Var alt gået efter planen, så var palæstinenseren Mariam Aladani lige nu længere væk hjemmefra end nogensinde før. Hendes gymnasium i Betlehem skulle være skiftet ud med et ugelangt efterskoleophold i Danmark. Og krig og frygt skulle for en stund vige pladsen for natterend og rundbold.
Men for andet år i træk har Mariam Aladani, tre andre unge fra ungdomsorganisationen YMCA East Jerusalem og deres voksne ledsagere ikke fået visum til Danmark. Udvekslingsbesøgene hos Midtsjællands Efterskole og Nørre Nissum Efterskole er nemlig visnet bort i det byzantinske danske visum-bureaukrati.
Til Globalnyt fortæller den 17-årige palæstinenser, at hun føler sig “knust” over den “diskriminerende” og “ydmygende” måde, hun er blevet behandlet på af de danske myndigheder.
“Jeg kan ikke rigtig forstå grundlaget for afslaget. Det virker som diskrimination mod os, og det her er bare en lille smagsprøve på, hvor svært det er at rejse for palæstinensere. Det føles racistisk,” fortæller hun over et WhatsApp-opkald fra den besatte Vestbred.
Ville aldrig vende Palæstina ryggen
Helt konkret kan Mariam Aladani ikke forstå, at Udlændingestyrelsen bygger deres afslag på, at der er “rimelig tvivl” om, hvorvidt de unge palæstinensere rent faktisk ville forlade Danmark igen, hvis de fik lov at rejse ind.
Det fremgår af gruppens visumafslag, som Globalnyt har set.
Udveksling uden indrejse
Vores polariserede verden har behov for “at styrke en gensidig forståelse for kulturer og værdier”, lyder det i udenrigsministerens nye Afrika-strategi.
Samtidig kæmper mange ngo’er for at få visum til samarbejdspartnere fra det Globale Syd.
I den kommende tid sætter Globalnyt fokus på den politiske kampplads, som visumsystemet har udviklet sig til.
Hvis du har tips eller oplevelser, du gerne vil dele, vil vi meget gerne høre fra dig.
Du kan skrive til journalist Søren Steensig (krypteret på: [email protected]) eller chefredaktør Sven Johannesen.
Alle henvendelser behandles fortroligt.
“Vi er bare teenagere på 16-17 år. Hvad skulle vi gøre i Danmark? Vi kan ikke engang bevæge os rundt uden en værge eller en forælder,” undrer Mariam Aladani sig.
Heller ikke Solvej Gasseholm, der i snart 15 år har været koordinator for de palæstinensiske udvekslingsbesøg på en af efterskolerne, har andet end hovedrysten til overs for “de ulogiske” afslag.
Læs mere om Mariam Aladani visumafslag her: Unges succesfulde udveksling smadret af ’tilfældige’ visumafslag: “Det lyder helt skørt”
Den “meningsløshed”, som både Mariam Aladani og Solvej Gasseholm sidder tilbage med, bliver heller ikke mindre af, at en tredje gruppe unge fra YMCA East Jerusalem og deres voksne ledsager har fået visum.
De udgør åbenbart ikke en såkaldt “immigrationsrisiko” i de danske myndigheders øjne, selvom de kommer fra samme sted og rejser som del af samme program.
“Det er ydmygende, hvordan verden behandler os palæstinensere. Som om vi kun rejser noget som helst sted hen for at immigrere,” lyder kritikken fra Mariam Aladani, inden hun fortsætter:
“Men vi har altså vores eget hjem. Vi har vores eget land, selvom det står skidt til her. Jeg ville aldrig rejse til Danmark eller noget andet land og efterlade Palæstina og mit liv her.”
Første rejse til udlandet aflyst for anden gang i træk
Og det står skidt til på Vestbredden, lyder det fra Mariam Aladani. Hun bor i landsbyen Dar Salah uden for Betlehem, og til daglig går hun i det, der svarer til 3.g i Danmark. Men hverdagens ruter er blevet mere snørklede efter 7. oktober sidste år, blandt andet som følge af, at den israelske besættelsesmagt har øget antallet af checkpoints.
“Det er sværere at gå til skole eller købe ind. I skolen prøver vi at få lavet så meget som muligt hver dag, fordi vi ikke ved, hvad der kommer til at ske. Måske lukker de alting ned i morgen, måske går Vestbredden i krig,” fortæller 17-årige Aladani, der regner med at uddanne sig til kemi- eller maskiningeniør.
Også fremtidsudsigterne er sværere at få øje på for de unge palæstinensere, efter at Hamas angreb Israel, og Israel svarede igen med en invasion af Gaza-striben, der hver dag truer med at trække hele Mellemøsten ind i en altødelæggende krig.
“Fremtiden er ikke så let at se længere. Måske kan jeg ikke få lov at bevæge mig hen til det universitet, som jeg gerne vil gå på, fordi vores bevægelsesmuligheder bliver mere og mere begrænsede,” fortæller Mariam Aladani.
