Da vi gik i stemmeboksen for at vælge nyt folketing den 1. november sidste år, var 38 procent af kandidaterne kvinder. Når nigerianerne lørdag skal stemme til præsident- og parlamentsvalg, så er udvalget af kvindelige kandidater noget mindre.
De kan vælge mellem 17 mænd og én kvinde til præsidentposten og blandt kandidaterne til parlamentet er der blot omkring ti procent kvinder. Ud af de 12.163 kandidater til parlementets 109 pladser i Senatet og 360 pladser i Repræsentanternes Hus er kun 1.524 – eller én ud af otte – kvinder.
Nigeriansk politik er en mandeklub, lyder det fra Niels Kastfelt, som er historiker og mangeårig underviser på center for Afrikastudier, Københavns Universitet. Som en del af sit arbejde har han opholdt sig utallige gange i Nigeria i løbet af de seneste fire årtier.
”Kvinder er ekstremt dårligt repræsenteret i toppen af nigeriansk politik. Der er kun omkring fire procent af medlemmerne af de lovgivende forsamlinger i Nigeria, som er kvinder. I Rwanda er det over 60 procent, og i Sydafrika er det 46 procent. Skal man gøre sig i nigeriansk politik, så skal man være mand, man skal være rig, og man skal have gode netværk,” slår Kastfelt fast.
Middelklassens unge kvinder stormer frem
Der sker dog noget, mener den pensionerede Nigeria-ekspert. For i civilsamfundet stormer kvinderne frem – især yngre, veluddannede kvinder fra middelklassen. De er gode til at bruge sociale medier og til at mobilisere til demonstrationer, forklarer han.
Han nævner et eksempel fra 2022, hvor der var et politisk forslag om, at der skulle være mindst 35 procent kvinder i parlamentets to kamre, Senatet og Repræsentanternes Hus, samt i partiernes ledelser. Forslaget blev stemt ned i parlamentet, hvor 448 ud af 469 medlemmer er mænd.
Der gik ikke lang tid før der var massive demonstrationer i landets største by, Lagos, og flere andre byer i landet. Det førte til, at afstemningsresultatet blev annulleret, så forslaget fortsat hænger i luften – ikke afvist, men heller ikke vedtaget.
Det interessante ved det er, at man på den ene side har parlamentet, massivt domineret af mænd, der forkaster en kvoteordning, som skal fremme kvindelig repræsentation i parlamentet. Og på den anden side har man en mobilisering af civilsamfundet, som er styret af kvinder. En mobilisering, der er så effektiv, at den er i stand til at få parlamentet til at annullere sin egen afgørelse. Det viser, at der sker noget i det nigerianske samfund, mener Niels Kastfelt.
Samarbejde, lighed, velfærd og stabilitet
Den amerikanske tænketank Council on Foreign Relations har en oversigt over kønsfordelingen i toppen af 193 landes politiske hierarki.
Tænketanken kommer også med tre argumenter for, at det betyder noget, hvor mange kvinder, der er i regeringer, parlamenter og andre politiske forsamlinger:
Samarbejde. Kvinder er mere tilbøjelige til at krydse parti-skel for at finde fælles fodslag. En undersøgelse af det amerikanske senat viste, at kvindelige senatorer oftere arbejder på tværs af partierne end deres mandlige kolleger. Og i Nordirland gik katolske og protestantiske kvindegrupper sammen om at etablere et magtfuldt politisk parti, der gjorde fremskridt på tværs af religiøse skel under fredsbestræbelserne i slutningen af 1990’erne.
Lighed og velfærd. Kvindelige lovgivere er mere tilbøjelige til at gå ind for politikker, der understøtter uddannelse og sundhed. Parlamenter med en højere andel af kvindelige lovgivere er også mere tilbøjelige til at vedtage og gennemføre lovgivning, der fremmer ligestilling mellem kønnene, herunder love om vold i hjemmet, voldtægt og seksuel chikane. I Rusland krydsede kvindelige lovgivere for eksempel partiskel for at indføre sanktioner for vold mod kvinder.
Stabilitet. Kvinders inklusion ved ledelsesborde fremmer stabilitet. En undersøgelse viste, at når kvinders parlamentariske repræsentation stiger med fem procent, er et land næsten fem gange mindre tilbøjelige til at reagere med vold på en international krise. Inden for lande er kvinders parlamentariske repræsentation forbundet med en reduceret risiko for borgerkrig og lavere niveauer af statslige krænkelser af menneskerettighederne, som forsvindinger, drab, politisk fængsling og tortur.
Lyt til podcasten
Kvinder i Nigerias politiske liv er emnet i denne uges episode af Højtryk, Globalnyts podcast.
Lyt til episoden herunder eller på Apple Podcasts, Google Podcasts, Spotify eller der hvor du ellers finder dine podcasts.
