt arrestordrer på Imamoglu og omkring 100 andre mennesker. Myndighederne har desuden lukket adskillige veje omkring Istanbul og forbudt demonstrationer i byen i fire dage.
Kritikere sammenkæder dagens begivenheder med det betydelige nederlag, Erdogans regerende parti led ved lokalvalg sidste år samt et stigende folkeligt pres for at udstede præsidentvalg før 2028, som de for nuværende er planlagt til.
„Vi står over for et stort tyranni, men I skal vide, at jeg ikke taber modet,‟ sagde Imamoglu tidligere på dagen i et videoopslag på sociale medier.
Erdogan har endnu ikke udtalt sig officielt om sagen, men embedsmænd omkring hans regering insisterer ifølge nyhedsbureauet AP på, at domstolene arbejder uafhængigt og afviser påstande om, at retssager mod oppositionsfigurer er politisk motiverede.
2 uger siden
-
9:50
M23 trækker sig fra fredsforhandlinger efter EU sanktioner
Oprørsgruppen M23 trak sig mandag ud af fredsforhandlinger med Den Demokratiske Republik Congos regering i forbindelse med den verserende konflikt de to lande imellem, skriver flere internationale medier.
Det sker mindre end 24 timer inden forhandlingerne skulle have fundet sted i Angola.
Konflikten, som strækker sig helt tilbage til folkemordet i Rwanda i 1994, udspiller sig i det østlige DR Congo, hvor M23 har indtaget flere store byer. FN har tidligere dokumenteret, at gruppen er støttet af Rwandas regering, hvilket sidstnævnte stadig nægter.
Læs også: Analyse: Historien viser, at Vesten kan hjælpe med at stoppe ny storkrig i Afrika
Konflikten har ikke været mere voldsom siden den sidste store DR Congo-krig, som varede fra 1998-2003. Flere tusinde civile er døde under kampene, og mandag valgte EU at indføre sanktioner på flere af M23-oprørsledere og rwandiske embedsmænd.
Congo-flodens alliance af oprørsgrupper, som omfatter M23-gruppen, udtaler ifølge Reuters, at man netop har trukket sig ud af forhandlingerne på grund af EU-sanktionerne.
2 uger siden
-
14:42
Verdens største ngo rykker ind i Danmark
Verdens største ngo målt på antal medarbejdere, BRAC, åbner nordisk kontor i København. Det fremgår af et jobopslag, som Altinget har opdaget, hvor organisationen søger en chef for det kommende kontor.
Ifølge jobopslaget har BRAC udpeget Norden som et fokusområde („key priority market‟) og den nye chef skal styrke organisationens samarbejde med både den private og den offentlige sektor samt skabe nye samarbejder med særlig fokus på private virksomheders fonde.
Bangladesh Rural Advancement Committee, som er ngo’ens fulde navn, er stiftet i 1972 og har i dag omkring 100.000 ansatte. Organisationen arbejder for at bekæmp fattigdom og skabe sociale forandringer blandt andet gennem lån og vejledning til sårbare personer.
-
11:51
Danmark sender over en halv milliard kroners hjælp til Syrien
I dag, mandag 17. marts, afholder EU et donormøde for Syrien, som er hårdt ramt efter næsten to årtiers undertrykkelse og borgerkrig og efterdønningerne af decembers revolution. Her annoncerer udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen, at Danmark i år donerer 660 millioner kroner til at imødegå den humanitære krise, lyder det i en pressemeddelelse.
Lidt over 40 millioner af det lovede bidrag er indtil videre ikke allokeret, mens resten går gennem partnere som UNHCR og de danske hjælpeorganisationer. En lang række af dem er allerede til stede i og omkring Syrien, herunder Dansk Flygtningehjælp, Folkekirkens Nødhjælp og Røde Kors.
„Med vores bidrag placerer Danmark sig centralt i den internationale indsats for at sikre humanitære indsatser og en langsigtet og holdbar udvikling for Syriens befolkning og de mange flygtninge, der fortsat lever i eksil i nabolandene. Et Syrien på fode er ikke bare i Syriens, men også Europas interesse,‟ siger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen.
FN vurderer, at landets vækst skal øges tifoldigt i 15 år i træk, hvis økonomien skal tilbage til niveauet fra før, konflikten brød ud i 2011. Ni ud af ti syrere lever i fattigdom, landets BNP udgør kun 25 procent af, hvad det var i 2010, og arbejdsløsheden er tredoblet. 16,7 millione mennesker har behov for humanitær hjælp.
-
10:08
Sudan afviser at indgå i Trumps Gaza-plan
Sudan har afvist en anmodning fra USA om at diskutere landet som potentiel modtager af fordrevne palæstinensere fra Gaza som del af Donald Trumps plan om at forvandle området til „Middelhavets Riviera‟. Det fortæller to sudanesiske embedsmænd ifølge The Guardian.
Nyhedsbureauet AP har tidligere rapporteret, at USA og Israel kontaktede embedsmænd i Sudan, Somalia og Somaliland om muligheden for at genbosætte fordrevne palæstinensere i de tre lande.
Somalias udenrigsminister har hverken bekræftet eller afvist nogen anmodninger fra Israel eller USA, men han har gjort det klart, at Somalia afviser enhver plan, der involverer landets territorium til at genbosætte andre befolkninger eller planer, der vil underminere det palæstinensiske folks ret til at leve på deres forfædres land.
Trumps plan, der stadig er fattig på detaljer, indebærer, at Gazas mere end to millioner indbyggere blive permanent fordrevet, så omfattende genopbygning af området kan tage plads. Flere eksperter har anmærket, at enhver tvungen genbosættelse er ulovlig i henhold til international lov.
Oprindeligt blev Egypten og Jordan foreslået som modtagerlande for fordrevne palæstinensere, men begge har modsat sig planen.
Egypten har med opbakning fra Den Arabiske Liga, FN og EU fremlagt en plan på mere end 100 sider, som ikke indebærer, at befolkningen i Gaza skal genbosættes i andre lande.