At tage ni dage til Danmark skulle have været et kærkomment afbræk for Mariam Aladani og de andre unge. Hun har aldrig rejst uden for Palæstina før, og hun var spændt på at opleve en ny kultur og møde jævnaldrende fra et andet land.
“Det ville have været virkelig fedt, men det gik ikke,” ærgrer hun sig.
Besøget er del af et udvekslingsprogram med efterskoler i Nørre Nissum, Midtsjælland og Dronninglund, som har kørt i snart 15 år. Tre grupper af to unge palæstinensere og en voksen ledsager besøger efterskolerne en uge i efteråret, hvor de holder oplæg og bliver en del af danskernes hverdag. Til foråret rejser de danske elever, der har en global linje på efterskolerne, ned og besøger palæstinenserne i Betlehem.
Det er ydmygende, hvordan verden behandler os palæstinensere. Som om vi kun rejser noget som helst sted hen for at immigrere
Mariam Aladani
“Vi har arbejdet på det her projekt i to år, og vi er blevet ved med at tage ind til YMCA hver uge for at lave vores præsentation og øve os. Nu er det hele forsvundet ud i ingenting,” siger Mariam Aladani.
Hun var blandt de unge, der også fik afslag på visum til sidste års besøg, der skulle være løbet af stablen kort efter Hamas-angrebet den 7. oktober. Hun regner ikke med, hun bliver blandt de udvalgte til næste år, da programmet henvender sig til unge på 16-17 år.
Vesten er lukket land for Mariam
At de unge skoleelever ikke kan få lov til at rejse ind i Danmark, er ifølge Mariam Aladani et eksempel på netop den vestlige og europæiske diskrimination af palæstinensere, som hun gerne ville have fortalt sine danske jævnaldrende om på besøget.
“Vi ville virkelig gerne overbringe vores besked til verden. Vi vil gerne fortælle, hvordan virkeligheden er for os. Medierne er meget manipulerende med narrativet omkring Palæstina, så vi unge palæstinensere har brug for at kunne tale for os selv. Så det ikke bare bliver en eller anden politiker, der taler på vores vegne,” siger hun til Globalnyt.
Hun kalder de danske myndigheders behandling af hende og de andre YMCA-unge for “en lille smagsprøve” på, hvor svært det er at rejse for palæstinensere. Når de skal flyve, foregår det typisk fra lufthavnen i Jordan. Men for at komme derhen, skal de igennem tre checkpoints – et palæstinensisk, et jordansk og et israelsk. Ved alle tre skal der betales et gebyr, og ved det israelske kan palæstinenserne se frem til en fjendsk og ydmygende behandling, forklarer hun.
Læs eller lyt også: Alle konflikters moder: Krigen går i arv
Den samme ydmygende følelse oplever Mariam Aladani efter forløbet med at søge visum til udvekslingsbesøget i Danmark. Som del af ansøgningen måtte Aladani bede sine forældre om kontoudskrifter, så de danske myndigheder kunne se, at hun havde midler nok til opholdet i Danmark og til hjemrejsen. Og det til trods for, at efterskolen dækkede alle hendes udgifter for turen.
Sådan svarer myndighederne
Om problemerne med at få visum til kulturel udveksling, siger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) til Globalnyt:
”Det er noget, der fylder, når jeg mødes med civilsamfundsorganisationer og ungdomsorganisationer, som også har delt deres oplevelser og frustrationer med mig. Det er noget, vi allerede sammen med Udlændingestyrelsen og Styrelsen for International Rekruttering og Integration, der har ansvar for lovgivningen på området, er i gang med at se på, så ambitionerne fra blandt andet Afrika-strategien kan realiseres.”
Fra hans kollega udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S) lyder det:
“Visumreglerne bygger på fælles EU-regler, så der er også grænser for, hvor meget vi kan gå enegang med reglerne på det her område.”
“Det føles som om, de tror, at vi kun rejser for at blive immigranter. Men det var slet ikke formålet med vores rejse, hvilket de også godt vidste. Det her krav fra de danske myndigheder føles ydmygende,” fortæller Mariam, hvis far arbejder for de palæstinensiske myndigheder, mens moren er socialarbejder.
Inden de nu to fejlslagne forsøg på at besøge Europa havde Mariam Aladani fået fortalt, at der skulle være mange pro-israelske folk og en del racisme mod palæstinensere i Vesten.
På trods af visum-tragedien tror hun dog stadig ikke, at det gælder de fleste almindelige europæere, siger hun. Og hun er taknemmelig for efterskolernes hårde arbejde for at få besøgene i stand.
Men afslagene har alligevel bekræftet over for Mariam Aladani, at hun ikke skal regne med nogen velvilje vestfra. De danske visumafslag har slukket det håb, Mariam Aladani tidligere havde om måske at studere på et europæisk universitet i fremtiden.
“Inden afslaget tænkte jeg, at den her oplevelse ville blive et vindue til en hel masse nye oplevelser. Så da jeg blev afvist to gange i træk, var det som om en del af verden blev lukket for mig,” siger hun.
