Det stigende havvand er en trussel mod alle lavtliggende kystområder. Og havet stiger tilsyneladende hurtigere og hurtigere. Men for visse små ø-stater i Stillehavet er der et ganske særligt problem. De er ved helt at forsvinde, og det kan komme til at gå hurtigt. Det skyldes, at det er øer, der hviler på fossilerede koralrev, og de synker samtidig med at havet stiger.
Og hvad gør man så, når ens land forsvinder under vandet? Et stort spørgsmål er grænsedragningen. De små stillehavsnationer er ved at tale sig til enighed om, at de vil have fastlagt deres grænser til havet nu og så fastholde dem. På den måde kan landene bevare deres 200-sømile-grænse og deres økonomiske zone og dermed også fastholde en form for økonomi.
“Der står ingen steder skrevet, at ens land ikke må være vådt,” siger dagens gæst i Højtryk, juristen Morten Michelsen.
Vi taler med Morten Michelsen om de særlige udfordringer, der er, når ens land forsvinder. Og om nogle af de løsninger, der begynder at tegne sig. Allerede nu er der lande, der har lavet aftaler med andre om, at de vil tage imod deres befolkninger. At der for eksempel er to en halv procent af befolkningen, der flytter hvert år.
Morten Michelsen er jurist i FN. Han taler med Højtryk i sin personlige kapacitet og uden at nævne enkelte landes navne.
Højtryk bliver produceret af Globalnyts Laurits Holdt og Kirsten Larsen og lyddesigner Jonas Johs Andersen.
Lyt til episoden herunder eller abonner Højtryk i din podcast-app – så får du automatisk den seneste episode ind på telefonen.
