“Hvis jeg er sulten og får stukket en sko i hånden, så er der langt til at forstå, hvordan den sko i sidste ende vil give mig mad på bordet.”
Cirka sådan siger en lavt talende kenyansk embedsmand, da en delegation med landets vandminister i spidsen indtager et bortgemt konferencelokale i Forskerparken i Hørsholm.
Kenyanerne er inviteret til Danmark af Miljøstyrelsen som en del af et nyt myndighedssamarbejde med fokus på Kenyas store udfordringer med vandforsyningen og ikke mindst håndteringen af regnvand. Et initiativ, der en del af det internationale sektorsamarbejde, som i de sidste to år har fået fordoblet sine midler.
Sagen er nemlig den, at den kenyanske regering er akut sulten – eller skulle man sige tørstig? – på løsninger af landets mange vandproblemer.
Tidligere i år oplevede det østafrikanske land ekstreme mængder regnvand, særligt omkring hovedstaden Nairobi. Det kostede over 100 mennesker livet, og tusindvis har mistet deres hjem. Samtidig gennemgik landet sidste år den værste tørke i 40 år, og man kæmper med at sikre drikkevandsforsyningen til både mennesker og husdyr.
Hvad er sektorsamarbejde?
Det strategiske sektorsamarbejde er et centralt initiativ i den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Strategi og i Danmarks udviklingspolitiske strategi.
Konkret er der tale om et samarbejde mellem danske statslige og kommunale myndigheder og deres søsterorganisationer i udvalgte udviklings- og vækstøkonomier.
Sektorsamarbejderne har inden for de seneste år været en stigende del af den danske udviklingsbistand.
I 2024 udgjorde den 313 millioner kroner svarende til 1,4 procent af den samlede bistand.
Med sådanne monumentale udfordringer kan det være svært at se, hvordan et møde med danske virksomheder og forskere samt sparring med Miljøstyrelsen om den rette rammelovgivning kan hjælpe nu og her,
Ikke at sammenligne med en sko i øvrigt, som den velmenende embedsmand gjorde opmærksom på.
Ikke over en weekend
Selvom der blev talt med lave stemmer fra den kenyanske delegations side – man kunne knap høre dem fra bagenden af lokalet – så taler tallene deres tydelige sprog.
Kun 60 procent af landets 54 millioner indbyggere har adgang til rent drikkevand i dag. 73 procent af landets befolkning har mere end én kilometer til rent drikkevand.
Og da Kenyas befolkning forventes at stige til 90 millioner i 2050, vil Kenya til den tid være i langt større vandmangel end i dag.
Det gælder særligt i den sydlige del af landet i regionerne omkring floderne Tana og Athi, som også var repræsenteret til mødet.
“Og vi anerkender, at Danmark har mange løsninger på de her problemer,” sluttede den kenyanske vandminister, Eric Mugaa, efter at han havde oplistet landets udfordringer.
Dagen forinden har Mugaa trykket hånd med den danske miljøminister, Magnus Heunicke, over en 10-års samarbejdsaftale mellem de to ministerier. Det er blandt andet aftalens længde, projektleder Christina Anderskov fra Miljøstyrelsen er begejstret for.
“Det faktum, at vi ikke bare ser på, hvad Kenya har behov for lige her og nu, men at vi prøver at have det lange lys på og se, hvordan man skaber bæredygtig udvikling i vandsektoren på sigt. Også 20, 30, 50, 100 år frem. Det kan jeg rigtig godt lide ved det,” siger hun og tilføjer:
“Man kan jo ikke lige kortlægge et helt land og bygge et helt system op over en weekend.”
Antallet af sektorrådgivere firedoblet
Aftalen om sektorsamarbejdet med Kenya er langt fra det første.
Miljøstyrelsen alene har ni såkaldte SSC-projekter (Strategic Sector Cooperation) i lande som Etiopien, Marokko og Kina. De har også allerede et projekt i Kenya om cirkulær økonomi.
Derfor har Miljøstyrelsen over de seneste år modtaget flere og flere penge fra den danske udviklingsbistand. Man er gået fra under én million kroner i 2022 til flere end 26 millioner i 2023 og 2024. Det er det samme, som en mellemstor ngo som Mission Øst modtager.
I år har styrelsen modtaget 4,7 millioner kroner til projekter i Kenya. Pengene går blandt andet til det lavpraktiske arbejde såsom at samle de berørte aktører, når en ny rammelovgivning skal udformes med dansk inspiration.
“Vi bruger rigtig mange midler på stakeholder workshops, for vi ved, at det er vigtigt, at alle bliver hørt. For eksempel lokale virksomheder og civilsamfundet. Så er vi også med til at betale konferencefaciliteter og sikre, at alle får en kop kaffe og så videre,” forklarer Christina Anderskov, der er uddannet antropolog.
Derudover er der rejsepenge, når danske konsulenter og fageksperter bliver sendt til landet. Der er folk som Christina Anderskovs egen løn, når hun arbejder på projektet. Og så er der omvendt udgifter til, når kenyanske delegationer, som i dag, inviteres til Danmark.
