Borneo er et af verdens absolutte biodiversitetshotspots med både en enorm biologisk mangfoldighed og endemisme – altså arter som findes ingen andre steder i verden.
Men de dårlige nyheder om betingelserne for Borneos biodiversitet står i kø.
For det første forsvinder den biodiversitetsrige skov. Siden år 2000 er skovdækket i den malaysiske delstat Sabah reduceret med 27 procent. Skovområderne bliver primært konverteret til olieplantager – 85 procent af verdens palmeolie produceres på Borneo.
Derudover har forskere dokumenteret, at kun 9,2 procent af Borneos biodiversitetsrige områder er beskyttet i de nationale lovgivninger. Endelig skal det nævnes at forskere har beregnet at i 2080 vil 11-36 procent af Borneos pattedyr været truet af habitatsændringer relateret til klimaforandringer, dertil skal lægges forventninger om habitatstab på 30-49 procent.
Nye muligheder for selektiv udnyttelse og lokal inddragelse
Borneo er ikke kun et biodiversitetshotspot, men også hjemsted for over 200 forskellige oprindelige folk, som ofte går under fællesbetegnelsen Dayak. For mange af disse oprindelig folk er deres traditionelle livsgrundlag forsvundet som følge af årtiers skovrydninger.
I de seneste år har private initiativer og ikke mindst investeringer baseret på selektiv udnyttelse af Borneos natur åbnet nye muligheder for både beskyttelse af biodiversiteten og dayakerne. Når disse oprindelige folk er centrale for mange af disse nye initiativer, så hænger det sammen med deres enestående viden om biodiversiteten. Mange af disse nye initiativer er primært iværksat i de malaysiske delstater Sarawak og Sabah.
Oprindelig folk vil hellere ha’ turister end olieplantager
Stadig flere dayaker har som en overlevelsesstrategi koblet sig op på den moderne verden og mulighederne i markedsøkonomien. Rigtig mange dayaker er involveret i turismen og altdominerende som guides for naturrelateret turisme. De er attraktive guides for turister på grund af deres indgående kendskab til naturen. Alle de dayaker, jeg talte med, fremhævede, at efter corona-krisen har der været en massiv tilvækst i turisme, og at der nu er flere turismerelaterede arbejdspladser end arbejdspladser i forbindelse med olieplantager.
Dayakerne er selvklart kritiske over for olieplantager, fordi de er blevet etableret ved at konverterer naturskov til plantager, som bidrager til fortrænge dem. Dertil skal lægges, at mange jobs oliepalmeindustrien er fysisk krævende og dårligt aflønnet, og at de jobs i stadigt større omfang varetages af gæstearbejdere primært fra Indonesien og Filippinerne.
Flere penge i Borneos natur end i afskovning
Dayakerne er ikke alene i deres kritik af afskovningen. For der er massiv interesse i Borneos mangfoldige flora fra bioteknologiske virksomheder og lægemiddelindustrien, som ser et kæmpe potentiale i selektiv udnyttelse af biodiversiteten i de oprindelige naturtyper. Virksomhederne fremhæver, at netop planter spiller en central rolle i for eksempel udvikling af moderne antibiotika. Derudover er der specifikke planter med aktive stoffer, der kan bruges konkret i behandling af kræft, som Aglaia Stellatopilosa træet.
Identificering af værdifulde planter med henblik på plantemedicinsk anvendelse foregår i tæt samarbejde mellem forskere og lokale. For dayakerne har et indgående kendskab gennem deres traditionelle anvendelse af planter til blandt andet sygdomsbehandling. Der er forventninger om meget store indtægter ved netop udnyttelse af planter på Borneo, men der vil sikkert kun tilfalde folk på øen en meget lille del.
Fuglereder er guld værd
Den mest lukrative indtægtskilde for dayaker i Sabah og flere andre steder på Borneo er fuglereder. På Borneo findes der nogle små sejlere, beslægtet med vores mursejler. Nogle af disse sejler-arter laver reder, som er en stor delikatesse særligt i det østasiatiske køkken. Disse sejlere foretrækker at yngle og dermed lave deres reder i fjerntliggende grotter, og det kræver særligt lokalt kendskab og evner at kunne indsamle disse fuglereder.
Til gengæld er belønning særdeles god, markedsprisen for ikke-rensede fuglereder ligger på 500-800 dollars per kilo. Mens prisen for et kilo rensede fuglereder ligger i niveauet fra 1800-3500 dollars. De høje priser har betydet at entreprenante investorer koblet op på det internationale marked har bygget etageejendomme, ofte ved floder og skovområder, hvor sejlernes lyde afspilles i håb om at tiltrække dem og få fuglene til yngle.
Penge i sjældne fugle
Et nyt post-corona investeringsområde relateret til biodiversitet er etablering af skjul for fugleentusiaster, som gerne vil se og især fotografere nogle af Borneos sjældne fuglearter. I Sabah er antallet af fugleskjul eksploderet. Fuglekigning, også kaldet ornitologi, har i årtier været en af de hurtigst voksende hobbies i Nordamerika. Min oplevelse er at fuglekigning og især fuglefotografering også er i massiv vækst i Asien.
Eksempelvis i Indien er der et fuglekigger-site på Facebook med mere end 480.000 besøgende, det er en fordobling indenfor de seneste fire år. De rejsende i fugle og især fuglefotograferne tilhører et pengestærkt segment, som har lavet store investeringer i fotoudstyr. De er villige til at betale meget for at få gode billeder af sjældne fugle ned på kortet. Fuglefolket betaler i størrelsesorden af 100-500 dollars per person for en plads i et fugleskjul.
Borneo hjemsted for Indonesiens nye hovedstad i 2024
Den store joker for biodiversiteten på Borneo er den indonesiske regerings fremskredne planer om anlæggelse af en nye hovedstad på Borneo. Det er i Kalimantan, som er den indonesiske del af Borneo og dækker et område næste 18 gange større end Danmark. Den nye hovedstad hedder Nusantara og kommer til at ligger i det sydøstlige Kalimantan og skal efter planen stå færdig i 2045.
Den første etape indvies i 2024 på Indonesiens nationaldag den 17. august. Selvom Indonesien har ambitioner om at anlægge en moderne og grøn hovedstad, så er der store bekymring for implikationerne for såvel den oprindelig befolkning som biodiversiteten. Der er konkrete planer om flytning af 200.000 mennesker i forbindelse med anlægsarbejdet. Derudover er der forventninger om store direkte og indirekte negative implikationer på biodiversiteten ved hovedstadsprojektet.
Brunei er biodiversitets foregangsland
Der er en tredje nation på Borneo, det er Brunei, som er et lille olierigt sultanat, der ligger på den nordlige del af øen. Staten dækker et område mindre end Sjælland med en befolkning på cirka 500.000 mennesker. Nationens økonomi er baseret på sort energi med udnyttelse af landets enorme olie og gas forekomster. Når det gælder beskyttelse af biodiversiteten, har Brunei status af duks, langt foran de internationale målsætninger for beskyttelse med cirka 55 procent af landet, udlagt som naturreservatet. Brunei har ligeledes de seneste år arbejdet på at tiltrække turister og satser i stadig højere grad på udvikling af den naturbaseret turisme i landet.
Stig Jensen er lektor ved Center for Afrikastudier ved Københavns Universitet