Del af en trend
Miljøstyrelsens stigende aktiviteter ude i verden bunder blandt andet i det forstærkede fokus på sektorsamarbejdet de seneste år. Ser man på finanslovsforslaget for 2025 er udgifterne til sektorrådgivere og SSC-projekter fra 2022 til 2024 er fordoblet fra henholdsvis 78 til 148 millioner kroner og 80,7 til 165 millioner kroner.
Det betyder, at vi i 2024 bruger knap 1,4 procent af den samlede danske udviklingsbistand på de to poster.
Ifølge en opgørelse fra Altinget er der på under 10 år blevet udsendt fire gange så mange danske sektorrådgivere til udviklingslande.
Missionen for sektorsamarbejderne er at styrke samarbejdet med landene inden for områder som energi, vand og miljø ved at overføre dansk ekspertise til lokale myndigheder.
Til tider er samarbejderne blevet kritiseret for at bruge udviklingskroner på at få danske virksomheder ind på nye markeder frem for mere direkte at bekæmpe fattigdom, som er udviklingsbistandens oprindelige formål.
Jeg synes, man får sindssygt meget udvikling for pengene, hvis jeg skal være helt ærlig.
Christina Anderskov, projektleder, Miljøstyrelsen
At en del af missionen er at åbne dørene for danske virksomheder, lægger Christina Anderskov, der tidligere har været sektorrådgiver i Kina, ikke skjul på.
Det ligger i de retningslinjer, som Udenrigsministeriet har lagt for SSC-projekterne.
“Men det kan også være danske fonde og ngo’er. Det er jo selve den måde, vi går til tingene på. Og nu har vi jo altså noget af den allerbedste lovgivning og vandteknologi i Danmark. Så det vil jo være altså counterproductive ikke at introducere dem for det,” forklarer hun og tilføjer:
“Jeg synes, man får sindssygt meget udvikling for pengene, hvis jeg skal være helt ærlig.”
“Et mere reelt partnerskab”
Ifølge seniorforsker ved DIIS Lars Engberg-Pedersen er der god ræson i sektorsamarbejderne.
“Fordelen er ikke mindst, at det bliver et mere reelt partnerskab baseret på faglig interaktion mellem veluddannede personer på begge sider. De danske myndigheder udfordres af at skulle tilpasse deres viden til lokale forhold, så de kan ikke bare tromle de lokale myndigheder,” siger han.
Han ser også den nye aftale med Kenya som endnu et eksempel på et samarbejde, som der er kommet mange flere af over de seneste år.
“Myndighedssamarbejderne fungerer rimeligt godt i mellemindkomstlande, hvor de lokale myndigheder har en betydelig kapacitet, men måske mangler et eller andet, som de danske myndigheder kan levere,” siger Lars Engberg-Pedersen.
Fordelen er ikke mindst, at det bliver et mere reelt partnerskab baseret på faglig interaktion mellem veluddannede personer på begge sider
Lars Engberg-Pedersen, seniorforsker ved DIIS
Omvendt, argumenterer Lars Engberg-Pedersen, er det meget målrettede samarbejder, hvor den danske side ikke har “meget forståelse af konteksten, af bredere udviklingsprocesser eller af fattigdomsbekæmpelse.”
Han mener, at samarbejder som det i Kenya, kan ses som en tilbagevenden til de sektorprogrammer, som man indførte tilbage i 1970’erne, som baserede sig på et lands egne udviklingsplaner inden for en sektor.
“Vi har været for dårlige”
Tilbage til salen i Hørsholm, som nærmere bestemt hører til den danske vandteknologivirksomhed DHI’s hovedkontor.
Efter kenyanernes oplæg følger det, som den danske sektorrådgiver i Kenya, Jørgen Erik Larsen, kalder en “perlerække af løsninger”. Rambøll pitcher sine kompetencer inden for regnvandsopsamling, DHI sine avancerede modelleringsværktøjer, som de allerede har brugt med succes i Tanzania og Verdens Naturfredningsforening viser prøver på sit arbejde med naturbaserede løsninger.
Også Plan Børnefondens COO, Anne Smith Petersen, er til stede under mødet. Plan Børnefonden har i mange år arbejdet med Grundfos Fonden om udvikling af bæredygtige vandsystemer og indgik for nylig et samarbejde om at etablere soldrevne vandpumper i Lake Turkana-regionen.
Hun hilser det øgede fokus på samarbejder med forskellige danske myndigheder velkommen. Det er, som hun siger, ikke altid Udenrigsministeriet, som er den eneste partner, når der for eksempel skal laves projekter på klima- eller vandområdet.
“Vi er optagede af at lave blivende forandringer, og det kan man kun med multisektorsamarbejder og partnerskaber med privatsektoren,” siger Anne Smith Petersen.
“Det har både vi ngo’er været for dårlige til, men også de private virksomheder. Det synes jeg også, mødet tydeligt viste. Flere af indlæggene fra privatsektoren manglede en ide om, hvordan danske løsninger skal omsættes i praksis til en lokal løsning i en kenyansk kontekst. Her kommer partnerskaber ind.”
For projektleder i Miljøstyrelsen Christina Anderskov er der også et håb om, at Kenya ikke følger Danmarks spor alt for loyalt. Hun peger på de store problemer, vi i Danmark har med forurenet grundvand. Blandt andet på grund af store mængde pesticider.
“Det ville jo være fantastisk, hvis de kunne springe det led over og rent faktisk nå at beskytte deres grundvand i tide.”
